|
Titel
1
|
NF1 - Vand
Tværfagligt tema om vand, vandmiljø, drikkevand og spildevand. Vi vil undersøge hvordan menneskets aktiviteter har indflydelse på vandet omkring os.
___________________________________________________________
KEMI:
Kernestof:
− grundstoffernes periodesystem
− kemiske bindingstyper (ionbinding, elektronparbinding), tilstandsformer
− uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner (fældningsreaktioner)
Emner (herunder supplerende stof):
Atomets opbygning (kernepartikler: protoner og neutroner, samt elektroner og elektronskaller), periodesystemets opbygning, ædelgasreglen, simple og sammensatte ioner, ionforbindelser, iongitre og ionbinding, navngivning af ionforbindelser, opløsning af ionforbindelser i vand, tilstandsformer, molekyler, elektronparbinding, streg og prikformler, polaritet og elektronegativitet (særligt fokus på vandmolekylet), navngivning af små uorganiske molekyler, fældningsreaktioner, kemisk vandrensning, planters optagelse af ioner, ionbytning og jord-pH'ens indflydelse på næringsoptag.
Eleverne skal kunne:
- forklare hvordan atomer er opbygget
- kende forskel på grundstof og kemiske forbindelser
- forklare hvad ædelgasreglen er og hvordan atomer kan opfylde den
- forklare hvordan ioner dannes og får deres ladning (med inddragelse af ædelgasreglen)
- give eksempler på hvilke almindelige gødnings-ioner vi finder i dansk vandmiljø, og deres formel
- skrive ioner op, med korrekt placering af indextal og ladning
- forklare hvad ionforbindelser (= salte) er og og hvilken slags bindinger de har
- forklare hvad molekyler er og hvilken slags bindinger de har
- tegne elektronprikformler for små molekyler
- forklare hvad en elektronparbinding (= kovalent binding) er, og hvad den består af
- forklare hvorfor nogle molekyler er polære og andre ikke, herunder forklare begrebet elektronegativitet
- forklare hvordan ionforbindelser opløses i vand, og skrive et reaktionsskema for dette
- sammensætte to ioner til en neutral ionforbindelse og skrive dens formel
- forklare hvad fældningsreaktioner er, og bruge et opløselighedsskema (L/T skema)
- skrive et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion
- forklare fældningsreaktioners rolle i kemisk vandrensning
- forklare hvorfor nogle ioner trænger lettere ned til grundvandet end andre
- anvende viden om ioners giftighed i forhold til laboratoriesikkerhed og diskutere deres brug i kemisk vandrensning
Materialer:
Tekster:
- ”Kemi C – fokus på kernestoffet” af L. M. Jensen & H. B. Jensen, Systime 2025 (7,8 normalsider): Kapitel 1 - Atomer, grundstoffer og periodesystemet
- "Kemi 2000 C", H. Mygind, Haase & søns forlag, 1994; sider: 27-33, 36-40 om ioner, ionforbindelser og fældningsreaktioner (scannede sider)
- "Aurum – Kemi for gymnasiet ", K.R. Kristiansen & G. Cederberg, Lindhardt og Ringhof, 2. udgave, 2. oplag, 2017: side 123-134 om molekyler og polaritet (scannede sider)
- Artikel: "Iltsvind i Roskilde Havn", L. Kimer, Dagbladet Roskilde, torsdag 22. august 2024 (fra Informedia)
- "Jorden og planternes næringsoptag", 2 siders tekst skrevet af MW.
Video:
- Videoer fra VUC digital, kemi, om følgende temaer: Kemiens symbolsprog, Grundstoffernes periodesystem, Simple ioner, Sammensatte ioner og Fældningsreaktioner.
- Video om spildevandsrensning på "Vandets vej" + sider om kemisk rensning under "Nørdviden".
- Videoer fra Gymnasiekemi, c-niveau, med tema: molekyler, polære og upolære bindinger.
Andet:
- undersøge kemikaliesikkerhed på Kiros.dk
- feltundersøgelse ved Amager strand.
- besøg på Kloaklab ved Renseanlæg Avedøre.
Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Små forsøg med vand og overfladespænding (journalføring uden aflevering)
- Elevforsøg: Kemiske målinger ved Amager strand (journal)
- Elevforsøg: "Kemisk rensning af spildevand" (rapport)
__________________________________________________________
BIOLOGI:
producerer i husholdninger og industri.
BIOLOGI:
Vi finder svar på følgende spørgsmål:
Vi arbejder med at finde svar på følgende spørgsmål:
Hvad er en levende organisme?
Hvad består et menneske af?
Hvad er en celle?
Hvad indeholder en celle? Og hvilke funktioner har cellens organeller?
Hvad er diffusion?
Hvad er osmose?
Hvad er forskellen mellem passiv transport og aktiv transport, når vi taler om transport af molekyler over cellemembranen?
Hvordan reagerer celler i opløsninger med forskellige saltkoncentrationer?
Hvad er henholdsvis eukaryote og prokaryote celler?
Hvad er henholdsvis processerne, fotosyntese og respiration?
Hvad er et økosystem? Kyster og det nære hav som økosystemer,
Hvad er liv?, Hvad består menneske af? Hvordan ser celler ud? og hvad indeholder de? og hvad er processerne fotosyntese og respiration?
Hvordan er en cellemembran opbygget?
Hvad er henholdsvis diffusion og osmose?
Hvad er forskellen mellem passiv transport og aktiv transport over en cellemembran?
Hvordan reagerer celler i forskellige saltkoncentrationer?
Hvad er et økosystem, og kyster og det nære hav som økosystemer.
Hvad er en fødekæde?
Hvordan fungerer fødekæder i havet?
Hvordan kan de fødekæder forstyrres?
Hvordan kan salt påvirke livet på de danske kyster?
Hvad ved du om nærringssaltene nitrat og fosfat?
Hvad handler forurening med næringssalte om?
Hvordan er Danmarks grundvand, drikkevand?
Hvad er forskellem mellem pesticider og gødning?
Hvilke typer af gødning kender du?
Hvad er effekten af pesticider og nitrat i kroppen?
Hvad karakteriserer konventionel landbrug især i forhold til økologisk landbrug?
Hvad forstår du ved begrebet “biodiversitet”?
Hvordan kan økologisk landbrug være mere skånsomt over naturen og biodiversiteten i forhold til konventionel landbrug?
Hvad forstår du ved begrebet “Bæredygtighed”?
På hvilke områder kan landmanden gøre mest for at forbedre gårdens bæredygtighed?
Hvilke argumenter tæller for og imod økologisk produktion?
Biologi materiale:
"NF-grundbogen”, A. Grosen m.fl., Lindhardt og Ringhof 2014: side 20-24, 31-35, 37-41, 75-81 og 87-91.
Kopier fra Biologibogen side 183 - 185
Økologi_hvordan-og-hvorfor , Udgivet af Landbrug & Fødevarer 2016
Artikler om vand:
Hun forudser, at vores drikkevand skal behandles i fremtiden. Og hun ved hvordan 31. oktober 2024 Politiken, 618 ord
Efter 800 år med landbrug forvandles jordene på Skovsgaard Gods til natur 1. november 2024 Politiken, 1688 ord.
Spildevand skal erstatte drikkevand, 10 Oktober 2025, Maskinmesteren. 1417 ord.
Se ind i trepartens fremtidslandskab: Vi har visualiseret det Danmark, som naturen får lov at tage tilbage 31. oktober 2024 Politiken, 1035 ord.
Nu viser regeringens egne tal det: Den grønne trepartsaftale er et skridt tilbage for vandmiljøet 31. oktober 2024 Politiken, 880 ord
Ny bombe i forhandlinger: Gødning fosser ud i de danske fjorde 1. november 2024 Politiken, 1339 ord
GØDNING FRA LANDBRUG GØR SÆRLIGT ONDT PÅ DANSK HAVMILJØ
4. September 2025, Aktuel Naturvidenskab, 2627 ord
Eksperimenter:
Diffusion og osmose
Feltundersøgelser:
- besøg på Kloaklab ved Renseanlæg Avedøre.
- feltundersøgelse ved Amager strand.
Film:
Vand - en truet ressource i EU.
Den handler om vores drikkevand, som er truet. For tredje år i træk er der fundet rester af pesticider og andre kemikalier i over halvdelen af de målte drikkevandsboringer herhjemme. Det inkluderer PFAS, hvis tilstedeværelse har betydet, at Fanø Vand som det første sted har fået lov til at behandle vandet.<br />Rent drikkevand findes måske snart ikke længere, så vand fremover skal renses meget mere end i dag. Samtidig øges behovet for rent vand på grund af tørke, vandspild og forurening.
Udsendelsesdato: Monday den 30. January 2023
Udgiver: dk4
Spilletid: 45 min.
Filmen er lånt hos CFU.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
studieplan- vand - NF GEO
emnebeskrivelse:
modellen for hydrologiske kredsløb
anvende vandbalanceligningen
Beskrive vandbalancen for Danmark
de forskellige nedbørstyper
mætningskurven
grundvandsdannelse forskellige steder i landet
Nedbørsfordeling
Jordbundsforhold
Afstrømning
vandproblemer i verden
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed
stigningen i højden og nedbør (beregne stigningsnedbør)
korte træk istidens betydning for Danmarks udformning (geomorfologi)
Eleverne skal kunne:
- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: & Jordbundens betydning for grundvandet; i forhold til teorien om istid samt nedbørsforsøget
- mætningskurven og forskellige typer af nedbør
Materiale: s. 82-97 i Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof.
s. 213-220 i Naturgeografi - vores verden (2011) kap 12 om Istidslandskabet
kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.
eksperimentelt arbejde:
GIS
Forsøg- forskellige jordbunds hydrauliske ledningsevne
Beregne stigningsnedbør
Forsøg nedbør i en kop
Feltarbejde i køgeå- opmåling af vandføring
_________________________________________________________
|