Holdet 3c ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2025 ol/c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Homer-forløb: Odysseen
Titel 2 Litterært-forløb: Sofokles' Antigone
Titel 3 Filosofi-forløb: Det gode liv
Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer
Titel 5 Kærlighed og køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Homer-forløb: Odysseen

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til Homers “Odysseen”, samt at give dem en forståelse for epos-genren og Homers uvurderlige betydning for eftertidens kunst og litteratur. Endvidere er et højere formål med forløbet er at give eleverne en større forståelse af dem selv og den europæiske kulturarv, de er grundet af.  
Vi har i læsningen af Homers “Odysseen” haft fokus på helten Odysseus, kvinderne han møder og rejsetemaet.

Faglige mål
- kendskab til Homer
- kendskab til eposgenren
- kunne genkende og argumentere for brugen af de episke virkemidler i de udvalgte tekststykker
- kunne diskutere nogle forskellige tematikker hos Homer i forbindelse med læsningen
- kontekstuel tekstanalyse med brug af relevante fagbegreber til dybere forståelse af teksten
- have blik for og kunne diskutere og reflektere over Homers indflydelse i henholdsvis sin samtid fx. i  opfattelsen af den græske mytologi og det ideelle menneske samt i eftertidens kunst og litteratur
- samarbejde og formidling
- faglig mundtlighed    


Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Introduktion til Homer og eposgenren, herunder gennemgang af de episke virkemidler og indblik i Odysseens komposition.
2) Tekstlæsning:
Vi startede læsningen fælles med stoplæsning, så alle kom godt ind i genren og fortællingen (1. sang v. 1-63). Herefter gruppearbejde med elevfremlæggelser.
Under hele tekstlæsningen trænede vi nærlæsning og analyse af teksterne med anvendelse af old.faglige begreber.
3) Diskussion af de forskellige temaer. Vi fokuserede på:
- det heroiske som ideal.
- kvinderne (Penelope, Kalypso, Nausikaa og Kirke)
- stederne (Ithaka, Ogygia (Kalypsos ø) og Scheria (Faiakernes ø))
4) Perspektivering:
- undervejs skulle fremlæggelsesgrupperne finde efterantikke malerier/skulpturer, der var inspireret af indholdet i deres tekststykke.   
- filmatisering af tekststykkerne, "The Odyssey", 1997
- to perspektiverende digte
- Lærerforedrag: indblik i den kæmpe indflydelse Homer-digtningen har haft på eftertidens europæiske litteratur og kunst
5) Opsamling på hele forløbet og evaluering

Faglig metode
Fortrinsvis gruppearbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til de udvalgte tekststykker med efterfølgende klassefremlæggelser og diskussion. Krydret med CL-øvelser og film-klip.

Materiale
Oversigtslitteratur:
“Introduktion til Homer og epos-genren”, sammenfattet af Julie Elmquist

“Odysseens komposition og indhold” i Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 20-21

Basistekst:
Homer, Odysseen, oversat af Otto Steen Due, 2004:
1. sang vers 1-256 og 301-305
2. sang vers 1-251
5. sang vers 1-227
6. sang (hele sangen)
10. sang vers 189-574
23. sang vers 1-343

Perspektivering:
Forskellige efterantikke malerier af æblestriden + elevernes egne fund af billeder, der afbilleder de læste tekststykker af Homers Odysseen.

Film: "The Odyssey", 1997 - fortrinsvis filmatiseringer af de tekststykker, vi har læst.

Konstantin Kaváfis, “Ithaka” (1911), https://docs.google.com/document/d/12VLakAz-j4haj4A5ri0qnpPHqqDbKapGoOZC-ygYCIw/edit?tab=t.0

Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" fra digtsamlingen Mytologi, 1970
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litterært-forløb: Sofokles' Antigone

Som vores litterære-søjle valgte vi at arbejde med Sofokles' tragedie ”Antigone” med fokus på de litterære og dramaturgiske virkemidler samt tragediens temaer.

Faglige mål:
at eleverne:
- får kendskab til det græske drama og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier
- får kendskab til græske normer og idealer i klassisk tid
- får kendskab til tragediens opdragende og dannende rolle i Athens demokrati
- kan analysere skuespillet og kan diskutere følgende aspekter af tragedien: skuespillets personer, handlingsforløbet, konflikterne, den dramatiske udformning og stykkets budskaber.
- får kendskab til Aristoteles’ tragedieteori og kan anvende denne i en analyse af tragedien
- kan benytte relevant fagterminologi og fagets metoder i deres læsning og analyse af Antigone
- får forståelse for Antigone tragediens temaer og kan diskutere temaernes relevans dels i tragediens historiske kontekst samt i eftertiden (2. verdenskrig og senmoderniteten)
- får en oplevelse af den antikke tragedies store efterliv i europæisk kultur.


Faglige metoder:
Nærlæsning og analyse af teksten med ledsagende arbejdsspørgsmål og klassedialog. CL-øvelser, refleksion og perspektivering.

Forudsat viden:
Ingen.

Beskrivelse af indhold:
1) Det græske teater, tragedietraditionen og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier i klassisk tid.
2) Sagnet om Ødipus og forhistorien til Antigone (læreroplæg)
3) læsning af Antigone: Fokus på personkarakteristikker. Antigone som den mandhaftige heltinde, der i forblindelse overskrider grænser. Ismene som den klassiske kvinde i antikkens Grækenland. Den tyraniske Kreon og hans udvikling fra ate til sofrosyne. Den demokratiske Haimons kritik af tyrannen. Teiresias som den sofrosynske seer. Fokus på fysis-nomos og genos-polis konflikten. Individets samvittighed overfor staten, demokrati overfor enestyre/totalitarisme
4) Analyse af Sofokles' Antigone:
- Aristoteles' dramateori blev inddraget til at analysere tragedien: sticomyti, den tragiske helt, harmatia, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos og katarsis  
- samt begreberne: ate, hybris, nemesis, sofrosyne, genos, polis, oikos, fysis, nomos, kleos og timé.
- diskussion af budskaberne i tragedien. Hvad vil Sofokles med denne fortolkning af Antigone-myten?
5) Perspektivering:
- Filosoffen Martha Nussbaums læsning af Antigone. Filosofieleverne gennemgik kapitel 3 i Martha Nussbaum, The Fragility of Goodness. Luck and Ethics in Greek Tragedy and Philosophy, som de havde arbejdet med i Filosofi B.
- Analyse og diskusison af temaernes relevans i 2. verdenskrig. Vi så filmen "Sofie Scholl - de sidste dage" og sammenlignede med Sofokles' Antigone.
- Teaterstykket Antigone in Munich af Claudia I. Haas. Vi så på hvordan Hass dels kombinerer Sofie Sholl - de sidste dage og Sofokles' Antigone og hvordan hun inkorporerer metarefleksioner om kunstens rolle i sit teaterstykke.  

Materialer:
Oversigtslitteratur:
"Drama" og "Aristoteles' dramateori" i Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Systime, 2012, s.101-111 og 115-116

Basistekster:
Sofokles, Antigone (oversat af Otto Foss), Aarhus Universitetsforlag, 2011, de fleste korsange blev sprunget over.

Film:
Restudy foredrag: "Den græske tragedie", https://portal.restudy.dk/video/gr%C3%A6sk-tragedie-og-komedie-youtube/id/1043/versionId/1601/educationCategoryId/2

"Det græske teater Dionysosteatret i Athen", https://www.youtube.com/watch?v=uJt5fP_7M-w

Restudy foredrag: "Aristoteles' dramateori", https://portal.restudy.dk/video/aristoteles/id/840/versionId/1601/educationCategoryId/2


Perspektivering:
undervejs i vores læsning af Antigone så vi en del små videoer af forskellige "Antigone"-teateropsætninger i tidens løb:
- efter læsningen af 1. episode:
Antigone klipper sit hår af - viser hendes sindstilstand, Odense teater 2011,
https://www.youtube.com/watch?v=v05AC4waeD4
- efter 2. episode:
Odense teater 2011, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bTfTRbRpBas
- efter 4. episode:
Sophocles' Antigone: Eros Chorus and 'Farewell Aria'
https://www.youtube.com/watch?v=QFT_w7RTsnM
- efter 5. episode:
Tiresias in Sophocles' Antigone, 1996 Fortolkning, hvor scenen er sat i Sarajevo i 1990’erne og Teiresias er en imam
https://www.youtube.com/watch?v=SqnUtxXowwc
- efter 6. episode:
Kreon og Haimon i opsætning på The National Theatre 2012 – politisering og budbringerberetning
https://www.youtube.com/watch?v=JzmZceG6eoo   

Martha Nussbaum, The Fragility of Goodness. Luck and Ethics in Greek Tragedy and Philosophy, kap. 3, 1986 (oplæg holdt af filosofi B eleverne)

Filmen  "Sofie Scholl - de sidste dage"  af Marc Rothemund, 2005

Teaterstykket Antigone in Munich af Claudia I. Haas, 2016, SCENE 4
MULTIMEDIA: Sophie’s Sketches (Elsa og Sofies samtale side 22-24) og  SCENE 8
MULTIMEDIA: The Russian Front (Mohr og Sofies samtale side 49-50 og 51-53)

Video: Antigone In Munich - Interrogation Scene, https://www.youtube.com/watch?v=tDfKbm6uMt0


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi-forløb: Det gode liv

Faglige mål:
- At skabe refleksion hos eleverne om hvad et godt liv er og hvordan et sådant liv kan opnås
- Indsigt i Sokrates' forståelse af hvad et godt liv er
- forståelse af Sokrates’ og Platons filosofi (verdenssyn, dualisme, den sokratiske metode, begreber, dialektik)
- kendskab til sofisterne og en forståelse for forskellene mellem sofisterne og Sokrates/Platon
- overfladisk kendskab til og forståelse af Platons statsfilosofi og hvorfor han mente denne styrform var bedre end demokrati
- indsigt i Epikurs forestillinger om det gode liv
- indsigt i Senecas forestillinger om det gode liv
- kunne diskutere forskelle og ligheder mellem filosoffernes syn på det gode liv.  
- forståelse for de græsk-romerske filosoffers store indflydelse på europæisk kultur


Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning. Pararbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til teksterne. Klassediskussioner og CL.  


Forudsat faglig viden:
De forrige undervisningsforløb.


Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Vi begyndte forløbet med en refleksion om hvad eleverne selv opfattede som et godt liv og hvad lykke er?
2)  Indblik i den klassiske periodes karakteristika (den politiske udvikling i 400-tallets Athen (f.v.t.), rykket fra mythos til logos, værdikrise, sofister) og hvem Platon og Sokrates var samt en indføring i dialog genren.
3) Sokrates' forsvarstale (uddrag). Hvilke forestillinger om det gode liv kommer til udtryk i tekststykket.
4) Platons statsfilosofi: Kort lærerforedrag om Platons statslære, et elitært og totalitært vidensaristokrati styret af filosoffer, hans analogi mellem menneskets tredeling af sjælen og samfundets tre klasser, samt hvordan Sokrates' henrettelse påvirkede ham til at have mistillid til demokratiet.
5) En indføring i den sokratiske metode: dialektik, maieutik, anamnese, doxa, elenchos, aporia og episteme samt Platons dualistiske verdensbillede/idelære: Idéernes verden og fænomenernes verden
6) Gorgias (uddrag): Fokus: hvilke tanker om det gode liv kommer til udtryk i denne tekst og hvordan kommer den Sokratiske metode og Platons dualistiske verdenssyn til udtryk i denne dialog.
7) Platons hulelignelse: læst til grundigere forståelse af Platons dualistiske verdensbillede/idelære og den sokratiske metode med samtale bagefter om hvordan denne tekst kan bruges til bedre at forstå "Sokrates' forsvarstale" og "Gorgias".
8) Perspektivering: H.C. Andersen, "Nissen og Spækhøkeren"og og diskuterede Sokrates' og Platons relevans i eftertiden.
9) Epikur: Fokus: hvad mente Epikur om det gode liv? Kildetekst af Epikur samt bagrundsviden om den filosofiske retning epikuræisme. Enkelte epikuræiske begreber blev inddraget.
10) Seneca: Hvad mente Seneca om det gode liv? To kildetekster af Seneca, baggrundsviden om den filosofiske retning stoicisme samt fokus på stoiske begreber.
11) Perspektivering: To eksempler på hvordan den stoiske filosofi har fået en revival i dag: Niels Overgaard "Det hele handler ikke om dig" (video) og Alain de Bottons forsøg på via Senecas filosofi omk. vrede at hjælpe to fortravlede, moderne englændere med deres "road rage" og stress (dokumentar).
12) Opsamling på alle filsofferne og et tilbageblik på elevernes egne idéer om det gode liv i begyndelsen af forløbet. Er vi blevet klogere?

Begreber:
Sokrates og Platon begreber: dialektisk, doxa, elenchos, aporia, episteme, maieutik, anamnese, fænomenernes og idéernes verden.

Epikuræiske grundbegreber: Eudaimonia, ataraxia, aponia, algos og hedoné,  

Stoiske grundbegreber: Ratio, affectus, Animus, fortuna, fata, temperantia, apatia, ataraxia, logos og ira.


Materialer:
Baggrundslitteratur:
“Indledningen” i Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Platon i udvalg II – Symposion og Alkibiades. Gyldendal, 2013, side 7-15

”Stoicisme og epikuræisme” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 160-166

Baggrundsvideo:
PHILOSOPHY - History: Epicurus’ Cure for Unhappiness [HD], https://www.youtube.com/watch?v=E5f5smh7Keo

Kildetekster:
Platon, Sokrates’ forsvarstale (Apologien) (uddrag), i Hartvig Frisch,
Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal, 1991, side 31-35, 44-46 og 60-62

Platon, Gorgias, i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Platon - Samlede værker i ny oversættelse, Bind 3. Gyldendal, 2011, side 427-432, 438-440, 454-458 og 475-476:
- Sokrates og Polos’ samtale om ret og uret (471d-475b)
- Sokrates og Kallikles' samtale om sjælen og straf, lignelsen om det utætte kar, det gode menneske samt venskaber (487d-480b, 491d-495b og 507b-508a)  

Platons, Staten (uddrag), "Hulelignelsen" i bog VII i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv - et platon udvalg. Systime, 2000.

Epikur, Brev til Menoikeus i Arne Mørch, Haven og venskabet. Mørch og Wagner, 1990, side 44-48.

Seneca, Moralske breve til Lucilius, 2. bog, brev nr. 15 og 16, oversat af Gregersen og Madsen, 2010, https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca_Epist2.pdf

Perspektivering:
Elevernes egne forestillinger om det gode liv anno 2026.

H.C. Andersen, ”Nissen hos spækhøkeren”. http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/nissen_hos_spaekhokeren  

Niels Overgaard, "Det hele handler ikke om dig", video, https://www.youtube.com/watch?v=3WyQzQMYQbQ

Alain de Botton, "Seneca om vrede", dokumentar, DR2, 2004

Som afrunding på hele forløbet talte vi om udviklingen i idélæren i vores vestlige europæiske kulturhistorie: Sokrates - Platon - stoicisme - kristendom - menneskerettighederne og humanisme.  

Evaluering:
Summativ: CL opsamlingsøvelser
Formativ: Hvad kan vi gøre bedre under næste forløb?

Estimeret omfang: 35 ns.



Baggrund om Platons "Sokrates' forsvarstale":
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/platon/apologien.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer

Formål:
I kunst-forløbet har vi arbejdet med skulpturer. Formålet med forløbet er at eleverne opnår kompetence til at analysere, fortolke og diskutere antikke skulpturer og får øje for, hvor stor indflydelse den oldgræske og romerske kultur har på vores europæiske kunsthistorie.

Faglige mål
- opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- diskutere hvorledes antikke skulpturer har sat sig spor i efterantikke skulpturer.

Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold
1) Introduktion til forløbet, øjenåbner: Billedleg og introduktion til analyseskema
2) arkaisk periode
3) klassisk periode (opdelt i tidlig, høj og sen klassisk)
4) hellenistisk periode
5) romersk periode
6) undervejs i forløbet var der frivillige elevoplæg om bronze skulpturer, marmor skulpturer, relieffer og antikkens polykromi.   
7) Omvisning på Glyptoteket: repetition af skulpturernes karakteristika i de antikke perioder + perspektivering.
8) perspektivering: vi så på skulpturer fra renæssancen, barokken, klassicismen og nutiden.

Metode
Læreroplæg/mesterlære, gruppearbejde, par-arbejde, individuelt arbejde, elevoplæg, CL.

Materiale
Basistekster:
Et par romerske citater: Horats., Ep. II, 1, 156-157 og Vergil.,Aeneiden. VI, 847-853 (findes i skulptur powerpointen)


Baggrundslitteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 45, 47-51, 93, 95-96, 129-134, 171-173,  201-204 + 247-250+252

Fich, Henrik  m.fl., Græsk kunst. Systime, 2006, side 312-314

Thiedecke, Johnny , Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2007, side 19-21

Skulpturer:
Arkaisk:
“New York kouros”
“Kleobis og Biton"
“Peplos-koren”

klassisk:
“Kritiosdrengen”
“Spydbæreren”
“Hermes med det lille Dionysos-barn”
“Afrodite fra knidos”
"Euripides"

Hellenistisk:
"Galler der dræber sin hustru og sig selv"
“Nike fra Samothrake”
“Fuld gammel kone”
"Laokoon-gruppen"

Romersk:
“Kejser Augustus”
“Kejser Vespasian”
"Marcus Aurelius"

Perspektivering:
- Michelangelo, “David”, 1501-04
- Bernini, “David”, 1623-24
- Thorvaldsen, “Jason”, 1808-28
- Christian Lemmerz, “Adam Kadmon”, 1998
- Christian Lemmerz, “The undead (Michael Jackson)”, 2002-03

Ekskursion:
Omvisning på Glyptoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed og køn

Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at diskutere synet på kærlighed køn i antikken ud fra flere forskellige antikke forfatteres opfattelse af temaet, og at eleverne oplever, hvordan tanker, temaer og tekster i antikken stadig kan bruges og være relevante for os i dag.


Faglige mål:
At eleverne:
- bliver introduceret til forskellige antikke, litterære genrer og forfattere, og bliver i stand til at karakterisere disse genrer
- kan sammenligne og diskutere de forskellige forståelser af kærlighed og køn op igennem de antikke perioder
- bliver gode til at lave en old.faglig næranalyse af teksterne med inddragelse af relevante fagbegreber og perspektiveringer til pensum inden for dette forløb og vores andre forløb
- kan diskutere og perspektivere antikkens forestillinger om kærlighed og køn til nutidens forståelser af temaet
- oplever hvordan tanker, temaer og tekster i antikken stadig bruges og er relevante for os i dag

Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning i form af tekstlæsning. Gruppearbejde med ledsagende arbejdsspørgsmål. Klassediskussioner og CL-øvelser.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Sapfo, fire digte: Melisk poesi og den sapfiske strofe, bittersød kærlighed, det lyriske jeg, allegorier og ikke-anerkendt lesbisk kærlighed.  
Perspektivering: Videoen ”Gender, love and sex: What can we learn from the ancient Greek poet Sappho? | BBC Ideas”
2) Fire oldgræske begreber for kærlighed (agápe (uselvisk kærlighed/næstekærlighed), filía (kærlighed til en ven eller ligestillet), storgé (kærlighed mellem børn og forældre) og eros (romantik/sanselig kærlighed, længsel, kraft, stræben, Platons eros forståelse, etc....).
3) Aristophanes' tale i Platons Symposion: mytegenren, de tre køn, pæderasti-forholdet.
Perspektivering: Samtale om relevansen af denne myte i dag
4) Xenofon, “Oikonomikos”: Det heteroseksuelle ægteskab og kønsrollemønster, det patriarkalske familieoverhoved (kyrios), polis/oikos
Perspektivering: Sammenligning med stereotype kønsroller i DK
5) Ovid, “Elskovskunst”: Elegisk distikon, leg med eposgenren, Augustus’ moralprogram, pudicitia og univira
Perspektivering: sammenligning med senmoderne dating
6) Catul, tre digte: det Sapfiske forbillede, bittersød kærlighed, den sapfiske strofe, elegisk distikon, et mandligt, følsomt jeg
Perspektivering: Emil Aarestrup “Angst” (1838) og Thomas Helmig “Nu hvor du har brændt mig af” (1988)
7) Opsamling og afslutning af forløbet.


Materialer:
Oversigtslitteratur:
”Hvad er kærlighed” fra https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-og-kaerlighed-det-graeske-symposion/platons-symposion/hvad-er-kaerlighed/

"Introduktion til Sapfo og melisk poesi" i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 136-142

Johnny Thiedecke, “Supplerende tekst til klassiske mandsstatuer om pæderasti” i Johnny Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2011

“Introduktion til Xenofon”, https://atalante.dk/forfattere/xenofon

“Ovid” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 232-233

"Introduktion til Ovid og det romerske samfund på Ovids samtid”  i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 73-74

”Catul”  i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 228


Basistekster:
Sapfo, fragment 1-4 i Ann, Bolbjerg Øe, HUN - kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 142-145

Aristophanes' tale i Platons Symposion, trykt i Johnny Thiedecke, Alletiders kærlighed. Pantheon, 2017, side 68-71

Xenofon, Oikonomikos (uddrag), oversat af Signe Isager, 1986, i Johnny Thiedecke, Alletiders kærlighed. Pantheon, 2017, side 51-53

Ovid, Elskovskunst - hånbog i hor (uddrag), oversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2019
- 1.bog v.79-100; 135-163; 459-504-526; 565-624
- 3.bog v.1-6; 281-310; 466-498; 577-610

Catul: ”Carmen 51” og ”ode 5+8” i  Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 230 og i Vers og Prosa. Gyldendal, 1975


Perspektivering:
Videoen ”Gender, love and sex: What can we learn from the ancient Greek poet Sappho? | BBC Ideas”, https://www.youtube.com/watch?v=OwwNow19bsA

Stereotype kønsroller i DK

Senmoderne dating

Emil Aarestrup “Angst” (1838), https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b39  

Thomas Helmig “Nu hvor du har brændt mig af” (1988), https://www.youtube.com/watch?v=n6P6501RsrM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer