|
Titel
1
|
Alle forløb 1x sa (2025-2026)
KLIMA - HVEM HAR ANSVARET? (GRUNDFORLØB)
Forløbet fokuserer økonomiske, politiske og sociologiske tilgange til klima og bæredygtighed.
I forløbet har vi arbejdet med følgende spørgsmål:
Har vi frihed til at forbruge og gøre som vi vil, eller har vi pligt til mådehold?
Hvorfor forbruger vi udover vores reelle behov? Og hvorfor har vores forbrugsmønstre ændret sig?
Hvad er Earth Overshoot Day, og hvad betyder kampagner som Black Friday for vores klimaaftryk?
Hvorfor er vi (ikke) villige til at ændre klimaadfærd?
Hvor udbredt er opfattelsen af, at der er en alvorlig klimatrussel, og hvad betyder det for vores klimaadfærd?
Hvilke udfordringer er der for menneskers muligheder for at leve mere klimavenligt?
Hvad betyder vores fællesskaber for vores holdning til klimaudfordringerne?
Hvad er Den grønne ungdomsbevægelse? Og hvorfor bliver nogle mennesker en del af et aktivistisk klimafællesskab?
Hvilke demokratiske muligheder og begrænsninger har borgerne i kampen mod klimaforandringer?
Begreber:
Det positive frihedsbegreb, Det negative frihedsbegreb, Oplevelsesøkonomi, Transformativ økonomi , Transaktionsøkonomi, Jürgen Habermas’ teori om system- og livsverden, Konsensusmobilisering og aktivitetsmobilisering , Præfigurativ politik, Self-efficacy, Direkte demokrati, Repræsentativt demokrati Not in my backyard (NIMBY), Udbud og efterspørgsel, Markedsmekanismen, Positive og negative eksternaliteter, Homo economicus
Anvendt materiale
Hasselbalch, Morten & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus. 2. udg. 2025. S. 53-71, 78-82, 182-183, 189-195
Brøndum, Peter og Berg Carlsen, Marie: Vores Samfund. Forlaget Columbus 2024. side 173-175+ 178-184 + 184-186
Klimaforandringerne brager derudaf, men de færreste ændrer feriedestinationen. DR. Den 29. juli 2025. https://www.dr.dk/nyheder/indland/klimaforandringerne-brager-derudaf-men-de-faerreste-aendrer-feriedestination
Uddrag af rapporten “Udviklingen i forbruget – fra overlevelse til oplevelse”. Dansk Erhverv. 2017. https://www.danskerhverv.dk/contentassets/c9177ce791854aac95f4307bb8206539/udviklingen-i-forbruget--fra-overlevelse-til-oplevelse
Earth Overshoot Day, 1971 vs. 2024. YouTube. 00:22 min. https://www.youtube.com/shorts/GpozKNyWQWs
Forbrugets klimapåvirkning. Klimaambassaden. 7:49 min. https://www.youtube.com/watch?v=YPsQ5jhufCY&t=1s
Test dig selv: Hvor meget klimasviner du? TV2. Den 31. maj 2019. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-31-test-dig-selv-hvor-meget-klimasviner-du
Butikkers Black Week-tilbud bærer et stort ansvar for unges klimadilemma. Information. Den 26. november 2024. https://www.information.dk/debat/2024/11/butikkernes-black-week-tilbud-baerer-stort-ansvar-unges-klimadilemma
DR Debatten: "Black Friday, sort samvittighed?". Den 28.11.2019. 00:00-13.00 min.
Info om Svanholm Storkollektiv. https://svanholm.dk/
Bech og de ekstreme aktivister. Afsnit 2. TV2. 2019. 30 min. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000117838&s=44525873&n=1&o=hits
Uddrag af “Retfærdig naturbevarelse” af Den grønne ungdomsbevægelse. 2023. S. 4-10.
Forløbet er suppleret af følgende efter grundforløbet
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på det direkte og indirekte demokrati?
På hvilke måde kan oprettelsen af klimaborgertinget bidrage til at løse det det danske demokratis evner til at få vedtage en bæredygtig klimapolitik?
Viden:
Alf Ross (konkurrencedemokrati): demokrati en metode. En snæver demokratiopfattelse. Demokrati bliver ineffektiv ved for stor deltagelse af befolkningen. Befolkningen mangler viden og engagement. Vælgerne er styret af særinteresser (enkeltsags demokrati) og mangler et helhedsblik. Høj deltagelse er upraktisk og kan resultere demokratisk udmattelse. Hal Koch (deltagelsesdemokrati):bred demokratiopfattelse, demokratiet en livsform, en dannelsesproces, skaber gode betingelser for mellemmenneskelig forståelse, demokrati er en evig proces. Øget deltagelse skaber medejerskab til beslutningerne, øget engagement og demokratisk dannelse .
Klimaborgerting som løsning? Kan skabe øget ejerskab (borgerne kan se sig selv i lovgivningen), mere langsigtet perspektiv, bidrage til at også mindre ressourcestærke får en stemme, kan gøre det sværere for politikerne at afvise forslag men også at gennemføre forslag når de kommer fra borgertinget.
Materiale:
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373 + https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374
Forskere: Et stærkt klimaborgerting er afgørende for at nå vores grønne mål. Videnskab.dk. 11 september 2020
IDEOLOGIER OG DE IDEOLOGISKE FORGRENINGER (BAGGRUND, IKKE FORLØB)
Spørgsmål som vi har arbejdet med i forløbet
Hvad er kendetegnende for en ideologi?
Hvad er indholdet i de tre klassiske ideologier og deres forgreninger?
Hvilke menneskesyn repræsenterer de forskellige ideologier, og hvad er ideologiernes syn på henholdsvis statens, markedets og civilsamfundets rolle i samfundet?
Hvad er forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik?
Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Et sæt af værdier i forhold til hvilke samfund man ønsker, og hvordan man bedst kan opnå dette samfund.
De klassiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme) og deres senere udviklinger (socialliberalisme, socialdemokratisme)
Forskellige antagelser om menneskets muligheder og evner. Liberalismen betoner markedets vigtige rolle, socialismens statens rolle og konservatismen civilsamfundet
2 akser i dansk politik: a) traditionelle højre-venstre skala (fordelingspolitik) og b) værdipolitikken – de ikke-materielle side af politik, det to-dimensionelle partisystem.
Materiale
Uddrag fra kapitel 5 i https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Uddrag fra kapitel 2 i https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
KØNSROLLER I DANMARK
Spørgsmål som vi har arbejdet med i forløbet
1. Hvad dækker kønsroller over, og hvordan kommer de konkret til udtryk i det danske samfund?
2. Hvad kendetegner mændenes position i det danske samfund, og hvorfor er der ikke mere fokus på mændenes forhold i det danske samfund?
3. Hvad kan være problemet med fastlåste kønsrollemønstre?
4. Hvordan forklarer Simone de Beauvoir årsagerne til eksistensen af kønsrollemønstre?
5. Hvordan adskiller Judith Butler sig fra Simone de Beauvoir?
6. Hvad kan forklare, at flere kvinder end mænd er utilfredse med deres krop?
7. Hvad er årsagerne til Regnbuerådets kritik af den nuværende kønsdebat, og i hvilken grad overholdes betingelserne for den demokratiske samtale (Habermas) i debatten om kønsroller?
8. Hvad kan forklare de politiske partiers forskellige ligestillingspolitik?
Viden og begreber der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene
1. Et bestemt type forventninger til de forskellige køn. Der er fortsat kønsspecifikke mønstre i det danske samfund. F.eks. i forhold uddannelse, lønniveau, barsel, kriminalitet, arbejdstid, helbred, ensomhed, selvmord, sygedom, stress, trivsel. Kønsroller har stadig betydning for kønnenes adfærd på mange områder
2. Mænd udgør det ekstreme køn, da mænd både er overrepræsenteret i toppen og i bunden af samfundet. Mænd begrænses også af forventninger til deres køn. Mænd betragtes dog ikke som værdig trængende, og problemer tilskrives ofte som et personligt ansvar hos mændene.
3. Kønsroller virker begrænsende på individers handlemuligheder. Eksempelvis kan manglende ligestilling forklare øget stress hos kvinder, da kvinder kan føle, at de skal præstere ekstra for at få chancelighed med mænd. Og traditionelle mandeopfattelser kan øge risikoen for at mænd bliver ensomme og dør tidligere.
4. To forklaringer: Biologisk determinisme vs. kønnet er en social konstruktion og et resultat af kønssocialisering (Beauvoir).
5. Butler: Samfundet er præget af traditionelle diskurser om mænd og kvinder, der ubevidst former vores opfattelse og forståelse af verden (herunder kønnene). Igennem sproget (italesættelsen af verden) opretholdes en bestemt diskurs om kønnene som noget naturligt. Butler taler for en queer tankegang, der gør op med den binære diskurs om mennesker. Det kan resultere i en mere rummelig diskurs om mennesker.
6. Diskursen om kvinder præget af ord, der fokuserer på udseende, hvilket skaber større fokus på kvinder om at leve op til skønhedsidealer.
7. Regnbuerådet: Debatten om kønsroller kan være kendetegnet ved en ekstrem wokeness, hvor man ikke anerkender andre sandheder end ens egen (i modsætning til Habermas ideal om den demokratiske samtale). Det er vigtigt at have en anerkendende og ikke-dømmende (det modsatte af cancel-culture) indstilling til andres holdninger. Ellers skabes der splittelse i samfundet, og man giver man ikke selv mulighed for via dialog at nå frem til fælles løsninger.
8. Ideologiske forskelle i forhold hvilke midler der skal anvendes i kønsområder. Liberalistiske partier har ofte et aktørperspektiv, og de har fokus på formel lighed og begrænset statslige indgriben (negativ frihed). Socialistiske partier har ofte et strukturperspektiv, og de har fokus statslige initiativer (positiv frihed) der kan være med til at skabe resultatlighed. Konkrete eksempler på ligestillingstilag: Øremærket barsel, kønskvotering (positiv særbehandling), udvidelse af diskursen om køn (herunder queer).
FREMTIDEN FOR DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT
Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne
Hvad kan forklare, at Danmark altid ligger højt på listen over de lykkeligste lande?
Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvilke karakteristiske træk har den danske velfærdsstat?
Hvilke målsætninger ligger der bag velfærdsstaten udover opfyldelse af de sociale behov?
Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten)
Hvilke kendetegn har de tre forskellige velfærdsmodeller?
Afspejler den danske velfærdsstat en negativ eller positiv frihedsopfattelse?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved nedskæringsstrategier, udvidelsesstrategier og omprioriteringsstrategier?
Hvilke problematikker er der forbundet med en øget udvidelse af velfærdsstaten ifølge Habermas?
Hvad er argumenterne for og imod en øget rolle for civilsamfundet i løsningen af samfundets velfærdsbehov?
Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
Hvad har kendetegnet arbejdsudbudsreformerne (strukturpolitik) i de sidste to årtier?
Hvad er argumenterne for og imod konkurrencestaten som løsning på velfærdsstatens udfordringer?
Hvilke argumenter fremhæves fra fortalerne for en bevarelse af den traditionelle universelle velfærdsstat?
Hvad peger for og imod, at danskerne ikke arbejder nok og er rettighedsfikseret?
Begreber og viden der skal bruges i besvarelse af spørgsmålene
En indikation på at danskernes velfærdsbehov er opfyldt (jvnf. Allardts velfærdsbehov)
En velfærdsstat er en stat der i forskellige omfang tager socialt ansvar for sin befolkning. Velfærdsstaten udbyder offentlige tjenesteydelser og omfordeler via indkomstoverførsler. Massiv opbakning til den danske velfærdsstat. Universel velfærdsstat baseret på retsprincippet (alle borgere har ret til velfærdsydelser). Progressivt skattesystem (de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder). Ingen gensidige forsørgerpligt (som i den selektive model). Både vertikal og horisontal omfordeling i Danmark.
Ønske om at skabe medborgerskab hos borgerne, der kan sikre en myndiggørelse i forhold til den demokratiske deltagelse. Afmagtsfølelse i demokratiet kan skabe tendenser til modborgerskab (se forløb om demokrati)
Se om Velfærdstrekanten i kompendiet
Viden om de tre forskellige velfærdsstatsmodeller (Den universelle, den selektive, den residuale).
En positiv frihedsopfattelse bag den universelle velfærdsstat (se forløb om kønsroller). D.v.s. Staten kan bidrage til at du kan opfylde dit selvrealiserings potentiale
Fremtidige udfordringer der kan true velfærdsstatens finansiering (se uddybning i kompendiet): 1) demografiske udfordring + stigende udgifter til forsvaret, 2) Forventnings-og individualiseringsudfordringen. Herunder mangel på arbejdskraft, en stigende privatisering af velfærden og krævementalitet? (moral hazard problematik), 3) globaliseringsudfordringen, 4) immigrationsudfordringen
Løsningsforslag til de velfærdsstatens fremtidige finansieringsproblemer (se kritikken af forskellige strategier i kompendiet): Nedskæringsstrategier (mindske velfærdsstatens udgifter): udlicitering ), øget brugerbetaling, indkomstbestemte ydelser, empowerment (civilsamfund løser flere velfærdsopgaver). Udvidelsesstrategier (øge velfærdsstatens indtægter): forøgelse af arbejdsudbuddet (herunder hæve pensionsalderen), øget immigration. Omprioriterings-og skatteomlægningsstrategi.
Livsverden koloniseres af systemverden, hvor handlingerne styres af målrationalitet frem for værdirationalitet. Den personlige etik i de menneskelige relationer fortrænges og styres af målrationalitet (penge eller lovgivning). Det personlige ansvar og solidaritet undergraves, og vi fremmedgøres overfor hinanden og der skabes en klientgørelse af individet.
Staten kan ikke løse alle problemer (f.eks. ensomhed). Civilsamfundet kan give opgaveløsningen et menneskeligt ansigt. Indførelse af borgerpligt kan styrke dannelse og skabe modvægt til individualisering. Frigør tid til velfærdsstatens øvrige arbejdsopgaver. Kan man regne med en stabil grad af frivillighed?
Konkurrencestat som løsning: Mål: fokus på at gøre dansk så konkurrencedygtig som muligt i forhold til udlandet så den danske stat kan øge sine indtægter v.h.a. øget eksport. Midler: Sikrer det størst mulige udbud af arbejdskraft, der samtidig skal være bedst muligt uddannet (det høje arbejdsudbud vil også presse lønnen nedad, der vil sikre billigere danske varer). Fra social forsorg til incitamentspolitik.
To strategier til at øge udbud af arbejdskraft (og undgå flaskehalse): 1) Pisk - nedsættelsen af sociale ydelser for at øge incitament til at søge arbejde 2) Gulerod (nedsættelse af skat for at øge incitament til at arbejde mere jævnfør Laffer kurven. Øget fokus på pligter og mindre på rettigheder. Afskaffelsen af store bededag.
Forsvar for konkurrencestaten: sikret et højt velstandsniveau og mulighederne for høj omfordeling. Der er ikke noget alternativt i en globaliseret verden. Konkurrencestaten understreger pligten og etikken i at bidrage til fællesskabet. Forudsætning for en velfærdsstat. Det eneste der kan redde velfærdsstaten. Kritik af konkurrencestaten: Fra welfare til workfare, en svækkelse af flexicurity og flexploitation, svækkelse af medborgerskabs ambitionen. Flexisme bidrager yderligere til accelerationssamfundet og stressniveauet. Velfærdsstaten afvikles i forsøget på at redde den. SVMs velfærdsinvesteringer er ikke tilstrækkelige. Kilden til velstand er primært arbejdskraftens produktivitet. Ikke størrelsen af udbuddet. Det skal satse mere på uddannelse og skabe bedre arbejdsforhold. Det vil øge udbuddet af arbejdskraft.
Velfærdsstatens i dens nuværende form øger menneskets muligheder (positiv frihed), Danmark den højeste tillid og sociale mobilitet, højeste lykke, højeste beskæftigelsesprocent i Europa, velfærdsstat gør mennesket mere uafhængig af markedet, velfærdsstaten gør Danmark mere konkurrencedygtig (infrastruktur, uddannede arbejdskraft, kvinder på arbejdsmarkedet.
Materiale:
https://velfærdsstatenunderpres.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Mortens opsummering af medborgerskab (Velfærdsstat under pres Kap 1.2 + kilde 2 + kilde 3)
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c677 (modellerne) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=413 (udfordringerne) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410 (løsninger)
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=226 (Habermas)
Henrik Kureer: ØkonomiNU. Systime. 2017 (konkurrencestat) https://velfærdsstatenunderpres.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 https://velfærdsstatenunderpres.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
Artikler
Vi er mest solidariske med os selv. Ugebreveta4.dk, 16. august 2010. Uddrag.
Privat velfærd får vokseværk: Vi tror ikke længere på, at det offentlige kan levere god omsorg, pleje og behandling (uddrag). DR.DK. 5. januar 2025
Hej skatteborger, jeg har været på safari for dine penge. Politiken. 2. december 2025
Frivillige kan give velfærden et menneskeligt ansigt (uddrag). Mandag Morgen. 24. april 2023
Ove Kaj Pedersen: Mette Frederiksen har fremlagt sin udgave af konkurrencestaten (uddrag). Politiken. 13. september 2021
Kaare Dybvad om at arbejde mindre: “Problemet er, at de her tanker er begyndt at dukke op på Christiansborg” (uddrag). Politiken. 5. nov. 2023
Marcus Rubin: Ideen om at afskaffe store bededag er symptom på et sygt politisk system. Politiken. 6. dec. 2022
Kontanthjælpsaftale rammer hårdt: I hele landet frygter man, kontanthjælpsmodtagere bliver sat på gaden. DR.DK. 3. okt. 2025
Uddannelse og produktivitet er langt vigtigere end arbejdsudbudsreformer (Uddrag). AE.DK. 5. december 2022
Uddannelse, infrastruktur og børnepasning skaber velstand. AE. 15. oktober 2017
Her er fem spørgsmål liberalisterne aldrig stiller. POLITIKEN. 5. sep. 2014
Venstre.dk. Formueskat vil gøre Danmark fattigere og koste arbejdspladser. 27. februar 2026
Dokumenter, video mv.
Film: Hjem kære hjem
https://youtu.be/CABafC6O2jI (Johanne)
https://youtu.be/azvU_mOQylw (Mette 1)
https://youtu.be/3975tJ02TPc (Mette 2)
DANSK ØKONOMI
Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne:
Hvordan fungerer markedsmekanismen?
Hvad er kendetegnende ved henholdsvis planøkonomi og markedsøkonomi, og hvilke fordele og ulemper er der forbundet med de forskellige måder at indrette økonomien på?
Hvordan påvirker økonomiens dele hinanden?
Hvad er de centrale økonomiske mål, og hvordan prioriteres de økonomiske mål af rød blok og blå blok?
Hvad viser begrebet om det økonomiske kredsløb om økonomien?
På hvilken måder kan de økonomiske mål kommer i konflikt med hinanden?
Hvad kendetegner en henholdsvis lavkonjunktur og højkonjunktur
Hvorfor afløser højkonjunkturer og lavkonjunkturer hinanden i økonomien?
Hvor stor en andel udgør eksporten af den danske BNP, og hvad kan forklare Danmarks høje konkurrenceevne på trods af det høje skatteniveau?
Hvad kendetegner dansk økonomis aktuelle tilstand?
Hvilke typer økonomisk politik findes der, hvormed at politikerne kan påvirke økonomien for at opfylde de økonomiske mål?
Hvilken økonomisk politik er det blevet ført som følge af coronakrisen?
Hvad kendetegner de to økonomiske hovedteoriers syn på, hvordan økonomien fungerer?
Hvad kendetegner det nuværende syn på det frie markedskræfter?
Hvad er status på dansk økonomi i dag, og hvilke uenigheder er der om den økonomiske politik?
Faglige mål: begreber/diskussioner/viden der skal bruges i besvarelse af spørgsmålene:
Udbud og efterspørgsel fastsætter prisen på vare/tjeneste og fungerer som et signalsystem for økonomiens behov (markedsmekanismen)
Planøkonomi: ineffektiv (ingen konkurrence + incitament), svært at indfange behovene uden markedsmekanismen. Lighed og ingen arbejdsløshed. Markedsøkonomien: Ustabil og ulighedsskabende. Effektiv (højt BNP). Stor offentlig sektor i Danmark, den private økonomi er reguleret og påvirkes politisk. Danmark er en blandingsøkonomi.
Offentlige sektor og udlandet udgør centrale dele i det danske økonomiske kredsløb.
Økonomiske mål: Økonomisk vækst (stigende BNP), overskud på betalingsbalancen, overskud på statens budget, lav inflation, lave skatter (mål der særligt prioriteres af blå blok), lav arbejdsløshed bæredygtig udvikling, ligelig fordeling af indkomsterne via stor offentlig sektor (mål der særligt prioriteres af rød blok).
Økonomiske kredsløb viser hvordan økonomiens forskellige dele (sektorer) påvirker hinanden. Dråber der breder sig som ringe i vandet. Enhver udgift er en andens indtægt.
Målkonflikter mellem målene: F.eks økonomiske vækst >< bæredygtig udvikling. Lav arbejdsløshed >< overskud på betalingsbalance/lav lav inflation.
Højkonjunktur: vækst, lav arbejdsløshed, mange investeringer -> en høj efterspørgsel -> priser og lønninger op (flaskehalse) -> priser op -> konkurrenceevne falder -> arbejdsløshed op-> lavkonjunktur (det kaldes inflationær fortrængning)
Lavkonjunktur: efterspørgslen -> løn/priser op -> konkurrenceevne ned -> eksport falder -> opgangskonjunktur
60% af danske BNP stammer fra eksport. Højt danske konkurrenceevne da offentlig sektor bidrager til høj produktivitet hos danske arbejdskraft (gratis uddannelse, lægebehandling, børnepasning) + lav korruption + udbygget infrastruktur.
Status for dansk økonomi. Lav arbejdsløshed, overskud på bb, statens gæld stabil, høj inflation, stadig lang vej til bæredygtighed, stabil vækst
Formålet med økonomisk politik er fremme opfyldelse af de økonomiske mål.
Typer af økonomisk politik: 1) Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik (Offentlige investeringer har mest direkte effekt på efterspørgslen). Massive hjælpepakker under coronakrisen.
Strukturpolitik. Fokus på sikre at der er et tilstrækkeligt stort udbud af den arbejdskraft, så der ikke opstår flaskehalsproblemer og overophedning af økonomien. To typer strukturpolitiske reformer: Stramningsstrategien (nedskæring af sociale ydelser) for at øge incitamentet til at søge og udbyde sin arbejdskraft. Ofte blå blok. Opkvalificeringsstrategi: efteruddannelse af arbejdskraft, der sikre at der den arbejdskraft der er brug for. Rød blok. I den nuværende situation tyder forskningen på, at der er mest perspektiv i opkvalificeringsstrategien (se forløb om velfærdsstat)
Keynes: staten skal stimulere efterspørgslen (økonomiens motor) i krisetider. Staten skal bruge penge i krisetider og spare op i opgangstider (for at undgå overophedning). Man kan dermed undgå udsvingene i økonomien. Man kan ikke vente på at økonomien tilpasser sig selv på langt sigt (”In the long run we are all dead”).
Friedman: Staten skal lade markedsmekanismen fungerer så frit så muligt. Økonomien er selvregulerende. Indgreb i markedsøkonomien forstyrrer tilpasningen på markedet. Vigtigt at der ikke er for mange statslige regler der hæmmer virksomheder eller ordninger der forhindrer arbejdskraften i at udbyde sin arbejdskraft (manglende incitament)
Klimakrisen, finanskrisen og den stigende ulighed har medført en mere positivt syn på, at staten i højere grad må have en aktiv rolle i at regulere økonomien.
Dansk økonomi befinder sig for tiden i en højkonjunktur. Det er primært målet om bæredygtig udvikling der ikke er opfyldt, samt en stigende inflationspres. I flere sektorer er der meldinger om mangel på arbejdskraft. Det kan betyde stigende lønninger og stigende priser på længere sigt. D.v.s. der er tegn på overophedning af økonomien. Derfor har regeringen vedtaget en strukturpolitik, der sigter på at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sætte skatten ned. Hensigten er at øge incitamentet til at arbejde mere, så problemet med mangel på arbejdskraft kan løses. Ikke er alle er enige i denne økonomiske politik, da flertallet af danskerne reelt efterspørger mere fritid. Et alternativ til strukturpolitik kunne eksempelvis være en opkvalificeringsstrategi. Denne strategi vil sørge for at få den ubekæftigede del af befolkningen i arbejde, samt give mere uddannelse til den eksisterende arbejdsstyrke, så dens produktivitet vil øges. Argumentet er, at de største velstandsstigninger kommer fra en forøgelse af produktiviteten. Og ikke i antallet af timerne, der arbejdes.
Materiale
Henrik Kureer: Samfundsfag C Systime A/S 2019. Uddrag fra Kapitel 12, 17
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
Dansk økonomi er uhyre sårbar over for udlandet. Politiken. 20. nov. 2018
Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen (uddrag). INFORMATION. 14. januar 2021
Økonom om krisepakker: Vi skal overveje, om staten skal være forsikringsselskab for os. TV2.dk. 27. april 2022
Mette Frederiksen skuffer fælt med ny skattereform. POLITIKEN. 6. nov. 2023
Uddannelse og produktivitet er langt vigtigere end arbejdsudbudsreformer. AE.DK 5. december 2022
|