Holdet 2025 ks/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 ks/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	K og S faggrup. -
Lærer(e)	David Thomas Simonsen, Kevin Gjedde, Niels Vasland Eriksen
Hold	2025 ks/u (1u ks, 1u ks/hi, 1u ks/re, 1u ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Det opdelte København
Titel 2	KS forløb: Køn, seksualitet og ligestilling 1hf
Titel 3	1. Arbejderklasse, industrialisering og revolution
Titel 4	2. Vikingernes verden: Hvornår blev Danmark til Da
Titel 5	3. KS1: Køn og ligestilling
Titel 6	4. Er det egentlig rigtigt, at Danmark kolonisered

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Det opdelte København Det opdelte København 1.u - 2025 I dette forløb arbejder vi med København og vi ser på nogle af de skillelinjer og brudflader der er i byen. I forløbet ser vi på hvor de forskellige klasser bor, hvad der kendetegner nogle af bydelene og hvordan det kommer til udtryk politisk og socialt. Når vi har været igennem, ved vi alle lidt mere om politik, politiske skillelinjer, ideologier, klasseforskelle og ulighed. Forløbet kører frem til uge 44 og vi har i alt 20 lektioner sammen. Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi Beskrivelse af indholdet: Temaer: Den sociale opdeling af Danmark Eks. Socialt, økonomisk, kulturelt, sundhedsmæssigt og uddannelsesmæssigt Et klassedelt og ulige samfund? En nutidig klasseopdeling - og dets kriterier Politiske ideologier - Ideologier og syn på ulighed - Er ulighed godt eller skidt ? Et casestudie (Sydhavnen) Hvordan gentrificeringen påvirker forskellige områder af Sydhavnen, socialt, økonomisk og bygningsmæssigtocialt og sundhedsmæssigt Feltstudie i Sydhavnen Materialer: https://stemmerfrasydhavnen.dk/ Blik på forskelle i sydhavnen klassesamfund.dk Blik på klasserne https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-ghetto_140317 “Sydhavnen er for fattige og rige. Hver for sig” Pol ⅛-16 https://www.dr.dk/drtv/se/en-syg-forskel_103170 (episode 1) En syg forskel om opdeling og bydele i Aalborg Peter Brøndum “Vores samfund” Columbus 2024 s.9-10 + 23-27 + 34-44 Pelle Dragsteds tale til medlemmerne som ny politisk ordfører Stem konservativt! For dig og for Danmark
Indhold	Kernestof: Husk kleenex. Det bliver sørgeligt! Lektie: I samf kompendiet" s.11-12 Vi fortsætter fra der hvor vi slap fra snart lang tid siden I dag skal der være fest! Vi skal se på liberalismens syn på ulighed Vi skal se på hele to ideologier; Nemlig konservatisme og socialisme Vi skal se på kvarterer og deres udvikling med særlig fokus på den opdelte by - vi dyrker i særlig grad det socialt mest opdelte kvarter i København! Vi skal videre med Sydhavnen Vi gør Sydhavnen færdig
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	KS forløb: Køn, seksualitet og ligestilling 1hf KS forløb: Køn, seksualitet og ligestilling 1hf 1.u: I samfundsfagsdelen af dette KS-forløb har vi fokus på identitet, normer og socialisering med særlig fokus på køn og seksualitet. Vi undersøger hvilken rolle køn og seksualitet spiller i socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi undersøger hvordan kønssocialiseringen har en betydning for ulighed mellem kønnene og endelig diskuterer vi hvordan de politiske ideologier forholder sig til køn og hvordan køn- og ligestillingsproblemer kan løses politisk. Kernestof: identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle politiske ideologier Materiale: Køn og ligestilling 2. udg., Storr-Hansen, Studstrup og Ditlevsen, Columbus 2022, s. 17-29, 39-46 og 52-59 og 63-64. Vores samfund, Carlsen og Brøndum, Columbus 2024, s. 87-90 og 28-44 Diverse statistikker fra Sex i Danmark, Projekt Sexus (2019) og Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, VIVE (2018) Diskurser om køn Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig, Altinget, kronik, 10. juni 2024 Diverse debatartikler om køn og ligestilling, Køn og ligestilling 2. udg. Negativ og positiv frihed + aktør vs. struktur Ny stor undersøgelse: Der er opstået en kæmpe kløft mellem unge mænd og kvinder Video: Et helt menneske: Sæson 1 (afsnit 1), DR 2022, https://www.dr.dk/drtv/serie/et-helt-menneske_317706 Video a: “Girl vs. Boy toys: The experiment – BBC Stories - https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI Boys vs Girls – Who’s Stronger? - https://www.youtube.com/watch?v=DgDNflTq6OI Kampen om mig - fra ghetto til bøssebar, DR 2019 - https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576 Tobias Rahim: Når mænd de græder, 2023 Omfang: Ca. 90 normalsider Problemstillinger: Er vi frie til at praktisere forskellige seksualiteter og køn i dag? Er den heteroseksuelle kernefamilie stadig et ideal i dag? Er det stigende antal skilsmisser en positiv eller negativ udvikling? Hvad er problemet med kønssocialiseringen? Hvordan kan man gøre op med kønsnormer, der fastholdes i den primære og sekundære socialisering? Hvilke positive og negative konsekvenser er der ved den øgede sex eksponering/pornoficering af samfundet for unge mennesker? Hvordan ser unge drenge og piger på deres kroppe? Hvad er sammenhængen mellem den visuelle eksponering og seksualisering af kroppe på sociale medier, og unges syn på deres krop? Hvad kan være gode (og realistiske) måder fremadrettet at håndtere udfordringerne med børn og unges stigende utilfredshed med deres egne kroppe? I hvor høj grad bør samfundet tillade kulturelle særhensyn for etniske og religiøse minoriteter? Hvilke udfordringer er der vedrørende køn og seksualitet i nogle etniske minoritetsmiljøer i Danmark? Hvordan ser de tre klassiske ideologier forskelligt på køn og ligestilling? Hvordan og hvorfor er der ulighed mellem kønnene? Hvordan skabes ligestilling? Hvad kendetegner de forskellige partiers holdninger i kønspolitikken og ligestillings- politikken? Hvad er fordele og ulemper ved kønskvotering og øremærkning af barslen? Hvorfor er der opstået en polarisering mellem unge mænd og kvinder, og er polariseringen et problem? Vigtige begreber: Samfundstyper: Traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund Normer og roller Nye familietype: Regnbuefamilier Stigmatisering Anthony Giddens: Refleksivitet, serielt monogami, “det rene forhold” Socialisering Primær socialisering (familien) Sekundær socialisering (socialisering via daginstitutioner og skoler) Dobbeltsocialisering Tertiær kønssocialisering (socialisering via medier) Social kontrol Simone de Beauvoir: ‘sex’ og ‘gender’ (biologisk og socialt køn) Biologisk determinisme og køn som social konstruktion Diskurser om køn Pornoficering Slutshaming og luder/madonnakomplekset Kropsidealer Integration: Assimilation, pluralistisk integration, segregation Ideologier: liberalisme konservatisme socialisme Frihedsbegreber: Negativt og positivt Struktur og aktør Værdipolitik (repetition)
Indhold	Kernestof: Vi skal begynde på vores ks-forløb, men først skal vi se jeres "Nørrebrofilm"! Dagens program: kompendium Grupper Husk at alle har læst s.10-15 i kompendiet! Medbring jeres tegning af "En kvindes dag, 2026" :-) _Læreroplæg: Kristne trosretningerArbejde med katolicisme vs. protestantisme i en billedanalyse og tekst i kompendiet. Fremgår af PP. Fokus på køn, seksualitet og ligestilling i den katolske kirke Klassen opdeles i grupper, der hver skal undersøge fo Gruppe 1 Dagen program:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	1. Arbejderklasse, industrialisering og revolution Forløbets indhold og fokus I forløbet arbejdede vi med et fokus på Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund. Vi har undersøgt, hvordan industrialisering og urbanisering ændrede hverdagen, især i København.Og vi har haft fokus på forskellen mellem arbejderklasse og borgerskab og på arbejderklassens kamp for bedre livs- og arbejdsvilkår. Vi har også arbejdet med arbejderbevægelsen, socialismen, demokratiets udvikling og vigtige begivenheder fra 1872 til 1930’erne, derunder Kanslergadeforliget og grundstenene til den moderne velfærdsstat. Derfor har vi arbejdet med fokus på følgende spørgsmål: Hvad er ’industrialiseringen’, og hvordan udvikler den sig i Danmark? Hvorfor opstår urbaniseringen, og hvordan er livet i byen anderledes end livet på landet? Hvad er ’arbejderklassen’ og ’borgerskabet’, og hvordan er der forskel på deres livsvilkår? Hvad var Slaget på Fælleden i 1872, og hvorfor brød det ud? Hvordan kæmpede arbejderklassen for bedre livs- og arbejdsvilkår? Hvilken rolle spillede Karl Marx’ ideer i udviklingen af arbejderbevægelsen? Hvad er forskellen på revolutionær og reformistisk socialisme? Hvorfor er Grundlovsændringen i 1915 egentlig vigtig? Hvem er de 7 F’er, der ikke havde stemmeret før 1915? Hvad var ‘Stormen på Børsen’ i 1918, og hvorfor mente mange arbejdere, at revolutionen var nødvendig? Hvad er Kanslergadeforliget, og hvorfor er det vigtigt? Er København stadig en industriby, og hvordan har byen forandret sig siden år 1900? Faglige mål • anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande • formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof • forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger • redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng • anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen • undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data. Kernestof • dansk historie og identitet • nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper • natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv • styreformer i historisk og nutidigt perspektiv • ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiefaglige metoder • historiebrug Anvendt materiale Kernestof: Martin Cleeman Rasmussen: Danmarks historie. Lindhardt og Ringhof. 2014. S. 7-11, 46-51, Ebbe Kühle: Danmark. Historie. Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien. Gyldendal. 1997. S. 116-122. Supplerende stof: Et sted, to verdner: Fabrikken, 1910. DR. 2022. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000129950&cfuid=5 Billede af kvindelige tekstilarbejdere i Rubens Dampvæveri, Frederiksberg, 1890. Farvelagt tegning af Rasmus Christiansen. Grundloven, folket og magten. Historie om Danmark, afsnit 8. DR. 2017. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108296&cfuid=5 Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Rabarberdrenge mod panserbasser, 1880-1900. DR. 2015. https://www.dr.dk/drtv/episode/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477 Tyendet – hvem var de? Arbejdermuseet. (4:41 min.) https://arbejdermuseet.dk/undervisning/digitale-laeremidler/tyendet-elevside/ Det svære demokrati. Historien om Danmark, afsnit 9. DR. 2017. (58 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108314 Uddrag af ”Danmark for folket”. 1937. (23:00-37:06 min.) https://www.youtube.com/watch?v=nqIS-oSVGzQ Kilde: Uddrag af Det kommunistiske manifest (1848). Af Karl Marx og Friedrich Engels Kilde: Uddrag af Programmet for Tysklands Socialistiske Arbejderparti, 1875 (Gotha-programmet) Podcast: Stormen på Børsen, 1918. Historier fra historien. (19 min.) https://open.spotify.com/episode/7ctegWMQvXdje3HjJgiTki?si=971470ddc87e433e Kilde: “De blodige Begivenheder i Gaar”, Klassekampen, 14. november 1918. Kilde: Udklip fra Berlingske Tidende, 14. november 1918 Derfor er det svært at finde en bolig i København. P3 Essensen. DR. 2019. (4:22 min.) https://www.youtube.com/watch?v=nB6ZFQ5Ppvk Området var fast inventar på ghettolisten – nu rykker hypede københavnerforretninger ind. TV2 Kosmopol. Den 2. september 2025. https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/omradet-var-fast-inventar-pa-ghettolisten-nu-rykker-hypede-kobenhavner-forretninger-ind-67d45
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	2. Vikingernes verden: Hvornår blev Danmark til Da 2. Vikingernes verden: Hvornår blev Danmark til Danmark? Forløbets indhold og fokus I dette forløb har vi arbejdet med vikingetiden og de tidlige samfund i det område, vi i dag kalder Danmark. Vi har undersøgt, hvordan begreber som vikingetid og erindringshistorie har betydning for vores forståelse af fortiden. Vi har også haft fokus på vikingernes rejser, handel, plyndringer og møder med omverdenen. Og vi har skabt en forståelse for samfundets opbygning, slægtens betydning, kønsroller, landsbyliv og kristendommens udbredelse. Endelig har vi undersøgt, hvordan kilder former vores billede af vikingetiden – især når mange kilder er skrevet af andre end vikingerne selv. Derfor har vi arbejdet med fokus på følgende spørgsmål: Hvordan levede de første mennesker i det, vi i dag kalder "Danmark"? Hvad betyder ordet periodisering, og hvorfor bruger historikere det? Hvad er en ¨viking¨? Hvad fik vikingerne til at rejse ud i verden? Og var det kun plyndringer eller også handel? Hvorfor spillede slægten en vigtig rolle i vikingetiden, og hvordan var samfundet bygget op? Hvordan var kønsrollerne i vikingetiden? Hvilken rolle spiller vores egen samtid mon for opfattelsen af kønsrollerne under vikingetiden? Hvordan blev kristendommen udbredt i Danmark, og var det egentlig magthaverne eller også den lokale befolkning, der faktisk blev kristne? Hvad er ’erindringshistorie’? Hvordan var livet i vikingetidens landsbyer? Hvordan bruger vi kilder i historie, og hvad betyder det for historieskrivningen, at vikingetidens kilder ofte er skrevet af andre end vikingerne selv? Hvad er Middelalderen, og hvorfor markerer den en afslutning på vikingetiden? Faglige mål • kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale • formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi • argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog ̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. • anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande • formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof • forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger • redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng • reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur • diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier • anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen Kernestof • dansk historie og identitet • nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper • natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv • historiefaglige metoder • historiebrug Anvendt materiale Kernestof: Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie. Forlaget Columbus. 2022. S. 12-14. Lotte Schou & Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden. Forlaget Columbus. 2011. S. 19-29, 30-32 Supplerende stof: Stenalder. Historien om Danmark, afsnit 1. DR. 2017. (Indtil 38:00 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000105785&s=45396251&n=2&o=hits Vikingetiden. Historien om Danmark, afsnit 3. DR. 2017. (58:50 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000106018&s=45396251&n=7&o=hits Vikingerne kort fortalt. Klip om families rolle. DR. 2016. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingerne-kort-fortalt Kvinder i krig og mænd i køkkenet: ’Vikingerne havde et helt andet syn på køn, end vi har i dag’. DR. Den 10. juni 2023. https://www.dr.dk/event/danskere-i-verden/kvinder-i-krig-og-maend-i-koekkenet-vikingerne-havde-et-helt-andet-syn-paa Nutidens kønskamp trækkes ned over vikingetiden. Kristeligt Dagblad. Den 2. august 2019. http://kristeligt-dagblad.dk/danmark/nutidens-koenskamp-traekkes-ned-over-vikingetiden Sløjfemodellen: “Al historie er samtidshistorie”. Benedetto Croce, 1915. På sporet af dronningerne - Thyra Danebod, ca. 900-950. DR. 2022. (28:44 min.) https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-thyra-danebod-ca-900_950_283609 Minidokumentar: Vikingernes hverdag – kort fortalt. DR. 2016. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/minidokumentar-vikingernes-hverdag-kort-fortalt Byerne opstår. Vikingeskibsmuseet. https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/vikingetidens-samfund/byerne-opstaar
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	3. KS1: Køn og ligestilling 3. KS1: Køn og ligestilling Forløbets indhold og fokus I dette forløb har vi arbejdet med kvinder- og kønshistorie i Danmark fra 1800-tallet til nyere tid. Vi har undersøgt, hvordan kvinders rolle i samfundet ændrede sig, og hvordan de første kvindesagsforkæmpere kæmpede for rettigheder, uddannelse og stemmeret. Vi har også arbejdet med sædelighedsfejden og med, hvordan synet på seksualitet, moral og køn blev diskuteret. Også i særdeleshed op til Grundloven 1915 og kvinders stemmeret. Senere har vi set på rødstrømpebevægelsen, ligeløn, fri abort og kvinders kamp for mere selvbestemmelse i lyset af Ungdomsoprøret og ’68. Derfor har vi arbejdet med fokus på følgende spørgsmål: Hvad var målet med “den tidlige kvindesag”, og hvilke store forandringer sker der i 1800-tallet, som demokratiserede Danmark? Hvordan opstod den første kvindebevægelse i Danmark, og hvordan kæmpede den for rettigheder og ligestilling i perioden 1849-1915? Hvad var sædelighedsfejden, og hvordan forandrede den vores syn på køn og seksualitet? Hvad kritiserer Det moderne gennembrud? Hvordan angriber strømningen problemer som kirke, køn og klasse? Hvorfor fik kvinder stemmeret i 1915? Hvordan opstod begrebet “homoseksualitet”, og hvilken betydning fik det i Danmark? Hvorfor opstod rødstrømpebevægelsen, hvad kæmpede den for og på hvilke måder? Hvad var Sprogø-anstalten, og hvorfor indespærrede og steriliserede Danmark kvinder i Mellemkrigstiden? Hvordan så Danmark ud i tiden efter Anden Verdenskrig, og hvad er 'de glade 60'ere'? Hvem var Rødstrømperne, og hvad kæmpede de for? Hvem var tilhængere og modstandere af abortens lovliggørelse, og hvad var deres overordnede argumenter? Faglige mål • anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande • formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof • forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger • redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng • reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur • diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier • anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen • sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning • undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data • kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale • gennemføre en mindre empirisk undersøgelse • formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi • argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog • kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. Kernestof • dansk historie og identitet • nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper • natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv • forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv • styreformer i historisk og nutidigt perspektiv • ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiefaglige metoder • historiebrug Anvendt materiale Kernestof: Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for ligestilling: Køn og seksualitet i historisk perspektiv. Forlaget Columbus. 2021. S. 57-65, 67-70, 118-134. Supplerende stof: 1800-tallet på vrangen” under titlen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880. DR. 2007. (38:32 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009928&s=46549381&n=1&o=hits 471 prostituerede. Officielt 0 besøgende. Politiken. Den 11. oktober 2018. Homoseksualitetsbegrebet i Danmark, ca. 1890-. Danmarkshistorien fra LEX. https://danmarkshistorien.lex.dk/Homoseksualitetsbegrebet_i_Danmark,_ca._1890- Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet. Den 15. august 2022. https://videnskab.dk/kultur-samfund/bizart-hjerne-eksperiment-ville-kurere-homoseksualitet/ “Øjet” af Trille fra 1970. https://www.youtube.com/watch?v=wTIN-sfz4BA Sterilisation og kastration: Om lovgivningen 1929 og 1934. Rigsarkivet. https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/03/De_uoenskede-Rigsarkivet_Faktaark_Sterilisationslove.pdf Farlig seksualitet: En introduktion til seksualitetsnormer, 1900-1950. Rigsarkivet. https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/11/FarligSeksualitet_Rigsarkivet_Web.pdf Ustyrlig (2023). 100 års barndom. 1950 - 1960: Så fik vi endelig fred - nu mangler vi bare ro (29 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000124624&cfuid=5 Vejen er lang: Kvindehus og ligeløn. DRKultur. 2016. https://kp.mitcfu.dk/TV0000102648 Kilde: En kvindes dag, 1975. Fri porno - frigivelsen af billedpornoen i Danmark i 1969” (7:27 min.) https://www.youtube.com/watch?v=9gXfSKCpPzY Grundlovsændringen i 1915: Historien om de syv F’er. Århus Universitet. (7:27 min.) https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig Kvindelig valgret: den internationale inspiration, 1882-1915. Lex – Danmarkshistorien. https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_den_internationale_inspiration,_1882-1915
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	4. Er det egentlig rigtigt, at Danmark kolonisered 4. Er det egentlig rigtigt, at Danmark koloniserede Grønland, og bør vi undskylde for historien? Forløbets indhold og fokus I dette forløb har vi arbejdet med Grønlands historie og forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi har undersøgt, hvordan Grønland så ud omkring 1720, og hvorfor Danmark begyndte at kolonisere Grønland. Vi har også haft fokus på kolonihandel, bl.a. Den Kongelige Grønlandske Handel, og på hvordan Danmark forsøgte at styre Grønlands økonomi. Og vi har også arbejdet med udviklingen i 1900-tallet, hvor Grønland gradvist fik mere selvstændighed ifm. moderniseringen af Grønland op til og efter Anden Verdenskrig. Derudover har vi undersøgt spiralsagen og diskuteret, hvordan man kan forstå ansvar, undskyldninger og kolonisering i dag. Derfor har vi arbejdet med fokus på følgende spørgsmål: Hvordan så Grønland ud omkring 1720, og hvorfor koloniserer Danmark Grønland? Hvad er ‘Den Kongelige Grønlandske Handel’ i 1776, og hvordan forsøgte Danmark at skabe en kolonihandel? Hvordan udviklede forholdet sig mellem Grønland og Danmark sig i årene 1900-1959, og hvorfor lykkedes det Grønland at opnå mere selvstændighed i disse år? Hvad er spiralsagen, og hvordan kan vi forstå den? Hvordan udviklede forholdet sig mellem Grønland og Danmark sig i årene 1900-1959, og hvorfor lykkedes det Grønland at opnå mere selvstændighed i disse år? Hvorfor ender Grønlands vej væk fra kolonien i en ny kamp om magt og mineraler? Hvad er det ved Grønland, der trækker stormagterne mod Arktis? Hvornår giver det (ikke længere) mening at sige undskyld for koloniseringen? Faglige mål • anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande • formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof • forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger • redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng • reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur • diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier • anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen • sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning • undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data • kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale • gennemføre en mindre empirisk undersøgelse • formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi • argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog • kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. Kernestof • dansk historie og identitet • nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper • natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv • forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv • styreformer i historisk og nutidigt perspektiv • Holocaust og andre folkedrab • globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv • historiefaglige metoder • historiebrug Anvendt materiale Kernestof: Marianne Rostgaard: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gyldendal. 2010. S. 20-21-37, Supplerende stof: Historien om Grønland og Danmark, afsnit 1: Mødet. DR. 2022. (59:00 min.) https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012204242000 Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3: Et lukket land. DR. 2022. (59:00 min.) Den blomstrende hovedstad – kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet. (10:34 min.) https://www.youtube.com/watch?v=QH2i18FOi74 Genstart “En ond spiral” fra den 17. juni 2022. (25:20 min.) https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/en-ond-spiral-11802200120 Om spiralkampagnen. DR. https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne Grønlands regeringschef beskylder Danmark for folkedrab: ’Min tålmodighed er sluppet op’. DR. Den 12. december 2024. https://www.dr.dk/nyheder/politik/groenlands-regeringschef-beskylder-danmark-folkedrab-min-taalmodighed-er-sluppet-op Kraftige reaktioner på spiral-sag: Uhyggelig og skamfuld. Sermitsiaq. Den 11. maj 2022. https://www.sermitsiaq.ag/samfund/kraftige-reaktioner-pa-spiral-sag-uhyggelig-og-skamfuld/414192 Hvad er folkedrab? Videnskab.dk. Den 25. juli 2025. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-folkedrab/ Kilde: “Østgrønlænderne” af Christian Rosing, 1906 Grønlands enorme naturressourcer fører ikke nødvendigvis til økonomisk gevinst. Videnskab.dk. Den 18. januar 2026. Skal vi også sige undskyld for vikingerne? Jyllands-Posten. Den 30 marts 2017. Jørgen Viemose: ”Dansk kolonipolitik i Grønland”, forlaget DEMOS 1977. https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/undskyld/kapitel-6-fortolkninger/afsnit-65
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb