Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Christian Hansen
|
|
Hold
|
2025 DA/2p (2p DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
HF1 1. Brug din stemme!
Brug din stemme!
Brug din stemme! tager udgangspunkt i danskfagets sproglige perspektiv. Forløbet har fokus på kommunikation, argumentation og retorik. Klassen arbejder ud fra grundbogen Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier. Der indgår en skriftlig aflevering samt flere små skriveøvelser i forløbet.
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i danskfagets sproglige perspektiv og introducerer til kommunikation, argumentation og retorik.
Efter forløbets afslutning skal eleverne kende til (og kunne anvende i analyse):
Laswells kommunikationsmodel (kommunikationssituationen)
Toulmins argumentationsmodel
Forskellige argumenttyper (argumentationsgreb)
Ciceros pentagram
Appelformerne
Forskellige talegenrer
Talens komposition (3-deling)
Udvalgte troper og figurer (metafor, sammenligning, gentagelse, modsætning)
Faglige mål og kernestof:
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Materiale:
Fra Håndbog til dansk:
afsnit 4.12 om kommunikationssituationen
hele afsnit 4.9 om retorik
hele afsnit 4.10 om argumentation
Fra grundbogen Perspektiver i dansk:
s.121-122 om stilistiske figurer
s.127-128 om metafor og sammenligning
s.150-157 om argumentationsgreb
s. 158-160 om vurdering af argumentation
Olivia Kubasiak Kløvedal Reichs tale ved Klimapåmindelsen 2019
Amanda Gorman: The Hill We Climb 2021
Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER… Politiken 1. maj 2017.
Mark Desholm, Ann-Katrine Garn og Jan Woolhead: Planeten står ved en skillevej. Debatindlæg fra Altingets hjemmeside 20. september 2016
Uffe Clausen: Stop dansk klimahysteri. Læserbrev. Fyns Amts Avis. 26 august 2013
Inga Simonsen: Klimahysteri og sult forude. Læserbrev. Nordjyske Stiftstidende. 30 september 2009.
Leonardo DiCaprios tale til FN’s klimakonference 2014
Carsten Ole Hansen: Sorte udsigter. Læserbrev i Politiken 3. september 2016
Marianne Haahr: Klimaforandringer er falsk varebetegnelse. (dansklf.dk/txt23)
Rune Lykkebergs tale til Folkets Klimamarch: »Vi er samlet, fordi vi har ret« (dansklf.dk/txt25)
Kortfilm: Klimakrigeren. (ca. 16 min)
Dokumentarfilm: Before the Flood (ca. 95 min)
Omfang ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
HF1 2. På bunden af samfundet
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i danskfagets litterære perspektiv og træner arbejdet med analyse og forståelse af litteratur. Forløbet introducerer samtidig til litteraturhistorien fra det moderne gennembrud til i dag.
Forløbet dækker udvalgte kanonforfattere og kravet om litteratur fra nyeste tid.
Vi arbejder særligt med personkarakteristik, miljøkarakteristik, tema, fremstillingsformer, fortæller, komposition
Faglige mål og kernestof:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Materiale:
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1845)
Amalie Skram: Karens Jul (1885)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1887)
Johannes V. Jensen: Cecil (1898)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl) (1900)
Jakob Ejersbo: Nordkraft (uddrag fra roman) (2002)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (2006)
Julia Butschkow. Frugt (2018)
Dokumentarfilm: Mig og min far - hvem fanden gider klappe? (2014) + anmeldelser/omtaler af filmen:
- fra Politiken man. 12/1/2015 "Hvad et barn brændte inde med" af Dorte Hygum Sørensen
- fra Weekendavisen #46 14/11/2014 "Inden han forsvandt" af Iben Foss
Værklæsning: Døden kører Audi, Kristian Bang Foss (2012)
Supplerende materiale:
DR2: 1800-tallet på vrangen: Grimme ællinger og forbudte drifter. 1830-40. 2007.
DR2: Digtere, divaer og dogmebrødre. 1900-tallets kulturhistorie. 1900-1918. DR2 2001.
Nordkraft (film) (2005) instrueret af Ole Christian Madsen
- I forbindelse med filmen taler vi om remediering af romanen
Ca. 250 ns.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
HF1 3. Den gode fortælling
Formålet med dette forløb er at introducere til historiefortælling med fokus på den mundtlige historiefortælling. Vi kommer til at møde fortællinger der forklarer livet, kærligheden og alt muligt andet vigtigt her i tilværelsen. Derfor skal vi øve os på at forstå og undersøge disse fortællinger, så vi kan få en bedre forståelse for hvordan mennesker til alle tider har formet vores identitet, vores forståelse af verden og fællesskaber gennem historiefortælling. Forløbets tekster går langt tilbage i tiden og vi kommer til at læse myter fra det antikke Grækenland, det prækoloniserede Grønland, folkeeventyr, og kunsteventyr og andre eksempler på moderne fortolkninger af historiefortællingen.
Du vil få viden om:
- Den mundtlige fortælling som genre
- Den mundtlige fortællings grundelementer og grundsituation
- fortælletempo, fortællestil, fortællemåde
- den mundtlige fortællings struktur
- den mundtlige fortællings sproglige træk
- myter, sagn, legender og eventyr
- forskellige læsemåder (historisk læsemåde, psykologisk læsemåde)
- aktantmodellen (strukturel læsning)
- de episke love (genrespecifik læsning)
- intertekstualitet
- overgangen fra mundtlig fortælling til skriftlig fortælling
Som del af forløbet ser alle 1.hf’ere forestillingen GRIMM på Teater Revolver d. 5. feb. 2024
Materiale
Podcasten: Forlæst. Tre versioner af Snehvide.
H.C. Andersen: Nissen hos Spækhøkeren
Disney: Snehvide (slutscenen). 1937.
Festen hellige gave kommer til menneskene (grønlandsk myte)
Vølvens Spådom. Suzanne Brøggers gendigtning fra 1994
Folkeeventyr: De tre gaver
Folkeeventyr: Den lille rødhætte
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad. 1957.
Faglitteratur
Solveig Bennike (mfl.): Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film. s. 75-91
Anette Haug Nielsen (mfl.): Dansk på ny. Systime, 2024, s. 155 og s. 284
Anne Bøndergaard: Textanalyse. Systime, 2024, s736 (uddrag om eventyr)
Marie Zeuthen Helstrup (mfl.): Mundtlighed i dansk. Systime 2024 s.153
Omfang ca. 90 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
HF1 4. Avisjournalistik
Formål
I dette forløb arbejder vi med avisjournalistik: Hvad er en avis? Hvad er journalistik? Hvordan kan nyheder formidles?
Faglige mål (færdigheder)
Analyse og vurdering af journalistiske tekster (avisartikler)
- avistyper
- stofområder
- samfundsområder
- nyhedskriterier
- layout
- kilder
- vinkling
- artikel genrer (nyhedsjournalistik, fortællende journalistik og opinion)
- kompositionsprincipper
- sprog
- det aktuelle mediebillede (sociale medier, fake news, click bait)
Materiale
Faglitteratur
Ole Schultz Larsen: Avisjournalistik. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2019.
Olga Ravn: I modeugens fløjlsmørke nattetime. Weekendavisen den 10. februar 2023.
Frederikke Joy Kindt-Larsen: Tidens folkesygdom skyldes ikke medierne, men
vores egen ignorance. Berlingske 6. marts 2018.
Poul Høi På Cafe Nostalgi. Berlingske Tidende d. 27. september 2016.
Puk Damsgaard Skolen uden lærerværelse. Jyllandsposten d. 16. september 2007.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
HF2 5. Steder - Intet kan finde sted uden et sted
Steder - Intet kan finde sted uden et sted
I dette forløb arbejder vi på tværs af danskfagets tre perspektiver, og undersøger stedets betydning for vores identitet og kultur og opfattelse af os selv og andre mennesker. Vi undersøger hvilke forestillinger der knyttes til livet på landet, forstaden og ghettoen, og slutter af med at kigge på hvilke værdier og forestillinger om det gode liv, der forbindes med hovedstaden København.
Litteratur (digte, novelle, romanuddrag og spillefilm)
Vi starter med at undersøge hvorfor udtrykket ´det er så dejligt på landet´ er opstået. Vi får et lille indblik i Romantikken og læser HC Andersens Aftenlandskab og Adam Oehlenschlægers Guldhornene, og kigger på Guldaldermalerier af bønder og livet på landet. Dernæst sætter vi os ind i Det moderne gennembrud og læser Jeppe Aakjærs Jens Vejmand og Henrik Pontoppidans Idyl. Vi slutter af med at læse dansk litteratur efter årtusindeskiftet, der foregår på landet, i forstæderne og ghettoen – undervejs ser vi også Frelle Petersens spillefilm Onkel – og diskuterer Simmels teori om det bornerte lilleby-menneske og blaserte storbymenneske.
Medie (dokumentarfilm)
Vi fortsætter vores arbejde med at undersøge steder med at se dokumentarfilm. Vi starter med at se Jørgen Leths underlige Rødovrefilmen og finder ud af hvad dokumentarfilmsgenren er. Dernæst analyserer og fortolker vi Emil Langballes Q’ Barbershop: Hvad er pointen i de to dokumentarfilm og hvordan bruger de filmemediet til at underbygge den?
Sprog (argumentationsanalyse og diskursanalyse)
Vi slutter forløbet af med en lille introduktion til diskursanalysen i dansk og undersøger hvilken diskurs de to venstrefløjspartier Enhedslisten og SF anvendte i deres kampagne op til kommunalvalget.
Faglitteratur
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Romantikken. i: Litteraturhistorien på lang og på tværs. Systime iBog,, 2012.
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Det moderne gennembrud. i: Litteraturens veje. Systime iBog, 2024.
Ole Schultz Larsen: Avisjournalistik. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2019.
Ole Schultz Larsen: Diskursanalyse. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2019.
Ole Schultz Larsen: Dokumentarfilm. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2019.
Supplerende faglitteratur
Er ”Habibi Aiwa” Danmarks bedste popsang? Musik og bøger fra blokken er rykket ind i kernen af dansk kulturliv
Mikael Skou Hougaard Jørgensen: Teori om steder. Dansk og historie Provins og storby og derimellem. Systime iBog, 2018.
Mikael Skou Hougaard Jørgensen: Storby og lilleby. i: Dansk og historie Provins og storby og derimellem. Systime iBog, 2018.
Mikael Skou Hougaard Jørgensen: Forstadens og ghettoens historie. i: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem. Systime iBog, 2018.
Skønlitteratur
Ludvig Holberg Epistel 29 (1748) (uddrag) (Om bønder)
Adam Oehlenschlæger Guldhornene (1803)
HC Andersens digt Aftenlandskab (1830)
NFS Grundtvig Folkeligt skal alt nu være (1848)
Henrik Pontoppidan Idyl (1905)
Jeppe Aakjær Jens Vejmand (1907)
Kaspar Colling Nielsen: Den vrede bonde. Den danske borgerkrig 2018-24. Gyldendal, 2013.
Morten Pape Planen (2015) (uddrag)
Sara Rahmeh: Betonhjerter (2023) (uddrag)
Liv Duvå Ned fra himlen (2024) (uddrag)
Billedkunst
H.J. Hammer (1815-1882): Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn (udateret).
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
Dokumentarfilm
Emil Langballe: Q's barbershop (2019)
Jørgen Leth Rødovrefilmen (1969)
Journalistik
Hans Mortensen: Landet for længe siden. Weekendavisen d. 30. oktober 2025
KV25
Enhedslisten: Et København du har råd til (2025) (uddrag)
SF: Verdens bedste børneby (uddrag)
Socialdemokratiet: Sammen om hovedstaden (uddrag)
Ca. 175 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
HF2: 6. Arbejd, arbejd!
Arbejd, arbejd!
Hvad skal du være, når du bliver stor? I dette forløb (TP) undersøger vi arbejdslivets mange facetter – fra de forskellige typer jobs og de kompetencer, de kræver, til de muligheder og udfordringer, man møder undervejs.
Vi kigger på, hvordan samfund, teknologi og personlige valg spiller ind på karriereveje. Målet er at få et indblik i de forskellige veje der er ind i et fremtidige arbejdsliv.
Vi arbejder læser arbejdspladslitteratur og arbejder med interview og kreativ formidling.
Skønlitteratur
Hans Kirk Daglejerne (uddrag) 1936
John Nehm: Flødeboller (1978)
Jonas Eika Rasmussen: Lageret Huset Marie (uddrag) (2015)
Litteraturhistorie
Barbara Kjær-Hansen: Folkelig realisme og socialrealisme. Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog 2012.
Journalistik
Laura Hattens: P for paria. Weekendavisen d. 28. august 2023.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
HF2: 7. Kroppen
Kroppen
Hvorfor fylder kroppen så meget i vores samfund? Det spørgsmål er centralt i dette forløb. I dag er kroppen ikke bare noget, som vi alle har – den er blevet et projekt. Vi skal optimere den, forme den, kontrollere den og vise den frem. Fitnesskultur, plastikoperationer og kosttrends er ikke bare personlige valg – de afspejler normer og forventninger, som er dybt forankret i vores kultur.
Kroppen er blevet et socialt visitkort. Den såkaldte sunde krop er slank, aktiv og velplejet – men hvem bestemmer, hvad der er rigtigt? Og hvad sker der, når man ikke passer ind i idealerne? Mange unge oplever et enormt pres for at leve op til billeder, de ser på sociale medier, selvom de ved, at de er redigerede. Andre bruger kroppen som et sted for protest – fx i kropsaktivisme, hvor man nægter at skjule eller tilpasse sig.
Samtidig afslører fascinationen af kroppen også samfundets blinde vinkler: Hvorfor vises visse kroppe igen og igen, mens andre – gamle, syge, ikke-normative – næsten er usynlige? Og hvad siger det om, hvilke liv og erfaringer vi værdsætter?
I dette forløb sætter vi kroppen i centrum. Vi undersøger, hvordan kroppen bliver beskrevet, forstået og fremstillet i skønlitteratur, livsstilslitteratur og medierne og arbejder på tværs af danskfagets metoder.
Faglige mål
At lave en diskursanalyse af livsstilslitteratur
At analysere og fortolke digte og noveller
At analysere og fortolke tv-dokumentar
At analysere og fortolke fortællende journalistik
Centrale begreber
Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, flydende betegner, hegemoni, antagonisme)
Avisjournalistik (avistyper, nyhedskriterier, vinkling, genrer, komposition, layout, det journalistiske sprog, kildetyper, interview)
Multimodal-tekst
Digtlæsning (grafisk udtryk, lyrisk jeg, forløb, semantik, sproglige billeder, tone og stil)
Dokumentarfilm
Autencitetsmarkører
Fakta og fiktionskoder
TV-udsendelser
DR: Tykke Ida (2017)
DR: Hård udenpå (2017)
Avisartikler
Lars Dahlager: Teenagedrenge vil gerne være hakkede. Politikken d. 11. maj 2024.
Christoffer Zieler: Månerejsen. Weekendavisen d. 28. november 2024.
Livsstilslitteratur
Thorbjörg Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger (uddrag)
Thomas Rode Andersen: Min historie. Stenalderkost. Paleo opskrifter til det moderne menneske (2012)
Skønlitteratur
Herman Bang Franz Pander (1885)
Cecilie Lind Scarykost. (2016) (uddrag)
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet i: Gyldendal (uddrag) (2011).
Sanne Søndergård: Negle 2020
Caspar Eric Nye balancer. Handicapdigte (2023)
Faglitteratur
Ole Schultz Larsen: Diskursanalyse. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Litterær analyse af digte. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Dokumentarfilm og mockumentary. i: Håndbog til dansk
Perspektiv
Elisabeth Friis Den forbandede krop. i: Information d. 3. februar 2012
Skriveøvelse
Analyserende artikel om kropsfremstillinger i medierne: DR: Tykke Ida (2017) og DR: Hård udenpå (2017).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
HF2 8. Krig
Krig
Krig har altid været et centralt tema i litteraturen. Gennem historien har forfattere brugt krigen som ramme til at undersøge menneskelige konflikter, etiske dilemmaer, magtforhold og de psykiske konsekvenser af vold og ødelæggelse.
I ældre litteratur bliver krigen ofte fremstillet som en ærefuld kamp, der viser heltemod, national stolthed og mandighed. Men med det 20. århundredes verdenskrige ændrede synet på krig sig markant. Første Verdenskrigs skyttegrave, meningsløse død og industrielle ødelæggelse blev et vendepunkt. I Erich Maria Remarques roman Intet nyt fra Vestfronten beskrives krigen ikke som glorværdig, men som meningsløs og brutalt nedbrydende for individet. I nyere litteratur er fokus ofte på de menneskelige konsekvenser af krig. Det gælder både soldaternes traumer og de civile tab. Litteratur om krig er derfor ofte også en refleksion over ansvar, håb og mod og evnen til at holde fast i sin menneskelighed, stille spørgsmål eller tage afstand.
Faglige mål
At analysere og fortolke digte
At analysere og fortolke noveller
At analysere og fortolke taler og debatindlæg
Centrale begreber
Tidlig modernisme (symbolisme og ekspressionisme)
Socialrealisme (det folkelige gennembrud)
Heretica-modernisme
Konfrontationsmodernisme
Nyrealisme
Retorik
Toulmins argumentationsmodel
Appelformer
Ciceros pentagram
De sproglige dyder
Stilfigurer
Argumenttyper og fejlkneb
Skønlitteratur
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (1848)
Johannes V. Jensen Sønner af de slagne (1906)
Emil Bønnelycke Krigshymne (1918)
Tom Kristensen Landet Atlantis (1920)
Martin Andersen Nexø Brodermorderen (1926)
Martin A Hansen Soldaten og pigen (19
Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967)
Henrik Nordbrandt Vuggevise (2015)
Billeder
John Singer Sargant Gasset (1918-1919)
C.R.W. Nevinson Den ærefulde vej (1919)
John Nash Oppy Wood (1917)
Henry Tonks An Advanced Dressing Station in France (1918)
Paul Nash We are Making a New World (1918)
Dokumentarfilm
Janus Metz Armadillo (2010)
Journalistik
Simon Kruse: Hold op med at kalde os hårdføre. Berlingske Tidende d. 23. februar 2026.
Emilie Stein: Du kommer ikke til at overleve mere end tre dage ved fronten. Politiken d. 11. januar 2026.
Taler og debatindlæg
Mette Frederiksens tale til fredsgudstjeneste på 2-årsdagen for angrebet på Ukraine d. 24. februar 2024
Jakob Brandenhoff Lind: Skal jeg i krig? Information d. 7. marts 2024.
Pressfoto
Jan Grarup: And then there was silence. Diverse pressefoto: Afghanistan, Darfur, Haiti.
Supplerende tekster
Bjørg Tulinius: Krigen udfordrer læseren. AUgustus, 2010.
Mads Rangvid (mfl.): Fortællende journalistik og fiktion. i: Perspektiver i dansk, 2026.
Faglitteratur
Ole Schultz Larsen: Retorik. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Ole Schultz Larsen: Argumentation. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Ole Schultz Larsen: Stilfigurer. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Litteraturhistorie
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Tidlig modernisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Folkelig realisme og socialrealisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Efterkrigsmodernisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Konfrontationsmodernisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Nyrealisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
HF2. 9. Klasse
Er klasse noget, der hører fortiden til, eller spiller det stadig en rolle i vores hverdag? Selvom mange mener, at klasseskel er noget, vi kan lægge bag os, viser samfundet i dag tydeligt, at sociale forskelle stadig er en vigtig del af, hvordan vi forstår os selv og andre. Om vi vil det eller ej, opdeler vi ofte verden i grupper – dem der har, og dem der ikke har. Og selvom vi måske ikke taler højt om det, så bliver klasse stadig udstillet i medierne, i politik og i vores livsstil.
I dette forløb skal vi undersøge, hvordan klasse ikke kun handler om penge, men også om de værdier, normer og livsstile, vi knytter til forskellige grupper i samfundet. Vi ser på, hvordan litteratur og medier fremstiller klasse – og hvordan vi selv placerer os i et hierarki, som måske ikke er så synligt, men stadig eksisterer. Er vi i virkeligheden mere optaget af, hvordan vi forbruger, hvad vi spiser og hvordan vi opfører os, end vi vil indrømme?
Faglige mål
At analysere og fortolke noveller (fortæller og synsvinkel, komposition, person og miljøkarakteristik, fremstillingsformer, tema og forfatterholdning)
At analysere og fortolke tv-dokumentar (Fortæller, dramaturgi og fremdrift , scenografi , billedbeskæring, kamerabevægelse , klipning, lyd, front stage - back stage)
At analysere og fortolke fortællende journalistik (den 3. fortællemåde, scenisk fremstilling, talende detaljer, dramaturgi og fremdrift)
At analysere og fortolke debatterende tekster
Faglig viden
Den ny socialrealisme
Autofiktion
Dokumentarfilmtyper
TV-dokumentar og reality
Persondreven journalistik
Centrale begreber
Beskidt realisme
Utroværdig fortæller
Dobbelt kontrakt
Hovedstol
Fakta og fiktionskoder
Autencitetsmarkører
Fortællende journalistik
Journalistik
Mads Stagehøj: Bernadotte-dilemmaet. Weekendavisen d. 10. oktober 2024.
Skønlitteratur
St. St. Blicher: Sildig Opvågnen (1828)
Anders Bodelsen: Pointen (1967)
Vita Andersen Fredag, Lørdag og Søndag (1977)
Jacob Ejersbo Sushi Sunshine (2000)
Jacob Ejersbo Konkursrytteri (2000)
Lone Aburras Den svære toer (uddrag) (2011)
Frank vender hjem (uddrag) (2019)
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) (uddrag)
Thomas Korsgaard Her bor i da meget pænt (2019)
Debatterende tekster
Ditte Giese: Lad os tale om vores privilegier. Men jeg nægter at skamme mig. på: heartbeats.dk d. 27. januar 2003.
Glenn Bech: Tale ved modtagelsen af Politikens Litteraturpris (2023)
DRP1: Klassen forfølger dig. Genstart. 13-01-23.
Faglitteratur
Anita Nell Albertsen (mfl.): Introduktion til klasseteori. i: Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark. Dansklærerforeningens forlag, 2023.
Ole Schultz Larsen: Virkeligheden kalder (1995-2020). i: Håndbog til dansk litteraturhistorie.
Ole Schultz Larsen: Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape. i: Håndbog til dansk litteraturhistorie.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72035502322",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72035502322",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72035502322"
}