Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anna Manisha Storr-Hansen, Lin Sigríd Hall Sveinbjørnsson, Uffe Christensen
Hold 2025 ks/2r (2r ks, 2r ks/hi, 2r ks/re, 2r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 På sporet af Danmark i 1930´erne
Titel 2 Forløb fra 1.hf (religion)
Titel 3 Islam (religion særfagligt)
Titel 4 Økonomi og velfærdsstat (samfundsfag særfagligt)
Titel 5 KS2: Hinduisme i Indien (religion)
Titel 6 KS2: Indien - en kommende stormagt?(samfundsfag)
Titel 7 KS- Indien (Historie)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 På sporet af Danmark i 1930´erne

Plan På sporet af Danmark i 1930´erne

Vi startede med at undersøge hvorfor, at det går dårligt i Danmark i starten af 1930´erne og hvordan den enkelte dansker havde det igennem primærekilder og statistik. Efterfølgende dykkede vi ned i kvindernes rolle i samfundet og i hjemmet, og der blev skabt indblik i hvorfor kvinder begyndte at komme på arbejdsmarkedet. En anden vinkel vi kiggede på ihenhold til kvinderne var abort og prævention, og her blev der introdukceret til Thit Jensen og Doktor Leunbach igennem kildelæsning og analyse. Dernæst blev omdrejningspunktet rykket Kanslergadeforliget samt Steinckes socialreform, hvor vi arbejdede med hvorfor de kom samt hvad de gik ud på. I arbejdet med Steincke har vi også arbejdet med eugenik og læst et lille uddrag af hans værk Folk og race og lavede en komparativ analyse til uddrag af A. Hitlers Mein Kampf. Afslutningsvis har vi arbejdet med de antidemokratiske tendenser, som blomstrede i Europa og som også slog spirer i Danmark.


Materiale:

Vores Danmarkshistorien- Columbus 2021 s. 198-216

https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4

https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/tidl-saerudst-kulturmuseet/slotte-til-idioter/persongalleri/steinke/

https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/Kanslergadeforliget_haeftet-2.pdf

Historien om Danmark det svære demokrati dr.dk

KILDER:

PH - Kvinden i ny belysning

Thit-  Jensen Frivilligt moderskab

2 breve til Stauning julen 1933

Adolf Hitler. Min Kamp (1925). Kapitel 11: Folk og race. S. 192‐193  

K.K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920).  Kapitel 22: Raceforbedring(Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238.

Uddrag af Alvilda Larsens (1914-1974) tale Vi vil leve til dansk kommunistisk ungdomskonference i 1938. Alvilda Larsen var leder af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1936-1941.

Uddrag af Auguste Erichsens beskrivelse af Kanslergadeforliget




en anden gang kan man bruge - Kampen om Historie - et spejl af vor tid? 2.2 - Kampen om historien | Et spejl af vor tid? 2:2 - De brutale 1930'ere | Lyt som podcast | DR LYD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb fra 1.hf (religion)

I 1.hf har der været to forløb.
Forløb A: Intro med shinto (særfagligt forløb)
Forløb B: KS1: Køn, seksualitet og ligestilling

Dette forløb er et særfagligt undervisningsforløb i religion.

Faglige mål:
At eleverne:
- får indblik i det, der er særligt karakteristisk for japansk religion
- får en forståelse af japanernes generelle opfattelse af religion
- kan redegøre for og diskutere særlige karakteristika ved shinto-religionen (de religiøse forestillinger og ritualerne)
- får en forståelse for forholdet mellem stat og religion i shinto
- får tilegnet sig religionsfaglige begreber, både shinto-begreber og generelle religionsfaglige begreber, og bliver i stand til at benytte dem i de religionsfaglige analyser af shinto-religionen
- kan sammenligne shinto med andre religioner vi kommer til at arbejde med og påpege forskelle og ligheder mellem shinto og de andre religioner.

Forudsat faglig viden:
Ingen.

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning med ledsagende arbejdsspørgsmål. Myteanalyse, ritualanalyser i små grupper ud fra videoer og arbejdsspørgsmål. Klassediskussioner, CL og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Øjenåbner og forhåndsviden i spil: Vi startede forløbet op med en lille video om shinto, hvor eleverne skulle reflektere over hvad de så, om der var noget de fandt mærkeligt/interessant og om de fandt shinto anderledes, end de religioner de i forvejen kendte?
2) Introduktion til Ninian Smarts 7 dimensioner og øvelse i brug af teorien på en artikel om japansk religion.
3) Den dogmatiske og etiske dimension:
Religiøse forestillinger - kami, forfædreånder og naturen, kildelæsning om kami  (begreberne polyteisme, naturreligion, animisme og panteisme).
Etik - synet på døden, klip fra den jaoanske spillefilm “Departures” (begreberne: ren/uren, hellig/profan og kegare = det urene
4) Fakta om Japans religioner og den historiske udvikling i Japan, virtuelt modul. Baggrundslitteratur med arbejdsspørgsmål.
5) Den rituelle og materielle dimension: Shinto-helligdommen og praksis ved denne: Vi dannede os et overblik over shinto-helligdom og herefter analyserede vi forskellige shinto-ritualer, der bliver udført ved helligdommen (renselsesritualer, norito (bøn), vielse og de årlige matsuri-festivaler). Indføring i relevant ritualteori: kategorisering af ritualer og Arnold van Gennep (Begreber: De japanske begreber i begrebslisten samt begreberne kollektiv religion og ortopraksi).
6) Den mytiske dimension: Vi læste og analyserede Shintos skabelsesmyte. Indføring i relevant myteteori om skabelsesmyter (begreberne: kaos/kosmos, differentieringsprocess, ætiologi, teogoni, antropogoni, kosmogoni, sociogoni)
7) Den sociale dimension: Forholdet mellem stat og religion i shinto, herunder diskuterede vi Yasukuni-problematikken samt nationalismens brug af shinto
8) Tip en 13’er, begrebsleg, opsamling og evaluering


Materiale:
Sekundærlitteratur:
Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. 1. udg. 1. opl. 2012. Systime, s. 199-216

Kildetekster:
Kildeteksterne i afsnittet om Shinto i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. 1. udg. 1. opl. 2012. Systime, s. 199-216

”Begrebet kami” og ”Mytologien” i Andreasen og Borup, Japansk religion. 1. udg. 1. opl. 2013. Univers, s. 54-56 og 58-65

Yasukuni helligdommens hjemmeside, http://www.yasukuni.or.jp/english/

Teori:
“Ninian smarts syv dimensioner” i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, 267-268

“Ritualtyper” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Arnold van Genneps model for overgangsritualer i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, e-bogsudgaven.

Myteteori (læreroplæg)

Videoer:
Shinto - øjenåbner
https://www.youtube.com/watch?v=RgQ4eCc38dM

Spilefilmen “Departures”, 2009 (minuttal 1-22 + 1.08-1.24)
https://www.youtube.com/watch?v=4ruc3tQNrmo

Shintobøn ved Meiji Jingu
https://www.youtube.com/watch?v=NdZ4f0q9FQI&feature=youtu.be

Shinto Car Blessing
https://www.youtube.com/watch?v=hf6B-_tp6gM

Meiji Jingu power spot
https://www.youtube.com/watch?v=nCnoT0SDr00

Japanese Traditional Wedding // Yoichi + Momoko
https://www.youtube.com/watch?v=BH4VFOD_NUo

Japanese Mythology: The Story of Izanagi and Izanami
https://www.youtube.com/watch?v=v4-hnhqVPmw

Natlig matsuri for 3 shinto-guder ved Iwashimizu Hachiman-gu
https://www.youtube.com/watch?v=3PSmYVIgg6c

Høst-matsuri ved Kinpusenji, Yoshino
https://www.youtube.com/watch?v=xGw5ly8i2Vs

Japan's Shinzo Abe visits the Yasukuni shrine  
http://www.bbc.com/news/world-asia-25518137

Shintoism Explained - opsamling
https://www.youtube.com/watch?v=mX8cz1LEeXw

Anslået omfang: ca. 40 sider





Forløb B: Dette er et tværfagligt KS-forløb med temaet køn, seksualitet og ligestilling. I religion arbejdede vi med kristendom.

Faglige mål:
At eleverne:
- får kendskab til kristendommens formative periode og historiske udvikling
- får grundlæggende viden om kristendommens mytiske, dogmatiske, rituelle, etiske og sociale dimensioner.
- kendskab til Folkekirken som organisation og kan diskutere de forskellige kristendomsfortolkninger den rummer (Indre Mission og grundtvigianisme)
- kender til og kan diskutere basale forskelle mellem katolicisme og protestantisme generelt og især i sammenhæng med vores KS-tema
- kan diskutere særlige aspekter ved kristendom som vedrører vores KS-tema
- får forståelse for at det handler om fortolkning, at der findes forskellige kristne retninger og fortolkninger af Bibelen
- får tilegnet sig religionsfaglige begreber, både kristendomsbegreber og generelle religionsfaglige begreber, og bliver i stand til at benytte dem i religionsfaglige analyser af kildetekster
- bliver dygtige til faglig argumentation

Forudsat faglig viden:
Det forrige undervisningsforløb.

Faglige metoder:
Læreroplæg, tekstlæsning, myteanalyse, ritualanalyse, faglig argumentation, gruppe- og klassediskussioner, gruppeoplæg, CL og evaluering.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Øjenåbner: Vi startede forløbet op med en lille video om religion og køn, hvor eleverne reflekterede over dels egne holdninger til religion og køn samt hvilke pointer om køn de religiøse aktører i videoen (katolik, protestant, buddhist og muslim) diskutterede?
2) En indføring i kristendommens oprindelse samt introduktion til Bibelen: GT og NT.
3) Den mytiske dimension: Skabelses- og syndefaldsmyten samt den kristne grundmyte = den Bibelske fortælling.
- fænomenologisk analyse af skabelses- og syndefaldsmyten med inddragelse af myteteorien fra forrige forløb (begreberne: kaos/kosmos, differentieringsprocess, ætiologi, teogoni, antropogoni, kosmogoni, sociogoni og fokus på vores KS-tema)
- funktionalistisk analyse med inddragelse af religionshistorisk teori (Mikael Rothstein). Mytens langtidsvirkning. Hvordan er myten blevet brugt og bruges stadig i dag? Forskellige fortolkninger. Myterne kan forstås bogstaveligt (fundamentalistisk/traditionalistisk) eller symbolsk (modernistisk).
- Den kristne grundmyte: Den gl. pagt (GT) og den nye pagt (NT)). Messias-tanken.
4) Den dogmatiske og etiske dimension:
- det kristne treenige gudsbegreb
- Jesus-figuren
- de etiske krav (GT etik (de 10 bud) handlelov vs. NT etik (Bjergprædikenen) tankelov).
- “Den barmhjertige samaritaner” og en diskussion af næstekærlighedsbegrebet og hvordan man er næstekærlig?
5) Læreroplæg om kristendommens udvikling efter den formative periode og overblik over de forskellige kristne trossamfund
6) Katolicisme og protestantisme. Grundlæggende forskelle. Billedanalyse og fokus på forskelle i forhold til vores KS-tema.
7) Den sociale dimension: Folkekirken som organisation og dens to retninger: Grundtvigianisme og Indre Mission.
- Dokumentaren "De unge præster" afsnit 1. Fokus på præsternes forskellige fortolkninger af kristne dogmer og vores KS-tema.
8) Paneldebat, rollespil. Øvelse i faglig argumentation og brug af Jan Hjärpes model (begreberne modernisme/traditionalisme, maksimalisme/minimalisme, sekularist/teokrat)
9)  Den rituelle dimension: Homovielser, ritualanalyse af vielsesritualerne i Folkekirken
10) Dokumentaren “Guddommelig sex” afsnit 1. Fokus på almindelige, religiøse menneskers opfattelse og udøvelse af vores KS-tema. Perspektivering til andre religioner.  
11) Opsamling og evaluering af religionsundervisningen.
12) KS-prøveeksamen.
13) Ekskursion: Copenhagen DOX, hvor vi så dokumentaren ‘Girls & Gods’. Aktualisering af vores KS-emne og perspektivering til islam og jødedom.


Materiale:
Baggrundslitteratur:
Esben Andreasen m.fl., Religion og kultur – en grundbog. Systime, 2015, side 143-150 + 166-168


Kildetekster:
”Skabelse og syndefald”, 1. Mos. kap. 1-3, Biblen

”Omskærelsen”, 1. Mos. kap. 17, 1-14, Biblen  

”Åbenbaringen på Sinai”, 2. Mos. kap. 19-20, Biblen

”Bjergprædikenen”, Matt. Kap 5, 17-48, Biblen

“Kvinden grebet i ægteskabsbrud”, Joh. kapitel 8 vers 1-11

“Kvinden i farisæerens hus”, Luk. 7, 36-50

“Jesu opstandelse”, Mark 16 1-20

“Kvinder skal tie i forsamlinger” 1. Kor 14, 34-35

“Manden er kvindens overhoved, men også ligestilling”, 1. Kor 11, 1-16

Vielse (bryllup) i Folkekirken, https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/8/7/5/d/875d9a963c38ab146cf232bb6215f302d74c18ae/Vielse.pdf

Vielse af par af samme køn i Folkekirken, https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/6/f/9/b/6f9b19f5c0d9dd952d6d438ee5cb63128bbe5b7e/Vielse%20-%20samme%20k%C3%B8n.pdf

Billede, Gregorsmessen, 1479, Århus Domkirke

Billede, Alterbordsforside, 1561, Torslunde Kirke


Teori:
“Ninian smarts syv dimensioner” i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, 267-268 (genbrug fra shinto-forløbet)

Myteteori (læreroplæg) (genbrug fra shinto-forløbet)

Arnold van Genneps model for overgangsritualer i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, e-bogsudgaven ((genbrug fra shinto-forløbet)).

Mikael Rothstein myteteori: Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende, https://religion.systime.dk/?id=1006#c1187 (Video)

Jan Hjärpes model, https://docs.google.com/document/d/1KFd3axIR98ufLdvUdlewxZ_xRzPZJrC2CpSuVv6n4-c/edit?tab=t.0


Videoer:
(Animated) - Creation (Genesis 1-2), https://www.youtube.com/watch?v=teu7BCZTgDs

(Animated) - Adam and Eve Sin, https://www.youtube.com/watch?v=l7TDvJrjjz0

Moses parted the Red Sea, https://www.youtube.com/watch?v=OT0eX7FZXv4

(Animated) - God writing the Ten Commandments to Moses, https://www.youtube.com/watch?v=5Td_l2rKg-Q

Den kristne grundmyte tegnet og fortalt, https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

Den barmhjertige samaritaner, https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o

Paven omk. homoseksualitet: Deadline 26. oktober 2020 (fra minuttal 20:12), https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032010262230

Dokumentar: De unge præster (afsnit 1). DR1, 23.10.2016. https://www.dr.dk/tv/se/de-unge-praester/de-unge-praester-3/de-unge-praester-1-4

Præster tordner imod homo-vielser, 23-11-2011 | TV SYD, TV2 https://www.dailymotion.com/video/x83sn6y

Nu kan par af samme køn vies i Folkekirken - 15. juni 2012
https://www.youtube.com/watch?v=YqLf_FxCsEk

Dokumentar: Guddommelig sex (afsnit 1), DRkultur, 2014 https://www.dr.dk/drtv/episode/guddommelig-sex_168753


Ekskursion:
Copenhagen DOX, hvor vi så dokumentaren ‘Girls & Gods’ omhandlende religiøs feminisme i kristedom, jødedom og islam og problemstillinger vedr. køn og ligestilling i religion efterfulgt af Q&A med imam Sherin Khankan og sognepræst Mia Rahr Jacobsen, 18/3-2025

Anslået omfang: ca. 40 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam (religion særfagligt)

Elevinfo: Overblik over forløbet er på kortlink.dk/2svhq

Beskrivelse:
I forløbet får vi en grundlæggende introduktion til religionen islam. Fokus er på hvordan islam kan se ud i en dansk sammenhæng. Vi arbejder med det at være muslim i Danmark. Indledende ser vi kort på baggrunden for religionen og betydningen af Muhammed. Derefter ser på nærmere på trosforestilinger og det at tro i en dansk sammenhæng, herunder kendetegn for senmoderne religiøsitet med brug af begreberne individualisering, refleksivitet og eklekticisme. Vi ser på islams 5 søjler og stiller spørgsmålet: Kan man være muslim i det danske samfund? Vi bruger viden om ritualer og prøver at bruge ritual-myte-modellen. Vi arbejder med sharia og med tilgange til sharia. Forløbet bliver afsluttet ved at sammenligne med andre religioner og lave en eksamensøvelse.

Materialer:
Madsen, L. m.fl: "Grundbogen til religion c". 3. udg. 1. opl. [2019]. Systime. S. 112-120, 123-139, 135-145. Herunder sura 1:1-7.
- 'Arafat-bønnen'. Interview af Murad Ahmed og Orla Borg. JyllandsPosten. 07.03.2001.
- Tabel: "Hvor tit går danskerne til gudstjeneste?" (1981-­2017). Peter Gundelach: Den danske værdiundersøgelse. Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2017.
- Dokumentar: 'Den kvindelige danske imam'. Findes på CFU.
- Naser Khader: 'Bøn i shoppingcenter – nej tak!' 19. januar 2012. Avisen BT
- Bønnens nødvendighed. Fra: Islam og muslimerne: Jens Forman, Systime, 2011, s.114.

Anslået omfang: 45 s.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglig metode
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærdsstat (samfundsfag særfagligt)

Økonomi og velfærd
I forløbet arbejder vi med penge og økonomi for den enkelte og på samfundsniveau. Vi har været omkring det økonomiske kredsløb og undersøgt status for dansk økonomi pt. Vi har også vurderet, om dansk økonomi befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur, samt diskuteret hvordan finanspolitik påvirker økonomien gennem konkrete eksempler som forslaget om at fjerne afgifter på sukkervarer og momsen på bøger.
Vi har desuden arbejdet med velfærd, hvor vi har defineret de tre velfærdsmodeller og sammenlignet dem med de tre klassiske ideologier. Derefter har vi undersøgt den danske velfærdsstats udfordringer og mulige løsninger herpå. Vi har diskuteret, om løsningerne på velfærdsstatens udfordringer fører den danske velfærdsstat på vej væk fra den universelle og på vej mod den residuale eller korporative model.

Centrale begreber:
Budget
Det økonomiske kredsløb
Udbud og efterspørgsel
God økonomi og samfundsøkonomiske mål: arbejdsløshed/beskæftigelse, BNP, inflation, den offentlige saldo
Afgifter og told
Konjunkturer: Høj og lavkonjunktur
Finanspolitik
Velfærdsmodeller: Den universelle, den residuale og den korporative
Repetition af ideologier: Socialisme, liberalisme og konservatisme
Velfærdssamfundets udfordringer
Demografisk udvikling
Faldende arbejdsudbud
Stigende udgifter til forsvar og klima
Stigende individualisering og forventningspres
Løsninger på velfærdssamfundets udfordringer
Opstramningstrategien
Opkvalificeringsstrategien
Brugerbetaling, frivillighed, højere skatter, lavere overførselsindkomster
Konkurrencestat
Globalisering
Det økonomiske råderum


En oversigt over forløbet er via linket kortlink.dk/2sw89 (Log ind med Uni-Login).

I samfundsfag arbejder vi med begreber og har også fokus på at forstå tabeller og figurer.

Materialer:
- Waneck m.fl.: "Flere sider af penge". 1. udg. 1. opl. [2021]. Frydenlund. S. 76-79; 85-93.
- Blinkenborg K. og J. Breindahl: Samfundsfag til HF. 1. udg. 1. opl. [2019]. Systime. S. 298-304.
- Brøndum, P. og M. B. Carlsen: "Vores samfund". 1. udg. 1. opl. [2024]. Columbus. S. 48-70.
- Figurer og tabeller (Danmarks Statistik, AE, Investing.com, Gældsstyrelsen, Worldpopulationreview, DORS,
- Tv-klip: https://www.youtube.com/watch?v=H6qLKLmObm4 (Huxi & Karen om inflation og deflation) samt første ca 9 min. fra 'Hugo & Karen', afsnit om Banker og penge, DR2 (18/9-2012. MITCFU.dk)
- Liberal Alliance vil bruge det forhøjede råderum på skattelettelser. BT.dk. 22.06.2025.
- Pelle Dragsted, Kronik: Oprustning skal ikke ske på bekostning af velfærden. Avisen Danmark. 06.03.2025.
https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-06-23-dansk-oekonomis-raaderum-opjusteres-markant

Anslået omfang: 40 s.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.  
- politiske ideologier

[opdateres]
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 KS2: Hinduisme i Indien (religion)

Elevinfo: Overblik over forløbet er på kortlink.dk/2tcug

Beskrivelse:
Vi arbejder med at forstå hinduisme i en indisk sammenhæng. Hvilken betydning har religionen for Indiens historie og nutid?
I overskrifter arbejder vi med:
- Grundlæggende viden om hinduisme
- Hinduismens forskellige udtryk: Gandhi og RSS som eksempler på brug af hinduisme.
- Hinduismens oprindelse og udvikling
- De enkelte teksters betydning:
- Veda-teksterne og deres betydning i hinduismen
- Vedaerne og Manus lovbog
- Kastesystemet
- Upanishaderne
- samsara, brahman, atman, karma og moksha, erkendelse og ikke-handlen som vejen til frelse
- Filmen "All we imagine as light" (sammen med samfundsfag).
- Bhagavad Gita:
- jnana marga
- karma-marga
- bhakti-marga
- Udvalgt kildetekst fra Bhagavad Gita
- Puranaerne
- De mange guder
- Ritualer: Puja - tilbedelse af de mange guder.
- Ritualer: Pilgrimsrejsen
- Køn, kvinder og hinduisme

Materialer:
"Hinduisme" i Lene Madsen Grundbogen til Religion C. Systime, 2019, side 152-179

Kildetekster:
Rig Veda 1,125, 4-6 i Peter Andersen, Hinduisme - En splittet religion. Gjellerup og Gad,
1989
"Purusha" i Birgitte Bech m.fl., Mennesketog magterne. Gyldendal, 1991
”6: Atman", "7: Samsara" og "8: Karma" i Birgitte Bech m.fl., Mennesket og magterne.
Gyldendal, 1991
"Bhagavadgita: første recitation (1-47), anden recitation (30-51), tredje recitation
(33-35) og niende recitation (20-34)" i Bhagavadgaita, oversat af GG Munk m.fl..
Forlaget Gammelmark, 2009
"Manus Lovbog om "levinden" og "kasterne", kp. 9 og 10 i Manus Lovbog uddrag ved
Esben Andreasen, oversættelse og kommentar ved Mikael Aktor. Systime, 2008, side
43-48

Manus Lovbog, 12. kapitel
“Indiens kastesystem hænger fast i fortiden”, Kristeligt Dagblad, 20. september 2012

Anslået omfang: 60 s.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Eleverne skal kunne:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- Udvalgte sider af hinduisme
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglig metode


OBS: Til intern flerfaglig prøve har følgende materialet været trukket (og er således muligt kendt materiale):

Til KS1: Køn, seksualitet og ligestilling:
- Bibelen: Peters Første Brev 3, 1-7.
- 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888.
- Billede: Anholdelse af Emmeline Pankhurst, 1914.
- Ligestillingen skylder kristendommen alt. Marie Høgh. Jyllands-Posten. 2024.
- LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne. Linea Søgaard-Lidell, Marie Bjerre, Anni Matthiesen. Altinget. 2025.
- Statistik. Opstillede og valgte kvinder til folketingsvalg. Danmarks Statistik.
- Statistik. Kvinders andel af medlemmer af bestyrelser og direktioner. Danmarks Statistik.
- Bibelen: 1. Timotheusbrev 2:11-14.
- Ansøgning til Kulturministeriet om kvindelejr på Femø, 1971.
- Illustration fra bogen Kvinde Kend Din Krop. 1975.
- For 75 år siden var der ingen kvindelige præster i folkekirken. I dag ser det markant anderledes ud. Matilda Lyager Hanscob. Kristeligt Dagblad. 2023.
- Feminismen har ødelagt, hvad der gør mænd sexede. Eva Selsing. 2025.
- Statistik: Forskel i gns. arbejdstimer pr. uge for mænd og kvinder m. børn under 6 år. Danmarks Statistik.
- Statistik: Par, hvor kvinden tjener mest, 20-64 år. Danmarks Statistik
- Bibelen: Markusevangeliet 10,5-9.
- “Danseforbudet” af Sven Omann, Virkelige hændelser fra et liv ved fronten, 2011, s. 60-62 fra Danmarkshistorien.lex.dk.
- Plakat fra Bøssernes Befrielsesfront, 1977. Nationalmuseet.
- “Opråb til landets biskopper” af Hans-Ole Bækgaard, www.indremission.dk, 2012
- Kønssociolog: Før drenge fødes, har vi en forventning til deres opførsel. Den kan bane vej for sexisme. Katrine Rosenbæk. Femina. 2020.
- Figur: “Udvikling i hadforbrydelser“ fra “Hadforbrydelser, 2024”, udgivet 2025, Rigspolitiet.  
- “FAKTABOKS: Homofobiske holdninger i Danmark” fra Andresen m.fl. i Archives of Sexual Behavior, 2025.

Til KS2: Indien:
- Verdensaldrene og de fire stænders pligter. Manus Lovbog, kap. 1, 60, 87-90 og 96.
- Reinkarnation forklaret for børn. Ed Vishwanathan: Am I a Hindu? 1993.
- Forsidebillede til Wendy Donigers bog “Hinduerne, en alternativ historie”, 2009.
- Wendy Donigers forklaring af forsiden, 2014.
- En hindunational kritik af bogens forside, 2014.
- Billede. The New York Times. 2023.
- Af folket, for folket. Emma Hogan i The Economist. Oversat og bragt i Børsen. 2025.
- Mens vi snakker om USA og Kina, gør Indien klar til et tigerspring, der kan forandre verden. Ugebrevet Mandag Morgen. 2025.
- Kvinders enkestand. Manus Lovbog, kap. 5, 156-166.
- Gandhi om passiv modstand, 1909.
- Billede. Kvinder kværner korn, 1910.
- Kvinder i menstruationsalder vil også have adgang til berømt tempel i Indien. Anders Jerichow. Politiken. 2019.
- Mine forældre smed mig ud som 15-årig, fordi jeg ikke ville være læge. Sara Wilkins. Alt.dk. 2020.
-Statistik. BNP pr. indbygger. Mandag Morgen. 2025.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS2: Indien - en kommende stormagt?(samfundsfag)

KS2: Indien - en kommende stormagt? (samfundsfag)

I dette forløb arbejder vi med at undersøge samfundsforhold i Indien. Vi undersøger forskellige politiske, sociale og økonomiske udfordringer med udgangspunkt i den hastige udvikling, Indien har gennemgået de seneste 20 år.

Centrale begreber/temaer:
Globalisering og outsourcing og Indiens rolle heri
Økonomiske mål (særligt BNP-vækst)
Hvordan det har påvirket levevilkårene i Indien
Demokrati - herunder magtens tredeling og liberale frihedsrettigheder (repetition)
Pressefrihed
Indiens forfatning
Sekularisering
Føderalt niveau og delstatsniveau - centralisering og decentralisering
Politiske partier: Kongrespartiet (INC) og BJP (herunder begrebet Catch all partier)
Værdi- og fordelingspolitik (repetition)
Hindunationalisme
Økonomisk ulighed
Kastesystemet (officielt / uofficielt) og reservationspolitikken
Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft
Bourdieu: Økonomisk, kulturel og social kapital
Ægteskabskultur og familiens rolle i samfundet
Slægtskabsfamilien (den udvidede familie)
Kønssocialisering og patriarkalsk kultur
Diskrimination mod piger og kvinder

Materiale:
Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen “Indien - den nye stormagt” Columbus 2014 s.58-60+ 162-167(øverst) + 184-188
Globalis https://globalis.dk/lande/indien
Mit Job flyttede til Indien, DR2 2008, https://link.mitcfu.dk/m/TV0000011346
Verdens største demokrati kræver et kæmpeapparat, Fyns Amts Avis 6/8-24
Hindunationalisternes Indien: Ingen kan vinde over vores Modi, Berlingske 1/6-24
Er Modi ved at ødelægge verdens største demokrati? (Zetland, 2024, uddrag)
Parlamentsvalget i Indien 2024 (Wikipedia-artikel, resultatet af valget)
Indiens stærke mand genvinder magten. Men han er ikke længere uovervindelig (Kristeligt Dagblad, 2024)
Uanset hvor de er, ser de guld og diamanter blinke i lampernes skær, 8. august 2024 Politiken
Deadline 30. april 2024, https://link.mitcfu.dk/m/CFUTV1137740
Kastevold i Indien, DR2, 2006, (fra serien De kasteløse) - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009149
Debat: Mine veninder i Indien har valgt ægteskab og børn fra, Politiken 2025

Foredrag v. Kunal Singla, cand. jur, konsulent med speciale i indiske samfundsforhold

Faglige mål:
Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KS- Indien (Historie)

HISTORIE
Forløbsbeskrivelse:
Eleverne skal opnå kendskab til de store linjer i Indiens historie fra de tidligste tider til i dag. Eleverne skal opnå forståelse for centrale brudflader i det moderne indiske samfund. Eleverne skal kunne udfolde kildeanalyse med erindringshistorisk fokus og refleksioner om historiebrug.

Materiale:
Peter Johansen og Morten Hilligsø Munk: “Kampen om Indiens Historie” (Systime iBog, 2025, uddrag af kapitel 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
“Indiens Historie” (BBC, 2007, uddrag af episode E01, E02 og E06)
“P3: Essensen - Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien” (dr.dk)
“Genstart: Kvindedrabet i Kolkata” (DRlyd)

Kilder:
Subramaniam Swamy: “Hinduer under belejring: vejen ud” (uddrag, 2006)
Fremstilling af Akbar den Store fra pakistansk historiebog fra 2019
Fremstilling af Akbar den Store fra indisk historiebog fra 2002
Karikatur over det britiske imperiums udbredelse (1896)
Wendy Doniger: “Hinduerne - En Alternativ Historie” (uddrag, 2009)
Billede af protester i forbindelse med udgivelsen af Wendy Donigers bog (2009)

Omfang:
26 moduler (13 x undervisning)

Historie:
KAMPEN OM INDIENS HISTORIE  (Hib/HF)::


FORLØBSBESKRIVELSE:

Eleverne skal opnå kendskab til de store linjer i Indiens historie fra de tidligste tider til i dag. Eleverne skal opnå forståelse for centrale brudflader i det moderne indiske samfund. Eleverne skal kunne udfolde historisk redegørelse og analyse med erindringshistorisk fokus og refleksioner om historiebrug.

Faglige fokuspunker:
- Tredelingen af Indiens historie
- "De fire skoler" (den kolonialistiske skole, den (sekulære) nationalistiske skole, den hindunationale skole, de glemte stemmers skole)
- Induskulturen
- Arierne
- Varnasystemet/Kastesystemet
- Vedaerne
- Maurya-imperiet (Chandraguota Maurya, Ashoka den Store)
- Mahmut af Ghazni
- Stormogulernes Indien (Akbar den Store, Aurangzeb)
- East India Company
- Sepoy-oprøret 1857
- Amritsar-masakren 1919
- Kongresbevægelsen
- Selvstændighedskampen (Gandhi, Nehru, Jinnah)
- Batra vs. Doniger
- Kvindedrabet i Kolkata


MATERIALE:

Fremstillinger:
- Peter Johansen og Morten Hilligsø Munk: “Kampen om Indiens Historie” (Systime iBog, 2025, uddrag af kapitel 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - ligger i forløbsmappen under "timeplaner".
- “Indiens Historie” (BBC, 2007, uddrag af episode E01, E02 og E06, via CFU
- “P3: Essensen - Derfor er hele verdens øjne rettet mod Indien” (dr.dk)
https://www.dr.dk/drtv/episode/p3-essensen_-derfor-er-hele-verdens-oejne-rettet-mod-indien_425326
- “Genstart: Kvindedrabet i Kolkata” (DRlyd)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/kvindedrabet-i-kolkata-11802450345

Kilder (ligger i forløbsmappen under "kilder"):
- Subramaniam Swamy: “Hinduer under belejring: vejen ud” (uddrag, 2006)
- Fremstilling af Akbar den Store fra pakistansk historiebog fra 2019
- Fremstilling af Akbar den Store fra indisk historiebog fra 2002
- Karikatur over det britiske imperiums udbredelse (1896)
- Wendy Doniger: “Hinduerne - En Alternativ Historie” (uddrag, 2009)
- Billede af protester i forbindelse med udgivelsen af Wendy Donigers bog (2009)


KERNESTOF:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer