Holdet 2022a_hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Adam Wagner, Magnus Agnild, Sebastian Mathias Nybo Lavallée
Hold 2022a_hi (1a hi, 2a hi, 3a hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Kvinders Rettigheder - DHO
Titel 3 Vikingetiden
Titel 4 Nazismen
Titel 5 Japan
Titel 6 Historieformidling og -brug
Titel 7 Vietnamkrigen
Titel 8 Globaliseringen
Titel 9 Sønderjyllands historie til Genforeningen
Titel 10 Kort kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Periode: Hovedvægt på tiden før 500 f.Kr.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- statsdannelse
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug
- historiefaglige teorier og metoder

Ca. 43 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kvinders Rettigheder - DHO

DHO-forløb om kvinders rettigheder i Danmark fra vikingetiden til i dag med fokus på tiden under industrialiseringen (herunder kampen for kvinders valgret).

Periode: Hovedvægt på tiden ml. 1500 og 1900.
Geografi: Udgangspunkt i Danmarks historie.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. 43 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden

I forløbet har vi arbejdet med vikingetiden og historiebrug. Herunder:

Brud og kontinuitet
Hvad kendetegnede vikingetiden:
-Togter
-Kongemagt
-Statsdannelse
Kildesituationen
Kristendommens indførelse i Danmark
Vikingetiden som periodebegreb
Moderne syn på vikingetiden

Faglige mål fra læreplanen:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof fra læreplanen:

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nazismen

Formål: Vi skal arbejde med emnet nazismen i Tyskland i perioden fra efter 1. verdenskrig til 1945. Emnet er interessant, da vi skal se på hvordan demokratiet i Europa blev udfordret af nazismen i Tyskland og generelt de fascistiske bevægelser i Europa.


I dette forløb har vi arbejde med følgende problemformulering:

Hvordan og hvorfor opstod Nazismen i Tyskland efter 1.verdenskrig og hvad har nazismen betydet i form af Holocaust ?

Til at løse dette problem har vi arbejdet med følgende problemstillinger:

Redegørelse for baggrunden for Nazismen i form af 1. Verdenskrig. Herefter dykker vi ned i baggrunden for nazismen i form af Tyskland efter 1. Verdenskrig og Versaillestraktaten. Vi så herefter på Nazismens ideologi.

Analyse af hvordan det lykkedes nazisterne at komme til magten ud fra deres ideologi. I denne del arbejdede vi med økonomiske årsag, nazisternes politiske metoder, opdragelsen af det tyske folk samt propagandaen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Japan

Forløbet fokuserer på Japans modernisering, og der inddrages også et blik på Japans præmoderne feudalsamfund, Japans imperialistiske ageren i Østasien og dets involvering i begge verdenskrige.


Overordnet problemstilling:
Hvordan kunne Japan blive den stærkeste ikke-europæiske imperiemagt i starten af 1900-tallet, og hvordan fremstilles landets dramatiske historie i nutiden?

Forløbets problemstillinger:
• Hvorfor blev Japan samlet i et Shogunat?
• Hvilke årsager var der til Japans åbning mod omverdenen, og hvilke konsekvenser fik det for Japan fremadrettet?
• Hvilken betydning fik Meiji-restaurationen i 1868 for forskellige sociale grupper i Japan?
• Hvilke interesser havde Japan i at gå i krig Kina og Rusland naboer mellem 1894-1905?
• Hvad kendetegner japansk inden- og udenrigspolitik i 1930'erne?

• Hvorfor er der forskelle i den kollektive erindring omkring Nanjingmassakren i Japan?


Faglige mål fra læreplanen:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof fra læreplanen:

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest (Systime, 2011)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Historieformidling og -brug

Forløbet fokuserer dels på, hvordan historie kan formidles, og dels på hvordan den bruges - også når den formidles (bl.a. ved at være præget af historikeres og formidleres egen samtid og egne holdninger).

Formidling af fortiden kræver valg; hvad skal formidles? Hvilke problemstillinger fremhæves? Disse valg vil afspejle formidlerens egen samtid og ofte også egne politiske eller ideologiske ståsteder. Hvor fortidens ideologisk farvede formidling ofte er forholdvis let at identificere, kan det være mere vanskeligt at gennemskue, hvad vor egen samtids historieformidling er farvet af, for det kan jo være det, som alle er enige om, er normalt eller indlysende.

Formidling kræver en udvælgelse af informationer, en vinkel, en forsimpling, samtidig med at man skal overveje, hvilken målgruppe, man har. Hvordan kan det gøres, samtidig med at fagligheden fastholdes? Vi har diskuteret de faglige overvejelser i den forbindelse. Konkret arbejdede vi med formidling af lokalhistorie.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier


Materiale:

Kilder (herunder analyseret formidlende stof)
'Historien om Danmark' afsn. 9: 'Det svære demokrati' (46:00 til slut), DR TV 2017. Ca. 11 min. = ca. 3½ ns.

'Historien om Danmark' afsn. 10: 'Velfærd og kold krig' (fra start til 22:24), DR TV 2017. Ca. 24 min. = ca. 8 ns.

Sekundærlitteratur:
Jørgensen, Claus Møller: 'Man reducerer historie til underholdning', kronik på "Videnskab.dk", 16/12 2010.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/medierne-reducerer-historie-til-underholdning/#
(besøgt senest 6/5 2025). = ca. 9 ns.

Kamil, Carolina: 'Bred kritik af "Historien om Danmark" for at være for rød: Jeg bliver faktisk vred over, at DR ikke har lært af Bornedal-affæren', artikel på Berlingske 27/10 2017.
https://www.berlingske.dk/samfund/bred-kritik-af-historien-om-danmark-for-at-vaere-for-roed-jeg-bliver-faktisk-vred
(Senest besøgt 6/5 2025) = Ca. 2 ns.

Kirkebæk-Johansson, Laura og Christopher Schnorr: 'Jens Otto Krags kæreste fik ulovlig abort', DR historie, 22/10 2017.
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/jens-otto-krags-kaereste-fik-ulovlig-abort-kom-med-bag-optagelserne-til#!/
(Senest besøgt 6/5 2025). = ca. 1 ns.

Film/video:
'Danmarkshistorier gennem tiden - historiografi og historieskrivning', afd. f. historie Aarhus Universitet (ved dr. phil. Charlotte Appel), 2022(?).
https://youtu.be/JwPmws2HTuc?si=aldbOE9qE4QNa9Tk
(Senest besøgt 6/5 2025); ca. 13 min. = ca. 4 ns.

Tidslinjer, billeder o.a.
Tidslinje over Nakskovs historie', "Historiens Hus Nakskov".
https://nakskovlokalarkiv.dk/tidslinje-over-nakskovs-historie
(Set senest 6/5 2025). = ca. 4 ns.

Div. propagandaplakater, som eleverne fik til opgave selv at finde.

Normalsider i alt: Ca. 31½.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vietnamkrigen

Periode: Hovedvægt på tiden efter 1900.
Geografi: Hovedvægt på kulturer og samfund uden for Europa og USA.

Vietnamkrigens forløb, forudsætninger, kontekst og erindring. Fokus på arbejde med kilder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.


Materialer:

Grundbog m. kildetekster:
Frederiksen, Peter: "Vietnam fra drage til tiger" (1. udg.), Systime 1996. S.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Globaliseringen

Fokus på den moderne globaliserings forudsætninger, særligt de store opdagelsesrejser, handel, kolonisering og imperialisme.

Periode: Hovedvægt på tiden ml. 1500 og 1900.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- statsdannelse
- globale konflikter og samarbejdsrelationer
- folkedrab
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sønderjyllands historie til Genforeningen

Sønderjylland fra dansk grænseland over dansk- og tyskpræget hertugdømme til delt landsdel, fra oldtiden til genforeningen med fokus på de nationale modsætninger i det 19. århundrede.

Periode: Hovedvægt på tiden ml. 1500 og 1900.
Geografi: Udgangspunkt i Danmarks historie.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske revolutioner
- demokrati i nationalt perspektiv
- historiebrug
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kort kronologiforløb

Kort forløb med to museumsbesøg indlagt; fokus på historiske perioder, periodisering, brug og kontinuitet.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Sekundærlitteratur:
Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: "Den lille hjælper til historie". Columbus, i-bog (2025). = 2½ ns.

Mueumsomvisninger:
Nationalmuseet (i 'Danmarks oldtid' og 'Danmarks middelalder og renæssance'). = 10 ns.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort. = 20 ns.

Normalsider i alt, ca.: 32½.

PS En af de vigtige tekster, vi læste ('Kongemagten - fra Jellingsten til Enevælde, 800-1849'), lå på hjemmesiden "Danmarkshistorien.dk" og er ikke blevet flyttet med over på sidens nye hjemsted på "Lex.dk", hvorfor den ikke opgives som pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer