Holdet 2024 ks/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Rasmus Fisker Mühlbach, Tanya Therese Juelstorp, Thomas Månsson
Hold 2024 ks/t (1t ks, 1t ks/hi, 1t ks/re, 1t ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik over midten (samfundsfag)
Titel 2 Hvem er amerikanerne?
Titel 3 Osmannerrigets historie
Titel 4 Intro med shinto
Titel 5 KS 1: Køn seksualitet og ligestilling (samf)
Titel 6 KS1: Køn, seksualitet og ligestilling (historie)
Titel 7 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik over midten (samfundsfag)

Formål og fokus:
At forstå hvordan det danske politiske system er skruet sammen og fungerer i praksis, herunder også det liberale demokratis kendetegn.

Besøg udefra af Den Grønne Ungdomsbevægelse, der fortæller om græsrodsbevægelsens arbejde og aktivisme uden om det parlamentariske system.

Begreber:
Direkte og repræsentativt demokrati, det liberale demokratis kendetegn, konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati, autokrati, teokrati, medborger, modborger, fordelings-, og værdipolitik, rød og blå blok, partityper: klasseparti, catch all parti og markedsparti, Partiadfærd: Downs model, Kaare Strøms model og Molins model, forholdstalsvalg, spærregrænse 2%, vælgertyper: kernevælger, marginalvælger og issue-vælger, vælgeradfærdsteorier: Downs model og issue-vælger modellen, den parlamentariske styringskæde (borgere, folketing, regering, forvaltning), magtens tredeling, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, lobbyisme, medialisering, issue-ejerskab, defensiv og offentivt spin, priming og framing, ekkokammer, 6 demokratiske udfordringer:
1. Faldende demokratisk selvtillid, 2. Manglende deltagelse i foreningslivet, 3. Faldende medlemstal i de danske politiske partier, 4. Dalende tillid til politikerne, 5. Stigende polarisering, 6. Den demokratiske samtale er udfordret.

Kernestof:
Grundbog: Peter brøndum og Marie Berg Carlsen, Vores samfund (ibog) Columbus, 2024,
tema 3: Demokrati og magt, afsnit (herunder alle under-afsnit): 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.7 + 3.8

Supplerende materiale:
- Undervisningsfilm fra Folketingets hjemmeside
- Om koranloven, fra wikipedia
- Artikel: Peter Hummelgaard i ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, Altinget.dk, 25.08. 2023
- Artikel: Inger Støjberg i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk, 27.10. 2023
- Mærkesager Liberal Alliance https://www.liberalalliance.dk/maerkesager/
- Meningsmålinger fra dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Artikel: Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen, dr.dk, 13. august 2024, inklusiv 5. min. video interview fra artiklen
- Uddrag af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024.
- Uddrag af Deadline, 26. september 2024, dr2, (de første 3,5 minutter)
- Artikel: Det almene gymnasium bliver mindre mangfoldigt, siger minister om sin kommende reform, dr.dk, 26. september 2024
- Video interview med Vincent Hendricks, TV2 Fyn, fra hvornår???
- Figur 7: Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed Kilde??
- Figur 12: Holdninger til hvorvidt nedsættende bemærkninger på sociale medier er et problem eller ej Kilde??
- Figur 28: Årsager til at afholde sig fra at deltage i en debat Kilde??
- Video: Pia Kjærsgaard kaster sig ud i gen z-slang i viral video, TV2, 27. september 2024
- DR podcasten Udsyn - “Alt er (igen) politisk” (26 min), 10. oktober 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem er amerikanerne?

:: Hvem er amerikanerne? :: (HF / HiB)


INDHOLD:


Forløbet undersøger amerikansk national identitet i en historisk kontekst. Hvorfra stammer de myter og idéer om frihed, lighed og muligheder, som er grundlæggende for amerikanernes selvforståelse? Forløbet undersøger amerikansk identitet diakront og har tre synkrone nedslag på begivenheder og fænomener, som har udfordret sammenhængskraften i det amerikanske samfund historisk og i dag; Den Amerikanske Borgerkrig, Vietnamkrigen og Trumpismen.


Faglige fokuspunkter (centrale problemstillinger):

- Hvordan stemmer idéen om Amerika overens med virkelighedens Amerika?
- Er Amerika anderledes? I så fald på hvilke måder?
- Hvad forener amerikanerne?
- Har amerikanerne fælles værdier trods deres forskelligheder, og hvor stammer de værdier fra?
- Hvorfor blev frontier-tesen så populær i USA, og hvordan er den blevet brugt politisk?
- Hvad kendetegner mødet mellem pionererne og de indianske kulturer?
- Hvordan kan man argumentere for og imod, at USA førte en direkte ”udryddelsespolitik” overfor de indfødte amerikanere? Førte ”manifest destiny” til folkedrab?
- Hvordan adskiller cowboymyten sig fra virkelighedens cowboys, og hvilken indflydelse har myten haft på amerikansk selvforståelse?
- Hvorfor blev cowboymyten (og westerngenren) mindre populær fra 1960’erne og særligt under vietnamkrigen?
- Hvilken rolle spillede slaverispørgsmålet i den amerikanske borgerkrig? Inddrag begrebet ”The Lost Cause”.
- Hvorfor er der så mange mindesmærker for konføderationen i USA's sydstater, og giver det god mening at fjerne dem fra det offentlige rum i dag?
- Hvilke principper er grundlæggende i det amerikanske politiske system?
- Hvad kan forklare den mistillid til den udøvende magt, som stadig i dag præger store dele af det amerikanske samfund?
- Hvad er de historiske årsager til den politiske polarisering i USA?
- Hvad kan forklare Donald Trumps appel til sine tilhængere?



MATERIALE:


Fremstillinger:

Fra: Niels Bjerre Poulsen: ”USA: Historie og Identitet” (Systime iBog, 2024)

   - kapitel 1: ”Utopi og virkelighed”

   - Uddrag af kapitel: 2: ”Amerikas arvesynd”
(Afsnit: ” ”Amerikas arvesynd: de ufrivillige immigranter”, ”Den amerikanske borgerkrig bryder ud”, ”Kampen om historien: The Lost Cause”)

   - Uddrag af kapitel 4: ”Frihedens værksted: Det amerikanske politiske system”
(Afsnit: ”Frihedens værksted”, ”We the people”, ”Præsidentembedet”, ”Partier og polarisering”, ”Make America Great Again”, ”Trumpismen”)


Kilder:

- Christian Winther: "Flugten til Amerika" (1835)
- Hvad er en amerikaner? J. Hector St. John de Crèvecoeur (1782)
- Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter (1840)
- "Måske er vi alligevel brødre" – Høvding Seattles Tale til Den Store Høvding i Washington (1854)
- The Declaration of Independence (uddrag, 4. juli 1776)
- Foto fra attentatet mod Donald Trump (13. juli 2024)


Øvrige materialer:

- ”The Ballad of Buster Scruggs” (“All Gold Canyon”) (2018, dir: Ethan Coen, Joel Coen)

- “A Storm Foretold” (2023, dir: Christoffer Goldbrandsen)

- Explainers om Vietnamkrigen
https://www.youtube.com/watch?v=5K5Hxy1goW8
https://www.youtube.com/watch?v=XPJ8qoQ3MhE&t=15s
https://www.youtube.com/watch?v=AgK2dfWHADw

- Explainer om Den Amerikanske Borgerkrig
https://www.youtube.com/watch?v=T3ryzrowNKc

- Scener fra John Wayne westerns
https://www.youtube.com/watch?v=KBrojKDxwY0

- Trailer for “Django Unchained”
https://www.youtube.com/watch?v=0fUCuvNlOCg



KERNESTOF:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
- Holocaust og andre folkedrab.
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
- historiefaglige metoder.
- historiebrug.



Omfang: ca. 65 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Osmannerrigets historie

:: Osmannerrigets storhed og fald :: (Hi B / HF)


INDHOLD:

Forløbet undersøger årsager til Osmannerrrigets storhed og fald.


MATERIALE:

Fremstilling:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" (Kapitel 12: “Kulturmødernes tid: Det Osmanniske Rige”, Systime, iBog, 2024)

Kilder:

- Sadeddins beskrivelse af rekrutteringen af janitsharerne (oversættelse fra 1600-tallet)
- Konstantin Mihailovic om Janitsharkorpset (1400-tallet)
- Ogier Ghiselin de Busbecq om Sultanens udvælgelse af embedsmænd (1500-tallet)
- Ogier Ghiselin de Busbecq om kvindesynet (1500-tallet)
- Tyrkisk krønikeskriver om Den mislykkede belejring af Wien (årstal ukendt)
- Sir William Eton om det osmanniske imperium (1799)
- Gülhane-dekretet (1839)
- Ungtyrkernes proklamation (1808)


KERNESTOF:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper.
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
- historiefaglige metoder.
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intro med shinto

Dette forløb er et særfagligt undervisningsforløb i religion.

Faglige mål:
At eleverne:
- får indblik i det, der er særligt karakteristisk for japansk religion
- får en forståelse af japanernes generelle opfattelse af religion
- kan redegøre for og diskutere særlige karakteristika ved shinto-religionen (de religiøse forestillinger og ritualerne)
- får en forståelse for forholdet mellem stat og religion i shinto
- får tilegnet sig religionsfaglige begreber, både shinto-begreber og generelle religionsfaglige begreber, og bliver i stand til at benytte dem i de religionsfaglige analyser af shinto-religionen
- kan sammenligne shinto med andre religioner vi kommer til at arbejde med og påpege forskelle og ligheder mellem shinto og de andre religioner.

Forudsat faglig viden:
Ingen.

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning med ledsagende arbejdsspørgsmål. Myteanalyse, ritualanalyser i små grupper ud fra videoer og arbejdsspørgsmål. Klassediskussioner, CL og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Øjenåbner og forhåndsviden i spil: Vi startede forløbet op med en lille video om shinto, hvor eleverne skulle reflektere over hvad de så, om der var noget de fandt mærkeligt/interessant og om de fandt shinto anderledes, end de religioner de i forvejen kendte?
2) Introduktion til Ninian Smarts 7 dimensioner og øvelse i brug af teorien på en artikel om japansk religion.
3) Den dogmatiske og etiske dimension:
Religiøse forestillinger - kami, forfædreånder og naturen, kildelæsning om kami  (begreberne polyteisme, naturreligion, animisme og panteisme).
Etik - synet på døden, klip fra den jaoanske spillefilm “Departures” (begreberne: ren/uren, hellig/profan og kegare = det urene
4) Fakta om Japans religioner og den historiske udvikling i Japan, virtuelt modul. Baggrundslitteratur med arbejdsspørgsmål.
5) Den rituelle og materielle dimension: Shinto-helligdommen og praksis ved denne: Vi dannede os et overblik over shinto-helligdom og herefter analyserede vi forskellige shinto-ritualer, der bliver udført ved helligdommen (renselsesritualer, norito (bøn), vielse og de årlige matsuri-festivaler). Indføring i relevant ritualteori: kategorisering af ritualer og Arnold van Gennep (Begreber: De japanske begreber i begrebslisten samt begreberne kollektiv religion og ortopraksi).
6) Den mytiske dimension: Vi læste og analyserede Shintos skabelsesmyte. Indføring i relevant myteteori om skabelsesmyter (begreberne: kaos/kosmos, differentieringsprocess, ætiologi, teogoni, antropogoni, kosmogoni, sociogoni)
7) Den sociale dimension: Forholdet mellem stat og religion i shinto, herunder diskuterede vi Yasukuni-problematikken samt nationalismens brug af shinto
8) Tip en 13’er, begrebsleg, opsamling og evaluering


Materiale:
Sekundærlitteratur:
Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. 1. udg. 1. opl. 2012. Systime, s. 199-216

Kildetekster:
Kildeteksterne i afsnittet om Shinto i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. 1. udg. 1. opl. 2012. Systime, s. 199-216

”Begrebet kami” og ”Mytologien” i Andreasen og Borup, Japansk religion. 1. udg. 1. opl. 2013. Univers, s. 54-56 og 58-65

Yasukuni helligdommens hjemmeside, http://www.yasukuni.or.jp/english/

Teori:
“Ninian smarts syv dimensioner” i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, 267-268

“Ritualtyper” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Arnold van Genneps model for overgangsritualer i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, e-bogsudgaven.

Myteteori (læreroplæg)

Videoer:
Shinto - øjenåbner
https://www.youtube.com/watch?v=RgQ4eCc38dM

Spilefilmen “Departures”, 2009 (minuttal 1-22 + 1.08-1.24)
https://www.youtube.com/watch?v=4ruc3tQNrmo

Shintobøn ved Meiji Jingu
https://www.youtube.com/watch?v=NdZ4f0q9FQI&feature=youtu.be

Shinto Car Blessing
https://www.youtube.com/watch?v=hf6B-_tp6gM

Meiji Jingu power spot
https://www.youtube.com/watch?v=nCnoT0SDr00

Japanese Traditional Wedding // Yoichi + Momoko
https://www.youtube.com/watch?v=BH4VFOD_NUo

Japanese Mythology: The Story of Izanagi and Izanami
https://www.youtube.com/watch?v=v4-hnhqVPmw

Natlig matsuri for 3 shinto-guder ved Iwashimizu Hachiman-gu
https://www.youtube.com/watch?v=3PSmYVIgg6c

Høst-matsuri ved Kinpusenji, Yoshino
https://www.youtube.com/watch?v=xGw5ly8i2Vs

Japan's Shinzo Abe visits the Yasukuni shrine  
http://www.bbc.com/news/world-asia-25518137

Shintoism Explained - opsamling
https://www.youtube.com/watch?v=mX8cz1LEeXw

Anslået omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 KS 1: Køn seksualitet og ligestilling (samf)

KS forløb: Køn, seksualitet og ligestilling 1hf

I samfundsfagsdelen af dette KS-forløb har vi fokus på identitet, normer og socialisering med særlig fokus på køn og seksualitet. Vi undersøger hvilken rolle køn og seksualitet spiller i socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi undersøger hvordan kønssocialiseringen har en betydning for ulighed mellem kønnene og endelig diskuterer vi hvordan de politiske ideologier forholder sig til køn og hvordan køn- og ligestillingsproblemer kan løses politisk.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske ideologier

Materiale:  
Køn og ligestilling 2. udg., Storr-Hansen, Studstrup og Ditlevsen, Columbus 2022, s. 17-29, 39-46 og 52-59 og 63-64.
Vores samfund, Carlsen og Brøndum, Columbus 2024, s. 87-90 og 28-44
Diverse statistikker fra Sex i Danmark, Projekt Sexus (2019) og Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, VIVE (2018)
Diskurser om køn
Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig, Altinget, kronik, 10. juni 2024
Diverse debatartikler om køn og ligestilling, Køn og ligestilling 2. udg.
Negativ og positiv frihed + aktør vs. struktur
Ny stor undersøgelse: Der er opstået en kæmpe kløft mellem unge mænd og kvinder

Video:
Et helt menneske: Sæson 1 (afsnit 1), DR 2022, https://www.dr.dk/drtv/serie/et-helt-menneske_317706
Video a: “Girl vs. Boy toys: The experiment – BBC Stories  - https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
Boys vs Girls – Who’s Stronger? - https://www.youtube.com/watch?v=DgDNflTq6OI
Kampen om mig - fra ghetto til bøssebar, DR 2019 - https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576
Sex med P3: Had din krop lidt mindre: https://www.dr.dk/drtv/se/sex-med-p3_-had-din-krop-lidt-mindre_419278
Tobias Rahim: Når mænd de græder, 2023
Deadline med Marie Bjerre (V) og Solbjørg Jakobsen (LA), 16. januar 2024
Deadline: Sæson 2025 – Messerschmidts 'war on woke', DR 28. januar 2025
Omfang:
Ca. 90 normalsider

Problemstillinger:
Er vi frie til at praktisere forskellige seksualiteter og køn i dag?
Er den heteroseksuelle kernefamilie stadig et ideal i dag?
Er det stigende antal skilsmisser en positiv eller negativ udvikling?
Hvad er problemet med kønssocialiseringen?
Hvordan kan man gøre op med kønsnormer, der fastholdes i den primære og sekundære socialisering?
Hvilke positive og negative konsekvenser er der ved den øgede sex eksponering/pornoficering af samfundet for unge mennesker?
Hvordan ser unge drenge og piger på deres kroppe?
Hvad er sammenhængen mellem den visuelle eksponering og seksualisering af kroppe på sociale medier, og unges syn på deres krop?
Hvad kan være gode (og realistiske) måder fremadrettet at håndtere udfordringerne med børn og unges stigende utilfredshed med deres egne kroppe?
I hvor høj grad bør samfundet tillade kulturelle særhensyn for etniske og religiøse minoriteter?
Hvilke udfordringer er der vedrørende køn og seksualitet i nogle etniske minoritetsmiljøer i Danmark?
Hvordan ser de tre klassiske ideologier forskelligt på køn og ligestilling?
Hvordan og hvorfor er der ulighed mellem kønnene?
Hvordan skabes ligestilling?
Hvad kendetegner de forskellige partiers holdninger i kønspolitikken og ligestillings- politikken?
Hvad er fordele og ulemper ved kønskvotering og øremærkning af barslen?
Hvorfor er der opstået en polarisering mellem unge mænd og kvinder, og er polariseringen et problem?

Vigtige begreber:
Samfundstyper: Traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund
Normer og roller
Nye familietype: Regnbuefamilier
Stigmatisering
Anthony Giddens: Refleksivitet, serielt monogami, “det rene forhold”
Socialisering
Primær socialisering (familien)
Sekundær socialisering (socialisering via daginstitutioner og skoler)
Dobbeltsocialisering
Tertiær kønssocialisering (socialisering via medier)
Social kontrol
Simone de Beauvoir: ‘sex’ og ‘gender’ (biologisk og socialt køn)
Biologisk determinisme og køn som social konstruktion
Diskurser om køn
Pornoficering
Slutshaming og luder/madonnakomplekset
Kropsidealer
Integration: Assimilation, pluralistisk integration, segregation
Ideologier:
liberalisme
konservatisme
socialisme
Frihedsbegreber: Negativt og positivt
Struktur og aktør
Værdipolitik (repetition)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 82 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS1: Køn, seksualitet og ligestilling (historie)

:: Køn, Seksualitet og Ligestilling :: (Hi B / HF)

INDHOLD:

I historiedelen af dette KS forløb undersøger vi hvordan synet på køn og seksualitet har forandret sig. Vi begynder med at undersøge hvordan oplysningstidens tanker om lighed og retfærdighed var en anledning til at sætte kvinders vilkår på dagsordenen allerede i slutningen af 1700-tallet. Derefter laver vi tre nedslag i Danmarkshistorien: 1) slutningen af 1800-tallet, 2) mellemkrigstiden og 3) perioden fra ca. 1960-1975. Her undersøger vi hvilken betydning køn og seksualitet har haft for de mennesker der levede i de tre perioder og hvordan andre faktorer som fx klassetilhørsforhold også har spillet en rolle. Vi dykker også ned i de politiske kampe samt debatter om køn og seksualitet der har præget samfundsudviklingen i de tre perioder.

Vigtige begreber/temaer:
Oplysningstiden og køn
Olympe de Gouges
Mary Wollstonecraft
Afskaffelse af enevælden i 1800-tallet og indførelse af grundloven.
Klassesamfund og partier fra 1849-1900
Kvinders samfundsmæssige status/rolle efter 1849
Industrialisering og urbanisering
Kvinders umyndighed
Førstebølge feminisme
Biologisk syn på køn
Argumenter for og imod kvinders stemmeret
Forskellige forventninger til mænd og kvinder (dobbeltmoral)
Sædelighedsfejden
Offentlig reguleret prostitution
Opfindelse af seksuelle kategorier “homoseksuel” og “heteroseksuel” (slutning af 1800-tallet)
Eugenik og sterilisering af anbragte i åndsvageforsorgen
Anbringelse af kvinder og mænd i åndsvageforsorgen i 1930’erne
Højkonjunktur og stigende materiel velstand i 1960’erne
Kønsroller og familieliv i 1950’erne og 1960’erne
Flere kvinder på arbejdsmarkedet og kamp for ligeløn
Velfærdsstatens udvikling: Daginstitutioner
Nyt kvindeideal
Ungdomsoprøret
Anden bølge feminisme: Rødstrømpebevægelsen
Det private er politisk
Seksuel ligestilling: Afkriminalisering af porno og abort, samt frigivelse af p-piller
Syn på homoseksualitet i 1970’erne


Materiale:
De danske kvinders historie, Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, Systime, 2021, s. 13-16
Kampe for ligestilling, 57-65, 67-70, 118-134
Homoseksualitetsbegrebet i Danmark, Danmarkshistorien.dk
Farlig seksualitet, En introduktion til seksualitetsnormer, 1900-1950, Rigsarkivet
Faktaark om sterilisationslovgivningen 1929 og 1934, Rigsarkivet

Film:
Historien om Danmark 8: Grundloven, Folket og magten
Dokumentarfilm: 100 års barndom
Ustyrlig (2022)
Dokumentar om bøssepladen: Musik i Virkeligheden, 2012 (28 min)

Kilder:
Emile eller Om Opdragelsen (1762) (uddrag)
Mary Wollstonecraft: Et forsvar for kvinders rettigheder (1792) (uddrag)
Reklame for køleskab, Samvirke (1958)
En kvindes dag, Kvinde kend din krop (1975)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland

:: Grønland og Danmark - Danmark som kolonimagt :: (HF / Hi B)


INDHOLD:

Faglige mål:

Vi skal i dette forløb undersøge hvordan og hvorfor Grønland og Danmark er så tæt knyttet sammen, at den danske stat har haft afgørende indflydelse på det grønlandske samfund - på godt og ondt.

Forløbet undersøger hvornår og hvorfor forholdet mellem Grønland og Danmark startede og hvordan det har udviklet sig frem til Grønland får selvstyre.
Og vi slutter af med lidt af et brag: HISTORIEOPGAVEN! Tadaaa!

Forudsat faglig viden:
Overfladisk kendskab til danmarkshistorien og verdenshistorien generelt. Kendskab til kildeanalyse.

Faglig metode:
Vi skal arbejde med kildeanalyse og -kildekritik, hvor vi bl.a. skal kunne vælge relevante kilder der skal kunne hjælpe os med at besvare stillede problemformuleringer og tilknyttede problemstillinger. Og så skal I naturligvis også øve jer på en særlig genre: den faglige rapport og de krav der er knyttet til sådan en. Det kan kun blive sjovt.

Undervisningsformer.
Vi fortsætter med at træne gruppearbejde, individuelt arbejde og læring i det fælles klasserum.
Evaluering
Jeres helt egen historieopgave. Tænk engang, så blev det endelig tid til det I har glædet jer sådan til.



MATERIALE:

Historien om Grønland og Danmark (DR) afsnit 1 og 4. og 0-17 i afsnit 3.

Munk, Morten H. & Ørnstrøm, Susanne: ”Vestens dominans og imperialisme”, 2024, p134 og 154

Rostgaard, Marianne & Schou Lotte,” Kulturmøder i dansk kolonihistorie” 2010, p 23- 38.

Grønland midt i verden: https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/gronland-midt-i-verden, DR 20. jan 2025

Hvorfor vil alle have en bid af Grønland:
https://www.youtube.com/watch?v=qt8DR5w6otI&t=12s


Kilder:
Carta da navegar de Nicolo et Antonio Zeni, udgivet i Venedig i 1558. Det Kgl. Bibliotek
Grønlandske hvalfangere ved Thule. Billedet lavet af Hans Egede i 1700-tallet, fra Wikimedia Commons
Døygaard, Heino: Danmarks fjerne kolonier i syd og nord. Gyldendal 2002, s. 77
The Zaandam shipping company Claes Tan en Zn’s Greenland-farer ‘Zaandam’, whaling, maleri af Jochem de Vries, 1772, hænger på Rijksmuseum Amsterdam
Pooq og Qiperoq maleri
Fra: Hans Egede ‘Relationer fra Grønland, 1721-36’. Det gamle Grønlands ny Perlustration, 1741.
Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretslige stilling, 1953
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer