Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Julie Elmquist, Tanya Therese Juelstorp, Thomas Månsson
Hold 2025 ks/2p (2p ks, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KS2: Indien - en kommende stormagt? (hinduisme)
Titel 2 Kampen om Indiens historie (KS2 - historie))
Titel 3 Indien - en kommende stormagt? (samfundsfag)
Titel 4 Mellemkrigstiden
Titel 5 Islam (særfagligt forløb)
Titel 6 Ulighed og velfærd
Titel 7 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KS2: Indien - en kommende stormagt? (hinduisme)

Dette er et tværfagligt KS-forløb med temaet "Indien - en kommende stormagt?". I religion arbejdede vi med hinduisme.

Faglige mål:
At eleverne:
-  får kendskab til hinduismens oprindelse og udvikling, her ikke mindst udviklingen i de hinduistiske religiøse skrifter
- får kendskab til og forstår hinduismens grundlæggende myter og lære
- får kendskab til og forstår kastesystemet, dets oprindelse og funktion/udbredelse i dag
- får kendskab til  hinduismens etik og levevis
- kan diskutere kvindens rolle i Indien og fremstillingen af kvindens rolle i de hinduistiske kildetekster
- kan diskutere forskellige udlægninger og forståelse af hinduismen (Gandhi vs. hindunationalisterne RSS)
-  kan analysere og forstå hinduismens ritualer (puja og Khumba Mela)
- bliver gode til at nærlæse og analysere religionsfaglige kildetekster
- kan anvende religionsfaglige begreber og relevant religionsteori



Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning og gruppearbejde med fremlæggelse. CL øvelser film og klassediskussioner.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Oprindelse og udvikling.
2) De forskellige hinduistiske skrifter og deres lære. Vi har arbejdet med følgende fem tekster: Vedaerne, Upanisaderne, Bhagadvad Gita, Manus Lovbog og Puranaerne.
- Vedaerne:  Purusha-skabelsesmyten: kastesystemet, rituelt kollektivt syn på religion, puja (ofringer), koens og floders hellighed, naturguder
- Upanisaderne: filosofisk syn på religion: samsara, brahman, atman, karma og moksha, erkendelse og ikke-handlen er vejen til frelse. Enfrelsesform, der henvender sig til brahminerne, elitær frelsesform
- Bhagavad Gita: tre måder at opnå frelse på.
A) Erkendelsesvejen (jnana marga) som i Upanisaderne.  
B) Karma-yoga (karma-marga) = handlings og pligternes vej (have fokus på selve handlingen, ikke på resutatet af handlingen. Man skal handle på en kontrolleret måde i henhold til de etiske foreskrifter man er pålagt) som i Vedaerne.  
C) Bhakti-yoga (bhakti-marga) = tilbedelsens og hengivelsens vej (gennem hengivelse og tilbedelse af en guddom samt ofring til denne guddom opnås frelse. Både B) + C) er mere liberale metoder til frelse, henvender sig til flere, da det er nemmere at efterleve end A).  
Fælles for de tre veje: metoder til at frigøre mennesket fra at være optaget af egne behov og interesser.
- Manus Lovbog: Vi har læst tekster fra den i forbindelse med vores arbejde med kastesystemet og synet på kvinden i hinduisme.
- Puranaerne: De mange guder, med vægt på Brahma, Vishnu og Shiva samt de tre store, hinduistiske trosretninger (vishnuismen, shivaismen og shaktismen). Gruppearbejde med klassefremlæggelser af udvalgte guder.
3) Ashram-systemet - de fire livsstadier sat i forbindelse med Bhagavad Gitas tre frelsesveje.  
4) Hinduismens ritualer. Vi har arbejdet med og analyseret puja samt pilgrimsrejsen, Kumbha Mela.
5) Religion og politik i Indien: Vi har arbejdet med hinduationalisterne vs. Gandhi, samt sammenhængen mellem kastesystemet, kvindesyn og hinduisme.
6) Opsamling på religionsundervisningen og begrebsleg
7) Det tværfaglige KS forløb blev afsluttet med en KS-prøveeksamen

Materiale:
Baggrundslitteratur:
”Hinduisme” i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til Religion C. Systime, 2019, side 152-179

”De fire livsstadier” i Rebecca Binus m.fl., Religioner lever – grundbog til religion. Lindhart og Ringhof, 2017, side 135



Kildetekster:
Rig Veda I, 125, 4-6 i Peter Andersen, Hinduisme – En splittet religion. Gjellerup og Gad, 1989

”Purusha” i Birgitte Bech m.fl., Mennesket og magterne. Gyldendal, 1991

”6: Atman”, ”7: Samsara” og ”8: Karma” i Birgitte Bech m.fl., Mennesket og magterne. Gyldendal, 1991

”Bhagavadgita: første recitation (1-47), anden recitation (30-51), tredje recitation (33-35) og niende recitation (20-34)” i Bhagavadgaita, oversat af GG Munk m.fl.. Forlaget Gammelmark, 2009

”Manus Lovbog om ”kvinden” og ”kasterne”, kp. 9 og 10 i Manus Lovbog uddrag ved Esben Andreasen, oversættelse og kommentar ved Mikael Aktor. Systime, 2008, side 43-48


Teori:
Clifford Geertz teori "Modeller af og modeller for" i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

“Ninian smarts syv dimensioner” i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, 267-268 (genbrug fra shinto-forløbet)

Myteteori (læreroplæg) (genbrug fra shinto-forløbet)

“Ritualtyper” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016 (genbrug fra shinto-forløbet)

Jørgen Podemann Sørensens “ritual-myte-analysemodel” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Jan Hjärpes model, https://docs.google.com/document/d/1KFd3axIR98ufLdvUdlewxZ_xRzPZJrC2CpSuVv6n4-c/edit?tab=t.0  (genbrug fra KS1: Køn, seksualitet, ligestilling og kristendom-forløbet)


Film:
"Vagn i Indien (4)", DR2 dokumentar (minuttal 11-19)

“Kasteløs - og hva’ så?”, https://www.youtube.com/watch?v=GRQGCgwi9Os (11 minutter)

“Indiens hellige mænd”, DR3 dokumentar, 2019 (minuttal 1.30-17)

Bhakti-marga, Hare Krishna Chanting: “Chant And Be Happy || Hare Krishna Hare Rama Mantra”, https://www.youtube.com/watch?v=GRQGCgwi9Os (3 minutter)

"Kumbha Mela", DR2 dokumentar, 2000 (29 min)

"Kvinde demonstration i Indien", Deadline, 04.01.2019 (10 min)


Ekskursion:
I biografen og se den indiske spillefilm “All We Imagine as Light“ af Payal Kapadia fra 2024


Evaluering:
Formativ evaluering efter KS-prøveeksamen.

Anslået omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampen om Indiens historie (KS2 - historie))

:: KAMPEN OM INDIENS HISTORIE  (Hib/HF)::


FORLØBSBESKRIVELSE:

Eleverne skal opnå kendskab til de store linjer i Indiens historie fra de tidligste tider til i dag. Eleverne skal opnå forståelse for centrale brudflader i det moderne indiske samfund. Eleverne skal kunne udfolde historisk redegørelse og analyse med erindringshistorisk fokus og refleksioner om historiebrug.

Faglige fokuspunker:
- Tredelingen af Indiens historie
- "De fire skoler" (den kolonialistiske skole, den (sekulære) nationalistiske skole, den hindunationale skole, de glemte stemmers skole)
- Induskulturen
- Arierne
- Varnasystemet/Kastesystemet
- Vedaerne
- Maurya-imperiet (Chandraguota Maurya, Ashoka den Store)
- Mahmut af Ghazni
- Stormogulernes Indien (Akbar den Store, Aurangzeb)
- East India Company
- Sepoy-oprøret 1857
- Amritsar-masakren 1919
- Kongresbevægelsen
- Selvstændighedskampen (Gandhi, Nehru, Jinnah)
- Batra vs. Doniger
- Kvindedrabet i Kolkata


MATERIALE:

Fremstillinger:
- Peter Johansen og Morten Hilligsø Munk: “Kampen om Indiens Historie” (Systime iBog, 2025, uddrag af kapitel 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - ligger i forløbsmappen under "timeplaner".
- “Indiens Historie” (BBC, 2007, uddrag af episode E01, E02 og E06, via CFU
- “P3: Essensen - Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien” (dr.dk)
https://www.dr.dk/drtv/episode/p3-essensen_-derfor-er-hele-verdens-oejne-rettet-mod-indien_425326
- “Genstart: Kvindedrabet i Kolkata” (DRlyd)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/kvindedrabet-i-kolkata-11802450345

Kilder (ligger i forløbsmappen under "kilder"):
- Subramaniam Swamy: “Hinduer under belejring: vejen ud” (uddrag, 2006)
- Fremstilling af Akbar den Store fra pakistansk historiebog fra 2019
- Fremstilling af Akbar den Store fra indisk historiebog fra 2002
- Karikatur over det britiske imperiums udbredelse (1896)
- Wendy Doniger: “Hinduerne - En Alternativ Historie” (uddrag, 2009)
- Billede af protester i forbindelse med udgivelsen af Wendy Donigers bog (2009)


KERNESTOF:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Indien - en kommende stormagt? (samfundsfag)

I dette forløb arbejder vi med at undersøge samfundsforhold i Indien. Vi undersøger forskellige politiske, sociale og økonomiske udfordringer med udgangspunkt i den hastige udvikling, Indien har gennemgået de seneste 20 år.

Centrale begreber/temaer:
Globalisering og outsourcing og Indiens rolle heri
Økonomiske mål (særligt BNP-vækst)
Hvordan det har påvirket levevilkårene i Indien
Demokrati - herunder magtens tredeling og liberale frihedsrettigheder (repetition)
Pressefrihed
Indiens forfatning
Sekularisering
Føderalt niveau og delstatsniveau - centralisering og decentralisering
Politiske partier: Kongrespartiet (INC) og BJP (herunder begrebet Catch all partier)
Værdi- og fordelingspolitik (repetition)
Hindunationalisme
Økonomisk ulighed
Kastesystemet (officielt / uofficielt) og reservationspolitikken
Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft
Bourdieu: Økonomisk, kulturel og social kapital
Ægteskabskultur og familiens rolle i samfundet
Slægtskabsfamilien (den udvidede familie)
Kønssocialisering og patriarkalsk kultur
Diskrimination mod piger og kvinder

Se også begrebsleksikonet i dapps mappen for yderligere detaljer om relevante begreber!

Materiale:
- Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen “Indien - den nye stormagt” Columbus 2014 s.58-60+ 162-167(øverst) + 184-188

- Globalis https://globalis.dk/lande/indien
- Mit Job flyttede til Indien, DR2 2008, https://link.mitcfu.dk/m/TV0000011346
- Verdens største demokrati kræver et kæmpeapparat, Fyns Amts Avis 6/8-24
- Hindunationalisternes Indien: Ingen kan vinde over vores Modi, Berlingske 1/6-24
- Er Modi ved at ødelægge verdens største demokrati? (Zetland, 2024, uddrag)
- Parlamentsvalget i Indien 2024 (Wikipedia-artikel, resultatet af valget)
- Indiens stærke mand genvinder magten. Men han er ikke længere uovervindelig (Kristeligt Dagblad, 2024)
- Uanset hvor de er, ser de guld og diamanter blinke i lampernes skær, 8. august 2024 Politiken
- Deadline 30. april 2024, https://link.mitcfu.dk/m/CFUTV1137740 - om valget i Indien
- Debat: Mine veninder i Indien har valgt ægteskab og børn fra, Politiken 2025
- mitcfu - Kvinder i Indien: Fra tæsk til chefjob
- Love jihad: https://www.youtube.com/watch?v=jol-Rf69gxw&t=48s
Gulabi gang https://feminisminindia.com/2019/03/20/gulabi-gang-breaking-ceiling/
- 3x Bell Bajao klip:  

Intro: https://www.youtube.com/watch?v=etSUUw_gphw
Phone
https://www.youtube.com/watch?v=zmNz0cTcxFU
Ball
https://www.youtube.com/watch?v=-9dKXXriVmo
Milk
https://www.youtube.com/watch?v=9t3BPv8tBP4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mellemkrigstiden

:: MELLEMKRIGSTIDEN ::

FORLØBSBESKRIVELSE:

Forløbet undersøger aspekter af Mellemkrigstiden med fokus på Danmark.

Faglige fokuspunkter:
- Det svære demokrati (Påskekrise, 1920)
- Økonomisk krise (følgerne af Wall Street krakket 1929)
- Kvindens rolle (kvindesyn og kvindefrigørelse)
- Seksuallovgivning (abort, prævention, sterilisation)
- Kanslergadeforliget og socialreformen 1933 (fra skønsprincip til retsprincip)
- Racehygiejne (eugenik)
- De Kellerske Anstalter (åndssvageforsorgen)
- Antidemokratiske tendenser (nazisme, splittelse på venstrefløjen, Spaniensfrivillige, politiske ungdomsbevægelser)
- Kulturradikalisme (jazz, abstrakt kunst, storbyliv)
- Holocaust
- Samarbejdspolitik
- Mikrohistorie


MATERIALE:

Fremstilling:
- Peter Frederiksen:  "Vores Danmarkshistorie" (Forlaget Columbus. 2021, s. 198-216)
- Ane Riis Svendsen og Kathrine Noes Sørensen: "Kanslergadeforliget 1933 – Arbejdsløshed, unge og demokrati" (Skoletjenesten Arbejdermuseet 2012)
- Rasmus Kjærgaard Petersen og Jakob Buhl Jensen: ”Danmark i Europa” (Systime, 2022, uddrag af kapitel 7)
- Rasmus Skovgaard Jakobsen: "Hvad er racehygiejne?" (Kulturmuseet)
https://www.kulturmuseet.dk/tidligere-udstillinger/slotte-til-idioter/baggrundsartikler/racehygiejne/
- "Historien om Danmark: Det Svære Demokrati" (dr.dk)
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374
- "Et sted, to verdner - anstalten, 1932" (dr.dk)
https://www.dr.dk/drtv/se/et-sted-to-verdener_-anstalten-1932_336963
- "Kanslergadeforliget 1933" (explainer, YouTube)
https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4
- "Mellem to Verdenskrige: En Stjernes Fald" (DRK, 2008, via CFU)

Kilder:
- Murerarbejdsmand Ernst Hansen om arbejdsløsheden (erindring, 1960'erne)
- Tabeller (befolkningstallet 1801-1911, arbejdskraften fordelt på erhverv 1921-1940, antal eksaminer fordelt på køn 1910-1940, arbejdsløshed i Danmark 1928-1939)
- PH: "Kvinden i ny belysning" (1931)
- Thit Jensen: "Frivilligt Moderskab" (uddrag, 1924)
- Bertel Dahlgaard: "Beretning fra Kanslergade" (1950)
- Satiretegning af Valdemar Møller, 1933 (kanslergadeforliget)
- Augusta Erichsen: "Mit liv med Thorvald Stauning" (uddrag af erindring, 1967)
- K.K. Steincke. "Fremtidens Forsørgelsesvæsen" (uddrag, 1920)
- Adolf Hitler: "Min Kamp" (uddrag, 1925)


KERNESTOF:

- dansk historie og identitet
-  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Ulighed og velfærd

Vi har i starten af dette forløb arbejdet med begrebet ulighed og set på omfanget og udviklingen af uligheden i Danmark, samt de forskellige politiske holdninger til dette. I forlængelse af vores ulighedsfokus har vi arbejdet med den danske velfærdsstat og de udfordringer og mulige løsninger velfærdstaten kommer til at stå overfor i fremtiden.

Materiale:

Centrale begreber:
Ulighed
Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed
Det gamle ulighedsbegreb vs. det nye ulighedsbegreb
Positiv vs. negativ social arv
Positiv vs. negativ social mobilitet
Absolut vs. relativ fattigdom
Rosenthal-effekten
Gini-koefficienten
Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler
Positiv og negativ frihed
Partiernes holdning til ulighed (ideologi)
Velfærdstrekanten
Udbud
Efterspørgsel
Blandingsøkonomi
Økonomisk vækst, BNP
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Balance på statens budgetter
Betalingsbalancen, import/eksport
Bæredygtig økonomi
Målkonflikter i økonomien
Det økonomiske kredsløb
Konjunktursvingninger
Opgangskonjunktur
Højkonjunktur
Nedgangskonjunktur
Lavkonjunktur
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Strukturpolitik
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Gensidig forsørgerpligt
Progressivt skattesystem
Universelle velfærdsmodel
Residuale velfærdsmodel
Korporative velfærdsmodel
Nærhedsprincippet
Demografisk udfordring
Borgernes forventningspres
Stigende udgifter til klima og forsvar
Produktionsomkostninger
Social dumping
Immigrationsudfordring
Nedskæringsstrategi - kontanthjælps reform mv.
Udvidelsesstrategi - øge arbejdsudbuddet
Udlicitering
Brugerbetaling
Empowerment
Frivillighed




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer