|
Titel
1
|
Alle forløb 2p Sa
Undervisningsbeskrivelser alle forløb 2p samfundsfag 2025/2026
Det politiske system i Danmark (+ Kommunalvalget og Folketingsvalget 2026)
At forstå hvordan det danske politiske system er skruet sammen og fungerer i praksis, herunder også det liberale demokratis kendetegn.
Besøg udefra af Den Grønne Ungdomsbevægelse, der fortæller om græsrodsbevægelsens arbejde og aktivisme uden om det parlamentariske system.
Begreber:
Direkte og repræsentativt demokrati, det liberale demokratis kendetegn, konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati, autokrati, teokrati, medborger, modborger, fordelings-, og værdipolitik, rød og blå blok, partityper: klasseparti, catch all parti og markedsparti, Partiadfærd: Downs model, Kaare Strøms model og Molins model, forholdstalsvalg, spærregrænse 2%, vælgertyper: kernevælger, marginalvælger og issue-vælger, vælgeradfærdsteorier: Downs model og issue-vælger modellen, den parlamentariske styringskæde (borgere, folketing, regering, forvaltning), magtens tredeling, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, lobbyisme, medialisering, issue-ejerskab, defensiv og offentivt spin, priming og framing, ekkokammer, 6 demokratiske udfordringer:
1. Faldende demokratisk selvtillid, 2. Manglende deltagelse i foreningslivet, 3. Faldende medlemstal i de danske politiske partier, 4. Dalende tillid til politikerne, 5. Stigende polarisering, 6. Den demokratiske samtale er udfordret.
Kernestof:
Grundbog: Peter brøndum og Marie Berg Carlsen, Vores samfund (ibog) Columbus, 2024,
tema 3: Demokrati og magt, afsnit (herunder alle under-afsnit): 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.7 + 3.8
Supplerende materiale:
- Undervisningsfilm fra Folketingets hjemmeside
- Om koranloven, fra wikipedia
- Artikel: Peter Hummelgaard i ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, Altinget.dk, 25.08. 2023
- Artikel: Inger Støjberg i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk, 27.10. 2023
- Mærkesager Liberal Alliance https://www.liberalalliance.dk/maerkesager/
- Meningsmålinger fra dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Artikel: Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen, dr.dk, 13. august 2024, inklusiv 5. min. video interview fra artiklen
- Uddrag af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024.
- Uddrag af Deadline, 26. september 2024, dr2, (de første 3,5 minutter)
- Artikel: Det almene gymnasium bliver mindre mangfoldigt, siger minister om sin kommende reform, dr.dk, 26. september 2024
- Video interview med Vincent Hendricks, TV2 Fyn, fra hvornår???
- Figur 7: Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed Kilde??
- Figur 12: Holdninger til hvorvidt nedsættende bemærkninger på sociale medier er et problem eller ej Kilde??
- Figur 28: Årsager til at afholde sig fra at deltage i en debat Kilde??
- Video: Pia Kjærsgaard kaster sig ud i gen z-slang i viral video, TV2, 27. september 2024
- DR podcasten Udsyn - “Alt er (igen) politisk” (26 min), 10. oktober 2024
Kommunalvalget
- Bent Fischer-Nielsen: Kommunalpolitik. Columbus. 2005. Side 115, 82, 86-90, 108-109
- Peter Munk Christiansen m.fl: Demokrati, magt og politik i Danmark. Gyldendal. 2006, Uddrag fra Kap 8, https://byrådet.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158
- Minervamodellen, Luk Samfundet Op!, s. 93-98
- Martin Larsen: Kommunalvalget konsekvenser: Hvad sker der efter vi har sat vores kryds. Samfundsfagsnyt. Nr. 223. Oktober 2021:
- EL: Opgør med budgetloven bør styrke velfærden – ikke militæret (uddrag). Altinget. 11. marts 2022
- Børns Vilkår: Kommunale forskelle skaber urimelig ulighed i børn og unges fritidsliv. ALTINGET, 4. dec. 2024
- Løsere kommunale tøjler var godt for tilliden (uddrag). Danske kommuner. 14.3.2025
- DR: https://www.dr.dk/stories/1288510966/kommunerne-har-lavet-nste-rs-budgetter
- Kommunernes regnskaber og budgetter - Danmarks Statistik
- Hvorfor har Københavns Kommune de højeste udgifter til pleje og omsorg blandt alle kommuner? - Altinget
- Indkomsterne er vokset mest i kommuner, der i forvejen havde høje indkomster |Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Byen vs. den uberørte natur + Kommuner er konfliktzoner; En festdag for det nære demokrati + Når velfærd til flertallet kan ramme mindretallet hårdt +Turisterne vs. den lokale befolkning. Alle fra: Alinea, d. 25.10.2021 https://koncentrat.alinea.dk/course/r7Xq-kommuner-er-konfliktzoner/page/r7XA-kommuner-er-konfliktzonerEn festdag for det nære demokrati
- Lynetteholmen, d. 20. oktober 2021 NørrebroLIV
Videoer:
Kampen om pengekassen: https://www.youtube.com/watch?v=PlRLr2lzoRA
Unfair Robin Hood? https://www.youtube.com/watch?v=2z9Ps_1sqHg
Opgave: Analyse af valgplakater ved brug af Minervamodellen
Centrale spørgsmål
Hvad er kommunernes rolle i det politiske system i Danmark?
Hvor meget blander Folketinget sig i kommunernes selvstyre?
I hvilke grad har den politiske farve i kommunalbestyrelsen betydning for kommunens politik?
Hvad er refusioner og bloktilskud, og hvad er årsagen til at bloktilskud er blevet normen på de fleste områder?
Hvordan og hvorfor udlignes der økonomisk imellem kommunerne?
Hvad er argumenter for og imod en decentral offentlig forvaltning?
Peger udviklingen mod mere eller mindre kommunalt selvstyre i Danmark?
Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Kommunerne er det vigtigste forvaltningsled i Danmark. En central del af den udøvende magt
Kommunalbestyrelserne forvalter Folketingets rammelove. D.v.s. de kan ikke selv vedtage love som i føderale systemer, men de kan bestemme hvordan lovene konkret føres ud i livet. Herunder hvordan de forskellige områder skal prioriteres. Det kan lade sig gøre fordi Folketinget vedtager nogle brede rammer på områder, som kommunerne så selv kan udfylde. Danmark er et eksempel på en enhedsstat. Kommunerne har f.eks. ansvar for vuggestuer, dagpleje, børnehaver, folkeskoler, hjemmehjælp, ældrecentre, biblioteker, renovation, vandrensning, sportsanlæg. Regioner har ansvar for sygehusdriften (der er også valg til Regionsråd). Kommunerne er med til at fastlægge niveauet for kommuneskat og ejendomsskat (grundskyld) til at dække deres udgifter.
Med Folketingets vedtagelse af budgetloven i 2014 blev det kommunale selvstyre begrænset. De overordnede rammer for Kommunernes økonomi reguleres nu af staten.
I blå kommuner er skatterne generelt lavere (særligt grundskyld) og egenbetaling for offentlige ydelser højere og omvendt.
Kommunerne modtager refusioner fra staten (øremærket tilskud) til bestemte udgifter. Bloktilskud er generelle tilskud til kommunerne fra staten. Bloktilskud anvendes i stigende grad, da refusioner ikke giver noget incitament til kommunerne at spare eller effektivisere. Derude giver bloktilskud mere plads til at kommunerne selv kan prioritere.
Formålet med den kommunale udligningsordning er at udligne forskellene på kommunernes udgiftsbehov, så kommunerne med mange udgifter og lavt beskatningsgrundlag har mulighed for at kunne tilbyde en lignende service som i rige kommuner. Der er løbende debatter om udligningsordningen er retfærdig og solidarisk nok. Jævnfør de tre rådne bananer I Danmark.
Argumenter for mere kommunalt selvstyre: fordelene ved nærdemokrati, øget deltagelse, øget økonomisk ansvarlighed når man selv betaler for de udgifter man vedtager. Argumenter imod: eventuelle eksternalitetsproblemer, forskel I serviceniveau, manglende helhedshensyn, går glip af stordriftsfordele
Stadig større indblanding fra Folketinget, krav om at vise handlekraft fra Christiansborg. Frikommune forsøg hvor kommunerne får større beslutningsmyndighed kan eventuelt styrke borgernes oplevelse af at kommunalt selvstyre er vigtig I modsætning til at staten sætter rammerne (som ved f.eks. budgetlov og minimumsordninger)
Folketingsvalget 2026
Vi har fulgt valgkampen løbende via bla. meningsmålinger og nyhedshjemmesider i starten af alle timerne og leget med regeringsdannelse efter valgresultatet, samt forsøgt at analysere baggrunden for resultatet. Vi har i den forbindelse også set på vælgervandringer siden sidste valg og analyseret vælgernes og politikernes dagsordener.
Kernestof:
- Partileder debat, dr.dk TV
- https://www.ft.dk/da/leksikon/Kongerunde
- Valgresultatet https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2026/03/folketingsvalg-2026-saadan-blev-resultatet
- 12 partier har været hos kongen med krav til forhandlingsleder: Her er, hvad de skrev, dr.dk 25. marts 2026
- Flertakbuýggeren dr.dk https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger
- Nye tal viser flere bemærkelsesværdige vælgervandringer, TV2, 25. marts 2026
- DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf, dr.dk. 26. marts 2026
Populisme og højredrejningen i Europa.
Formål og fokus:
Vi ser i dette forløb på højredrejning i Europa og analyserer og diskuterer årsager og konsekvenser af denne politiske tendens, både herhjemme og i EU regi. Momentvis kaster vi også lige et blik over Atlanten til USA for sammenligning. Vi benytter desuden lejligheden til at repetere nogle kernebegreber inden for politik-forløbet fra sidste år.
Populisme, herunder anti-globalisering, anti-pluralisme, anti-elitisme. folkets sande stemme
Det seneste EU valg, resultat og mulige konsekvenser politisk
Politiske skillelinjer
Fordelingspolitik vs. værdipolitik
Molins model
Kernevælger, marginalvælger, issue-vælger
Emneejerskab
Downs rational choice stemmeadfærdsmodel
Nærheds-, og retningsmodellen
Michiganmodellen
Den økonomiske globaliseringstese (Dani Rodrik)
Tesen om det kulturelle tilbageslag (Pippa Norris og Ronald Inglehart)
Frihandel
Outsourcing
Social dumping
Eu's landbrugspolitik, øremærket barsel mv.
Identitetspolitik
Kernestof:
- Udkant: Om det splittede Danmark, Columbus 2018, s. 76-82.
- Populisme og identitetspolitik, Columbus 2020, s. 51-61 + 65-77 + 97-120 + 131-141 + 149-157
- “Populismens fremgang som udfordring for demokratiet”, fra Højrepopulismens fremgang i USA og Europa, Gyldendal 2018.
Supplerende materialer:
- Dokumentar: Støjbergs Stemmer, afsnit 1+2, dr.dk
- Artikel: Europa rykker mod det yderste højre, og i flere lande ser en uventet gruppe til at gå forrest, TV2, 3. juni 2024 https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-05-23-europa-rykker-mod-det-yderste-hoejre-i-flere-lande-ser-en-uventet-gruppe-ud-til-at-gaa-forrest
- Artikel: Socialdemokratiet er mere populistisk end Dansk Folkeparti og Enhedslisten, Nordtinget, 29. marts 2021
- Valgplakat Dansk Folkeparti, 2015 + Sverigedemokraterna 2014
- Sangtekst: The Charlie Daniels Band, What this world needs is a few more rednecks
- Artikel: Populismen styrker demokratiet, Information, 27. november 2017 https://www.information.dk/debat/2017/11/populismen-styrker-demokratiet
- Artikel: Inger Støjbergs rally er populistisk - og et "klart sundhedstegn" for det danske demokrati?, dr.dk, 11. april 2024
https://www.dr.dk/nyheder/politik/med-rodeotyr-oel-og-airfryer-giver-inger-stoejberg-sin-politiske-tale-noget-andre
- Populismen marcherer frem. Det er gift for demokratiet, Zetland, 17.oktober 2016 https://www.zetland.dk/historie/se6XPnBn-aegXAYg6-7d602
- Video om skillelinjer i dansk politik: Lipset og Rokkan om skillelinjer(Youtube)
- Artikel: Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen, dr.dk, 13. august 2024 https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-stoppe-stigningen-i-folkepensionsalderen
- Slotsholmen podcast:Kan Alex, Mona, Morten og Inger få ryddet op i den blå rodebutik?
https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen-1644264430000
- Podcast “DOX: Oprør fra Oregon”, episode 1-3
- Video: “Why the far right is surging in Europe” fra Financial Times Why the far right is surging in Europe | FT Film
- Resultatet af EU valget 2024, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/resultater
- Video: Why Young Europeans are Further Right than Brits and Americans Why Young Europeans are Further Right than Brits and Americans
- Deadline: Hvem er den republikanske vælger? 4. november 2024, dr 2 https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvem-er-den-republikanske-vaelger-i-2024_486647
- Artikel: ”Identitetspolitikken undergraver det liberale oplysningssamfund”, Politiken, 3. december 2018
- Artikel:” Jeg nægter at kalde den feministiske bevægelse for identitetspolitik”, Politiken, 16. december 2018
Køn, seksualitet og ligestilling
I dette forløb har vi fokus på identitet, normer og socialisering med særlig fokus på køn og seksualitet. Vi undersøger hvilken rolle køn og seksualitet spiller i socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi undersøger hvordan kønssocialiseringen har en betydning for ulighed mellem kønnene og endelig diskuterer vi hvordan de politiske ideologier forholder sig til køn og hvordan køn- og ligestillingsproblemer kan løses politisk.
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske ideologier
Materiale:
Køn og ligestilling 2. udg., Storr-Hansen, Studstrup og Ditlevsen, Columbus 2022, s. 17-29, 39-46 og 52-59 og 63-64.
Vores samfund, Carlsen og Brøndum, Columbus 2024, s. 87-90 og 28-44
Diverse statistikker fra Sex i Danmark, Projekt Sexus (2019) og Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, VIVE (2018)
Diskurser om køn
Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig, Altinget, kronik, 10. juni 2024
Diverse debatartikler om køn og ligestilling, Køn og ligestilling 2. udg.
Negativ og positiv frihed + aktør vs. struktur
Ny stor undersøgelse: Der er opstået en kæmpe kløft mellem unge mænd og kvinder
Video:
Et helt menneske: Sæson 1 (afsnit 1), DR 2022, https://www.dr.dk/drtv/serie/et-helt-menneske_317706
Video a: “Girl vs. Boy toys: The experiment – BBC Stories - https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
Boys vs Girls – Who’s Stronger? - https://www.youtube.com/watch?v=DgDNflTq6OI
Kampen om mig - fra ghetto til bøssebar, DR 2019 - https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576
Sex med P3: Had din krop lidt mindre: https://www.dr.dk/drtv/se/sex-med-p3_-had-din-krop-lidt-mindre_419278
Tobias Rahim: Når mænd de græder, 2023
Deadline med Marie Bjerre (V) og Solbjørg Jakobsen (LA), 16. januar 2024
Deadline: Sæson 2025 – Messerschmidts 'war on woke', DR 28. januar 2025
Omfang:
Ca. 90 normalsider
Problemstillinger:
Er vi frie til at praktisere forskellige seksualiteter og køn i dag?
Er den heteroseksuelle kernefamilie stadig et ideal i dag?
Er det stigende antal skilsmisser en positiv eller negativ udvikling?
Hvad er problemet med kønssocialiseringen?
Hvordan kan man gøre op med kønsnormer, der fastholdes i den primære og sekundære socialisering?
Hvilke positive og negative konsekvenser er der ved den øgede sex eksponering/pornoficering af samfundet for unge mennesker?
Hvordan ser unge drenge og piger på deres kroppe?
Hvad er sammenhængen mellem den visuelle eksponering og seksualisering af kroppe på sociale medier, og unges syn på deres krop?
Hvad kan være gode (og realistiske) måder fremadrettet at håndtere udfordringerne med børn og unges stigende utilfredshed med deres egne kroppe?
I hvor høj grad bør samfundet tillade kulturelle særhensyn for etniske og religiøse minoriteter?
Hvilke udfordringer er der vedrørende køn og seksualitet i nogle etniske minoritetsmiljøer i Danmark?
Hvordan ser de tre klassiske ideologier forskelligt på køn og ligestilling?
Hvordan og hvorfor er der ulighed mellem kønnene?
Hvordan skabes ligestilling?
Hvad kendetegner de forskellige partiers holdninger i kønspolitikken og ligestillings- politikken?
Hvad er fordele og ulemper ved kønskvotering og øremærkning af barslen?
Hvorfor er der opstået en polarisering mellem unge mænd og kvinder, og er polariseringen et problem?
Vigtige begreber:
Samfundstyper: Traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund
Normer og roller
Nye familietype: Regnbuefamilier
Stigmatisering
Anthony Giddens: Refleksivitet, serielt monogami, “det rene forhold”
Socialisering
Primær socialisering (familien)
Sekundær socialisering (socialisering via daginstitutioner og skoler)
Dobbeltsocialisering
Tertiær kønssocialisering (socialisering via medier)
Social kontrol
Simone de Beauvoir: ‘sex’ og ‘gender’ (biologisk og socialt køn)
Biologisk determinisme og køn som social konstruktion
Diskurser om køn
Pornoficering
Slutshaming og luder/madonnakomplekset
Kropsidealer
Integration: Assimilation, pluralistisk integration, segregation
Ideologier:
liberalisme
konservatisme
socialisme
Frihedsbegreber: Negativt og positivt
Struktur og aktør
Værdipolitik (repetition)
Ulighed og social arv
I dette forløb har vi set på forskellige holdninger til begrebet ulighed, samt undersøgt hvordan det står til med uligheden i Danmark (og andre lande i Europa.) Vi har set på ulighed og konsekvenserne af ulighed, især inden for misbrug og afhængighed, men også mere generelt inden for de følgende områder: ulighed og kriminalitet, arbejdsmarkeds-tilknytning, uddannelse, geografisk ulighed, sundhed og levealder. Vi har i den forbindelse også set på familietyper, sociale levevilkår, sociale klasser, social arv og mønsterbrydning.
Materiale:
Kapitel 10 + 11: Sociale mønstre og levevilkår (sociale grupper, sociale klasser, social arv, chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, social arv og mobilitet i informationssamfundet, symbolsk vold, push/pull faktorer) + Denciks familietyper, fra (udgået ibog) Samundsfag C, Columbus, 2021
Ind i samfundet, s. 11-22
Ulighedens mange ansigter, Columbus, s. 81-99
Sociologi ABC, Columbus, 96-97 + 112-113
Fra risikoprofilen (Sundhedsstyrelsen, ):
Tabel s. 21 (brug af rusmidler, generelt)
Tabel s. 24 (brug af rusmidler, demografisk sammensætning)
Tabel s. 26 (brug af rusmidler, socioøkonomiske karakteristika)
Figur s. 31 + 32 + 33 + 35 + 36 (motion, kost, søvn)
Figur s. 49 + 50 (selvværd)
Figur s. 51 + 52 + 53 (stress, tristhed, ensomhed)
Tabel 3.1.2 (beskrivende karakteristika af grupper med forskellige risikoadfærdsmønstre)
Udvalgt statistik og resultater fra rapporten "Stofmisbrugsbehandling - efterspørgsel og tilgængelighed, Sundhedsstyrelsen 2024
Ny aftale: Nikotinposer bliver dyrere - og så er det farvel til shots for 16-årige, dr.dk, 14. nov. 2023
Dyrere, kedeligere og sværere at få fat i - her er hovedpunkterne i aftale om unge, nikotin og alkohol, dr.dk, 14. nov. 2023
Explainer: Hvorfor drikker danskerne så meget?
Købmænd ryster på hovedet: Fra 2025 kan butikker få besøg af tobaks- og alkoholagenter, dr.dk, 15. nov. 2023
'Spændende, interessant og sjovt': Mindreårige vil gerne gå på undercover alkohol- og tobaksjagt i butikkerne, dr.dk 15. nov. 2023
Sober curious: Du kan feste med færre promiller, samvirke, 16. jan. 2023
Youtube klip med Tom Holland der snakker om hvorfor han er holdt op med at drikke
Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke, Politiken, 12.8 2011
Er der overhovedet plads til at være usund?, Politiken, 10.08. 2015
Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge, Information, 14. feb. 2014
Børn af forældre med mindre end 10 års skolegang har større risiko for at dø ung, Socialrådgiveren.dk
Tinna dør seks år før Alice - og syv andre uligheder i livet med en kort og en lang uddannelse, dr.dk, 11. nov. 2021
Er nogen af os født til at fejle? Zetland, 29.juli 2021
Uligheden vokser i Danmark, Politiken
Mens uligheden i Danmark slår rekord, vil SVM regeringen øge den yderligere, Information 16. dec. 2022
Færre børn vokser op i fattigdom de senere år, Arbejdernes Erhvervsråd, 19. maj 2022
Det er lige så skadeligt at være fattig som at føle sig fattig, Politiken, 17. feb. 2018
3 årigt barn af veluddannede har hørt 30 mio. flere ord end ikke-veluddannede, Politiken 17. jan. 2017
Figur 6.1: Når sproget volder problemer, Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, GL, 2007
Hvad bestemmer mængden af børns kulturelle kapital, og hvilken betydning har den? Uge brevet A4
Færre børn fra fattige familier bryder den sociale arv, Ritzau, 16.juli 2020
Børn er jo ikke dumme. Weekendavisen, 6. dec. 2018
Youtube: Socialdemokratiets håndboldvideo, Vi er på børnenes hold.
Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse, Politiken, 25. feb. 2019
GL: droppet aftale om elevfordeling lader både lever og gymnasier i stikken, Altinget, 19. dec. 2022
Privatskoler på fortsat fremgang, dr.dk. 30. maj 2019
Ulighed har negativ slagside for både høj og lav, Ugebrevet A4, 2011
Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen, Information, 1. marts 2018
Centrale spørgsmål til temaet:
- Hvad kan forklare forskellene på unge trivsel i forskellige familietyper?
- Hvordan måler man velfærd, og hvordan kommer forskellene til velfærd til udtryk i Danmark?
- Hvad bestemmer hvilken socialgruppe en person placeres i, og hvad kendetegner leveforholdene i de forskellige socialgrupper?
- Hvad er årsagerne til ulighedens udvikling i Danmark i de sidste 10 år?
- Hvordan har fattigdommen udviklet i Danmark?
- Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvad er konsekvenserne af fattigdom?
- Hvordan kommer den sociale arv til udtryk i Danmark, og hvad er forskellen på materiel og kognitiv social arv?
- Hvad ligger der i begrebet social mobilitet?
- Hvad er de tre kapitalformer, som Bourdieu fremhæver som vigtige i forhold til at kunne klare sig godt i livet, og hvad fremmer et barns mængde af kulturel kapital?
- Hvad forstår Bourdieu med begrebet habitus, og hvilken sammenhæng er det mellem habitus og ens sociale miljø?
- Hvad kendetegner et socialt felt i Bourdieus teori, og hvad ligger der i begrebet symbolsk vold?
- Hvordan kan den sociale mobilitet øges?
- Hvad er årsagerne til de forskellige vurderinger af SVM-regeringens socialpolitik for den sociale mobilitet i fremtiden? (Molin, ideologier og partier)
- Hvad kan forklare liberalismen og socialismens forskellige syn på hvordan ulighed skal mindskes? Herunder deres forskellige syn på den nye lov om elevoptag.
- Hvad er konsekvenserne af den stigende andel elever på privatskoler?
Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Unge har højst mentalt trivsel i team-familien, da de i den særlig for opfyldt behovet for anerkendelse i det senmoderne samfund.
Erik Allardts tre dimensioner for velfærd, Forskel i sundhed, levetid, rådne bananer
Socialgruppeinddelingen (kontrollen i arbejdssituationen og uddannelse afgør placering i socialgrupper, jo lavere socialgrupper, jo lavere velfærdsniveau (herunder dårligere sundhed). Lars Olsens inddeling baseret på ressourcer.
Uligheden er steget i Danmark, Gini vokset fra 20 til 30 (p.g.a. skattesænkninger i toppen, beskæring af overførselsindkomst, kontanthjælpsloft, udviklingen på boligmarkedet)
240.000 lever i fattigdom i Danmark, absolut fattigdom (minimumsmål) og relativ fattigdom (måles i forhold til ens medborgere velstandsniveau). Fattigdom øger risiko for stigmatisering, social isolation og social devalueringsproces. Fattigdom fører til en mere kortsigtede horisont og adfærd.
Social arv i Danmark: Børn af forældre med kort uddannelse lever kortere, får i mindre grad en videregående uddannelse, begår mere kriminalitet og har højere risiko for at blive misbrugere. Risiko for misbrug øges derudover ved mere usunde kostvaner, lavere livstilfredshed, højere stressniveau og mindre kontakt med sine forældre.
Social arv (børn der arver forældres social situation og ressourcer), social arv er resultat af socialiseringen i familierne, Meads rolleovertagelse og imitation (f.eks. normen om selvkontrol), social arv særligt tydeligt på uddannelsesområdet (uddannelse særligt vigtig i en globaliseret verden hvor ufaglærte arbejdspladser rykker ud af landet), kognitiv social arv (evnen til abstrakt tænkning, udvidet sprogkode, argumentationsevne som er vigtige ressourcer i uddannelsessystemet). Socialiseringen kan også finde sted sekundært (skoler mm).
Social mobilitet: når børn ender i en højere socialgruppe end deres forældre.
Bourdieu: social, økonomisk og kulturel kapital. Kulturel kapital (viden, eksamen, sprogkundskaber, dannelse). Forældres uddannelsesniveau og kulturelt aktive familier øger børns kulturelle kapital.
En persons habitus (et udtryk for hvordan et individ opfatter, bedømmer og handler i dets hverdag + kompetencer) formes af personens sociale miljø. Habitus kan forandres.
Socialt felt er en specifik social arena med specifikke normer, og hvor der kræves nogle specifikke færdigheder for at opnå succes. Symbolsk vold når ressourcestærke alene definerer felters succeskriterier, hvilket kan fastholde den sociale arv.
Forskellige frihedsopfattelser giver forskellige vurderinger af SVM regeringens politik (beholde kontanthjælpsloft, ingen elevfordeling). Det negative frihedsbegreb (borgerlige partier) forstår frihed som “frihed fra” forskelsbehandling og indgreb fra statens side der begrænser individets frihed (formel lighed). Det er vigtigt, at der er incitament til at tage personligt ansvar for eget liv. Positiv frihed (socialistiske partier) forstår frihed som at individet skal have “frihed til” at realisere sig selv, staten skal hjælpe med at overvinde strukturelle forhold der mindsker social mobilitet (reel lighed og resultatlighed).
Privatskoler: mindre klassekammerateffekt, mindre forståelse og empati, mindre tillid, mindre solidaritet og fællesskabsfølelse, mindre sammenhængskraft, mindre dialog, risiko for spændinger og politisk polarisering.
Ekstra ressourcer til skoler med ressourcesvage elever (taxameter), skolemad, lektiehjælp, heldagsskoler, tidlig indsats, ny lov om elevoptag (øget klassekammerateffekt).
Den sociale mobilitet er faldende i Danmark (fortsat reglen end undtagelsen), men tendensen er klar.
Velfærdsstatens udfordringer i fremtiden
I dette forløb har vi haft fokus på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i fremtiden. Vi har gennemgået de forskellige velfærdsmodeller, set på forskellige løsningsforslag på fremtidens udfordringer, samt analyseret løsningsforslagene ud fra et ideologisk perspektiv. I den forbindelse har vi også snakket om rettigheder og pligter i velfærdsstaten, samt set kort på det danske skattesystem. Derudover har vi dækket økonomi-delen af samfundsfag, herunder økonomiske mål og styringsmuligheder, og set på den aktuelle økonomiske situation i Danmark, bl.a. også i lyset af USAs nye toldsatser.
Følgende er gennemgået:
Ideologier repeteret (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme)
Definition af en velfærdsstat og velfærdsstatens udvikling, skønsprincip vs. retsprincip
Allards velfærdsbehov
Velfærdstrekanten (staten, markedet, civilsamfundet)
Velfærdsmodeller: universel, residual, korporativ.
Rettigheder og pligter i velfærdsstaten
Det danske skattesystem (kort og overordnet), progressiv beskatning
Det danske arbejdsmarked, flexicurity-modellen
Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi
Udlicitering, brugerbetaling, privatisering
Frivillighed
Velfærdsstatens fordringer: demografisk udfordring, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende forventnings-, og individualiseringspres, globalisering.
Progressivt skattesystem, de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
Opstramnings-, og opkvalificerings strategien
Konkurrencestat
Udlicitering, privatisering, øget frivillighed (empowerment)
Økonomiske mål og konflikter imellem dem
Det økonomiske kredsløb
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Lempelig og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik
Materialer:
Samf på B, tema 7: økonomi, s. 174-177 + 260-265
Vores samfund, Columbus (ibog), Tema 1: Ulighed og velfærd
Velfærdsstaten under pres, Columbus, s. 75-80, 129-130, 238-258
Luk Samfundet Op! s. 184-196
Tekst om globaliseringens vindere og tabere - kilde?
Statistik:
- udflyttede jobs efter branchegruppe
- outsourcende virksomheder i procent, fordelt på destinationer
- motiver for at træffe beslutninger om outsourcing
Deadline 2. april om Trumps toldsatser
Jeg yder mere til vores samfund ved at arbejde mindre, Information, d.10. oktober 2023
S: »Hvis vi vil have et velfærdssamfund i verdensklasse, skal vi alle gå meget på arbejde«, Information, d. 28. september 2023
Debatten “Arbejder Danmark for lidt? "fra d. 9. november 2023 (uddrag)
Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar? fra d. 20. marts 2025 (uddrag)
Velfærd eller skattelettelser? Mette Frederiksens vælgere giver klart svar i ny måling, TV2 nyheder, 22. september. 2022
Nye satser, ensrettede ferieregler og et skrottet kontanthjælpsloft: Her er aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, Altinget, 13. okt. 2023
”Langt fra Borgen” Mit CFU, 23.03.2017 (om udlicitering)
Pelle Dragsted til de borgerlige partier: Nej, udliciteringer giver ikke bedre og billigere velfærd, Politiken, 30. marts 2018
Fra traditionel til moderne frivillighed, Information, 7. april, 2011
Nina Smith: ”Det bliver sindssygt dyrt, hvis vi tror, det offentlige alene kan løse problemerne”, Mandag Morgen, 30. august 2022
Frivillige kan give velfærden et menneskeligt ansigt (uddrag), Mandag Morgen, 24. april 2023
Video om bureaukrati fra dr: https://www.dr.dk/nyheder/indland/papirnussere-skrankepaver-og-kolde-haender-er-bureaukrati-bare-boevl#!/
Moderaternes forslag om borgerpligt: https://moderaterne.dk/politik/borgerpligt/
Mandag Morgen artikel om velfærdsværnepligt
https://www.mm.dk/artikel/frivillige-skal-redde-velf%C3%A6rdssamfundet#
Økonomi for dummies (med Huxi og Karen), forbrug og vækst afsnit
Youtube: Højkonjunktur og lavkonjunktur forklaret, https://www.youtube.com/watch?v=RgemdWt3I-Y
Økonomiske nøgletal, Danmarks statistik
Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne
Hvordan måler man velfærd?
Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvad kendetegner danskernes holdning til den danske velfærdsstat?
Hvad kendetegner beskatningen i Danmark?
Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten) fra velfærdstrekanten
Hvilke kendetegn har de tre forskellige velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved udvidelsesstrategier og ved nedskæringsstrategier?
Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
På hvilke måder kan globaliseringen presse den danske velfærdsstat?
Hvordan har man politisk forsøgt at udvide udbuddet af arbejdskraft, og i hvilket omfang har de politiske initiativer virker efter deres hensigt? (inddrag argumenter for og imod)
Hvordan adskiller rød blok og midten/blå blok sig i synet på konkurrencestaten?
Hvad er en sund økonomi, jf. de økonomiske mål?
Hvordan påvirker forskellige begiveheder eller politikker det økonomiske kredsløb?
Hvad kendetegner en økonomi under hhv. høj-, og lavkonjunktur?
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv finanspolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv pengepolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?
Integration
Hvad er god integration og hvordan opnås dette? I dette forløb har vi set på integration primært i et sociologisk perspektiv. Vi har især haft fokus på integration ift. uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, samt identitetsdannelse og de udfordringer og mulige fordele dét at tilhøre to kulturer kan have for denne.
Vi benytter desuden lige muligheden for at repetere noget kernestof fra tidligere, nemlig samfundstyperne: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
Majoritet, minoritet, etnocentrisme, kontaktteorien, socialisering og socialiseringsarenaer (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, tertiær), normer (formelle og uformelle), roller og rollekonflikt, positive og negative sanktioner, intersektionalitet, majoritet og minoritet, kultur og kulturelle forskelle, jeg-kultur og vi-kultur, kort historisk blik på indvandringen til Danmark, push og pull faktorer, integrationsformer (assimilation, segregation, pluralistisk integration), det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, Honneth og anerkendelse (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse), Bourdieu - habitus og kapitaler, felter, social arv, mønsterbrydning, familietyper, stereotyper og fordomme, kontaktteorien, medborgerskab og modborgerskab, statsborgerskab, borgerrettigheder og borgerpligter
Kernestof:
Ærkedansker perkerdansker, Morten Hansen Thorndal, Columbus, 2020, s. 10-16 + 32-33 + 79-82 + 94-95 + 103-112
Luk Samfundet Op! s. 56-72 (repetition af de tre samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund)
Supplerende stof:
Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
Indfødsretsprøven fra maj 2025 https://indfodsretsprove.dk/gratis-prove/
Absurdistans snydekursus til indfødsretsprøven
Absurdistan interviewer Dansk Folkeparti om danskhed
Her er den nye Danmarkskanon, TV2, 12. december 2016 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-12-12-her-er-den-nye-danmarkskanon-se-de-10-vaerdier-der-definerer-danmark
Integrationsteorier - assimilation, segregation og pluralistisk integration
Statistik fra Integrationsbarometeret https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING
Det nationale integrationsbarometer https://integrationsbarometer.dk/barometer
Inger Støjberg definerer god integration på 25 sekunder + interaktiv historisk tidslinje over indvandringen til Danmark med videoklip, dr.dk, 23.11 2016
Svar mig helt enkelt: Hvornår er jeg dansk nok? Politiken, 19. maj 2017
The Pygmalion Effect(Rosenthal effekten)
Rasmus Munch Søndergaard fra Borgernnes Parti om dankshed og gener: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-faerre-udlaendinge-i-danmark_584185
Samira Nawa facebook svar:
https://www.facebook.com/watch/?v=2923047911232181
'Old school racisme': BP-politikers kommentar om folketingskollega vækker opsigt
https://www.bt.dk/samfund/old-school-racisme-bp-politikers-kommentar-om-folketingskollega-vaekker-opsigt
Nadja Natalie Isaksen “shitstorm” svar facebook
https://www.facebook.com/nadjaisaksenbp/?locale=da_DK
Pierre Bourdieu - kapitalbegrebet(repetition)
For første gang har forkning kortlagt, at kvinder med tørklæde vælges fra på arbejdsmarkedet - Afnan var en af dem, Berlingske 6. marts 2020
"Racisme-eksperimentet" fra TV2 (2023, 40 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000132676
Brinkmanns Brix, minut 09.02-13.24. om anerkendelse og integration
Honneths teori om anerkendelse
“Ali og hans brødre” (mit CFU)
Debatten fra d. 19. marts 2026: “Færre udlændinge i Danmark?”
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-faerre-udlaendinge-i-danmark_584185
Undersøgelse om danskernes holdninger til integration ift. hvordan det faktisk går, MandagMorgen, november 2021
Figur: Gennemsnitsdanskeren tror på alle parametre, at det går værre med integrationen, end den gør. Socialrådgiveren. 15. januar 2022
Mental trivsel i det senmoderne
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet
Hvordan adskiller tilværelsen sig under senmoderniteten i forhold til livet i det traditionelle samfund?
Hvad kan forklare individualiseringen under senmoderniteten, og hvordan har betingelserne for identitetsdannelse ændret sig?
Hvad er bagsiden ved tilværelsen i en senmoderne kultur?
Hvad kan forklare den udbredte selviscenesættelse (også på de sociale medier) i den senmoderne kultur? (Se Ziehe og Lyotard)
Hvilke negative konsekvenser har en øget brug af sociale medier haft for trivslen i samfundet?
Hvad kan forklare tilslutningen til subkulturer og tilbagevenden til traditionelle roller (f.eks. kønsroller)/fællesskaber (f.eks. nationalisme) i det senmoderne samfund?
Hvordan forklarer Hartmut Rosa med hans begreb om acellerationssamfundet mistrivslen i det senmoderne samfund?
Hvad var Trivsels Kommissionens konklusioner om unges trivsel i Danmark?
Hvilke forskellige veje ud af mistrivslen diskuteres?
Begreber og viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene:
Det traditionelle samfund: social kontrol, fællesskaber som udgangspunkt for identitetsdannelse, klare autoriteter (herunder traditioner).
Senmodernitetens karakteristika: kulturel frisættelse og øget valgmuligheder i senmoderniteten. Herunder aftraditionalisering, affortryllelse, de store fortællingers død, autoritetstab, man skriver egen selvbiografi, bredere rammer for identitetsdannelse, øget refleksivitet og formbarhed, generelt øget individualisering
Senmoderniteten skaber ontologisk tvivl blandt pga. aftraditionalisering ( Anthony Giddens), evigt skiftende normer og kulturel frisættelse (Thomas Ziehe). Man skal selv finde meningen med livet. Individualisering, identitetsforvirring, identitet ikke givet på forhånd (vi skriver vores egen selvbiografi), en øget refleksivitet, rodløshed, eksistentielle problemer. Det har resulteret i en stigende mistrivsel (forstærkes af tendenserne beskrevet af Goffman og Hartmut Rosa. Se næste spørgsmål). Der er dermed en ambivalens ved senmoderniteten.
Senmoderniteten skaber et øget behov for anerkendelse og bekræftelse, som kommer til udtryk i subjektivisering (Ziehe) og selviscenesættelse (f.eks. på sociale medier). Goffman: tilværelsen er performativ både på back-stage og front-stage. Lyotard: Den senmoderne udvikling har skabt en narcissistisk kultur med en sygelig optagethed af andres anerkendelse. Her medført et øget fokus på indtryksstyring og præstationssamfund (se Hartmut Rosa)
Stærk stigning i tiden brugt på sociale medier. Mindre fysisk samvær. Ophævelse af skellet mellem front-og backstage. Ensomhed og færre sociale kompetencer.
Maffesolis og neo-tribale fællesskaber, retradtionalisering, traditionelle kønsrolle en foruddefineret rolle der kan overtages og give identitet og fællesskab. Kønsroller er medvirket til at modvirke uoverskueligheden i de mange valg i identitetsmuligheder og reducere ambivalensen ved senmoderniteten.
Trivselskommissionen: Ikke en generel mistrivselskrise i Danmark, men en række udfordringer.
Vejen til øget trivsel: 1: Ikke individualisere problemerne der dækker over et kollektiv kulturelt problem, JOMO (Svend Brinkmann). 2: Jagten på lykken gør os ulykkelige, 3: Sygeliggørelse (patologisering og medikalisering) af mistrivsel (diagnosesamfundet), 4: Forandringen i forældreskabet, 5:Metakognitiv psykologi (undgå grubleriet), 6: Problemer med selvrapportering og fokus på trivsel, 7: Flere midler til psykiatri (symptombehandling?)
Hartmut Rosa: Samfundet er præget af evig og hurtig forandring (acceleration), og en konkurrence om anerkendelse, der kommer til udtryk i et præstationssamfund. Accelerationssamfundet er dog mentalt opslidende, og vi fremmedgøres for os selv og hinanden. Det gælder om at skabe resonans i stedet, hvor vores handlinger ikke tjener andre formål end nærvær og skabe meningsfulde relationer.
Vanopslagh: Personlig dannelse (verden er større end dig selv og alt handler ikke om dig),
Fremme deltagelse i foreninger (præstationsfrie rum). Karakterfri hverdag på skolerne.
Højere trivsel i teamfamilier.
Materiale
Bøger:
Luk samfundet op. Forlaget Columbus.
Identitet og senmoderniteten. Systime
Fri eller fortabt. Systime.
Oliver Skov m.fl: Samf på B. Forlaget Columbus. 2. udgave. 2018. Side 48, 51-54 (Goffmann)
Samfundsfag C. Systime (om familietyper)
Artikler:
Selv den super europæiske professor er ved at miste troen på EU’s ledere: »Om 20 år vil EU være gået i opløsning, hvis ikke vi bekæmper de antidemokratiske kræfter«. POLITIKEN 23. feb. 2020
Derfor bliver flere unge stressede. VIDENSKAB.DK. 21 august 2017
Unge vil hellere have ros end sex. Politiken. 27. Feb. 2011
Undervisningsminister om rektorers opråb: Uenig i, at unges mistrivsel er skolens skyld. TV2. 16. aug 2023
Psykolog udgiver genial bog om at afvikle udviklingen (uddrag). POLITIKEN. 29. sep. 2014
Hold op med at jagte lykken (uddrag). Politiken. 8. december 2024
Måske har jeg ADHD?’ Studerende i krise søger forståelse i diagnoser. Information. 27. december 2024
Trivselskommissionen: Her er syv opfordringer til at blive bedre forældrePolitiken. 22. februar 2025
Danske unge har ondt i følelserne. Måske er løsningen at tale mindre om dem (uddrag). Zetland 20. april 2022
Når vi måler trivsel, påvirker det børnene (uddrag). Videnskab. dk. 2. feb. 2021
Vi lever i et hysterisk tempo, siger tysk stjernesociolog. Men løsningen er ikke at stoppe op. Zetland. 2. okt. 2016.
Ungetrivselsrådet om høj mistrivsel blandt studerende: Styrk fritidslivet på uddannelserne. Information 14. november 2022
Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge. Information. 14. februar 2014
Dokumentarer:
Første afsnit af dokumentaren Presset Ungdom. TV2
FOMO. DR.DK
Kriminalitet - mangler nogle artikler mv! (forløb om ondskab med psykologi)
Formål:
At stifte bekendtskab med samfundsfag ved et møde med nogle grundlæggende sociologiske problemstillinger og begreber, på baggrund af temaet ‘kriminalitet’. At undersøge, hvordan man kan måle kriminalitetens omfang og udvikling (kvantitativt) og hvilke omkostninger kriminalitet har for samfundet. Desuden er formålet at analysere, hvorfor nogen begår kriminalitet, samt at diskutere hvordan samfundet bør forholde sig til kriminalitet.
Forløbet indeholdt også et besøg på den sikrede ungdomsinstitution “Sønderbro” på Amager, hvor vi mødte og talte med både beboere og ansatte.
1a. Spørgsmål til kriminalitet
Hvilke forskellige typer af straf findes der på kriminalitet?
Hvorfor er ungdomskriminaliteten faldet?
Hvorfor bliver unge mennesker kriminelle? (teorier om kriminalitet)
Hvad er argumenterne for og imod, at kriminalitet skal straffes hårdt?
Hvad kendetegner de danske partiers holdning til straf og kriminalitet (retspolitik)?
Hvilke omkostninger har kriminalitet for samfundet, og hvad kan man spare ved kriminalpræventive tiltag?
Hvilke alternativer er der til fængselsstraf?
1b. Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Bøder, betinget og ubetinget fængsel, samfundstjeneste, fodlænke, bøder
Unge bruger mere tid i den virtuelle verden, bedre kriminalitetsforebyggende teknologi, øget velstand i samfundet, mindre indtag af rusmidler
To perspektiver: struktur (samfundsmæssige mønstre) og aktør perspektiv. 3 overordnede teorier: Merton (manglende lighed i samfund og muligheder i samfund), Sutherland (resultat af socialiseringen i ens sociale miljø), Hirschi (manglende og svage sociale bånd til ikke-krimelle personer hvilket giver mindre social kontrol)
Hård straf argumenter: Filosoffen Kants argumenter for den retfærdige straf, hensyn til ofrenes retsfølelse, vigtigt signal at sende, moraletik
Mindre straf argumenter: Utilitaristisk syn på straf, vælge den reaktion på kriminalitet der giver den mindste fremtidige kriminalitet, fokus på forebyggelse, nytteetik, fængsel skaber ikke resocialisering, skaber derimod høj tilbagefald (recidiv)
Højrefløjen generelt mere vægt på ofrenes retsfølelse, hårde straffe afskrækker kriminelle
Venstrefløjen: Fokus på resocialisering og de straffe der giver mindst recidiv (samfundstjeneste, fodlænke, mentor, jobindsatser)
Kriminalitet koster samfundet 9 milliarder om året og skaber mindre utryghed/tillid i samfundet. Dertil kommer de tabte skatteindtægter for de personer, der sidder i fængsel. Kriminalpræventive kan sparer samfundet for penge. Men straf udgør et dilemma, da der både må tages hensyn til ofrets retfærdighedsfølelse (så der ikke forekommer selvtægt) og samfundets ønske om at forebygge kriminalitet.
Samfundstjeneste, fodlænke ordninger, konfliktråd
Materiale:
- Fra drengestreger til bandekriminalitet: Kap. 1.1, 1.2, 1.3, 2, 2.2, 2.3, 2.4, 5.1, 5.2, 7.4, 7.5
- Dokumentar: Vaneforbryderen fra Vendsyssel.
https://www.youtube.com/watch?v=uLYx6bYUIHQ&ab_channel=DR Nyheder
- Uddrag af dokumentaren "De vrede piger"
- Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder? Videnskab.dk, 3. marts 2018
- Youtube: Hvorfor vil USA efterligne Danmark? https://www.youtube.com/watch?v=uLYx6bYUIHQ
- Youtube: Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? https://www.youtube.com/watch?v=ASGjU3ai9pM
- Youtube: Årsagerne til kriminalitet, eget valg, subkultur, socialisering, recidiv Haidar Ansari, https://www.youtube.com/watch?v=RaXaNBUB490
- Det Konservative Partis retspolitik https://konservative.dk/politik/politikomraader/retspolitik/ + https://konservative.dk/politisk-horisont/aargang-2017/nr-2/kaerlighed-og-konsekvens/
- Enhedslistens retspolitik, TV2 Nyheder
https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-12-06-enhedslisten-retspolitik
- Enhedslisten vil veksle domme til møder med offeret, dr.dk, 22. okt. 2012
- Youtube: Konfliktråd, https://www.youtube.com/watch?v=-tEC3Qjho2k
- Mona Juul Facebook opslag om livstid 20 år, 17. december 2025
- Det mener partierne om hårdere straffe til kriminelle, d. 29. november 2024 Kristeligt-dagblad.
- Måling: Stort antal af danskerne ønsker legalisering af hash, Altinget, 31. maj 2019
- Hvad gør kriminalforsorgen? Kriminalforsorgen - Vi driver landets fængsler
- Bredt flertal vedtager den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid, Justitsministeriet, d. 5. februar 2026
- Forsidehenvisning: Forvaring og domme på livstid i voldsom vækst, d. 12. januar 2025 Politiken 2
Statistik:
- Nyindsættelser i fængsler og arresthuse
- Udviklingen i antal ofre 2016-2023
- Ofre fordelt på køn og overtrædelsestyper
- Andel af fødselsårgangene 1990-2002 med dom efter straffeloven ved alderen 20 år
- Statistikker fra bogen
|