Holdet 2g ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Janeke Ellekær Hansen
Hold 2025 ps1/2g (2g ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget / teoripluralisme
Titel 2 1. Fra barn til voksen
Titel 3 2. Ung i et senmoderne samfund
Titel 4 3. Mennesket i krise
Titel 5 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget / teoripluralisme

Faglige mål:
Hverdagsproblemstillinger set i et teoripluralistisk perspektiv.
Eleverne bliver introduceret til faget, samt til teorierne bag de psykologiske retninger fra bogen.

Materiale:
i-Bogen: 'Psykologiens Veje' (Læreplan 2017).

'Hvad er psykologi?' (kap.1)

'Den mangfoldige psykologi' (kap.2)

Den mangfoldige psykologi p4760
Psykoanalyse p4797
Behaviorisme p4796
Evolutionspsykologi p4795
Eksistentiel og humanistisk psykologi p4794
Kognitiv psykologi p4793
Neuropsykologi p5803
Socialpsykologi p4792
Arv og miljø p4789

Tre videnskabelige traditioner p5773

Klip:
'Den mangfoldige psykologi'

I alt = 16 s.

METODE:
De er løbende blevet undervist i metode ud fra følgende:
p5765 Kritisk vurdering af undersøgelser
c14149 Bias i forskning (dele af dette afsnit)
+ Powerpoint om metode
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Fra barn til voksen

Faglige mål og indhold:
Formålet med forløbet er at beskæftige os med menneskets udvikling gennem livet med fokus på omsorgssvigts betydning for barnet senere i livet.

Vi beskæftiger os med John Bowlbys tilknytningsteori, Mary Ainsworths tilknytningstyper samt udvalgte begreber fra Sterns teori.

Vi læser om undersøgelser af, hvordan spædbørn reagerer, når de er adskilt fra forældrene / primære omsorgspersoner. Vi ser også på forskellige former for omsorgssvigt i hjemmet, og hvordan børn reagerer, når de udsættes for omsorgssvigt. Til sidst ser vi på de mere langsigtede virkninger af omsorgssvigt, i forhold til længdesnitsundersøgelser og begreberne tilknytning, sårbarhed og resiliens.

Centrale spørgsmål:
Hvad siger teorierne og forskningen om omsorgssvigts betydning for et menneskes senere liv?
Hvad er vigtigst for spædbarnets udvikling?
Hvilken betydning har barnets tilknytning til forældrene?
Kan man rette op på omsorgssvigt?

Til at belyse udviklingsteori, tilknytning og omsorgssvigt, ser vi dokumentarerne 'Er du mors lille dreng?', 'Er du mors lille dreng - 10 år efter' og uddrag fra 'Mors lille dreng på egne ben'.

Faglig viden og begreber:
Arv & miljø
Medfødte forskelle i temperament (lette, besværlige og langsomme børn)

Daniel Stern: Kerneselvet (ansigtsduetter, RIG'er, fremkaldt ledsager) og still face-eksperimentet.

John Bowlby: Tilknytningsteori (tryg base vs. udforskningsadfærd), tilknytningens udvikling 0-24 mdr. (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning), seperationsreaktioner (protest, fortvivlelse, emotionel frakobling).

Mary Ainsworth: tilknytningstyper (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig, utryg-desorganiseret), fremmedsituationstesten.

Harlows abeunger

Omsorgssvigt (vanrøgt, psykiske, fysiske og seksuelle overgreb)
Børnsreaktioner på omsorgssvigt (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation etc. (Killén))
Resiliens (beskyttelses- og risikofaktorer).
Risiko eller årsagssammenhæng?
Kauai-undersøgelsen

Materiale:
i-Bogen: 'Psykologiens Veje' (Læreplan 2017).

Kap.5:
p5666 Medfødte forskelle
p4903 Temperament

Kap.6:
p5044 Daniel Stern
- Kerneselv p5048

p5043 John Bowlby & Mary Ainsworth

Kap.8:
p5098 Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt
p5133 Separationsreaktioner
p5132 Eksperiment med abeunger

p5129 Omsorgssvigt
p5128 Børns reaktioner på omsorgssvigt

p5123 Risiko og resiliens

KUN:
Det sårbare barn
Risiko eller årsagssammenhæng?
Kauai-undersøgelsen
(MINUS Omsorgssvigt og hjerneudvikling)

Klip & TV:
'Still face' eksperimentet
Fremmedsituationstesten
Harry Harlows forsøg med abeunger


Cases:
Jørn (fra de 3 dokumentarfilm)
Tv2-dokumentar: 'Er du mors lille dreng?'
Tv2-dokumentar: 'Er du mors lille dreng? - 10 år efter'
Tv2-dokumentar: 'Mors lille dreng på egne ben' (uddrag)
Julies liv

Diverse opsamlingsquizzer: Quizlet, gåsespil

Supplerende materiale:
Uddrag af podcasten: 'Knyt dig' - fra '24 spørgsmål til professoren' med videnskabsjournalist Lone Frank, Radio 24/7.

I alt =  60,5 s.
Indhold
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Ung i et senmoderne samfund

Faglige mål og indhold:
I dette forløb arbejder vi med identitet og senmodernitet, hvor vi bl.a. belyser de sociale mediers rolle i den senmoderne tid vi lever i. Vi læser om en dansk trækteori der handler om dobbeltheden i inddelingen i den risikovillig vs. den forsigtige type og vi kigger på forskellige syn på identitet (Erikson, Giddens, Gergen og Bourdieu).
Vi ser på hvordan konformitet social sammenligning kan påvirke mennesker. Vi arbejder også med stress og undersøger hvad stress gør ved mennesket og hvorfor vi både udvikler os forskelligt og ens.  

Centrale spørgsmål:
- hvad kan have betydning for hvilken personlighed du udvikler?
- hvad skyldes arv og hvad skyldes miljø?
- hvilke vilkår lever det senmoderne menneske under?
- hvorfor bliver vi påvirket  forskelligt af den tid/kultur/miljø vi lever i?
- hvordan bliver vi påvirket af hver vores individuelle måde at opleve verden omkring os på?

Faglig viden og begreber:
Den forsigtige vs. risikovillige type (Høgh-Olesen) og det optimale stimulationsniveau (OSN), livsangst og strukturangst, demokratisk og autoritært opdragede børn.

Identitet og senmodernitet.
Thomas Ziehe om den kulturelle frisættelse
Ulrich Beck om institutionaliseret individualisering
Eriksons jeg-identitet og sociale identitet,
Giddens om identitet som et refleksivt projekt
Gergens sociale arenaer og multiple selv.

Stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen
Akut og kronisk stress
Kamp/flugt reaktionen
Den forsigtige og den risikovillige type
OSN

Aschs linjeeksperiment
Social sammenligningsteori af Festinger
Bourdieus kapital og habitus

Materiale:
i-Bogen 'Psykologiens Veje' (Læreplan 2017)

Personlighedspsykologi (dele af kap.18 + 19):
p4831 Personlighedspsykologi
p4852 Den forsigtige og den risikovillige type

p4851 Menneskets dobbelthed
p4850 Vestens hurtige puls
p4849 Afslutning

p5425 En flodbølge af muligheder
p5424 Tvangen til at vælge

p5423 Kapital og habitus (Bourdieu)
p5422 Hvad er identitet? (E. Erikson)
p5419 Sociale arenaer, roller og identitet.
- Det multiple selv (Kenneth Gergen), p5419 og c13229
- Identitet som refleksivt projekt (Anthony Giddens), c13230

Kap.23: Stress & coping
p5559 stress & coping
p5574 Akut og kronisk stress

Kap.21: Socialpsykologi:
Socialpsykologi (intro til kap.21) p5500
Gruppepres og social kontrol p5535
Solomon Asch c12430
Social sammenligning p5801
MINUS: afsnittet om selvforbedring

Kap.4: Køn og kønsforskelle
c10539 Køn som biologi 'Evolutionspsykologi'
c10532 Køn som kultur 'Eksistentiel psykologi'

Cases:
De perfekte piger: "Vi må aldrig ramme bunden", 27.09.2014, Politiken
Søren-case 'Frygten for forkerte valg'  Rapport fra Center for Ungdomsforskning

Klip & TV:
FOMO-dokumentar DR1 fra 2018 (30 min)
'Prinsesser fra blokken', sæson 1, afs.1 (uddrag)
Min indre kode
2 SMÅ FILM OM STRESS

I alt =  52 s.

REP:
”Unges liv er styret af Facebook”, Politiken, 20/4 2013
”Facebook gør dig #ulykkelig og #ensom”, 23/12 2016
Indhold
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Mennesket i krise

Faglige mål og indhold:
Dette forløb sætter fokus på de psykologiske mekanismer, som er i spil, når vi oplever os selv og verden, og her interesserer vi os særligt for, hvad der sker, når vi tænker begrænsende og negativt om os selv og omverden. Vi ser både på begreber indenfor den kognitive terapi og på, hvilken rolle vores frie vilje og indre potentiale spiller for hvordan vi kommer igennem en krise.

I skal kunne anvende den fagspsykologiske viden ift til konkrete psykologiske problemstillinger inden for perception, hukommelse, læring, kognitiv og eksistentiel psykologi og kunne analyse og diskutere temaer her fra på baggrund af flere forskellige teoretiske vinkler.

Centrale spørgsmål:
Hvorfor er nogle mennesker bedre til at komme igennem en krise end andre?
Hvorfor håndterer mennesker udfordringer forskelligt?
Har barndommen en betydning for ens evne til at komme igennem en krise?
Har ens tankemønstre en betydning for ens evne til at komme igennem en krise?
Har ens livsindstilling en betydning for ens evne til at komme igennem en krise?
Hvilke betydning har henholdsvis ydre og indre faktorer for ens evne til at komme igennem en krise?
Kan man lære at blive bedre til at håndtere kriser?

Faglig viden og begreber:
Eksistentiel psykologi: Sartre, Frankl, eksistens vs essens, fremmedgørelse, ikke-valg, flugt, angst, frihed og ansvar, meningsløshed, eksistensfraværende, afhængigheder, ansvarsforskydning, rolleidentifikation, konformitet.

Kognitiv psykologi: Top-down / bottom-up processer, kognitivt skema, indre mentale strukturer, generaliserede erfaringer, kognitiv terapi, basale antagelser, kognitive forvrængninger: Udvælgelse, overgeneralisering, personalisering, tankelæsning, fra mulighed til vished.
Den kognitive diamant: Automatiske tanker

Indlært hjælpeløshed (Seligman): Resiliens og depression

Den social-kognitive læringsteori (Bandura): Self-efficacy, de 4 faktorer, selvtillid vs selvværd.

Hukommelse: Korttids og langtidshukommelsen, negativitets bias / mind-set

OAS (Antonovsky): Oplevelse af sammenhæng: begribelighed, håndtérbarhed, meningsfuldhed

Materialer: i-Bogen: 'Psykologiens Veje' (Læreplan 2017).

Kap. 17:
p5353 Eksistentiel og humanistisk psykologi

p5390 Hvad er eksistentialisme?
- Udfordringen fra det absurde
- Frihed, valg og ansvar
- Situationsbetinget frihed
- Det fremmedgjorte menneske
MINUS: Tiden

p5389 Viktor E. Frankl

c12527 OAS Oplevelse af sammenhæng

Kognitiv psykologi:
Kognitiv psykologi p4793

Kognitiv psykologi, p5192
p5239 Studiet af menneskets informationsprocesser

p5237 Perception
Top down- og bottom up-processer
MINUS: Objektsperception, Social perception, Stereotyper

Hukommelse:
c11556 Korttidshukommelsen
c11555 Langtidshukommelsen (minus eksplicit m.m.)
p5224 ”Dårlige oplevelser huskes bedre end gode”, videnskab-dk, 30.09.2009

Den kognitive terapi:
p5235 Den kognitive terapi
c11543 Automatiske tanker, dysfunktionelle basale antagelser og skemaer
c11541 Kognitive forvrængninger

Kap.9:
p5809 Social-kognitive læringsteori
p5717 Undersøgelse: Indlært hjælpeløshed

Klip & TV:
‘Kan vi komme os over granatchok?’ (uddrag). Kilde: Supertanker, d.18.11.24

Your brain is wired for negative thoughts. Here’s how to change it (youtube)

Cases:
Mathias føler sig for grim til at date  dr, 2021
”Medina var sin egen værste mobber”, dr, 2020

Supplerende materiale:

Pensum i alt = 37,2 s

Indhold
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition og eksamenstræning

Afsluttende repetition og eksamenstræning:

- Repetition af fagbegreber fra de 3 forløb
- Repetition af videnskabsteoretiske og metodiske begreber
- Repetition af analyse- og diskussionspraksis i psykologifaget
- Gennemgang af en reel eksamen og efterfølgende diskussion af præstation

Materiale:
"Ved det grønne bord"
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer