Holdet 1s nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Lin Sigríd Hall Sveinbjørnsson, Mai Winterborg, Signe Margrethe Carlsson
Hold 2025 nf/s (1s nf, 1s nf/bi, 1s nf/ge, 1s nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NF1 - Vand
Titel 2 NF2 - Energi
Titel 3 NF3 - Fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NF1 - Vand

Tværfagligt tema om vand, vandmiljø, drikkevand og spildevand. Vi vil undersøge hvordan menneskets aktiviteter har indflydelse på vandet omkring os.
___________________________________________________________

KEMI:

Kernestof:
− grundstoffernes periodesystem
− kemiske bindingstyper (ionbinding, elektronparbinding), tilstandsformer
− uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner (fældningsreaktioner)

Emner (herunder supplerende stof):
Atomets opbygning (kernepartikler: protoner og neutroner, samt elektroner og elektronskaller), periodesystemets opbygning, ædelgasreglen, simple og sammensatte ioner, ionforbindelser, iongitre og ionbinding, navngivning af ionforbindelser, opløsning af ionforbindelser i vand, tilstandsformer, molekyler, elektronparbinding, streg og prikformler, polaritet og elektronegativitet (særligt fokus på vandmolekylet), navngivning af små uorganiske molekyler, fældningsreaktioner, kemisk vandrensning, planters optagelse af ioner, ionbytning og jord-pH'ens indflydelse på næringsoptag.

Eleverne skal kunne:
- forklare hvordan atomer er opbygget
- kende forskel på grundstof og kemiske forbindelser
- forklare hvad ædelgasreglen er og hvordan atomer kan opfylde den
- forklare hvordan ioner dannes og får deres ladning (med inddragelse af ædelgasreglen)
- give eksempler på hvilke almindelige gødnings-ioner vi finder i dansk vandmiljø, og deres formel
- skrive ioner op, med korrekt placering af indextal og ladning
- forklare hvad ionforbindelser (= salte) er og og hvilken slags bindinger de har
- forklare hvad molekyler er og hvilken slags bindinger de har
- tegne elektronprikformler for små molekyler
- forklare hvad en elektronparbinding (= kovalent binding) er, og hvad den består af
- forklare hvorfor nogle molekyler er polære og andre ikke, herunder forklare begrebet elektronegativitet
- forklare hvordan ionforbindelser opløses i vand, og skrive et reaktionsskema for dette
- sammensætte to ioner til en neutral ionforbindelse og skrive dens formel
- forklare hvad fældningsreaktioner er, og bruge et opløselighedsskema (L/T skema)
- skrive et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion
- forklare fældningsreaktioners rolle i kemisk vandrensning
- forklare hvorfor nogle ioner trænger lettere ned til grundvandet end andre
- anvende viden om ioners giftighed i forhold til laboratoriesikkerhed og diskutere deres brug i kemisk vandrensning

Materialer:
Tekster:
- “Kend kemien 1”, H. Parbo m.fl., Gyldendal, 2. udg. 2014; sider: 14, 44-46, 49-52, 55, 61-76, 84-92, 136-137, 142-143
- "Jorden og planternes næringsoptag", 2 siders tekst skrevet af MW.
Video:
- Videoer fra VUC digital, kemi, om følgende temaer: Kemiens symbolsprog, Grundstoffernes periodesystem, Simple ioner, Sammensatte ioner og Fældningsreaktioner.
- Video om spildevandsrensning på "Vandets vej" + sider om kemisk rensning under "Nørdviden".
- Videoer fra Gymnasiekemi, c-niveau, med tema: molekyler, polære og upolære bindinger.

Andet:
- undersøge kemikaliesikkerhed på Kiros.dk
- feltundersøgelse ved Amager strand.
- besøg på Kloaklab ved Renseanlæg Avedøre.

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Små øvelser med vand og overfladespænding (journalføring uden aflevering)
- Elevforsøg: Kemiske målinger ved Amager strand (journal)
- Elevforsøg: "Kemisk rensning af spildevand" (rapport)

__________________________________________________________

BIOLOGI:

Al materiale er placeret i mappe på drev U_2025 nf/s - biologi

- Først intro til biologi (indhold i NF, eksamensprocedurer og bekendtgørelse)

Fokus:
Cellebiologi, opbygning af pro- og eukaryoter (dyre-, plante og bakterieceller), cellemembranen og transport over cellemembranen med særlig fokus på osmose, organeller, trusler mod vandmiljø, eutrofiering, nitrat og phosfat, løsninger på truet vandmiljø, Havet som økosystem, biodiversitet, biologisk rensning af spildevand, respiration, økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Materialer:

Tekst:
Tekst om celler fra NF-grundbogen s. 22-24. Grosen et. al. (2014) Lindhardt og Ringhof.
Opdag havet: 2.1. og 2.2. og 2.3. Økosystemets opbygning og fødekæder.
Opdag havet: 3. Energi og vækst
https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
- Opdag havet: 4. Stofkredsløb
https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob
Opdag havet: afsnit 5.1., 5.2., 5.3., 6.1. og 6.2. Tilpasninger til livet i havet.
Tekst om cellemembranen og organeller. Naturfag fe. Skovgaard et al. (2024) Praxis. https://naturfagfe.praxis.dk/11712#10679
Opdag havet: miljøtema 4: eutrofiering.
Tekst om spildevand fra "DetErGodtAtVide": https://www.detergodtatvide.dk/spildevand-og-vandmiljo/


Videoer:
Video om cellemembranen fra "Undervisningslokalet": https://youtu.be/g1JnESbDkdY?feature=shared

Video om cellemembranen: https://youtu.be/AedQzWFY-xE?feature=shared

Video om den prokaryote og eukaryote celle fra "VidenOm": https://www.frividen.dk/kernestof/#Video1_Forskelle_prokaryot_og_eukaryot_celle

Video om energistrømme i økosystemet fra “Opdag havet”: https://youtu.be/ZEulJbe-pHQ?feature=shared

Video om begrænsende faktorer fra "Opdag havet": https://youtu.be/L4TJAozO2EE?feature=shared

Video "Reqium for havet" Chilbal film: https://youtu.be/9A711d4qJYY?feature=shared

EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlige- og skriftlige projekter.


Eksperimentelt arbejde og ekskursioner:
- Demonstrationsforsøg osmose i gærceller
- Osmose i kartofler
- Biotopundersøgelse Amager Strand
- Ekskursion til rensningsanlæg
- Biologisk rensning af spildevand * 3 øvelser
(Forskellige øvelser lavet på rensningsanlæg)

________________________________________________________________
studieplan- vand - NF GEO


emnebeskrivelse:

modellen for hydrologiske kredsløb
anvende vandbalanceligningen
Beskrive vandbalancen for Danmark
de forskellige nedbørstyper
mætningskurven
grundvandsdannelse forskellige steder i landet
Nedbørsfordeling
Jordbundsforhold
Afstrømning
vandproblemer i verden
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed
stigningen i højden og nedbør (beregne stigningsnedbør)
korte træk istidens betydning for Danmarks udformning (geomorfologi)


Eleverne skal kunne:

- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: & Jordbundens betydning for grundvandet; i forhold til teorien om istid samt nedbørsforsøget
- mætningskurven og forskellige typer af nedbør

Materiale: s. 82-97 i Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof.
s. 213-220 i Naturgeografi - vores verden (2011) kap 12 om Istidslandskabet

kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

eksperimentelt arbejde:
GIS
Forsøg- forskellige jordbunds hydrauliske ledningsevne
Beregne stigningsnedbør
Forsøg nedbør i en kop
Feltarbejde i køgeå- opmåling af vandføring


_________________________________________________________
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NF2 - Energi

NF tema 2 om ENERGI.
Temaet handler om vores energiforbrug, energikilderne og konsekvenser af vores forbrug af fossil energi. Klimaforandringer, og omstilling til bæredygtige energiformer.
--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kemi - ENERGI

Kernestof:
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
− kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
− organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Emner (herunder supplerende stof):
Drivhusgasser (især metan, vand, carbondioxid og lattergas), om absorption af stråling og vibration i molekyler, repetition af elektronparbinding og elektronprikformler, fossile brændstoffer, uforgrenede og forgrenede alkaner, alkaners navngivning, råolie og naturgas, alkanernes kogepunkter, raffinering af råolie, destillation af gæringsprodukt (vin), afstemning af reaktionsskemaer, fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, forsøg med afbrænding af "fossilt brændstof", mængdeberegning i relation til reaktioner (herunder masse, molarmasse, stofmængde), påvisning af CO2 med kalkvand, biobrændsler.

Materialer:
Tekster:
"Kend Kemien 1"
"Global Opvarmning", H.B. Jensen & L.M. Jensen, Systime A/S 2017, uddrag fra ibogens afsnit 2.6. (id p149) om drivhusgasser og IR-stråling.
"I gang med kemi", L. A. Egebo, Nucleus 2020; sider: 110-117, Tema om  biobrændstoffer.
Teoriafsnit i destillationsforsøgets øvelsesvejledning (https://docs.google.com/document/d/1FQqvaRFa0Ii204aaa5Hp9fvTxGHxXtvcCghhOWgCBhE/edit?usp=sharing)

TV og video:
- TV-program: "Kampen om solen", fra CFU, 39 min, DR2 2013
- TV-program: "Viden om - Fremtidens energi", DR 2005
- Video: Organisk kemi og alkaner: https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc&ab_channel=Gymnasiekemi
- Video om fraktionsdestillation af råolie: https://www.youtube.com/watch?v=PYMWUz7TC3A&ab_channel=FuseSchool-GlobalEducation
- Video om mængdeberegning og relaterede begreber: https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA

Andet:
- Arbejde med præsentationer om biobrændsler hvor grupperne har arbejdet med: bioethanol (herunder fotosyntese og kulhydratkilder), biometanol, vedvarende metanol (electrofuel), biodiesel, HTL-olier.


Eksperimentelt arbejde:
- Fælles forsøg: Destillation (journal)
- Elevforsøg: CO2 udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer (stearin) - (rapport)

_____________________________________________________________________

____________________________________________________

BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - ENERGI

Fokus:
Fotosyntese og de forskellige respirationsprocesser, forsuring af verdenshavene, bioethanol og dets fremstilling - generation 1-4, begrebet bærerdygtighed, enzymer og enzymaktivitet, konsekvenser ved global opvarmning for havmiljøet.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes


Kernestof:
- Fotosyntese, respiration og gæring
-Stofkredsløb


Materialer:

- Opdag havet: 3. Energi og vækst
https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
- Opdag havet: 4. Stofkredsløb
https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob


Film
Forsuring af verdenshavene https://youtu.be/qjfkG5isgu0
Påvirker forsuring havdyr? https://youtu.be/ZeI-w-8UUKw


Eksperimentelt arbejde:
- Fotosyntese og respiration (fra opdag havet)
-Påvirker forsuring havdyr? (fra opdag havet)


EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ)

GEOGRAFI:
studieplan - energi- NF GEO


Emnebeskrivelse:
Vi har arbejdet med følgende emner
hvad skaber drivhusgasser og når de er naturlige hvorfor er der så et problem at de udledes til atmosfæren( her er der arbejdet med kulstofkredsløbet og strålingsbalancen(måle på kortbølget stråling og beregne albedo)).
icefrontiers (GIS), opmålinger af selvvalgt gletsjer,sammenligne datasæt over is afsmeltning, hav- , lufttemperatur og nedbør.
positive og negative tilbagekoblingsmekanismer betydning for klimaet, og lave forsøg med Grønlandspumpen.
den grønne omstilling, oplæg om en selvvalgt vedvarende energikilde

Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i Danmarks og verdens energiforbrug
- skelne mellem fossile og fornybare energityper
- diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder
- forklare oliesdannelse
- anvende begrebet bæredygtighed
- forklare hvilken betydning klimaforandringerne kan have på det hydrologiske kredsløb
- forklare strålingsbalancen herunder drivhusgassers indvirkning
- forklare tilbagekoblingsmekanismer
- vurdere årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer
- forstå de elementære forhold omkring olie, oliedannelse, alternative energiformer og
vedvarende energiformer.
-forklar den thermohaline cirkulation og hvilke betydning den har for Danmark og hvilke
konsekvenser det kan få hvis den stopper

Læst materiale:
s. 137-142  og 144-146 i NF grundbogen

Kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer Jordens og landskabernes processer natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Eksperimentelt arbejde:
måle og beregne albedo
forsøg termohaline cirkulation
Ice frontiers opmålingen
Oliemigration
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Destillation 18-01-2026
Biologiaflevering 3 Fotosyntese og respiration 31-01-2026
energi geo 31-01-2026
CO2 udledning ved forbrænding 31-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 NF3 - Fødevarer

Forløbet omhandler fødevareproduktion og omstændighederne for dette, samt indholdet i fødevarer og deres indflydelse på kroppen.

BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - Fødevarer og bioteknologi

Fokus:
Fedt-, proteiner- og kulhydraters opbygning, enzymers opbygning, funktion og optimum, fordøjelsessystemet, blodsukkerregulering, diabetes, gensplejsning herunder gensplejsning af planteceller og DNAs betydning.


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle biologi tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng.


Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- DNAs rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- Organsystemers opbygning og funktion


Materialer:
NF-grundbogen (2014) Lindhardt og Ringhof:
DNA og proteinsyntesen: s. 157-161
Internetsider:
- Biotech academy - fedt, kulhydrat og protein + fordøjelse og enzymer:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fedtstoffer/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/proteiner/ og https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fordoejelsessystemet/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/enzymer-2/hvad-er-enzymer/
- Diabetes og blodsukkerregulering:
https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-1-diabetes/hvad-er-type-1-diabetes
https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes


Youtube:
- Kulhydrater og diabetes, Center for diabetes
https://www.youtube.com/watch?v=xN1B-bjbHSI
- Fordøjelse
https://www.youtube.com/watch?v=l9cqyL8Re18&t=92s
- Enzymer i fordøjelsen
https://www.google.com/search?q=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&rlz=1C1GCEA_enDK1029DK1029&oq=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&aqs=chrome..69i57j33i10i160.7477j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:ef202143,vid:Dgu5Ru8DU18
- Gensplejsning af bakterier
https://www.youtube.com/watch?v=YUwtSzelpgw


Eksperimentelt arbejde:
- DNA-ekstraktion fra planteceller
-PTC-øvelse "Smager det bittert?"


EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ


__________________________________________________

KEMI:

Kernestof:
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
− organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner, herunder simple syre-basereaktioner.

Emner (herunder supplerende stof):
Proteiner, aminosyrernes opbygning, peptidbindinger mellem aminosyrer, syrer og baser (definitioner), syrer og basers reaktion med vand, hydroner, korresponderende syre-basepar, syre vs. sur opløsning, amfolytter, mono-, di- og trivalente syrer, stærk og svag syre og base, formel koncentration (= stofmængdekoncentration) og aktuel koncentration, pH-værdi (definition/formel og simple beregninger), titreringsanalyse af en stærk syre med stærk base og rødkålsindikator, neutralisation.

Materialer:
Tekster:
- “Kend kemien 1”, H. Parbo m.fl., Gyldendal, 2. udg. 2014; sider: 122-125, 181-192, 195-198
- Tekst om proteiners opbygning: "Tekst - Proteiner - sammendrag til kemi C" skrevet af MW; sider: 1-4 (se den i Drev)
Video:
- Video om koncentration og massefylde
- Video om pH-skalaen
- Video om titrering og neutralisation


Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Titreringsanalyse af  stærk syre med stærk base og rødkålsindikator (journalføring og videoaflevering)

________________________________________________________

GEO                                                Fødevare- Mad til milliarder
Emnebeskrivelse:
Gennem dette undervisningsforløb har eleverne fået en forståelse af en række simple sammenhænge mellem befolkningsudvikling, landbrugsareal pr indbygger, landbrugstyper, fødevareforsyningen og levestandard.
Endvidere er der skabt kendskab til nogle overordnede forskelle i kostsammensætningen i den rige og fattige del af verden. Det sidste handler specielt om den rige verdens stigende forbrug af animalske fødevarer.

i dette forløb er der arbejdet med demografiske udvikling fra 1850-2100, og hvor der sker vækst og nedgang samt årsager dertil.Vi har taget udgangspunkt i Blackers transitionsmodel. Dernæst er der set på jordens arealanvendelse i forhold til landbrug og høstudbytte sammenholdning med mængden af gødning som er anvendet forskellige steder på jorden. I den forbindelse er der arbejdet med Den grønne revolution og dens betydning for høstudbyttet. Eleverne har diskuterer jeres egne forbrugsvaner i klassen og reflekterer over, hvordan adgang til mad, madpriser og forskellige forbrugsmønstre ser ud i andre dele af verden. i den forbindelse har de analyseret en billedserie som viser hvad folk rundt omkring på jorden spiser på en uge og hvor mange penge de bruger. https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/ . Vi har gennemgået det globale vindsystem og fået en forståelse for ITK, dens betydning for fødevareproduktionen i Afrika SSA og Asien. For at forstå det globalevindsystem har vi lavet en konvektionscelle af luft i et konvektionskar.
Vi har ved hjælp af “Mad til milliarder“ arbejdet med om det er muligt at øge høstudbyttet, og derigennem set på udpining, forsuring, ørkenspredning, saline jorde.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet løsningsorienteret med hvordan vi kan skabe mad nok til 10 mia. mennesker.  
Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i dansk landbrug herunder mekaniseringen, specialisering og
automatisering
-forklare hvad udpining, forsuring, saline jorde og ørkenspredning er og hvilken betydning det har for at øge landbrugsarealerne på jorden.
- analysere tabeller og grafer og relatere dem til artikel
- diskutere hvordan landbrug nationalt og globalt påvirker naturen og mennesker
- kende til konsekvenserne ved fældning af regnskov
- kende overordnet til forskellen på danske og tropiske jorde
- kende til globale sammenhænge inden for fødevareproduktion og fordeling af verdens
disse
forklare Fouraties model
- forklare Blackers model for demografisk transition herunder de forskellige faser
- forklare begreberne befolkningsvækst, fødselsrate og dødsrate
- forstå brugbarheden af den demografiske transitionsmodel og befolkningspyramider i
forhold til befolkningsudvikling
forklar ITK og zenit
forklar det globalevindsystem


Materiale:
Kapitel 1 mad til milliarder, KU 2011.
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/det-globale-vindsystem læst om det globale vindssystem
Naturgeografi C- s. 168-172, 43-46, 53-56
den demografiske transition fra natugeografi portalen i finder den her 1- modul mad til milliarder

https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/
Kernestof:
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.


Eksperimentelt arbejde:
GIS
forsøg i konvenktionskar med luft
Beregn solens højde på forskellige lokaliteter efter zenit
befolkningspyramider

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Syre-base forsøg med rødkål 26-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer