Holdet 2024 nf/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Laura Mark Jensen, Lin Sigríd Hall Sveinbjørnsson, Signe Margrethe Carlsson
Hold 2024 nf/u (1u nf, 1u nf/bi, 1u nf/ge, 1u nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NF - Vand
Titel 2 NF - ENERGI
Titel 3 NF - Fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NF - Vand

Vand
emnebeskrivelse:

modellen for hydrologiske kredsløb
anvende vandbalanceligningen
Beskrive vandbalancen for Danmark
de forskellige nedbørstyper
mætningskurven
grundvandsdannelse forskellige steder i landet
Nedbørsfordeling
Jordbundsforhold
Afstrømning
vandproblemer i verden (Israel og Palæstina)
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed
stigningen i højden og nedbør (beregne stigningsnedbør)
korte træk istidens betydning for Danmarks udformning, især smeltevandsslette og bundmoræne (geomorfologi)


hvad skal jeg kunne:

- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: "Jordbundens betydning for grundvandet" i forhold til
teorien om istid


Materiale: s. 82-115 50- 54
i Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof.

kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
eksperimentelt arbejde:
GIS
Forsøg- forskellige jordbunds hydrauliske ledningsevne
Beregne  stigningsnedbør og hvornår der er nedbørsoverskud og dannelse af grundvand
Forsøg nedbør i en kop
Feltarbejde profil af amager strand
finde grundvandet
måle vind og havbølger

emnebeskrivelse:

modellen for hydrologiske kredsløb
anvende vandbalanceligningen
Beskrive vandbalancen for Danmark
de forskellige nedbørstyper
mætningskurven
grundvandsdannelse forskellige steder i landet
Nedbørsfordeling
Jordbundsforhold
Afstrømning
vandproblemer i verden (Israel og Palæstina)
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed
stigningen i højden og nedbør (beregne stigningsnedbør)
korte træk istidens betydning for Danmarks udformning, især smeltevandsslette og bundmoræne (geomorfologi)


hvad skal jeg kunne:

- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: "Jordbundens betydning for grundvandet" i forhold til
teorien om istid


Materiale: s. 82-115 50- 54
i Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof.

kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
eksperimentelt arbejde:
GIS
Forsøg- forskellige jordbunds hydrauliske ledningsevne
Beregne  stigningsnedbør og hvornår der er nedbørsoverskud og dannelse af grundvand
Forsøg nedbør i en kop
Feltarbejde profil af amager strand
finde grundvandet
måle vind og havbølger



Studieplan 2024/25 Biologi

Al materiale er placeret i mappe på drev U_2024 nf/u - biologi

- Først intro til biologi (indhold i NF, eksamensprocedurer og bekendtgørelse)

Fokus:
Cellebiologi, opbygning af pro- og eukaryoter (dyre, plante og bakterieceller),
Cellemembranen og overordnet gennemgang af transport over cellemembranen med særlig fokus på osmose. Gennemgang af vigtige organeller.
Økologi, herunder økosystemets opbygning, abiotiske og biotiske faktorer og fødekæder og processerne fotosyntese og respiration. Trusler mod vandmiljø med særlig fokus på havet, eutrofiering, nitrat og phosfat, løsninger på truet vandmiljø, biodiversitet, biologisk rensning af spildevand, herunder aerobe og anaerobe processer.

Materiale:

Tekst:
Tekst om celler fra NF-grundbogen s. 22-24. Grosen et. al. (2014) Lindhardt og Ringhof.
Opdag havet: 2.1. og 2.2. og 2.3. Økosystemets opbygning og fødekæder.
Opdag havet: 3. Energi og vækst
https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
- Opdag havet: 4. Stofkredsløb
https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob
Opdag havet: afsnit 5.1., 5.2., 5.3., 6.1. og 6.2. Tilpasninger til livet i havet.
Tekst om cellemembranen og organeller. Naturfag fe. Skovgaard et al. (2024) Praxis. https://naturfagfe.praxis.dk/11712#10679
Opdag havet: miljøtema 4: eutrofiering.
Tekst om spildevand fra "DetErGodtAtVide": https://www.detergodtatvide.dk/spildevand-og-vandmiljo/

Film og dokumentar:
Dokumentar om torsken i Østersøen og eutrofiering: "Jorden kalder - hvorfor forsvinder torsken?" episode 6. DR1 2024.

Videoer:
Video om cellemembranen fra "Undervisningslokalet": https://youtu.be/g1JnESbDkdY?feature=shared

Video om cellemembranen: https://youtu.be/AedQzWFY-xE?feature=shared

Video om den prokaryote og eukaryote celle fra "VidenOm": https://www.frividen.dk/kernestof/#Video1_Forskelle_prokaryot_og_eukaryot_celle

Video om energistrømme i økosystemet fra “Opdag havet”: https://youtu.be/ZEulJbe-pHQ?feature=shared

Video om begrænsende faktorer fra "Opdag havet": https://youtu.be/L4TJAozO2EE?feature=shared

Video "Reqium for havet" Chilbal film: https://youtu.be/9A711d4qJYY?feature=shared

Eksperimentelt arbejde:
Forsøg med rensning af spildevand (3 små forsøg)
Osmose i gærceller
Biotopundersøgelse på Amager strand

KEMI


Læringsmål

-at gøre sig bekendt med det periodiske system
-at forstå opbygningen af det periodiske system
-at kunne begå sig i et laboratorie
-at kunne redegøre og forklare atomets opbygning
-at kunne redegøre for simple og sammensatte ioner
-at kunne forklare princippet bag fældningsreaktioner
-at kunne fremstille simple opløsninger
-at kunne lave simple beregninger ved at anvende formlen: m = C x V/1000

Fagbegreber og fokus områder

Det periodiske system
Grundstof
Hovedgruppe
Periode
Atomnummer
Atomvægt
Atomer
Protoner
Elektroner
Neutroner
Simple og sammensatte ioner
Ladning
Ionforbindelse
Skaller
Ædelgasser (oktetreglen)
Kvælstofskredsløb
Nitrit
Nitrat
Ammonium
Ammoniak
Ammonifikation
Nitrifikation
Denitrifikation
Frit kvælstof
Udvaskning
Fældningsreaktioner
Salte
Kovalent binding
Polaritet
Elektronegativitet

Materialer:
Se lectio

Øvelser:

Undersøgelse af havvands kvalitet (Amager Strandpark)
Fremstilling af saltvanskoncentrationer
Rensning af spildevand (fældningsreaktioner)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NF - ENERGI

BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - ENERGI

Fokus:
Fotosyntese og de forskellige respirationsprocesser, bioethanol og dets fremstilling - generation 1-4, begrebet bæredygtighed, enzymer og enzymaktivitet, konsekvenser ved global opvarmning for havmiljøet.


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes


Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse.
- Aerob og anaerob respiration
- bioethanolproduktion
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- introduktion til DNA og proteinsyntesen.

Supplerende stof:
- De forskellige generationer af bioethanolproduktion
- Konsekvenser v. global opvarmning


Materialer:

Tekster:

NF-Grundbog: Side 24,55 og 120
Opdag havet: 3. Energi og vækst

Opdag havet: 4. Stofkredsløb

Tekst om klima- og biodiversitetskrisen: https://www.okolariet.dk/viden-om/biodiversitet/biodiversitet-og-klima

Tekst om gensplejsning fra NOAH "Pandoras madkasse "

Artikel om GMO og grøn omstilling: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/er-tiden-inde-til-forsoege-os-med-gmo


Internetsider:
- Vækstfaser for gær fra Biotech Academy
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/vaekstfaser/

Film og videoer
Kort video om klimaforandringer fra WWF: https://youtu.be/4mRJVnKLxIA?feature=shared
“Biodiversitetskrisen - kan vi redde naturen?” Pangea Film: https://youtu.be/V6zx3wgk9kk?feature=shared

Video om Enzymer fra Biotech Academy:
https://youtu.be/Vs1SimFEhUQ?feature=shared

- Klimaforandringer - konsekvenser for havmiljø:
https://www.youtube.com/watch?v=4mRJVnKLxIA

Video om DNA fra "Stated clearly": https://youtu.be/zwibgNGe4aY?feature=shared

Eksperimentelt arbejde:
- Fremstilling af bioethanol (temperatur og gær)
- fotosyntese og respiration

EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ)

---------------------------------------------------------------------------------------
KEMI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF - kemi - ENERGI


Fokus:
Betydning af begrebet organisk kemi, carbonhydrater, opbygning af alkaner, alkener og alkyner, alkaners fysisk-kemiske egenskaber, elektronparbinding/kovalent binding, alkoholer, navngivning af organiske forbindelser og alkoholer, bioethanol, fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, tilstandsformer, afstemning af reaktionsligninger, plastik


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra kemi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet.
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene.
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder.
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af kemiske begreber og repræsentationer.
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser.
- Undersøge problemstillinger


Kernestof:
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer
- Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Kemiske reaktioner


Supplerende stof:
- Bioethanol
- Plastik


Materialer:
Bog/tekster:
- "I gang med kemi" s. 110-116
- "Basis kemi C" s. 118-132

Internetsider:
- Hvordan laver man plast?
https://plast.dk/hvordan-laver-man-plast/
- Hvilken typer plast findes der?
https://plast.dk/hvilke-typer-plast-findes/

Film:
- En verden af plastik.
https://www.youtube.com/watch?v=2EZR1yQpptw

Se dokumentet "Nyttige links" i jeres drev mappe under kemi


Eksperiment elt arbejde:
- Byg en gæring
- Analyse af plasttyper
- CO2 udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer


Evaluering:
- Løbende evaluering af skriftligt arbejde, øvelser og forløb.
- Afsluttende øve-eksamensprøve med feedback.

---------------------------------------------------------------------------------------
GEOGRAFI:
studieplan - energi- NF GEO

Emnebeskrivelse:
Vi har arbejdet med følgende emner
hvad skaber drivhusgasser og når de er naturlige hvorfor er der så et problem at de udledes til atmosfæren( her er der arbejdet med kulstofkredsløbet og strålingsbalancen(måle på kortbølget stråling og beregne albedo)).
icefrontiers (GIS), opmålinger af selvvalgt gletsjer,sammenligne datasæt over is afsmeltning, hav- , lufttemperatur og nedbør.
positive og negative tilbagekoblingsmekanismer betydning for klimaet, og lave forsøg med Grønlandspumpen.
den grønne omstilling, oplæg om en selvvalgt vedvarende energikilde



Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i Danmarks og verdens energiforbrug
- skelne mellem fossile og fornybare energityper
- diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder
- Forklare Oliedannelsen
anvende begrebet bæredygtighed
- forklare hvilken betydning klimaforandringerne kan have på det hydrologiske kredsløb
- forklare strålingsbalancen herunder drivhusgassers indvirkning
- forklare tilbagekoblingsmekanismer
- vurdere årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer
- forstå de elementære forhold omkring olie, oliedannelse, alternative energiformer og vedvarende energiformer.
-forklar den thermohaline cirkulation og hvilke betydning den har for Danmark og hvilke konsekvenser det kan få hvis den stopper
Læst materiale:
Naturgeografi C
s. 42-43, 46-49
132-139

https://virtuelgalathea3.dk/artikel/golfstr-mmen-og-gr-nlandspumpen

strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332  som i finder her Strålingsbalancen

https://klimaforandringer.science.ku.dk/baggrundstekster/albedo/  

dr 3 siger farvel til landet som drukner



Kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer Jordens og landskabernes processer natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Eksperimentelt arbejde:
måle og beregne albedo
forsøg termohaline cirkulation
Ice frontiers opmålingen
Oliemigration

KEMI

Læringsmål

-at kunne forklare hvad der definere organisk kemi
-at kunne opskrive og navngive simple organiske molekyler (alkaner)
-at kunne redegøre for alkaners fysiske egenskaber
-at kunne opskrive og afstemme simple reaktionsskemaer
-at kunne perspektivere samfundsproblematikker til fagligt stof
-at kunne redegøre for alkaners kemiske egenskaber
-at kunne opskrive reaktionsskemaer for fuldstændig og ufuldstændig forbrænding af simple alkaner
-at kunne forklare og opskrive simple substitutionsreaktioner
-at kunne definere n = m/M
-at kunne udføre simple mængdeberegninger med stofmængder
-at forberede sig til udføre eksperimentelt arbejde i laboratoriet
-at træne formidlingskompetencer

Fagbegreber og fokusområder

Carbonhydrider
Organiske molekyler
Molekyleformel
Strukturformel
Reaktionspil
Reaktanter
Produkter
Drivhusgasser
Kulilte (CO)
Fuldstændig forbrænding
Ufuldstændig forbrænding
Masse
Mol
Molarmasse
Stofmængde
Mængdeberegning

Materialer
Se Lectio

Øvelser

Substitutionsreaktion mellem heptan og dibrom
Bestemmelse af stofmængder ud fra masse
Bestemmelse af CO₂-udledning ved fuldstændig forbrænding af ethanol og octan
CO2-udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer

(Ekstra øvelse)
Termisk nedbrydning af natriumhydrogencarbonat (NaHCO3)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 NF - Fødevarer

BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - Fødevarer og bioteknologi

Fokus:
DNA-molekylets opbygning og funktion
Genetiske grundbegreber og nedarvning.
Udvalgte bioteknologiske metoder.
Fedt-, proteiner- og kulhydraters opbygning, enzymers opbygning, funktion og optimum, fordøjelsessystemet, gensplejsning herunder gensplejsning af planteceller og DNAs betydning.


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle biologi tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng.


Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- DNAs rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- Organsystemers opbygning og funktion


Supplerende stof:
- GMO og brug af sprøjtemidler (pesticidet Round-up)


Materialer:
NF-grundbogen (2014) Lindhardt og Ringhof:
DNA og proteinsyntesen: s. 157-161

NF-grundbogen (2014) Lindhardt og Ringhof:
Kostens næringsstoffer: s. 110-114

Tekst om kulhydrater fra Biotech Academy: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/

Tekst om fedtstoffer fra Biotech Academy:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fedtstoffer/

Tekst om protein fra Biotech Academy:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/proteiner/

Tekst om fordøjelsessystemet fra Biotech Academy:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fordoejelsessystemet/

Tekst om enzymer fra Biotech Academy:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/enzymer-2/hvad-er-enzymer/

Tekst om proteinsyntesen fra "DetErGodtAtVide: https://www.detergodtatvide.dk/genetik/proteinsyntesen/

Tekst om Golden rice: uddrag af artiklen "Hvordan kan man sige nej til gmo?" Fra Aktuel Naturvidenskab nr 5, 2015 (findes i NF-drev, biologi, tema 3)

Tekst fra Greenpeace DK "GMO løser ikke verdens sultproblemer " https://www.greenpeace.org/denmark/nyhed/natur/gmo-landbrug-loeser-ikke-verdens-sultproblemer/

Videoer:
Video om DNA, kromosomer og gener fra Biotech Academy: https://youtu.be/h6DsZ7eqLlU?feature=shared

Video om genetiske grundbegreber fra Biotech Academy: https://youtu.be/bss-94-521s?feature=shared

Video om fordøjelsessystemet fra "Undervisningslokalet": https://youtu.be/jYqrbZlzK9Q?feature=shared

Dokumentar om GMOsoja-produktion i Argentina "Genmodificeret foder 2" DR.DK
- Fordøjelse
https://www.youtube.com/watch?v=l9cqyL8Re18&t=92s
- Enzymer i fordøjelsen
https://www.google.com/search?q=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&rlz=1C1GCEA_enDK1029DK1029&oq=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&aqs=chrome..69i57j33i10i160.7477j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:ef202143,vid:Dgu5Ru8DU18
- Gensplejsning af bakterier
https://www.youtube.com/watch?v=YUwtSzelpgw


Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med enzymet bromelin fra ananas
- DNA-ekstraktion fra kiwi
- PTC-genet "Smager det bittert?"


EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ)

------------------------------------------------------------------------------------------------

KEMI:

Fokus:
Syrer og baser, pH- skala, pH indikator, pH i rengøringsmidler og kosmetik og funktion heraf, pH i fødevarer, syrer og basers reaktion med vand, afstemning af syre/base reaktioner, hydroner, korrespondenderende syre og basepar, amfolytter, mængdeberegning (volume, masse, molarmasse, koncentration, stofmængde), stærk og svag syrer og baser, titreringsanalyse


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra kemi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet.
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Kernestof:
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Kemiske reaktioner, herunder simple syre-basereaktioner.


Materialer:
Internettet:
- Syrer og baser, ekemi.dk
https://ekemi.dk/index.php/syrer-og-baser
- pH skala
https://kemienidinhverdag.dk/leksikon/ph-skalaen/
- pH sikre fødevarer
https://sikrefoedevarer.foedevarestyrelsen.dk/pHM%C3%A5ling

Film:
- Syre og base
https://www.youtube.com/watch?v=uZPRo6EFI_w
- Titrering af ascorbinsyre
https://www.youtube.com/watch?v=PFFN1pTsVEE&t=132s


Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af forskellige rengøringsmidler og kosmetik for pH
- Titrering af ascorbinsyre

------------------------------------------------------------------------------------------------
GEOGRAFI                                                 Fødevare- Mad til milliarder
Emnebeskrivelse:
Gennem dette undervisningsforløb har eleverne fået en forståelse af en række simple sammenhænge mellem befolkningsudvikling, landbrugsareal pr indbygger, landbrugstyper, fødevareforsyningen og levestandard.
Endvidere er der skabt kendskab til nogle overordnede forskelle i kostsammensætningen i den rige og fattige del af verden. Det sidste handler specielt om den rige verdens stigende forbrug af animalske fødevarer.

i dette forløb er der arbejdet med demografiske udvikling fra 1850-2100, og hvor der sker vækst og nedgang samt årsager dertil.Vi har taget udgangspunkt i Blackers transitionsmodel. Dernæst er der set på jordens arealanvendelse i forhold til landbrug og høstudbytte sammenholdning med mængden af gødning som er anvendet forskellige steder på jorden. I den forbindelse er der arbejdet med Den grønne revolution og dens betydning for høstudbyttet. Eleverne har diskuterer jeres egne forbrugsvaner i klassen og reflekterer over, hvordan adgang til mad, madpriser og forskellige forbrugsmønstre ser ud i andre dele af verden. i den forbindelse har de analyseret en billedserie som viser hvad folk rundt omkring på jorden spiser på en uge og hvor mange penge de bruger. https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/ . Vi har gennemgået det globale vindsystem og fået en forståelse for ITK, dens betydning for fødevareproduktionen i Afrika SSA og Asien. For at forstå det globalevindsystem har vi lavet en konvektionscelle af luft i et konvektionskar.
Vi har ved hjælp af “Mad til milliarder“ arbejdet med om det er muligt at øge høstudbyttet, og derigennem set på udpining, forsuring, ørkenspredning, saline jorde.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet løsningsorienteret med hvordan vi kan skabe mad nok til 11 mia. mennesker.  
Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i dansk landbrug herunder mekaniseringen, specialisering og
automatisering
-forklare hvad udpining, forsuring, saline jorde og ørkenspredning er og hvilken betydning det har for at øge landbrugsarealerne på jorden.
- analysere tabeller og grafer og relatere dem til artikel
- diskutere hvordan landbrug nationalt og globalt påvirker naturen og mennesker
- kende til konsekvenserne ved fældning af regnskov
- kende overordnet til forskellen på danske og tropiske jorde
- kende til globale sammenhænge inden for fødevareproduktion og fordeling af verdens
disse
forklare Fouraties model
- forklare Blackers model for demografisk transition herunder de forskellige faser
- forklare begreberne befolkningsvækst, fødselsrate og dødsrate
- forstå brugbarheden af den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider i
forhold til befolkningsudvikling


Materiale:
Kapitel 1 mad til milliarder, KU 2011.
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/det-globale-vindsystem læst om det globale vindssystem
Naturgeografi C- s. 168-172, 43-46, 53-56
https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/
Kernestof:
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.


Eksperimentelt arbejde:
GIS
forsøg i konvenktionskar med luft
Beregn solens højde på forskellige lokaliteter efter zenit

KEMI

Læringsmål

-at kunne bestemme pH på forskellige opløsninger
-at kunne forklare begrebet pH
-at kunne forklare begreberne syre og base
-at kunne forklare princippet bag simple redoxreaktioner

Fagbegreber og Fokusområder

pH
Syrer
Baser
Korresponderende syre/base
Titrering
(simple) Alkoholer
Redoxreaktioner
Oxidation
Reduktion



Materialer
Se Lectio

Øvelser

Spændingsrækken




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologiopgave 4 DNAekstraktion fra kiwi 26-03-2025
Spændingsrækken 06-04-2025
konvektion 11-04-2025
Afsluttende opgave 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 88 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde