Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært-forløb: Myter - det handler om dig!
Titel 2 Homer-forløb: Odysseen
Titel 3 Filosofi-forløb: Platons Symposion
Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer
Titel 5 Kærlighed og køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært-forløb: Myter - det handler om dig!

Formål:
Gennem læsning og analyse af forskellige oldgræske myter er det mit håb, at eleverne oplever hvordan myter kan spejle vores samtid og hjælpe os til at forstå eget liv, at de oplever hvordan myter ofte har universelle budskaber og refleksioner om at være et menneske, og at de får øjnene op for hvor meget oldgræske myter faktisk bliver benyttet i vesteuropæisk kunst.   


Faglige mål:
at eleverne:
- opdager oldtidskundskabsfagets relevans for eget liv og den vesteuropæiske kultur
- reflekterer over hvad det vil sige at være menneske
- får indblik i myternes store betydning i vores vesteuropæiske kunsthistorie og kan diskutere hvorfor myterne benyttes så ofte i kunsten
- får en indsigt og forståelse for mytebegrebet
- får tilegnet sig relevante old.faglige begreber
- bliver dygtige til at lave old.faglige næranalyser af myter
- kan lave en komparativ analyse af myterne
- kan diskutere myternes temaer i dels deres historiske kontekst og i dag


Forudsat faglig viden
Ingen.


Undervisningens indhold:
1) Velkommen til oldtidskundskab - Quiz, der gav eleverne indblik i hvordan  vores europæiske kultur  er grundet af den græsk-romerske oldtid på alle tænkelige måder.
2) “Ikaros”-myten-myten: I analysen havde vi fokus på mytens handling (forskellige faser), karakteranalyse, konflikter, metamorfosen, symbolik og fortolkning samt begrebsanalyse.  
Perspektivering: “Vinger” af Karen Blixen
3) En indføring i myte-genren og vigtige analytiske old.faglige begreber, som herefter blev brugt på Ikarosmyten og de efterfølgende myter (begreber: ætiologi, ate, hybris, nemesis, sofrosyne, dike-forholdet)
4) ”Pygmalion-myten”: Fokus på karakteristik af elfenbenspigen, metamorfosen, temaer i myten og begrebsanalyse.  
Perspektivering: Samtale om hvorvidt Pygmalions idé om den ideelle kvinde stadig er gældende eller genkendelig for eleverne?, “Pygmalion” af Villy Sørensen  samt efterantikke billeder.  
5) ”Narcissus”-myten: Fokus på personkarakteristik af henholdsvis Narcissus og Ekko, naturen, metamorfosen, sproget, temaer og begrebsanalyse.
Perspektivering: Eleverne lavede forskellige kreative formidlinger af Narcissus-myten
6) “Orpheus i underverdenen”. Fokus på temaer i myten, de fem sorgstadier, karakteristik af underverdenen og straffene,  metamorfosen og begrebsanalyse.
Perspektivering: Operaarien: 'Che farò senza Euridice?' fra Glucks opera ORFEO ED EURIDICE  - Irish National Opera
7) Opsamling på Ovid og værket metamorfoser. Vi talte i denne forbindelse om eposgenren og epos genretræk. Men blev grundigere gennemgået under Homer-forløbet.
8) “Prometheus”-myten. Fokus på Prometheus-figuren, forholdet mellem guder og mennesker, straffen, ætiologier, begrebsanalyse, temaer i myten, eposgenren, og diaktisk digt. Vi talte mere om Hesiod og Theogonien under forløbet “Kærlighed og køn”.    
Perspektivering: Efterantikke billeder samt teaterforestillingen “Prometheus” på Nørrebro Teater
9) Opsamling, afrunding og evaluering af forløbet


Materiale:
Baggrundslitteratur:
“Hvad er en myte?” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013

“Publius Ovidius Naso og værket Metamorfoser” et skriv af Julie Elmquist, https://docs.google.com/document/d/1CD3vobtgFtw4_YvsfisGozo0KugxEP_7kGVuAcj3kB8/edit?tab=t.0


Basistekster:
“Daedalus og Icarus” 8. sang vers 183-235 i Ovid, Metamorfoser,  oversat og udgivet  af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

”Pygmalion-myten” 10. sang  vers 243-297 i Ovid, Metamorfoser,  oversat og udgivet  af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

”Narcissus” 3. sang vers 341-510 i Ovid, Metamorfoser,  oversat og udgivet  af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

“Orpheus i underverdenen” 10. sang. vers 1-85  i Ovid, Metamorfoser,  oversat og udgivet  af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

“Prometheus-myten” vers 507-616  i Hesiod, Theogonien, i Anne Mette Borcher Hansen, Græske myter fra antikken til det 21. Århundrede - Prometheusmyten. Systime, 2011, side 15-19

“Prometheus-myten” vers 42-105 i Hesiod, Værker og Dage, i Anne Mette Borcher Hansen, Græske myter fra antikken til det 21. Århundrede - Prometheusmyten. Systime, 2011, side 20-22


Perspektivering:
“Vinger” af Karen Blixen i Ove Benn og Jørn Jacobsen, Mytemotiver i dansk litteratur - en antologi. Systime, 2000

“Pygmalion” af Villy Sørensen i Ove Benn og Jørn Jacobsen, Mytemotiver i dansk litteratur - en antologi. Systime, 2000

Samtale om hvorvidt Pygmalions idé om den ideelle kvinde stadig er gældende eller genkendelig for eleverne?

Efterantikke billeder af Pygmalion-myten:
- “Pygmalion former Galatea”, billede fra manuskriptside (Roman de la rose), 1380.
- Jean-Léon Gérôme, “Pygmalion og Galatea”, 1890
- Auguste Rodin, “Pygmalion og Galatea”, ca. 1908-1909
- Paul Delvaux, “Pygmalion”, 1939

Eleverne lavede forskellige kreative formidlinger af Narcissus-myten

Operaarie: “Che farò senza Euridice?” fra Glucks opera ORFEO ED EURIDICE  - Irish National Opera, https://www.youtube.com/watch?v=2BjCvWvg0So   

Efterantikke billeder af “Prometheus”-myten:
- Piero di Cosimo, “Mythological narrative of Prometheus”, 1515
- Jacques de l'Ange, “Chained Prometheus”, 1640-1650
- Heinrich Friedrich Füger, “Prometheus Brings Fire”, 1800-tallet
- Christian Griepenkerl, “Prometheus watches Athena endow his creation with reason”, 1877
- Otto Greiner, “Prometheus”, 1909
- Paul Manship, “Prometheus, gilded cast bronze”, 1934 at Rockefeller

Teaterforestillingen “Prometheus” på Nørrebro Teater, 2/10-2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homer-forløb: Odysseen

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til Homers “Odysseen”, samt at give dem en forståelse for epos-genren og Homers uvurderlige betydning for eftertidens kunst og litteratur. Endvidere er et højere formål med forløbet er at give eleverne en større forståelse af dem selv og den europæiske kulturarv, de er grundet af.  
Vi har i læsningen af Homers “Odysseen” haft fokus på helten Odysseus, kvinderne han møder og rejsetemaet.

Faglige mål
- kendskab til Homer
- kendskab til eposgenren
- kunne genkende og argumentere for brugen af de episke virkemidler i de udvalgte tekststykker
- kunne diskutere nogle forskellige tematikker hos Homer i forbindelse med læsningen
- kontekstuel tekstanalyse med brug af relevante fagbegreber til dybere forståelse af teksten
- have blik for og kunne diskutere og reflektere over Homers indflydelse i henholdsvis sin samtid fx. i  opfattelsen af den græske mytologi og det ideelle menneske samt i eftertidens kunst og litteratur
- samarbejde og formidling
- faglig mundtlighed    


Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Introduktion til Homer og eposgenren, herunder gennemgang af de episke virkemidler og indblik i Odysseens komposition.
2) Tekstlæsning:
Vi startede læsningen fælles med stoplæsning, så alle kom godt ind i genren og fortællingen (1. sang v. 1-63). Herefter gruppearbejde med elevfremlæggelser.
Under hele tekstlæsningen trænede vi nærlæsning og analyse af teksterne med anvendelse af old.faglige begreber.
3) Diskussion af de forskellige temaer. Vi fokuserede på:
- det heroiske som ideal.
- kvinderne (Penelope, Kalypso, Nausikaa og Kirke)
- stederne (Ithaka, Ogygia (Kalypsos ø) og Scheria (Faiakernes ø))
4) Perspektivering:
- undervejs skulle fremlæggelsesgrupperne finde efterantikke malerier/skulpturer, der var inspireret af indholdet i deres tekststykke.   
- filmatisering af tekststykkerne, "The Odyssey", 1997
- to perspektiverende digte
- Lærerforedrag: indblik i den kæmpe indflydelse Homer-digtningen har haft på eftertidens europæiske litteratur og kunst
5) Opsamling på hele forløbet og evaluering

Faglig metode
Fortrinsvis gruppearbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til de udvalgte tekststykker med efterfølgende klassefremlæggelser og diskussion. Krydret med CL-øvelser og film-klip.

Materiale
Oversigtslitteratur:
“Introduktion til Homer og epos-genren”, sammenfattet af Julie Elmquist

“Odysseens komposition og indhold” i Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 20-21

Basistekst:
Homer, Odysseen, oversat af Otto Steen Due, 2004:
1. sang vers 1-256 og 301-305
2. sang vers 1-251
5. sang vers 1-227
6. sang (hele sangen)
10. sang vers 189-574
23. sang vers 1-343

Perspektivering:
Forskellige efterantikke malerier af æblestriden + elevernes egne fund af billeder, der afbilleder de læste tekststykker af Homers Odysseen.

Film: "The Odyssey", 1997 - fortrinsvis filmatiseringer af de tekststykker, vi har læst.

Konstantin Kaváfis, “Ithaka” (1911), https://docs.google.com/document/d/12VLakAz-j4haj4A5ri0qnpPHqqDbKapGoOZC-ygYCIw/edit?tab=t.0

Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" fra digtsamlingen Mytologi, 1970
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi-forløb: Platons Symposion

Formål:
Formålet med dette forløb har været at introducere eleverne til Sokrates’ og Platons filosofi og vise deres store indflydelse på eftertidens europæiske kultur- og filosofihistorie.

Faglige mål:
At eleverne:
- får kendskab til den klassiske periodes karakteristika (den politiske udvikling i 400-tallets Athen (f.v.t.), rykket fra mythos til logos, værdikrise, sofister)  
- får forståelse for Sokrates’ og Platons verdenssyn, dialoggenren/dialektik og den sokratiske metode
-  får forståelse for forskellene mellem sofister og Sokrates/Platon
- får indsigt i Sokrates’ og Platons filosofi og kan diskutere denne filosofi dels i dens historiske kontekst samt i et nutidigt perspektiv
- kan diskutere de forskellige forståelser af eros-begrebet i de læste taler i Symposion i en historisk samt i en nutidige kontekst
- kan benytte relevante oldfaglige begreber i en næranalyse af de læste tekstuddrag
- får forståelse for Sokrates’ og Platons store indflydelse på eftertidens filosofi

Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning, læsegrupper, CL-øvelser og klassediskussioner.  

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Intro til filosofi-forløbet: Indblik i den klassiske periodes karakteristika (den politiske udvikling i 400-tallets Athen (f.v.t.), rykket fra mythos til logos, værdikrise, sofister) og hvem Platon og Sokrates var samt en indføring i dialog genren.
2) Hvad er er et symposion? Vi så en lille film fra Nationalmuseet.
3) Samtale om temaet i Symposion og hvordan værket er bygget op/rammefortællingen. I forbindelse med introduktionen til temaet blev de fire oldgræske kærlighedsbegreber gennemgået: agápe (uselvisk kærlighed/næstekærlighed), filía (respektfuld kærlighed til en ligestillet person, for et familiemedlem eller en ven), storgé (kærlighed mellem børn og forældre) og eros (romantik/sanselig kærlighed, en kraft, lyst, længsel, det der for kosmos til at hænge sammen, Platons eros forståelse. Eros er mange ting)
4) Læsning af værket i små læsegrupper med arbejdsspørgsmål, hvor jeg kom rundt i grupperne mange gange og talte med eleverne om det læste.
Pausanias’ tale:
- den himmelske og den jordiske Afrodite
- pæderasti-forholdet og dets etik, i denne forbindelse læste grupperne en supplerende baggrundstekst om pæderasti i antikkens Grækenland
- hvordan magtkampen i Grækenland skinner igennem i denne tale
Aristophanes’ tale:
- mytegenren: rep. fra myteforløbet (deskriptiv og normativ ætiologi, forholdet mellem guder og mennesker, ate, hybris, nemesis, sofrosyne) + rel.faglige begreber som antropogoni og sociogoni
- de komiske elementer i talen
- de tre køn: det mandlige, det feminine og det androgyne, det mandlige er det foretrukne og eros er en stræben efter vores tabte anden halvdel
- samtale i grupperne om talens relevans i dag?
Sokrates’ tale:
- analyse af talen med brug den sokratiske metode: dialektik, maieutik, anamnese, doxa, elenchos, aporia og episteme samt Platons dualistiske verdensbillede/idelære: Idéernes verden og fænomenernes verden
- etik og moral: eros er stræben efter at blive så god som muligt, og dette opnås gennem pæderasti-forholdet, dialektik (diotimas trappe)
- eros er stræben efter udødelighed, gravid på kroppen/sjælen, sammenligning til tidligere samtaler om udødelighed under Homer-forløbet
- eros er sjælens stræben efter at komme hjem til ideernes verden
5) Platons hulelignelse: læst til grundigere forståelse af Platons dualistiske verdensbillede/idelære og den Sokratiske metode med samtale bagefter om hvordan denne tekst kan bruges til bedre at forstå Platons “Symposion”
6) Perspektivering: Individuel og personlig refleksionsskrivning over to selvvalgte sætning i de læste tekststykker
7) Perspektivering: Vi læste to perspektiverende tekster og diskuterede pointerne i “Symposion” samt Sokrates og Platons relevans i eftertiden
8) Repetition i form af quiz og byt samt afrunding og evaluering
   
Materialer:
Baggrundslitteratur:
“Indledningen” i Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Platon i udvalg II – Symposion og Alkibiades. Gyldendal, 2013, side 7-15

"Rammefortællingen" fra Nora M. Petersen & Stine Schierup, VIN & KÆRLIGHED DET GRÆSKE SYMPOSION, Nationalmuseet 2015

”Oversigt over Platons Symposion” i  Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Platon i udvalg II – Symposion og Alkibiades. Gyldendal, 2013, side 40-41

Johnny Thiedecke, “Supplerende tekst til klassiske mandsstatuer om pæderasti” i Johnny Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2011

Basistekster:
Platon, Symposion (uddrag] i Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Platon i udvalg II-
Symposion og Alkibiades. Gyldendal, 2013.
- “Indledningen”: side 46-48 (172-174 + 176-177)
- Pausanias' tale: side 51-57 (180-185)
- Aristophanes tale: side 60-65 (189-193)
- Sokrates' tale: side 75-88 (202-212)

Platon, Staten (Hulelignelsen) i bog VII i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv - et platon udvalg. Systime, 2000

Video:
“Det antikke græske symposium", https://www.youtube.com/watch?v=bIN3_dIvZlc

Perspektivering:
H.C. Andersen, ”Nissen hos spækhøkeren”. http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/nissen_hos_spaekhokeren  

Eskil Dickmeiss, ”Kærlighed med ridser i lakken”. Kronik i Kristeligt Dagblad, 29. juli 2003 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/k%C3%A6rlighed-med-ridser-i-lakken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer

Formål:
I kunst-forløbet har vi arbejdet med skulpturer. Formålet med forløbet er at eleverne opnår kompetence til at analysere, fortolke og diskutere antikke skulpturer og får øje for, hvor stor indflydelse den oldgræske og romerske kultur har på vores europæiske kunsthistorie.

Faglige mål
- opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- diskutere hvorledes antikke skulpturer har sat sig spor i efterantikke skulpturer.

Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold
1) Introduktion til forløbet, øjenåbner: Billedleg og introduktion til analyseskema
2) arkaisk periode
3) klassisk periode (opdelt i tidlig, høj og sen klassisk)
4) hellenistisk periode
5) romersk periode
6) undervejs i forløbet var der frivillige elevoplæg om bronze skulpturer, marmor skulpturer, relieffer og antikkens polykromi.   
7) Omvisning på Glyptoteket: repetition af skulpturernes karakteristika i de antikke perioder + perspektivering.
8) perspektivering: vi så på skulpturer fra renæssancen, barokken, klassicismen og nutiden.

Metode
Læreroplæg/mesterlære, gruppearbejde, par-arbejde, individuelt arbejde, elevoplæg, CL.

Materiale
Basistekster:
Et par romerske citater: Horats., Ep. II, 1, 156-157 og Vergil.,Aeneiden. VI, 847-853 (findes i skulptur powerpointen)


Baggrundslitteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 45, 47-51, 93, 95-96, 129-134, 171-173,  201-204 + 247-250+252

Fich, Henrik  m.fl., Græsk kunst. Systime, 2006, side 312-314

Thiedecke, Johnny , Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2007, side 19-21

Skulpturer:
Arkaisk:
“New York kouros”
“Kleobis og Biton"
“Peplos-koren”

klassisk:
“Kritiosdrengen”
“Spydbæreren”
“Hermes med det lille Dionysos-barn”
“Afrodite fra knidos”
"Euripides"

Hellenistisk:
"Galler der dræber sin hustru og sig selv"
“Nike fra Samothrake”
“Fuld gammel kone”
"Laokoon-gruppen"

Romersk:
“Kejser Augustus”
“Kejser Vespasian”
"Marcus Aurelius"

Perspektivering:
- Michelangelo, “David”, 1501-04
- Bernini, “David”, 1623-24
- Thorvaldsen, “Jason”, 1808-28
- Christian Lemmerz, “Adam Kadmon”, 1998
- Christian Lemmerz, “The undead (Michael Jackson)”, 2002-03

Ekskursion:
Omvisning på Glyptoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed og køn

Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at diskutere synet på kærlighed køn i antikken ud fra flere forskellige antikke forfatteres opfattelse af temaet, og at eleverne oplever, hvordan tanker, temaer og tekster i antikken stadig kan bruges og være relevante for os i dag.


Faglige mål:
At eleverne:
- bliver introduceret til forskellige antikke, litterære genrer og forfattere, og bliver i stand til at karakterisere disse genrer
- kan sammenligne og diskutere de forskellige forståelser af kærlighed og køn op igennem de antikke perioder
- bliver gode til at lave en old.faglig næranalyse af teksterne med inddragelse af relevante fagbegreber og perspektiveringer til pensum inden for dette forløb og vores andre forløb
- kan diskutere og perspektivere antikkens forestillinger om kærlighed og køn til nutidens forståelser af temaet
- oplever hvordan tanker, temaer og tekster i antikken stadig bruges og er relevante for os i dag

Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning i form af tekstlæsning. Gruppearbejde med ledsagende arbejdsspørgsmål. Klassediskussioner og CL-øvelser.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Repetition af de oldgræske begreber for kærlighed, vi brugte under filosofi-forløbet (agápe (uselvisk kærlighed/næstekærlighed), filía (kærlighed til en ven eller ligestillet), storgé (kærlighed mellem børn og forældre) og eros (romantik/sanselig kærlighed,  længsel, kraft, stræben, Platons eros forståelse, etc....).
2) Hesiod, “Pandora-myten”: Repetition af “Prometheus-karakteren” og forholdet mellem guder og mennesker i arkaisk tid, mytebegrebet og epos genretræk. Herefter fokus på hvad teksten siger om Kærlighed pg køn samt nye begreber: didaktisk digt, misogyni, succession, genealogi og ætiologi.
Perspektivering: Smykkefirmaet “Pandora”, legen “Pandoras æske” og musikvideoen “Pandora” af Magtens Korridorer.  
3) Sapfo, fire digte: Melisk poesi og den sapfiske strofe, bittersød kærlighed, det lyriske jeg, allegorier og ikke-anerkendt lesbisk kærlighed.  
Perspektivering: Videoen ”Gender, love and sex: What can we learn from the ancient Greek poet Sappho? | BBC Ideas”
4) Repetition af pointerne fra Platons “Symposion” omk. pæderasti-forholdet
5) Xenofon, “Oikonomikos”: Det heteroseksuelle ægteskab og kønsrollemønster, det patriarkalske familieoverhoved (kyrios), polis/oikos
Perspektivering: Sammenligning med stereotype kønsroller i DK
6) Aristophanes, “Lysistrate”: Det græske drama, de store Dionysier, komediegenren og  frisprog (parrhesia)  
7) Ovid, “Elskovskunst”: Elegisk distikon, leg med eposgenren, Augustus’ moralprogram, pudicitia og univira
Perspektivering: sammenligning med senmoderne dating
8) Catul, tre digte: det Sapfiske forbillede, bittersød kærlighed, den sapfiske strofe, elegisk distikon, et mandligt, følsomt jeg
Perspektivering: Emil Aarestrup “Angst” (1838) og Thomas Helmig “Nu hvor du har brændt mig af” (1988)
9) Opsamling og afslutning af forløbet.


Materialer:
Oversigtslitteratur:
”Hvad er kærlighed” fra https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-og-kaerlighed-det-graeske-symposion/platons-symposion/hvad-er-kaerlighed/

"Introduktion til Hesiod og Theogonien" i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 43-46

"Introduktion til Sapfo og melisk poesi" i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 136-142

“Introduktion til Xenofon”, https://atalante.dk/forfattere/xenofon

“Det græske drama”, "Den græske komedie” og “Introduktion til Aristophanes og Lysistrate” i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 94-97 og 126-127

“Ovid” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 232-233

"Introduktion til Ovid og det romerske samfund på Ovids samtid”  i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 73-74

”Catul”  i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 228


Basistekster:
Hesiod, Theogonien v. 558-616 (myten om Pandora) ved Lene Andersen. Klassikerforeningens Kildehæfter, side 33-35

Sapfo, fragment 1-4 i Ann, Bolbjerg Øe, HUN - kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 142-145

Xenofon, Oikonomikos (uddrag), oversat af Signe Isager, 1986, i Johnny Thiedecke, Alletiders kærlighed. Pantheon, 2017, side 51-53

Aristophanes, Lysistrate (uddrag), oversat af Otto Foss og Erik H. Madsen, 1969 i Johnny Thiedecke, Drømme eller mareridt. Antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, side 26-29

Ovid, Elskovskunst - hånbog i hor (uddrag), oversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2019
- 1.bog v.79-100; 135-163; 459-504-526; 565-624
- 3.bog v.1-6; 281-310; 466-498; 577-610

Catul: ”Carmen 51” og ”ode 5+8” i  Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 230 og i Vers og Prosa. Gyldendal, 1975


Perspektivering:
Smykkefirmaet “Pandora”

Legen “Pandoras æske”

"Magtens Korridorer: Pandora" i Ann, Bolbjerg Øe, HUN – kvinder i græsk og romersk litteratur. Forlaget Columbus, 2023, side 53

Videoen ”Gender, love and sex: What can we learn from the ancient Greek poet Sappho? | BBC Ideas”, https://www.youtube.com/watch?v=OwwNow19bsA

Stereotype kønsroller i DK

Senmoderne dating

Emil Aarestrup “Angst” (1838), https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b39  

Thomas Helmig “Nu hvor du har brændt mig af” (1988), https://www.youtube.com/watch?v=n6P6501RsrM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer