Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dramatik B
|
|
Lærer(e)
|
Helle Witt
|
|
Hold
|
2025 Dr/3g (3g Dr)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Elizabethanske >< Naturalistisk teater. (EKSAMEN)
Dette forløb har et teoretisk og praktisk fokus med Shakespeares univers bl.a. med fokus på Shakespeares stykke "Romeo og Julie" i forbindelse med at skulle se stykket på Betty Nansens teater. Praktisk arbejdes der med spillestilen med talte kulisser, Asides, slagsmålsscener, samt arven efter Commedia dell' arte.
I forbindelse med iscenesættelser af Shakespeare fokuseres der på 'klassikerdebatten, og med afsæt i KIE innovationsmodellen arbejdes der med nyfortolkninger af Balkonscenen. Fokus på Jens Arentzens begreber om blik og taleretninger samt fokus på udtryksniveauer samt arrangement er også i fokus. Ligeledes medtages der i iscenesættelsen viden om forskellige former for dramaturgi samt bevidsthed om de forskellige scenetyper.
Overfor teatertraditionen 'Det Elizabethanske teater' og spillestilen på Shakespeares tid arbejdes der i mindre omfang med den naturalistiske tradition og den realistiske spillespil med afsæt i Henrik Ibsens drama: Fruen fra havet. Traditionen og spillestilen repeteres ( begge hold har haft om genren på C niveau) og eleverne iscenesætter forskellige scener fra stykket med fokus på en psykologisk tilgang ud fra forskellige øvelser, bl.a. først fysisk partitur, dernæst tekst: Der arbejdes med scenerne: søstrenes dynamik i scenen med Lyngstrand ang. stedmoren Ellida, Bolette og Lyngstrand om kunstneren som ægtemand, Wangel og Ellidas knagende ægteskab, skæbnescenen med Wangel, Ellida og 'den fremmede'.
Scenografi. Eleverne tegner regien til åbningen af 4. akt med fokus på Ibsens regi og eleverne skal bl.a. fokusere på de scenografiske valg til stykket Fruen fra havet vi så på Husets teater d. 18 sep.
Forestillingsanalyse med fokus på scenografien. Læst om 'Scenebilledes operationsniveauer' + læst eksempel på skreven analyse fra 'Scenekunst - Her og nu'.
I forbindelse med at se to klassikere i nyfortolkede opførsler arbejdes der som nævnt med et fokus på 'Klassikerdebatten'/ Moderniseringer.
Teatertur: Husets Teatre: fruen fra havet. 18 sep. (skriftlig forestillingsanalyse)
Teatertur: Betty Nansen: Romeo og Julie. 27 okt. (mundtlig forestillingsanalyse- diskussion med afsæt i anmeldelsen: https://iscene.dk/2025/09/28/der-er-ikke-meget-shakespeare-tilbage-i-romeo-julie/ )
Kernetekster:
Karen Sørensen: En teaterhistorie. Det Elizabethanske teater - William Shakespeare, 1600 tallet. s. 41-60. Forlaget Systime, 2015.
Karen Sørensen: Dramatik. en grundbog.
Kap. 3: Iscenesættelse, s. 62 - 67
kap.3.1:Indlevelse versus fremstilling, s. 68.
Kap. 3.2: Realistisk opsætning- Indlevelsens spillestil. s. 68-71. Herunder arbejde med øvelserne omkring arrangement og fysisk handlingsskelet.
Kap. 5. Teaterrummet og scenografien, s. 106- 124.
Jens Arentzen: 'Skuespillerens værktøjer - en indføring i skuespillerens metode og teknik'. De tre rum s. 51-54 + Spænding s. 28-33. Forlaget Frydenlund 206.
Henrik Flygare m.fl. Klar scene. Forlaget: Dramatik 1984:
'William Shakespeare- Macbeth. s. 68-69
"William Shakespeare- Romeo og Julie" s. 70-72.
"Hamlets tale til skuespillerne" s. 63.
Jette Mortensen og Lotte Thulstrup: Teater i det nye årtusind. Fem veje ind i teatret. 2. Vej. Klassikerfortolkninger - uden ærbødighed og respekt. s. 66-73.
Michael Eigtved: 'Forestillingsanalyse. En introduktion'. Scenebilledets operationsniveauer s. 69-73.
Johanne Winding Nordestgaard m.fl. 'Scenekunst her og nu'. s. 182. Forlaget Praxis. 2025.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
42 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Absurd teater (EKSAMEN)
Eleverne har arbejdet med absurd teater i teori og praksis og sat det i forbindelse med de kulturhistoriske og filosofiske strømninger i perioden.
De har lavet gruppeoplæg om den bærende teoritekst.
Eleverne har lavet små skuespiltekniske øvelser indenfor genren, herunder arbejde med "skindialog, "spille imod teksten, ord-gentagelser og leg med sproget og kropssproget (klovnen som figur) samt kontrapunktiske bevægelser.
I grupper har de afprøvet de absurde træk/virkemidler i en tekstbid: 'Sprit' af Pia Juul med fokus på balancen mellem det komiske og det tragiske.
Eleverne har lavet fulde iscenesættelser af Harold Pinters en-akter med fokus på de absurde elementer:
'George- eller Last to go', The Black and White- eller kontraster', 'Vrøvl på fabrikken', 'Ansøgeren'.
Kernetekster:
Karen Sørensen: Dramatik -Teaterhistorie. Kap. 7. Absurd teater- Samuel Beckett, 1950' erne og frem. s. 123-144. Forlaget Systime 2015
Johanne Winding Nordestgaard m.fl. : Scenekunst - her og nu. s. 95. Forlaget Praxis 2025
Harold Pinter. 5 én-akter. 1959
Teatertur & læsning af skuespil:
Elever har set Glade Dage på Folketeatret d. 20 januar og har i den forbindelse også læst værket:
Samuel Beckett: Glade dage. 1962. Aschehoug Dansk Forlag.
(skuespilteksten overfor forestillingen/ filmklippet med Bodil Udsen)
Filmklip:
Glade dage- Bodil Udsen. https://www.dr.dk/drtv/se/glade-dage_438265
(fokus på mimik og gestik analyse)
https://www.dr.dk/drtv/se/dansk-teater-300-aar_-absurdismen-og-revyerne_493144
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Aktuelle teatertendenser (EKSAMEN)
Eleverne har indledningsvis læst og arbejdet med nedslag i Vsevolod Mejerholds biomekaniske etuder, idéen om kontrapunktiske bevægelser samt Jacques Lecoqs begreber om 'træk og skub' og 'Mimage', som afsæt for den måde man i dag også kan forstå den fysiske tilgang til rollen/ se det på scenen.
Efterfølgende har eleverne læst om aktuelle teatertendenser: Det reflekterende samtidsteater, det post-dramatiske formsprog og ligestillet dramaturgi, skuespilleren som performer og rollebegrebet under forandring ( Skuespilleren optræder som sig selv, Skuespilleren skifter mellem at fortælle om en figur og spille en figur, Skuespilleren femstiller en fordoblet figur, Skuespilleren udfører sceniske handlinger fremfor at fremstille en figur).
Eleverne har i praksis arbejdet med 'fordoblinger' i et uddrag af Christan Lollikes 'Skolekomedien'. De har også arbejdet med en 'gestuskoreografi' for at afprøve en tilgang til en iscenesættelse, hvor et fysisk udtryk er ligestillet med teksten ('Jeg Mig Fuck Dig) som scenisk element.
Eleverne har derudover læst om det post-dramatiske teaters visuelle fokus, eksempelvis ved medskabende scenografier og inspirationen fra billedkunsten.
Devising- metoden er også blevet introduceret og arbejdet med i praksis. Først med introduktion samt Kamilla Wargo Breklings øvelse om 'min bedste stol/møbel'.
Eleverne valgte dernæst et billede fra Statens Museum for Kunst med fokus på et tema, hvorefter de ud fra en devising -tilgang skulle generere og udvælge materiale til en lille performance foran deres valgte billede. (èt forsøg på at koble to aktuelle tendenser)
D. 25 februar var vi på 'Statens Museum for kunst' og grupperne lavede deres performance foran deres valgte billede.
Teatertur
D. 5 maj så eleverne Sort Samvittighed #4 på Betty Nansen Teatret. (eksempel på at figuren fordobles/ indgår i et helt kor. I fællesskab repræsenterer figurerne noget almenmenneskeligt/ et almengyldigt udtryk, som i Lollikes 'Skolekomedien')
Materiale:
Johanne Winding m.fl. 'Scenekunst -her og nu'. Forlaget Praxis 2025:
'Den fysiske tilgang' s. 146-149 + s. 153
"Aktuelle teatertendenser kap 5: s. 97-109, s. 113-116 + s. 109: Gestuskoreografi
'Devising- tilgang' s. 158-159.
'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Eksamensprojektet
Elevernes eksamensprojekt er spredt ud over en længere periode, pga. SRP, studietur, feriefri m.m
Eleverne arbejder i grupper med deres eksamensprojekt.
Indledningsvis laver eleverne en dramaturgisk analyse af deres manus, hvor de analyserer teksten, dernæst følger realisationsanalysen med fokus på spillestil(e), arrangement, scenografi, lys og lyd.
Eleverne viser deres færdige eksamensprojekter mandag d. 18/5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
42 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997685758",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997685758",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997685758"
}