Holdet 1t nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Eva Mejling, Patricia Volmer, Signe Margrethe Carlsson
Hold 2025 nf/t (1t nf, 1t nf/bi, 1t nf/ge, 1t nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NF1 - Vand
Titel 2 NF 2 - ENERGI
Titel 3 NF 3 - MAD

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NF1 - Vand

Tværfagligt tema om vand, vandmiljø, drikkevand og spildevand. Vi vil undersøge hvordan menneskets aktiviteter har indflydelse på vandet omkring os.
___________________________________________________________

KEMI:

Kernestof:
− grundstoffernes periodesystem
− kemiske bindingstyper (ionbinding, elektronparbinding), tilstandsformer
− uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner (fældningsreaktioner)

Emner (herunder supplerende stof):
Atomets opbygning (kernepartikler: protoner og neutroner, samt elektroner og elektronskaller), periodesystemets opbygning, ædelgasreglen, simple og sammensatte ioner, ionforbindelser, iongitre og ionbinding, navngivning af ionforbindelser, opløsning af ionforbindelser i vand, tilstandsformer, molekyler, elektronparbinding, streg og prikformler, polaritet og elektronegativitet (særligt fokus på vandmolekylet), navngivning af små uorganiske molekyler, fældningsreaktioner, kemisk vandrensning, planters optagelse af ioner.

Materialer:
Basiskemi C side 7-26, 31-47, 56-60 og 67-75

Andet:
- undersøge kemikaliesikkerhed

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: "Kemiske målinger ved Amager strand" (med kits)
- Elevforsøg: "Kemisk rensning af spildevand" - om fældningsreaktioner

__________________________________________________________

BIOLOGI:

Al materiale er placeret i mappe på drev U_2025 nf/t - biologi

- Først intro til biologi (indhold i NF, eksamensprocedurer og bekendtgørelse)

Fokus:
Cellebiologi, opbygning af pro- og eukaryoter (dyre-, plante, svampe- og bakterieceller), cellemembranen og transport over cellemembranen med særlig fokus på osmose, organeller, trusler mod vandmiljø, eutrofiering, nitrat og phosfat, løsninger på truet vandmiljø, vandløbs opbygning, biodiversitet, biologisk rensning af spildevand, respiration, økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Materialer:

Tekst:
Tekst om celler fra NF-grundbogen s. 22-24. Grosen et. al. (2014) Lindhardt og Ringhof.
Opdag havet: 2.1. og 2.2. og 2.3. Økosystemets opbygning og fødekæder.
Opdag havet: 3. Energi og vækst
https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
- Opdag havet: 4. Stofkredsløb
https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob
Opdag havet: afsnit 5.1., 5.2., 5.3., 6.1. og 6.2. Tilpasninger til livet i havet.
Tekst om cellemembranen og organeller. Naturfag fe. Skovgaard et al. (2024) Praxis. https://naturfagfe.praxis.dk/11712#10679
Opdag havet: miljøtema 4: eutrofiering.
Tekst om spildevand fra "DetErGodtAtVide": https://www.detergodtatvide.dk/spildevand-og-vandmiljo/

Videoer:
Video om cellemembranen fra "Undervisningslokalet": https://youtu.be/g1JnESbDkdY?feature=shared

Video om cellemembranen: https://youtu.be/AedQzWFY-xE?feature=shared

Video om den prokaryote og eukaryote celle fra "VidenOm": https://www.frividen.dk/kernestof/#Video1_Forskelle_prokaryot_og_eukaryot_celle

Video om energistrømme i økosystemet fra “Opdag havet”: https://youtu.be/ZEulJbe-pHQ?feature=shared

Video om begrænsende faktorer fra "Opdag havet": https://youtu.be/L4TJAozO2EE?feature=shared

Video "Reqium for havet" Chilbal film: https://youtu.be/9A711d4qJYY?feature=shared



EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlige- og skriftlige projekter.


Eksperimentelt arbejde og ekskursioner:
- Demonstrationsforsøg osmose i gærceller
- Osmose i kartofler
- Biotopundersøgelse Ager Strand
- Ekskursion til rensningsanlæg
- Biologisk rensning af spildevand * 3 øvelser
(Forskellige øvelser lavet på rensningsanlæg)


studieplan- vand - NF GEO

Formål:
I vandforløbet har eleverne arbejde med forskellige vandproblematikker i Danmark og globalt. Eleverne har fået en indføring i hvor vi får vores drikkevand fra og hermed også hvordan vandets kredsløb hænger sammen, og hvad der kan påvirke det. Vi har set på det danske istidslandskab og istidens indflydelse på permeabilitet og porøsitet.

Indhold:
Modellen for hydrologiske kredsløb, vandbalanceligningen, de forskellige nedbørstyper (konvektion, konvergens, stigningsregn og frontregn), mætningskurven, grundvandsdannelse forskellige steder i landet, nedbørsfordeling, jordbundsforhold (permeabilitet og porøsitet), afstrømning, vandproblemer i verden (fokus på Jordanfloden)
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed, korte træk istidens betydning for Danmarks udformning (geomorfologi) vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

Eleverne skal kunne:
- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: & Jordbundens betydning for grundvandet; i forhold til teorien om istid samt nedbørsforsøget
- mætningskurven og forskellige typer af nedbør

Materiale

Om Hydrologi: Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof. s. 82-97
Istidslandskabet: Naturgeografi - vores verden (2011) kap. 12, s. 213-220
Vandkonflikt ved Jordanfloden: Naturgeografi - vores verden (2011), s. 140-156
Vandkonflikter i verden: https://www.worldwater.org/conflict/map/?fbclid=IwAR2SGawpgSxfrkgVRHJOPaOz1yNYAIjyBSyBv8HtLqv9qfT_GSNWMABb34E
Hydrologisk index: https://dennationalehydrologiskemodel.dk/dk-modellen-i-anvendelse/hydrologiske-indeks
Artikel fra Information: Unik kortlægning: Oven på byernes drikkevand sprøjter landmænd med pesticider, november, 2025

Metode og evaluering:
Oplæg om Jordanfloden, lave forsøg, feltarbejde, kigge på modeller
Forsøg med permeabilitet og hertil en teksturanalyse (aflevering
Beregne stigningsregn
Forsøg nedbør i en kop (aflevering)
Feltarbejde på Amager Strand: Hvor er grundvandet? Måle kysten.
Besøg på Rensningsanlæg i Avedøre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 87 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NF 2 - ENERGI

ENERGI

Geografi:
Formål: Eleverne har arbejdet med kulstofkredsløbet og hvordan disse påvirker hinanden med særligt fokus på energiforbrug i trafik, landbrug, fabrik mv og hvordan dette påvirker drivhuseffekten. Vi har arbejdet med klimaforandringer og løsninger hertil.

Indhold:
Hvad skaber drivhusgasser og når de er naturlige hvorfor er der så et problem at de udledes til atmosfæren,  kulstofkredsløbet, strålingsbalancen, oliedannelse, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, jura, kridttiden, tertiær, klimaforandringerne i verden.
positive og negative tilbagekoblingsmekanismer betydning for klimaet, Grønlandspumpen/den thermohaline cirkulation, bæredygtighed
Vedvarende energikilder: vind, vand, geotermisk, solenergi og bioenergi. CCS som mulig løsning.
Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i Danmarks og verdens energiforbrug
- skelne mellem fossile og fornybare energityper
- diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder
- argumentere for bæredygtigheden af jeres løsningsforslag
- anvende begrebet bæredygtighed
- forklare hvilken betydning klimaforandringerne kan have på det hydrologiske kredsløb
- forklare strålingsbalancen herunder drivhusgassers indvirkning
- forklare tilbagekoblingsmekanismer
- vurdere årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer
- forstå de elementære forhold omkring olie, oliedannelse, alternative energiformer og
vedvarende energiformer.
-forklar den thermohaline cirkulation og hvilke betydning den har for Danmark og hvilke konsekvenser det kan få hvis den stopper

Materiale:
Om drivhuseffekten: Grundbog, 7 sider
Energi: 7 sider, Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et al, 2011, 8 sider
Oliedannelsen; Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et al, 2011, s. 62-72 (11 sider)
Bæredygtig og vedvarende energi, fra naturgeografiportalen, 14 sider
Dokumentarfilm: Venezuela: The Fall of an Oil Giant, CFU
På vej mod et surt hav, artikel, 2006, 4 sider
Om CCS: youtube.com/watch?t=43&v=B_7rt2Se0EM&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=nnFuTYzD67U
Om CCS: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs

Metode: Eksperimentelt arbejde: Måle og beregne albedo, Olie migrations forsøg, forsøg  med den termohaline cirkulation, set på bjergarter i forbindelse med reservoirbjergarter og seglbjergarter.

Evaluering: Aflevering om oliedannelse og migration, fremlæggelser


KEMI:
I kemi arbejder vi med den organiske kemi, carbon forbindelsernes kemi.
Vi ser på C-atomet og hvorfor det kan lave så mange forskellige molekyler, særligt på dets bindingsforhold.
Vi arbejder med forskellige måder at skrive molekyler, prik- og streg formler og molekylers rumlige struktur.
Om alkaner, der er centrale i emnet energi, da olie er opbygget af alkaner.
Om alkaners navngivning
Om muligheder for struktur isomeri
Om alkaners fysiske egenskaber, smeltepunkt og kogepunkt. Vi laver bla en destillation af vin, for at adskulle ethanpl fra vand. Her laves rapport, der også omhandler ligevægt mellem gas og væskefasen samt om H-bindinger, mellem ethanol og vandmolekylerne.
Vi ser på hvordan alkaners C-kæde længde har indflydelse på deres kogepunkter og arbejder med raffinering af råolie.
Om deres kemiske egenskaber, fuldstændig og ufuldstændig afbrænding samt substitutions reaktion.
Kort om alkener, der med deres dobbeltbinding ikke har fri drejelighed og derfor har mulighed for cis-trans isomeri.
Vi arbejder til slut med bioethanol, afstemning af relevante reaktionsligninger samt de forskellige genrationer af bioethanol. Herunder hvorfor forskellige typer af carbonhydrider har forskellig grad af nedbrydning af gær-cellerne.


Materiale:
Basiskemi C side 118-134


Laboratorieøvelse:
Destillation af alkohol, med rapportaflevering



BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - ENERGI

Fokus:
Fotosyntese og de forskellige respirationsprocesser, forsuring af verdenshavene, bioethanol og dets fremstilling - generation 1-4, begrebet bæredygtighed, enzymer og enzymaktivitet, konsekvenser ved global opvarmning for havmiljøet.

Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes


Kernestof:
- Fotosyntese, respiration og gæring
-Stofkredsløb


Materialer:

- Opdag havet: 3. Energi og vækst
https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
- Opdag havet: 4. Stofkredsløb
https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob


Film
Forsuring af verdenshavene https://youtu.be/qjfkG5isgu0
Påvirker forsuring havdyr? https://youtu.be/ZeI-w-8UUKw


Eksperimentelt arbejde:
- Fotosyntese og respiration (fra opdag havet)
-Påvirker forsuring havdyr? (fra opdag havet)


EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældning 19-11-2025
GEO Energi 14-01-2026
Biologiaflevering 3. Fotosyntese og respiration 25-01-2026
Destillation 28-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 64 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 NF 3 - MAD

Geografi:
Indhold:
Årstider, klimazoner, den globale vindsystem, kyst og fastlandsklima, sult i Afrika, Sahellande, Klimatiske årsager til sult, demografisk transition, demografiudvikling i i- lande, U-lande, jordens beskaffenhed, politiske årsager til sult, fødevarehjælp, fødevarepolitik, den grønne revolution, trekantshandel, grænser, bæredygtighed, gletsjermel

Materiale:
Naturgeografi – vores verden, Mangelsen et al (2011): s. 298-308, om bæreevne og befolkning (11 sider)
Naturgeografi – vores verden, Mangelsen et al (2011): kap 6: Hvorfor sulter Afrika? (11 sider)
Film: Before the flood, 2016 (tværfagligt med dansk)
Billeder af mad i verden: https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/
Mad i verden, database: https://ourworldindata.org/grapher/vegetable-consumption-per-capita
Mad i verden, database: https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/
Fra Naturgeografiportalen: Om jordbrug og klima (3 sider)
Fra naturgeografiportalen: Om klima og mad (2 sider)
Fra naturgeografiportalen: Mad til alle (12 sider)
Fra naturgeografiportalen: Sunde fødevarer giver sunde mennesker (7 sider)
Film om Magisk mudder, 2024 (CFU):


Metode: Forsøg med glestjermel, konvektion, mundtlighed, gruppearbejde

Evaluering: Aflevering om befolkningsudvikling og mad


KEMI:
Om mængdeberegning, og begreberne, masse, stofmængde, molarmasse, volumen og koncentration. Vi laver forsøg med opvarmning af natron.

Syre - base kemi, definition af syrer og baser. Proton/hydron overførsel, korresponderende syrebase par. Om syrer og basers styrke. Om polyvalente syrer og amfolytter.
Om neutralisering og om titrering. Vi laver bla et forsøg med titrering af C-vitamin, ascorbinsyre, hvor m af syren i en vitaminpille beregnes efterfølgende.

Om kostens opbygning
Kylhydrat, mono- di- og polysakkarider. OM aldehyd og hydroxy grupper.
Fedt, om triglyceriders opbygning, glycerol og carboxylsyrer , om kondensationsreaktion. Om mættet og umættet fedt , opbygning og smeltepunkter. Om cis og transfedt.
Om proteiner, aminosyrers opbygning, med amino gruppe og carboxylsyre grupper, om essentielle aminosyrer. Om peptidbindinger og kort om strukturen af proteiner, primær, sekundær, tertiær og kvardranær.

Materialer:
Basiskemi C side 82-93, 153-161
Tekst - Proteiner - sammendrag til kemi C (på dapps)
Tekst - Sød kemi - Aurum 1, side 233-246 (på dapps, vi har ikke arbejdet så meget med denne tekst)
Tekst - fedtstoffer "kost og ernæring kapitel 3 (på dapps)

Filmen: "Fedt, fup og flæskesteg - Hvem dræbte Kurt"


Forsøg:
Opvarmning af natron, med rapportraflevering
Titrering af ascorbinsyre, journalskrivning uden aflevering

BIOLOGI:

Alt materiale er placeret i mappen i drev; NF -Biologi - Fødevarer og bioteknologi

Fokus:
Fedt-, proteiner- og kulhydraters opbygning, enzymers opbygning, funktion og optimum, fordøjelsessystemet, blodsukkerregulering, diabetes, gensplejsning herunder gensplejsning af planteceller og DNAs betydning.


Faglige mål:
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi.
- Gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- Præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- Indsamle biologi tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng.


Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- DNAs rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
- Organsystemers opbygning og funktion



Materialer:
NF-grundbogen (2014) Lindhardt og Ringhof:
DNA og proteinsyntesen: s. 157-161
Internetsider:
- Biotech academy - fedt, kulhydrat og protein + fordøjelse og enzymer:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fedtstoffer/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/proteiner/ og https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fordoejelsessystemet/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/enzymer-2/hvad-er-enzymer/
- Diabetes og blodsukkerregulering:
https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-1-diabetes/hvad-er-type-1-diabetes
https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes


Youtube:
- Kulhydrater og diabetes, Center for diabetes
https://www.youtube.com/watch?v=xN1B-bjbHSI
- Fordøjelse
https://www.youtube.com/watch?v=l9cqyL8Re18&t=92s
- Enzymer i fordøjelsen
https://www.google.com/search?q=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&rlz=1C1GCEA_enDK1029DK1029&oq=film+om+fors%C3%B8jelse+og+enzymer&aqs=chrome..69i57j33i10i160.7477j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:ef202143,vid:Dgu5Ru8DU18
- Gensplejsning af bakterier
https://www.youtube.com/watch?v=YUwtSzelpgw


Eksperimentelt arbejde:
- DNA-ekstraktion fra planteceller
-PTC-øvelse "Smager det bittert?"


EVALUERING:
- Løbende evaluering af mundtlig og skriftlige projekter (summativ og formativ


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 94 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer