Holdet 3g/2hf Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2025 Re/3g/2hf (3g/2hf Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget
Titel 2 Inuitisk religion
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Kristne sekter
Titel 5 Islam: sufisme inkl. værklæsning
Titel 6 Religionsvidenskabeligt projekt
Titel 7 Nordisk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget

Faglige mål:
- skabe overblik over året og hvad vi skal lave sammen
- øjenåbner til religionsfaget
- indblik i religionsfagets teori omk. at definere hvad religion er
- skabe forståelse for, at der findes mange forskellige definitioner og forståelser af begrebet religion
- valg af første undervisningsforløb

Faglige metoder:
Klassestyret undervisning og gruppearbejde.

Forudsat faglig viden:
Ingen.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Lille religionsquiz som har til formål at bringe elevernes forhåndsviden i spil.
2) Overblik over hvor mange forløb vi skal have og fagkrav til Religion B
3) Hvad er religion? Diskussion af forskellige definitioner af religion
4) Valg af første undervisningsforløb

Materiale:
"Hvad er religion? - 9 forskellige definitioner af religion", i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. Systime, 2012, side 16-17

Ninian Smarts 7 dimensioner i Ahle, Allan m.fl, Horisont C - grundbog i religion. Systime, 2022 (ebog)

Caroline Schaffalitzky de Muckadells religionsdefinition

Anslået omfang: 4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Inuitisk religion

Faglige mål:
At eleverne:
- får en indføring i forskningshistorien på området og ændringen i synet på oprindelige folks religioner.  
- får grundlæggende viden om inuit religionens mytiske, dogmatiske, rituelle, etiske og sociale dimensioner.
- kan reflektere over kulturmødet mellem inuitisk religion og kristendom og kan diskutere konsekvenserne for inuitsamfundet og inuitreligionen ved dette kulturmøde.
- kan karakterisere, analysere og diskutere inuitreligionen i både en traditionel og en senmoderne kontekst.
- får tilegnet sig religionsfaglige begreber, både inuitbegreber og generelle religionsfaglige begreber, og bliver i stand til at benytte dem i religionsfaglige analyser af inuit religionen.
- får en indføring i religionsfaglig teori og kan anvende teorierne på inuitisk religion.
- bliver dygtige til analyse og faglig argumentation.

Forudsat faglig viden:
Religion på c-niveau

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning, myteanalyse, ritualanalyse, faglig argumentation, gruppe- og klassediskussioner, gruppeoplæg, CL og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Øjenåbner: Det dansk-grønlandske kulturmøde. Refleksion gennem dokumentarklip og teksten “Det eskimoiske kulturdrab som eksempel” omk. datidens kristne syn på grønlænderne og deres religion.
2) Forskningsteoretisk perspektiv og begrebsafklaring:
Læreroplæg om hvordan man har set på oprindelige folks religioner i forskningshistorien, og hvordan vi i dag betegner Grønlands oprindelige religion og udøverne af denne religion (Julies PowerPoint “Forskningshistorisk perspektiv og begrebsafklaring”).   
3) Traditionel inuitisk religion:
Den mytiske dimension:
- Teoretisk indføring i mytebegrebet, fokus på forskellige former for skabelsesmyter (teogoni, kosmogoni, antropogoni og sociogoni), mundtlig tradition, urtiden, den privilegerede talesituation, kaos/kosmos, normativ og deskriptiv ætiologi samt forholdet mellem myte og ritual (Julie tavleundervining)
- Anvendelse af myteteorien på myterne “Havets Moder", "menneskets oprindelse” samt “solen og månens oprindelse”.  
Den dogmatiske, etiske og sociale dimension:
- Sjælelæreren: Menneskets to sjæle, inua-begrebet samt dyrets sjæl
- Forholdet til naturen
- Tabu  (fødsel, menstruation og død)
- Angakoqen og denne religiøse eksperts funktion i samfundet og opretholdelsen af kosmos
Den rituelle dimension:
Analyse af fire former for ritualer  (Van Genneps og Victor Turners ritualteori blev benyttet i forbindelse med analyserne af overgangsritualer og shamanritualer):
- fangstritualer
- taburegler (fødsel og død)
- overgangsritualer (navngivning, som vi talte om i forbindelse med sjælelæreren og begravelse)
- shamanritualer
4) Begrebet magi:
- Teoretisk indføring i begrebet magi (James Frazers magi-teori)
- anvendelse af magi-teorien på små overtroiske fortællinger fra Grønland. Sjælelæren og inua-begrebet medfører ritualiseret overtro/magisk ritualisme.
5) Kristendom kommer til Grønland: Vi vender tilbage til det dansk-grønlandske kulturmøde og zoomer ind på Hans Egedes kristning af grønlænderne. Dokumentaren “Kampen om historien: Undertrykker eller redningsmand?“    
6) Senmoderne religion i Grønland:
- Artiklen “Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland”
- Vi arbejder med forskellige eksempler på nutidig revitalisering af inuitisk religion (Julies PowerPoint “Inuit - revitalisering”)
- Senmoderne shamanisme
- Vi gennemgår teori om senmoderne religion og anvender teorien på ovenstående tre eksempler på senmoderne religion i Grønland
7) På Nationalmuseet og se den grønlandske samling.
8) Opsamling og evaluering af undervisningsforløbet.


Materiale:
Baggrundslitteratur:
Rasmus Augustesen og Krister Hansen, ”Grønland - Historie, samfund, religion”. Systime, e-bog. Kapitlerne: ”Inuitisk religion”, ”Verdensopfattelse”, "Angakkoq", ”Naturens kræfter”,  ”Havets moder” og “Månemanden”.

Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 13, 14, 47, 51, 54-55

Kildetekster:
“Det eskimoiske kulturdrab som eksempel” i Bent Jensen: "Eskimoisk festlighed", København, 1965

”Havets Moder” (Frit gengivet af Dorte Ziggy Thelander), https://emu.dk/stx/rigsfaellesskabet/inspirationsmateriale-til-brug-i-undervisningen/tre-analoge-aktiviteter-om

“De første mennesker” i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 13-14

“Jordens skabelse og menneskets oprindelse” i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 15-16

“Solen og Månen” i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 119-120

“Innuits sjælelære”  i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 39

“Navnesjælen”  i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 39

“Dyresjælens vandring", tekst 11 i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 40

“Når et menneske dør” tekst 18 i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 48-49

“Begravelsesritualet”  i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 162-163

“Fødselstaburegler” i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 50-51

“Fangstritual for en sæl" i Jørgen Thomsen & Klaus Engelbrechtsen, Inuitisk religion og mytologi – myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Ilinnusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013 side 54

“Havets moder” i Rasmus Augustesen og Krister Hansen, ”Grønland - Historie, samfund, religion”. Systime, e-bog

”Inuit shamaner – tekst 18.2.4” Alster, Bendt og Christian Lindter, ”Gads religionshistoriske tekster”. Gads Forlag, 2002, side 475-478

“Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland”, religion.dk, 25. marts 2021
“Se Julie Berthelsens nye tatoveringer: Det betyder de” artikel af Helle Skram de Fries. Billedbladet, 24. jan. 2019

Hjemmesider:
https://www.angajoq.com/

https://icewisdom.com/

Teori:
Edward Burnet Tylors evolutionistiske religionsteori samt begreberne eurocentrisme og de tre primitivisme positioner (kronologisk, kulturel og negativ/racistisk primitivisme) (Julies PowerPoint “Forskningshistorisk perspektiv og begrebsafklaring”)

Myteteori, forskellige former for skabelsesmyter (teogoni, kosmogoni, antropogoni og sociogoni), mundtlig tradition, urtiden, den privilegerede talesituation, kaos/kosmos, normativ og deskriptiv ætiologi samt forholdet mellem myte og ritual (Julie tavleundervisning)

Van Gennep og Victor Turners ritualteori i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)

“Ritaltyper og offerteori” i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)

Magi-teori, “Fænomenet magi” i Dorte Thelander Motzfeldt, Religion: Teori, fænomenologi, metode, kap 6. Systime, 2012 (ebog)

“Senmoderne religion” i Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2019 side 14-16 og 19

“Religion og de tre samfundstyper” i Lise Ludvigsen, Religion i det senmoderne samfund. Systime, 2026 (ebog)

Videoer:
“Rigsfællesskabets historie (1) - Det vanskelige møde”. DRKultur, 2016 (minuttal 1-6.50 og 25-28)

“Jeg husker.. fortællinger fra Grønland” af Karen Littauer. DK/Dokumentarfilm, 2002 (minuttal 3.32-6.52, 10.04-17.15, 26-29, 40-43 og 44-49)

“Complete Inuit shaman life story 1922”, https://www.youtube.com/watch?v=Kxdqjn1sFM8 (de første 9 minutter)

“Kampen om historien: Undertrykker eller redningsmand?“ Sæson 3 episode 1, DR, 2021,
https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-undertrykker-eller-redningsmand_312969  

“Tarrak - Tupilak” (musikvideo), 2017, https://www.google.com/search?q=Tarrak+-+Tupilak+(Official+Music+Video)&rlz=1C5CHFA_enDK1105DK1105&oq=Tarrak+-+Tupilak+(Official+Music+Video)&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIICAEQABgWGB4yCggCEAAYgAQYogQyCggDEAAYogQYiQUyCggEEAAYgAQYogQyBwgFEAAY7wXSAQc1NTFqMGo3qAIAsAIA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:76dcb0bf,vid:sd-JcV0_NAA,st:0

“Nanook - Sassuma Arnaa” (musikvideo), 2014, https://www.youtube.com/watch?v=QDqtGuk4cd0

“Hvorfor bliver flere grønlændere tatoveret i ansigtet?”, https://www.youtube.com/watch?v=d5gJh0qX3_w

“The Call of the Shaman in Greenland”, https://www.dw.com/en/the-call-of-the-shaman-in-greenland/video-18933355

“My first drum journey. Day 85 of 100. Rakel - Angakker”, https://www.facebook.com/qsgreenland/videos/my-first-drum-journey-day-85-of-100-rakel-angakkergreenland-drumjourney-inuit-sh/1736909466666728/  


Ekskursion:  
På Nationalmuseet og se den grønlandske samling







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Faglige mål:
At eleverne:
- får grundlæggende viden om buddhismens oprindelse og udvikling, og kan redegøre for hvordan buddhisme på væsentlige træk adskiller sig fra hinduisme.
- får forståelse for de forskellige buddhistiske retninger og deres karakteristika og udbredelse.  
- kan analysere og diskutere buddhismens mytiske, materiale, dogmatiske, rituelle, etiske, emotionelle og sociale dimensioner.
- kan diskutere i hvilket omfang buddhisme er en fredelig religion.
- kan karakterisere, analysere og diskutere buddhisme i både en traditionel østlig og en senmoderne vestlig kontekst.
- får tilegnet sig religionsfaglige begreber, både buddhistiske begreber og generelle religionsfaglige begreber, og bliver i stand til at benytte dem i religionsfaglige analyser af buddhisme.
- får en indføring i religionsfaglig teori og kan anvende teorierne på buddhisme.
- bliver dygtige til analyse og faglig argumentation.

Forudsat faglig viden:
Religion på C-niveau og forløbet om inuitisk religion.

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning, myteanalyse, ritualanalyse, faglig argumentation, gruppe- og klassediskussioner, gruppeoplæg, CL og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Øjenåbner: Opstartsrefleksion i grupper. Elevernes forhåndsviden om buddhisme bringes i spil samt en teaser til temaerne vi skal arbejde med i forløbet: a) Er den generelle danske antagelse om, at buddhisme er en fredelig religion sand? og b) hvorfor er buddhisme blevet så populært i det senmoderne Danmark, og kan man overhovedet kalde det buddhisme?  
2) Buddhismes oprindelse af hinduisme og adskillelse fra hinduisme.  
3) Den mytiske dimension:
- Buddha (1. juvel): Vi læste og analyserede buddhalegenden
4) Den dogmatiske dimension:
- Dharma  (2. juvel): De fire ædle sandheder, den ædle otteleddede vej, samsara, de tre “sindsgifte”, den tolv-ledede årsagskæde, Ikke-jeget, kaldt for “an-atman”, de fem skandhaer  
5) Den rituelle og erfaringsmæssige dimension:
- Meditation -  de tre sidste trin på den 8-ledede vej: formålet med meditation belyses og vi afprøvede selv at meditere
- Spiros tre buddhistiske praksis’er
6) De tre buddhistiske retninger (theravada/hinayana, mahayana og vajrayana) og den fjerde juvel
7) Den sociale og etiske dimension:
- Sangha (3. juvel): Det gensidige afhængighedsforhold mellem munkesamfundet (elite) og lægfolket/alm. buddhister (mainstream) belyses og vi taler om etiske leveregler for munke/nonner inden for buddhisme.
- Lama/tulku (4. juvel - 4. juvel kun vajrayana): dokumentaren Det udvalgte barn med fokus på lamaen og hans rolle. Herefter et teoretisk blik på tulku-systemet og Dalai Lama - teori om karismatisk lederskab og rutineringsprincippet blev anvendt (Julies PowerPoint “Oplæg om Dalai Lama og karisma”).  
8) Tema: Buddhisme - en fredsreligion? Politik og buddhisme i udvalgte lande.
- Der arbejdes i grupper med tre politiske konflikter (Sri Lanka, Myanmar og Tibet/Kina) og hvilken rolle buddhisme spiller i konflikterne.
9) Tema: Buddhisme i øst og vest.
- Dokumentaren Buddha og milliardæren med efterfølgende analyse og diskussion om hvorfor buddhisme har så forskelligt udtryk i vesten og i Asien? Og hvorvidt det er buddhisme, der dyrkes i vesten?
- Inddragelse af teorien om senmoderne religion fra inuitisk religion-forløbet.
- Ekskursion til Svanemøllen buddhistisk center
10) Opsamling og evaluering af forløbet.

Materiale:
Baggrundslitteratur:
”Buddhisme” i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til Religion C. Systime, 2019, side 182-215

“Buddhas erkendelseslogik” i Rebecca Binus m.fl., Religioner lever – grundbog til religion. Lindhart og Ringhof, 2017, side 167

Kildetekster:
“Buddhalegenden” Teksten er en del af Tripitaka. Trykt i Sv. Aage Bay, Fremmede religioner i nutiden. Gyldendal, 1985, s. 168-176.

“De fire ædle sandheder” i Allan Ahle m.fl., Horisont C - grundbog i religion. Systime, 2022, side 266

Tekst 16, 17, 18, 23, 30, 31, 32 og 33 i Merete Munk og Charlotte Bie, Klassiske og nutidige kilder til buddhismen. Pantheon i 2007, s. 24-25, 27-30 og 38-93

“Meditation ved hjælp af et myggestik” i Merete Munk og Charlotte Bie, Klassiske og nutidige kilder til buddhismen. Pantheon i 2007, s. 41

“Buddha belærer munkene om de fire grundlag for opmærksomhed”  i Allan Ahle m.fl., Horisont C - grundbog i religion. Systime, 2022, side 271

Sri Lanka:
”Ikke voldelig: Buddhismen er ikke kun en fredsreligion” af Anna Von Sperling, Information, 29. maj 2009

”MINDRETAL OG: Sri Lanka taber freden på gulvet” af Mikkel W. Kaagaard, Kristeligt-Dagblad, 11. juli 2009

Myanmar
”Myanmars muslimer er jaget vildt” af Ulla Poulsen, Kristeligt-Dagblad, 5. juli 2013

”Buddhistmunke bekæmper muslimer” af Jørn Borup, Kristeligt-Dagblad, 10. februar 2014

”Buddhismens beskyttere” af Mikael Gravers, Weekendavisen, 17. juni 2016

”Buddhismens Bin Laden fører an i etnisk udrensning” af Michael Ørtz Christiansen og Victor Schrøder Friis, dr.dk, 19. september 2017

”Kronik: Politiske buddhister” af Jørn Borup, Jyllandsposten, 2. oktober 2007

Kina/Tibet
”Konflikt: Kinas tibetanske problem” af Martin Gøttske, Information, 28. februar 2012

”Ingen Dalai Lama version 15.0?” af Jes Randrup, Jyllands-Posten, 8. februar 2015

”Dalai Lamas magiske greb” af Jes Randrup Nielsen, Jyllands-Posten, 19. september 2006

”Tro og filosofi: Den tibetanske skrøne” af Jan Krogh, Information. 5. juli 2000

”Tragedie i Tibet: Sjæle i flammer” af Flemming Ytzen., Politiken, 18. november 2011

”Derfor går munkene forrest i Tibet” af Julie Hjerl Hansen, Information, 15. marts 2008

Teori:
“Karismatisk ledelse” i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog) og Julies PowerPoint “Oplæg om Dalai Lama og karisma”.

“Senmoderne religion” i Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2019 side 14-16 og 19
“Religion og de tre samfundstyper” i Lise Ludvigsen, Religion i det senmoderne samfund. Systime, 2026 (ebog)

Video:
“A Guided Meditation on the Body, Space, and Awareness with Yongey Mingyur Rinpoche” (første halvdel), https://www.youtube.com/watch?v=5GSeWdjyr1c

“Mindful vejrtrækning - guidet meditation på dansk”, https://www.youtube.com/watch?v=PKR2CtQiM4I

“Det udvalgte barn” instrueret af Nati Baratz. Udgivet af DR2, 2009

“Himlen over Danmark: Buddha og milliardæren”. Udgivet af DR2, 2006


Ekskursion:  
Ekskursion til Svanemøllen buddhistisk center
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristne sekter

Eleverne valgte at vi under vores kristendomsforløb skulle arbejde med sekter, og at vi nærmere bestemt skulle arbejde med følgende to amerikanske trossamfund: Peoples Temple og Amish.   

Faglige mål:
At eleverne:
- får grundlæggende viden om amerikansk religionshistorie og religionens rolle i USA.   
- kan diskutere forskelle og ligheder vedrørende religions rolle i henholdsvis USA og Danmark.   
- kan karakterisere hvad der kendetegner en sekt i religionsfaglig forstand samt anvende anden relevant religionsfaglig teori til forståelsen af de to sekter: Peoples Temple og Amish.
- kan karakterisere, analysere og diskutere Peoples Temple og Amishi en amerikansk kontekst ud fra relevant religionsfag materiale.
- kan anvende relevant religionsfaglig terminologi i deres analyser af trossamfundene.  
- kan diskutere forskelle og ligheder mellem Peoples Temple og Amish.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning, ritualanalyse, faglig argumentation, gruppe- og klassediskussioner, gruppeoplæg, CL, faglig fordybelse, produktion af podcasts og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) En indføring i amerikansk religionshistorie og religionens rolle i USA i sammenligning med Danmark via dokumentar og baggrundslitteratur. Formål: at skabe en god forforståelse for de amerikanske sekter vi skal arbejde med. I sammenligningen med Danmark blev Phil Zuckermans religionssociologiske forklaringer inddraget.  
2) Læreroplæg om kristendoms udvikling fra jødisk udbryder sekt til verdensomspændende religion med mange kristne retninger (Julies Powerpoint “Kristne trosretninger”). Formå: at skabe forståelse for de mange protestantiske retninger, der findes, og som Peoples Temple (Pinsekirken) og Amish (Anabaptisme) udspringer af.
3) Repetition af den kristne grundmyte fra C-niveau, så alle har samme udgangspunkt for arbejdet med kristendom i dette forløb.  
4) En indføring i religionssociologisk teori vi skal bruge i forløbet:
James Beckfords teori om religiøse fællesskaber. Formål: at definere sekt-begrebet.  
Fem teorier om hvorfor og hvordan folk er religiøse: David Lyons teori om sammenhængen mellem forbrugskultur og valg af religion, Mary Douglas’ teori om individets sociale adfærd i det senmoderne samfund, socialisationsteorien, deprivationsteorien og rational choice teorien.  
Rambos konversionsmodel.
5) Peoples Temple
- Pinsekirkekristendom: Vi indkredser karakteristika ved pinsekirkekristendom med belæg i bibeltekster og forklarende videoer.
- Religionsstifteren Jim Jones: Julie læser uddrag højt af bogen Kristoffer Lind “Folkets tempel” . Vi har fokus på at forstå dels personen Jim Jones og medlemmernes opfattelse af Jim Jones samt hvilke pinsekirke karakteristika han benytter sig af. I analysen inddrages teorien om karismatisk lederskab, som også blev anvendt i buddhisme-forløbet.
- Peoples Temple og medlemmerne: Vi har fokus på at forstå, hvad det er for et trossamfund, hvem der blev medlemmer og hvorfor de gjorde det. Vi ser dokumentaren “Massakren i Jonestown” og læser nogle refleksioner af tidligere medlemmer. Den religionssociologiske teori samt amerikansk religionshistorie og religionens rolle i USA anvendes i analyserne.
- Ondskab?: Vi har fokus på hvordan det kunne ende så dramatisk med et massemord/selvmord. Julie læser endnu et uddrag højt af af Kristoffer Lind “Folkets tempel” og vi inddrager Svendsens ondskabstypologier til en dybere forståelse af tragedien.     
- Afslutningsvis samler vi op på Jim Jones’ kristedom, prædikestil og budskaber.
6) Amish
- Anabaptisme: Vi undersøger karakteristika ved anabaptisme ved en simpel google søgning.
- Øjenåbner til Amish: Vi ser dokumentaren ““Amish-folkets Amerika” med efterfølgende grupperefleksion.
- Vi arbejder med “Die Ordnung” og Amish-samfundets mange regler.
- Vi læser Bjergprædikenen, Matt. kap 5-7, da Amish finder de væsentligste belæg for deres kristendomsforståelse i denne Bibeltekst. I denne forbindelse repeterer vi begreberne: gamle/nye pagt, handlelov/tankelov samt ydre/indre kristendomsforståelse fra C-niveau.  
- Miniprojektarbejde: I grupper producerer eleverne en podcast om et selvvalgt emne og etisk dilemma inden for Amish.
- Vi arbejder med udviklingen fra barn til voksen og rumspringa-ritualet, der analyseres som et overgangsritual med brug af Van Genneps og Victor Turners ritualteori, som også blev brugt under inuitisk religion forløbet. Vi så her dokumentaren “Djævelens legeplads”.  
- Religionssociologisk blik på Amish, hvor vi anvender de religionssociologiske teorier samt vores viden om amerikansk religionshistorie og religionens rolle i USA og vi sammenligner til Peoples Temple.    
7) Opsamling og evaluering af forløbet


Materiale:
Baggrundslitteratur:
Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg, USA - Historie, Samfund, Religion. Systime. Kap 3.1 og 3.2 (ebog)

Kristoffer Lind, Folkets tempel, del 1. Gyldendal, 2022, side 7-12

Kristoffer Lind, Folkets tempel, del 2. Gyldendal, 2022, side 14-21

Erik Borries, Amishfolket. Forlaget EMIL, 1998, side 12-13, 17-26, 28-41


Kildetekster:
Apostlenes Gerninger kap. 2, 1-47 (om helligåndens komme og tungetale)

Apostlenes Gerninger kap. 3, 1-11 (om guddommelig helbredelse)

2. Peter kap. 1,12-21 (om profeti)

“Personal Reflections" https://jonestown.sdsu.edu/?page_id=16994

Bjergprædikenen, Matt. kap 5-7


Teori:
“Phil Zuckerman - religionens betydning i USA og Danmark”, https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=325s

James Beckford, “Religiøse fællesskaber” i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)

David Lyon, Jesus in Disneyland - Religion in Postmoderne Times. Polity, 2000. Taget fra Christina Egholm m. fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. e-bog, systime, 2016

Mary Douglas, Natural Symbols: Explorations in Cosmology. 2. udgave. Barrie & Jenkins, 1973. Taget fra Christina Egholm, Begrebsnøglen til religion - teori og metode. e-bog, systime, 2016

“Socialisationsteorien” i Christina Egholm, Begrebsnøglen til religion - teori og metode. e-bog, systime, 2016

“Deprivationsteorien” i Christina Egholm, Begrebsnøglen til religion - teori og metode. e-bog, systime, 2016

"Rational choice teorien” i Christina Egholm, Begrebsnøglen til religion - teori og metode. e-bog, systime, 2016

Rambos konvertionsteori i Lene Madsen m.fl, Grundbog til religion C. Systime, 2017

“Karismatisk ledelse” i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog) og Julies PowerPoint “Oplæg om Dalai Lama og karisma”

“Lars Svendsens ondskabstypologier” i Lars Svendsen, Ondskabens filosofi. Oslo Universitetsforlaget, 2001, side 73-84


Video:
Dokumentaren “I Guds navn - USA versus Danmark”. DR, 2026, https://www.dr.dk/drtv/se/i-guds-navn-_-usa-versus-danmark_289303

“Præst fortæller om tungetale”: https://www.youtube.com/watch?v=s2TApFr_O5A

"Rita Joella taler i tunger", https://www.youtube.com/watch?v=xrA3E2Y4fr0

"Vidnesbyrd - Mennesker møder gud i dag!", http://www.oplevjesus.dk/vidnesbyrd.html

Dokumentaren “Massakren i Jonestown - Historiens største masseselvmord”. TV2, 2007
“Jim Jones Preaching at the People's Temple 1972”, https://www.youtube.com/watch?v=eVreMsKp4x8

Dokumentaren “Amish-folkets Amerika”. DR2, 2006

Dokumentaren “Djævelens legeplads”. TV2, 2002


Anslået omfang 40 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam: sufisme inkl. værklæsning

Formål:
Eleverne ville gerne fordybe sig i et enkelt tema indenfor islam, som de ikke havde arbejdet med på C-niveau. Vi valgte derfor at arbejde med sufisme, og at lægge vores værklæsning under dette forløb. Det overordnede formål med forløbet var fordybelse i begrebet sufisme.

Faglige mål:
At eleverne:  
- selv vælger et tema, de gerne vil arbejde med indenfor islam: Heraf temaet ”Sufisme”
- får en forståelse af hvad det religionsfaglige fænomen mystik er
- får en god forståelse af sufismen, som islamisk mystik
- får kendskab til grundæggende mystikteori og lærer at anvende teorien på kildetekster
- får kendskab til Sherin Khankans syn på og brug af sufisme via værkslæsningen
- kan diskutere om sufismen er et muligt svar på den postmoderne, europæiske muslims udfordringer?
- kan drage paralleller til vores samtaler om opnåelsen og beskrivelsen af nirvana under buddhisme-forløbet samt den kropslige/følelsesmæssige religionsdyrkelse i Jim Jones' pinsekirke kristendom under kristne sekter i USA-forløbet.

Forudsat faglig viden:
Religion C og de forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Repetition af centrale islam-begreber fra C-niveau, så vi alle havde et fælles udgangspunkt for forløbet  
2) Værklæsning: Sherin Khankans beskrivelse af og brug af sufisme. Er sufisme et muligt svar på den senmoderne euromuslims udfordringer i Vesten og en måde at overkomme kulturelle forskelligheder på?  
3) Baggrundsviden om sufisme: Dens opståen og udvikling, organisering, mål og metoder, ritualer, den folkelige sufisme vs. traditionel sufisme, etc.
4) Sufiernes belæg for deres islam-dyrkelse: Muhammeds åbenbaring og Muhammeds natrejse
5) Teknikker til at få mystiske oplevelser (Dhikr, recitation, meditation, faste, dans, åndedrætsøvelser, trance, ekstase)
6) Beskrive den mystiske oplevelse - den apofatiske sprogbrug (paradokser, metafoer, skriver hvad det ikke er i stedet for hvad det er), vi sammenlignede her til buddhisme.
7) Mystikteori: "De syv nafs stadier" samt socialkonstruktivisme vs. common-core (Evelyn Underhills fem stadier)
8) Ritualanalyse af Tariqa Burhaniya-ordenens Hadra-ritual med brug af mystikteori.
9) Dokumentaren "Hver sin Gud", som vi bagefter analyserede med rel. sociologisk teori og sufi-begreber og diskuterede hvordan den senmoderne sufisme her i højere grad blev brugt som et individuelt selv realiseringsprojekt i forhold til Sherin Khankanns mere kollektive forståelse af sufismens potentiale til at nedbryde kulturelle barierer.
10) En diskussion af hvorfor sufi-islam kan forekomme blasfemisk i andre muslimers øjne.
11) Opsamling på sufi-begreber og afrunding af forløbet

Faglige metoder:
Klassestyret undervisning, klassediskussioner, gruppearbejde, læseklub, refleksion, film, tekstlæsning på forskellige måder.

Materialer:
Baggrundslitteratur:
Kitir, Deniz, kapitlet ”Spiritualitet” i Klassisk og moderne islam – Grundbog til islam. Århus: Systime, 2010, pp. 58-61

Motzfeldt, Dorthe Thelander, kapitlet ”Mystik” i Religion, fænomenologi og metode. Århus: Systime, 2010, pp. 85-105


Teori:
Mystikteori: "De syv nafs stadier" i Kitir, Deniz, kapitlet ”Spiritualitet” i Klassisk og moderne islam – Grundbog til islam. Århus: Systime, 2010

Mystikteori: socialkonstruktivisme vs. common-core (Evelyn Underhills fem stadier) i Motzfeldt, Dorthe Thelander, kapitlet ”Mystik” i Religion, fænomenologi og metode. Århus: Systime, 2010

Sociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse fra kristne sekter forløbet


Kildetekster:
Sherin Khankan, "Islam og forsoning - en offentlig sag". Lindhart og Ringhof, 2006, side 9-21 + 54-73 (værklæsning)  

Rabia “Et udvalg af Sayyida Rabia al-Adawiyyas bønner” i Klassisk og moderne islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Århus: Systime, 2010
   
Al-Halladj "Jeg så min herre med hjertets øje" i Klassisk og moderne islam – Grundbog til islam af Deniz Kitir. Århus: Systime, 2010

Rumi, Djealaleddin, ”Digte fra Mesnawi" i Motzfeldt, Dorthe Thelander, kapitlet ”Mystik” i Religion, fænomenologi og metode. Århus: Systime, 2010,

"Muhammeds åbenbaring" Sura 53, ”Stjernen” i Koranen

"Muhammeds natrejse" i Jakob Skovgaard, Moderne islam. Islam i Cairo. Gyldendal, 1995, tekst 12


Videoer:
Sherin Khankan, "Korsvejen - Der er noget galt i Danmark", https://www.youtube.com/watch?v=K4yo7nVccO8 (7 min)

Dhikr Meditation “La ilaha illa Allah” for Heart Awakening, https://www.youtube.com/watch?v=MRolMsTyKeU (de første 2 minutter)

"The Whirling Dervishes - Dancing to Get Closer to God", https://www.youtube.com/watch?v=GVbd5AotD-o  (2:40 minutter)

"Zikir 2020 ", https://www.youtube.com/watch?v=K2r728zeuMs (2:39 minutter)

"Den 2. dimension (2): Kristian Leth og sufismen", DRKultur dokumentar, 2013 (29 min)

Dokumentar: "Hver sin Gud" afsnit 1, DR2 2009


Anslået omfang: 20 sider + 30 siders værkslæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religionsvidenskabeligt projekt

Religionsvidenskabeligt projekt på Religion B

Formalia
- Religionsopgaven skrives i slutningen af undervisningen.
- Den skal have et omfang på 4-6 sider, hvis det religionsvidenskabelige projekt skrives alene.
- Det er muligt at arbejde i grupper på op til 3 personer. Hvis man arbejder i grupper og afleverer et fælles produkt, har man et fælles ansvar for produktet. Projektet må være 9-12 sider, hvis man skriver i en gruppe af 2-3 elever. Det er også muligt at arbejde sammen, men aflevere hver sin projektrapport, så skriver man 4-6 sider hver.  
- Projektet skal ligge inden for eller i forlængelse af områder, der er arbejdet med i undervisningen.
- Du vælger emnet, relevante faglige problemstillinger og materialer under vejledning af din lærer.
- I projektet skal der benyttes religionsvidenskabelig teori.
- Projektet kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsvidenskabelig teori og metode eller fordybelse i et religionsvidenskabeligt emne.
- Du skal selv finde og arbejde med 1-3 nye tekster. Det kan være religionsfaglige primærtekster, sekundærtekster, teori eller andre tekster med religionsfagligt indhold, der passer til dit emne. Du må herudover gerne benytte materiale, vi har arbejdet med i undervisningen.
- Der afsættes  timer i undervisningstiden til projektarbejdet, til at modtage vejledning og skrive. I læreplanen står der, at I skal have 5-7 timer. I får 11 lektioner til at skrive i + der bliver lagt vejledningstid ind i undervisningstimerne op til projektet . Resten af arbejdet er hjemmearbejde.
- Læreren må gerne give muligt fremadrettet vejledning i processen, men må ikke bedømme eller kommentere det færdige produkt.
- Projektrapporten skal afleveres inden undervisningens afslutning og inden der skal gives årskarakterer. Skal afleveres fredag  3/5 kl. 21.00 i lectio.
- Projektrapporten indgår i årskarakteren.
- Projektrapporten indgår i eksamenskarakteren.
- Projektet er den ene halvdel af eksamen (den anden halvdel er en ukendt tekst inden for et af vores fem undervisningsforløb). Til eksamen vil du få udleveret 2 spørgsmål til projektrapporten som du skal tage udgangspunkt i ved præsentationen af projektet. Spørgsmålene angiver hvilke problemstillinger eller perspektiver der ønskes inddraget i præsentationen.
- Censor får før eksamen tilsendt projektrapporten og de 2 spørgsmål.













Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nordisk religion

Faglige mål:
At eleverne:
- får en grundlæggende forståelse af nordisk religion og bliver i stand til at forklare og diskutere centrale forestillinger i religionen, så som guds- og verdensbilledet samt kult og offer.
- kender til og er i stand til at diskutere forskellige skolers fortolkninger af den nordiske mytologi gennem tiden.
- kender til asatroens udformning og udbredelse i dag og kan diskutere denne og sætte den i relation til den senmoderne religiøsitet.
- oparbejder en kildekritisk tilgang til kilderne
- kan drage paralleller til andre religioner vi har arbejdet med
- bliver dygtige tekstlæsere
- bliver gode til at bruge religionsfaglige begreber.
- kan benytte religionsfaglig teori

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1. Hvornår og hvor havde vi nordisk religion? Hvilke kilder har vi til nordisk religion?  
2. Folketroen: begreberne magi, mana, animisme og tabu samt runemagi og varsler. Sammenligning til inuitisk religion.
3. Præstetroen: Vi arbejdede med forskellige fænomener ud fra Snorris Edda:
- Kap. 4-9: Skabelsen – fænomenologisk myteanalyse (i forbindelse med den fænomenologiske analyse tale vi om følgende fænomener: Yggdrasil, bifrost, verdensbilledet (de forskellige verdener), axis mundi)
- Kap. 20-35: Guderne – gruppearbejde med præsentationer
- Kap. 49: Balders død og asa-tro begravelser i vikingetiden – myte-ritual-analyse med efterfølgende video om asa-tro begravelser i dag
- Ragnarok (vi brugte en genfortælling af Ragnarok)  - komparativ myteanalyse sammenligning med kristendom, og diskussion omk. hvordan skabelse og ragnarok skal forstås ud fra forskellige fortolkningsskoler.
4. Kulten og blotet: Adam af Bremen + små film fra Nationalmuseet + offerteori
5. Overgangen fra asa-tro til kristendom i DK. Vi læste to tekster og havde fokus på forskelle mellem de to religioner.
6. Asa-troen i dag: Dokumentaren: ”Høvding på høje hæle” + teori om senmoderne religion og foreningen Fornsidr: Vi havde fokus på en karakteristik af de senmoderne asatroende,  etik, overgangsritualer og blót. Diskussion om asa-tro i dag passer ind i begrebet senmoderne religion?
7. Afrunding

Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning, gruppearbejde, film, kildelæsning. Alle læringsrum er blevet brug.

Materiale:
Baggrundslitteratur (inklusiv enkelte kilder fx kilderne til folketroen samt Adam af Bremen):
Carlsen Leif, Nordisk religion. Forlaget Musagetes, 1985, side 8-23, 27-32, 37-39 og 48-49

Runer: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/skriv-dit-navn-med-runer/

Nationalmuseets hjemmeside om Nordisk religion: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-guder/

Teori:
"Ritual og offerteori", https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk

"Religion i det senmoderne samfund" i Dorte Thelander Motzfeldt, Grundbogen til religion C". Systime 2019, side 14-16 + 19

"Religion og de tre samfundstyper", Lise Ludvigsen, Religion i det senmoderne samfund. Systime, ebog, 2026

Kildetekster:
Kildetekster til folketroen og Adam af Bremen (kildehenvisning ovenfor)

Snorris Edda ved Kim Lembek og Rolf Stavnem. Gyldendal, 2012, kap. 4-9, 20-35 og 49

Ibn Fadlans beskrivelse af svenske vikinger, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/

Film:
"Hedning på høje hæle", DR2 2006

Video om runemagi: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/runemagi/

Video om norrøn religions oprindelse: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/den-gamle-tro/

"10 Fascinating Facts About Viking Funerals": https://www.youtube.com/watch?v=sIF1I0-tqlk

Kirken i Farver: Fornsidr for gamle guder (minuttal 8:20-17:10), https://www.youtube.com/watch?v=NJONDir0q6Q

"Vikings - Sacrifice scene". Vikings | Netflix, 2012,  https://www.youtube.com/watch?v=jWI44siUwVY

“Menneskeofringer” (3.33 minutter) og “Var børneskeletterne fra vikingetiden brøndofre?” (3.03 minutter)
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/menneskeofringer/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer