Holdet 2022c_hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Blak Jensen, Mathias Kjems Drægert
Hold 2022c_hi (1c hi, 2c hi, 3c hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Kvinders rolle og rettigheder (1849-1915) DHO
Titel 3 Vikinger
Titel 4 Mødet med de fremmede
Titel 5 Den Kolde Krig
Titel 6 Den amerikanske stella nova (1492-1865)
Titel 7 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 8 Imperialisme, kolonialisme og afkolonisering
Titel 9 Japans historie fra middelalder til 2. verdenskrig
Titel 10 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerriget har sat sine tydelige spor i eftertiden, og selv om det er over 1500 år siden, at Romerriget gik til grunde (476 e.v.t), ser vi fortsat en række spor, der går tilbage til romerne. Fx var det i Romerriget, at kristendommen fik sin form, og herigennem, at kristendommen blev udbredt til hele Europa. Et andet eksempel er, at romersk lov stadigvæk er grundlaget for mange europæiske landes love.
Romerriget er altså ikke blot en gammel støvet fortid, men derimod en lang periode i vores fælles historie, der fortsat spiller en rolle i vores moderne samfund.
Romerrigets historie strækker sig i over 1000 år (fra 753 f.v.t. – 476 e.v.t.), og derfor er det nødvendigt at udvælge nogle historiske problemstillinger, som er hovedfokus i dette forløb:

1. Først gennemgår vi den overordnede politiske udvikling fra kongedømme til republik til kejserdømme, hvor overgangen fra republik til kejserdømme vil være et særligt fokus. I denne sammenhæng vil vi zoome ind på Julius Cæsar, som nærmest har fået en mytisk position i historien.
2. Dernæst vil vi undersøge dels, hvordan slaveriet i Romerriget gjorde sig gældende, og dels hvorvidt forholdene for slaverne forandrede sig.
Løbende vil I dertil blive introduceret for kildekritik og dertilhørende væsentlige begreber.



Materiale:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, 2016, Systime

Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, 2019,
Columbus

https://lex.dk/antikken

https://politikenhistorie.dk/podca st/antikkens_rom/art7205702/Ro m-lever-videre-overalt-i-nutiden (podcast)

https://videnskab.dk/kultur-samfund/romerrigets-2-000-aar-gamle-veje-praeger-stadig-europas-oekonomi/

Trine Arlund Hass og Sine Grove Saxkjær (redigeret af) Cæsar - manden og myten, Aarhus Universitetsforlag, 2020

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/terningerne-er-kastet/id1555081514?i=1000521731427

Julius Cæsar (og romerne) i Asterix og Obelix
https://www.youtube.com/watch?v=-_4TG35cQgk [00:00-10:28]

Julius Cæsar i Rome (2005-2007)
https://www.youtube.com/watch?v=oQEdME1NtBg

https://www.altinget.dk/artikel/jeanette-varberg-coronakrisen-afsloerer-lighederne-mellem-romerrigets-fald-og-trumps-usa

Jesper Carlsen, Romerriget, 2011, Systime,



Kilder:
Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, (64 f.v.t.)

Uddrag af Augustus’ politiske testamente (Res Gestae)

Dette er hvad Napoleon tænkte om Cæsar
Oversæt til dansk fra:
https://nationalinterest.org/blog/the-buzz/what-napoleon-thought-caesar-25387

Cato - Om jordens dyrkning

Varro og Columella om slaveriet

Seneca om slaveriet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kvinders rolle og rettigheder (1849-1915) DHO

Et fællestræk i kvinders historie fra oldtiden op til i dag er, at historien udspiller sig i et patriarkalsk samfund (et samfund domineret af mænd) med adskilte kønsroller: Manden var hovedforsørger, overhoved for husstanden og arbejder uden for hjemmet, kvinden var bidragende forsørger, underordnet manden og arbejder i hjemmet. Samfundets kønshierarki satte kvindekønnet nederst, dog har kønsulighed ofte været suppleret med race- og klassemodsætninger. Kvinders historie fortæller både om kvinder, der tilpassede sig, og om kvinder, der gjorde oprør. I middelalder og nyere tid (500-1750) var religiøse læresætninger med til at forme kvinders syn på sig selv, på omverdenen og på det modsatte køn.
Vi zoomer ind på en periode, hvor kvinder (og mænd) så småt begyndte at udfordre kønshierarkiet. Selvom det ’begyndende demokrati’ ikke gav plads til kvinder, medvirkede industrialiseringen til at ændre på kønsarbejdsdelingen, og kvinderne tog affære. Stemmeret og adgang til den offentlige sfære på lige fod med mænd blev et erklæret mål for mange kvinder (og enkelte mænd) i anden halvdel af 1800-tallet, og overalt opstod der kvindebevægelser. I den efterfølgende periode frem til 1915 blev den formelle ligestilling i form af politisk stemmeret og økonomisk ligestilling i ægteskabet gennemført i Danmark. Vi skal prøve at forstå, hvorfor dette skete.

Problemformulering:
Hvordan var kvindens rolle og rettigheder under industrialiseringen/det moderne gennembrud i perioden 1849-1915?

Inddeling af historie-delen i DHO:
Selve forløbet kan inddeles i 4 dele:

1. Først danner vi os et overblik over centrale historiske udviklingslinjer for kvindens rolle og rettigheder i Danmark. Nærmere bestemt fra vikingetiden til i dag (800 – i dag).
2. Anden del dykker ned i historiefagets ’identitet’ og ’metoder’ med et fokus på periodiseringsprincippet og historiesyn.
3. Tredje del fokuserer vi primært på den pågældende periode 1848-1915.


Materiale:
DHO-kompendium med materiale fra følgende forfattere:

- https://danmark.systime.dk/?id=851#c2658

- Danmark – tider og temaer. Digital danmarkshistorie af Carl-Johan Bryld, Systime, i-bog, 2023

- Kampe for ligestilling – køn og seksualitet i historisk perspektiv af Elisabeth Lollike Ørsted og Denise Lindegaard Nielsen, Columbus, i-bog, 2023

- De danske kvinders historie af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, Systime, i-bog, 2023

Kilder:
Kilde 1: En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret (Carl Ploug i landstinget 1888)
Kilde 2: Dansk Kvindesamfunds holdning (Caroline Testmans debatindlæg)
Kilde 3: Socialdemokratiets holdning (Frederik Borgbjergs forslag om lovændring)
Kilde 4: Åbent formelt brev fra de danske kvinder til den danske regering (Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag, 5. Juni 1915)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikinger

Den periode, som i dag kaldes vikingetiden, omfatter tiden ca. 800-1050. Ordet "viking" blev brugt både i vikingetiden og længe før og betød dengang vistnok søkriger, sørøver og hærfærd til søs. Siden forsvandt det fra det danske sprog, men kom via de islandske sagaer ind igen i 1800-årene og blev altså valgt til at betegne denne periode.
Det, som især definerer vikingetiden, er de store togter, der udgik fra de nuværende skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, samt erobringerne og bosættelserne i det fremmede – for Danmarks vedkommende bl.a. plyndringen af Paris i 845, bosættelserne i England i slutningen af 800-årene og i Normandiet kort efter 900, samt erobringen af hele England i 1013 og igen i 1016.
Perioden danner overgang mellem de såkaldt forhistoriske tider og middelalderen. Mange træk peger bagud, og særlig mange træk peger fremad, for i løbet af de ca. 250 år introduceredes mange grundlæggende nyheder, som slog rod og udvikledes. Foruden kristendommen, kirker og en begyndende kirkeorganisation fik man bl.a. byer og bybefæstninger, kongelige borge og en ekspanderende kongemagt, nye specialiserede skibstyper, et møntvæsen, broer og stenarkitektur, bøger og latinsk skrift. Der skete en europæisering af Danmark og dansk kultur, især fra og med anden halvdel af 900-årene. Vikingetiden er også den første periode i Danmarks historie, hvor man har kendskab til konkrete, navngivne personer og begivenheder.
Kilde: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/

. Vi arbejder overordnet med følgende mest væsentlige spørgsmål:
– Hvornår blev Danmark til? Herunder overgangen til kristendommen.
– Hvad var vikingetogterne?
– Hvordan var synet på vikinger udefra?
– Hvordan opfattes vikingerne i dag? (Historiebrug)

Materiale:

Materialet, som forløbet tager udgangspunkt i, er antologien Vinkler på vikingetiden af Blom m.fl. (2013) Nationalmuseet & Skoletjenesten

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Kapitel 2: Danmark bliver til "Vikingetogter"

”Den Harald, som”.. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/den-harald-som/id1555081514?i=1000526174324


Kilder:
– Svend Tveskægs erobring af England (The Peterborough Chronicle)
- Billeder af Jellingestenene
- Brev til klosteret på Lindisfarne
- Danelagen-traktaten
- Vikingernes belejring af Paris


Supplerende materiale:

- Hjelm har alle dage været en god idé: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc

- Forskellige billeder med brug af vikingetiden - kommercielt og politisk historiebrug

- Kloge koner og stærke storfruer - vikingekvinder var ikke kun husmødre: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kloge-koner-og-staerke-storfruer-vikingekvinder-var-ikke-kun-husmoedre

- Tv-udsendelse: Historien om Danmark: Vikingetiden

- Kort over mulige vikingebyer på Lolland

- The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery THE VIKINGS SEASON 1: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ

- Vikingedronningen Thyra rykker op på siden af Gorm den Gamle: Forskning afslører nyt magtforhold i Jelling https://www.dr.dk/nyheder/indland/vikingedronningen-thyra-rykker-op-paa-siden-af-gorm-den-gamle-forskning-afsloerer#!/

- En ny måde at skrive Danmarkshistorie på - eller torvet i Isfahan?: https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56101/76307

- Crash course world history – the Vikings: https://www.youtube.com/watch?v=Wc5zUK2MKNY

- Ancient DNA reveals the truth about Vikings - BBC REEL: https://www.youtube.com/watch?v=8kEYYOQpTVQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mødet med de fremmede

Få begivenheder i verdenshistorien er så radikalt omvæltende, at verden som man kendte den, aldrig kunne tænkes på samme måde igen. Da europæerne satte sejl i slutningen af 1400 tallet, med stævnen rettet mod det uvisse, var netop sådanne begivenheder under opsejling. Resultatet – de store opdagelser og introduktionen af ”den nye verden” for europæerne i 1500 tallet, må regnes for en af de mest afgørende kulturmøder, som ikke siden har kendt sin lige. Men hvad skete der egentlig i mødet mellem indianerne og europæerne – hvem var disse nye verdensborgere. Og hvilken betydning har dette kulturmøde eller kultursammenstød haft siden?





Formål:

- At introducere eleverne til en alternativ måde at anskue ”opdagelsen” af den nye verden.
- At lade eleverne arbejde med udgangspunkt i en ikke-europæisk kultur
- At give eleverne indsigt i historisk og kulturel forandring
- At styrke elevernes formidlingsmæssige kompetencer, både mundtligt og skriftligt


Materiale:

Nielsen, Jesper: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, 2018, Columbus

https://historienet.dk/civilisationer/mayaer-inkaer-og-aztekere-saadan-kender-du-forskel

Thomas Ohrt, Verden efter de store opdagelser 1500-1750, 2018, Systime

Grubb m.fl. Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal

Diamond, Jared: Guns germs and steel (Våben, hvede og stål)

https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/24-Sporgsmaal-til-professoren/2018_02#q17

Gibson, Mel - Apocalypto (2006) Apocalypto

•Reaktion på Apocalypto: https://www.information.dk/debat/2007/07/mel-gibson-mayaerne


Based on a true story, Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, Columbus, 2013


Kilder:

Legenden om Quetzalcoatl (Mesoamerikanske vinkel)

Cortés’ breve til den spanske konge (Spanske vinkel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den Kolde Krig

Problemformulering:

Hvordan udviklede den kolde krig sig

Fokuspunkter:

- Baggrunden for den kolde krig (Nazismen og 2. verdenskrig udvikling).

- Ideologierne bag den kolde krig (kommunisme og liberalisme).

- Konfliktens opståen (Magtkonferencerne).

- Den kolde krigs udvikling og begivenheder (Jerntæppet, NATO og Warzawapagten, Marshallplanen).

- Berlin som eksempel på den kolde krig (Berlinblokaden, Berlinmuren, DDR og livet i DDR).

- Livet i DDR

- Østtysk propaganda

- Den kolde krigs påvirkning af Danmark.

- Afslutningen på den kolde krig

- Overfladisk perspektivering til krigen i Ukraine - herunder historiebrug


Fremstillingsmateriale:

- Bryld, Carl-Johan: "Verden efter 1914", Systime, iBog, (2021)
Kapitlerne: "Anden verdenskrig. Krigens faser", "Danmark i Vestblokken"

- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2020, uddrag fra kapitel 2 "Ideologiernes kamp"


Filmen To minutters stilhed (Tysk "Das schweigende Klassenzimmer")

- Her er misforståelsen, der væltede Berlinmuren: https://www.youtube.com/watch?v=nutkbqgmxto



Kildemateriale:
- Uddrag: Potsdamaftalen 1945. Fra Bryld: Verden efter 1914, Systime, iBog, 2019.

- Uddrag: Winston Churchills jerntæppetale. Fra Bryld: Verden efter 1914, Systime, iBog, 2019.

- Uddrag: Sovjetunionens sikkerhed, fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2020

- Uddrag af Udenrigsminister Ernest Bevin’s tale i Underhuset d. 30 juni 1948 (Engelsk vurdering af Berlinblokaden)”, fra:  Svend Aage Bay, Sovjetunionen og Vestmagterne 1945-1955


- Uddrag af Sovjetisk officiel erklæring om Berlinblokaden, fra: Svend Aage Bay, Sovjetunionen og Vestmagterne 1945-1955

- Uddrag af Vest- og Østtyske skolebøger om Berlin-muren, fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger

- Uddrag af: Truman-doktrinen, fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2020

- USA's politiske pression, fra Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2020




Supplerende materiale:.

- Hvorfor Udbrød Der Aldrig Direkte Krig Mellem USA Og Sovjet? https://www.youtube.com/watch?v=KpuAOBxKtv4

- Marshallhjælpen: https://www.youtube.com/watch?v=XeEoWYZpL2I

- Millioner Blev Befriet Da Muren Blev Væltet: https://www.youtube.com/watch?v=q2K9cXoeMOw

- Læreroplæg: Livet i Østberlin og Stasi

- Østtyske propagandabilleder

- ”Der offene Aufmarsch”: https://www.youtube.com/watch?v=tAxadstFhzo

- https://www.danmarkpaafilm.dk/film/luftangreb

- DR reportage om Berlinmurens fald sendt 12. november 1989: https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc





Elever har adgang til OneNote i forberedelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den amerikanske stella nova (1492-1865)

Ved det amerikanske præsidentvalg 8. november 2016 vandt den excentriske mangemilliardær og reality-stjerne, Donald Trump, en overraskende, dog meget smal sejr, over den tidligere udenrigsminister og præsidentfrue, Hillary Clinton. Det fik aktiekurserne overalt i verden til at styrtdykke og folk til at holde vejret, for Donald Trump havde ingen rigtig politisk erfaring, og der er stor usikkerhed omkring, hvilken politik han reelt vil føre. I 2020 tabte Trump til demokraten Joe Biden, men man kan rolig sige, at han ikke gik stille fra posten. I november 2024 står valget igen mellem USA’s grand old men og hele verden vil atter en gang zappe ind, og følge med i, hvad der sker i God’s country

USA har i løbet af det 20. århundrede været en altdominerende stormagt – økonomisk, militært, politisk og kulturelt. Men historien om de forenede stater er også historien om et land og en befolkning fyldt med konflikter og kontraster. Slaveriet i USA's tidlige historie rækker frem til den amerikanske borgerkrig (1861-65), den amerikanske borgerretsbevægelse i 1950'erne og 60'erne og frem til raceuroligheder og politivold mod sorte amerikanere i dag.

Selvom 'den amerikanske drøm' – fortællingen om at enhver med flid og evner kan skabe sit eget liv i frihed og velstand - lever i bedste velgående blandt amerikanere - fortæller virkeligheden samtidig om konkurser, tvangsaktioner, analfabetisme, racisme, udbredt social ulighed og sygehusregninger der ikke kan betales.

I dette forløb skal vi forsøge at forstå det USA, som har haft så kolossal betydning for verdens gang i over 100 år – og som vil fortsætte med at have det.
Hovedfokus er på den amerikanske revolution (1775-1783)
Vi vil dertil arbejde med den amerikanske selvforståelse, hvor en række nationale myter, som amerikanerne har skabt og anvendt til at definere, hvad det er, de er fælles om. Altså nogle myter, der fungerer som underliggende fundament for den amerikanske nationalisme, og har været medvirkende faktor til at skabe selve fortællingen om USA.
Til sidst skal I prøve kræfter med et prøvesæt, som minder om et ’rigtigt’ eksamenssæt.

Meningen var, at forløbet skulle have fortsat frem til og med den amerikanske borgerkrig, hvilket eleverne ikke nåede i 2g med deres daværende lærer. Dette blev i stedet gjort med et nyt forløb med fokus på kampen om slaveriet, der er en vigtig forklaring på den amerikanske borgerkrig (1861-65)



Materiale:

Thor Banke & Andreas Sindberg, USA’s Historie, 2015 (1492-1700-tallet) (fra i-bog)
- 1.1 Jagten på Asiens rigdomme og opdagelsen af Amerika
- 1.2 Den europæiske kolonisering af Amerika
- 1.3 Mødet med den oprindelige befolkning –Sygdom, rotter og krig
- Tekst l: Om de nye lande og menneskene fundet af den portugisiske kong Emanuels udsendinge (Antwerpen, ca. 1511).
- 2.1 De engelske kystkolonier i 16-1700-tallet
-       3.1 Slaveri og trekantshandel

J. Meier & R. Østergaard, USA’s tilblivelse, 2019, Columbus, 50-76 + 170-183

Does the Tea Party Believe in Conservatism or Tort “Reform”?: http://newyorkpersonalinjuryattorneyblog.com/2010/05/does-the-tea-party-believe-in-conservatism-or-tort-reform-8-questions.html

Donald Trump is a Tea Party president: https://nymag.com/intelligencer/2019/08/donald-trump-is-the-tea-party-president.html

Tea And Sympathy: https://www.newyorker.com/magazine/2010/05/03/tea-and-sympathy-2


Kilder:
Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19

Tekst l: Om de nye lande og menneskene fundet af den portugisiske kong Emanuels udsendinge (Antwerpen, ca. 1511).

Maleri over "Boston massakren", fra: J. Meier & R. Østergaard, USA’s tilblivelse, 2019, Columbus, s. 51

President Joe Biden at the Museum's Grand Opening on April 19, 2017: https://www.amrevmuseum.org/news/president-joe-biden-a-look-back-to-the-museum-s-grand-opening

Barack Obama om betydningen af den amerikanske revolution: Barack Obama: Obamas taler. Præsidentens største taler 2008-2016. Oversættelse og noter ved Uffe Gardel. Med forord af Martin Krasnik, People'sPress 2016, s. 91-92.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Forløbet er en videreudvikling af forløbet "Den amerikanske Stella Nova", som eleverne havde om i 2g.
Fokuspunktet ligger på de administrative, økonomiske og sociale forskelle mellem Nord- og Sydstaterne herunder slaveriets betydning som system og faktor for borgerkrigen, hvis forløb vi overfladisk berører.
Der perspektiveres endvidere til nutidens "Black lives matter"-bevægelse samt til diskussion for og imod statuer af sydstatsmænd fra borgerkrigen. Sidstnævnte diskussion tager udgangspunkt i en snak om historiebrug og erindringssteder.
Vi har ligeledes set filmen 12 years a slave (2013) med særligt fokus på forskellen mellem at betragte spillefilm som beretning om et fortidigt hændelsesforløb og spillefilm som kilde til filmens ophavstid. I samme forbindelse sammenlignede vi filmens skildring af slavernes forhold med Frederick Law Olmsteds rejseberetning og uddrag af Solomon Northups erindringsbog.


Faglige mål fra læreplanen:

-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Historiekompendium ca. 70 sider + film + sange + dokumentarer + YouTube-videoer + tweets og andre billeder = ca. 110 sider


- Hemmersam og Grubb: "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig", udvalgte sider fra kapitlerne: 2. slavesystemet, 3. skærpede modsætninger, 4. Fra valgkamp til væbnet konflikt

- Frederiksen: "Vores verdenshistorie" bind 2, udvalgte sider fra kapitlet "Drømmen om Amerika: En stormagt bliver til

- Hemmersam og Kristoffersen: "USA før borgerkrigen" 1. udgave 6. oplag

- "Fra Holbæk amt : årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt", 2002
http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_nationalstatstiden/usa_i_1800-tallet/amerikanske_borgerkrig/emancipationen/

- Romantiserer historiske monumenter i USA racisme?, fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/romantiserer-historiske-monumenter-i-usa-racisme/

- List of monuments and memorials removed during the George Floyd protests: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_monuments_and_memorials_removed_during_the_George_Floyd_protests#Confederate_monuments


- Dokumentar: Renny Bartlett, USA’s historie episode 5 (2010)

- Dokumentar: Ku Klux Klan - kampen for overherredømmet

- What caused the American Civil War?: https://www.youtube.com/watch?v=Mu9-5n0vpGs

- Was the Civil War About Slavery?: https://www.youtube.com/watch?v=pcy7qV-BGF4





Kildemateriale:

Maleri af John Gast ”American progress”/”Spririt of the frontier” (1872)

F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden, fra Hemmersam og Kristoffersen: "USA før borgerkrigen" 1. udgave 6. oplag

Kompromisforslag fremsat januar 1850 af Clay fra Kentucky (vedtaget i september 1850), fra Hemmersam og Kristoffersen: "USA før borgerkrigen" 1. udgave 6. oplag

James Henry Hammond: "The Mudsill Theory", 1858, fra Frederiksen: "Vores verdenshistorie" bind 2, Drømmen om Amerika: En stormagt bliver til.

"William Harpers erindringer", 1837, fra Frederiksen: "Vores verdenshistorie" bind 2, Drømmen om Amerika: En stormagt bliver til.

William Lloyd Garrison: "Intet kompromis med slaveriet", fra Frederiksen: "Vores verdenshistorie" bind 2, Drømmen om Amerika: En stormagt bliver til.

"Missippi secession", fra: http://civildiscourse-historyblog.com/blog/2018/7/1/secession-documents-mississippi  

"En sydstatssoldats erindringer", fra: Hemmersam og Grubb: "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig"

"En nordstatssoldats dagbog og breve" fra: Hemmersam og Grubb: "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig"

"Republikansk partiprogram 1860" fra: https://historiensverden.dk/kilder/verdenitidligmodernetid/denamerikanskeborgerkrig/prasidentvalgeti1860/republikanskpartiprogram(maj1860)

"When Johnny comes marching home": https://www.youtube.com/watch?v=4tIsXLyZcWI

"The Bonnie Blue Flag" - Confederate Army Song: https://www.youtube.com/watch?v=Mo1zruA4agQ

Brawley Gilmore: Ku Klux tiden i South Carolina, 1936

Film: 12 years a slave (2013)

Uddrag af Solomon Northups erindringer som slave

Uddrag af Frederick Douglass erindringer som slave

Udvalgte tweets fra Twitter med fokus på historiebrug

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Imperialisme, kolonialisme og afkolonisering

Formål:
Dette forløb fokuserer på kultursammenstød mellem europæiske kolonimagter og resten af verden – med hovedfokus på Storbritannien og Danmark rolle som kolonimagter. Forløbet strækker sig tidsmæssigt fra omkring 1500-1960. Det trækker dog ligeledes tråde til nutidens debat, om hvorvidt man skal sige undskyld for slavehandlen, og hvordan man bruger kolonihistorien i markedsføringen af produkter. Derudover indgår debat om Grønlands nutidige status i Rigsfællesskabet og Danmarks ansvar som tidligere kolonimagt i Nordatlanten.

Forløbet indeholder følgende temaer:
• Begreber som kolonialisme, imperialisme, kulturmøder, kultursammenstød, merkantilisme
• Store europæiske kolonimagter
• Storbritannien som kolonimagt og imperium
• Imperialisme i Afrika
• Danmark som kolonimagt
• Kolonier og historiebrug
• Opgøret med kolonitiden
• Grønland som koloni
• Historiebrug i film med fokus på filmen ”Eksperimentet”
• Stats- og nationsdannelse
• Socialdarwinisme


Faglige mål fra læreplanen:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof fra læreplanen:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiefaglige teorier og metoder.


Forløbets problemstillinger:

Materiale:

Grundlæggelsen af kolonien Tranquebar, 1620-1630: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundlaeggelsen-af-kolonien-tranquebar-1620-1630

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Forlaget Columbus
• Uddrag fra kapitlet ”Imperialismens tidsalder”

Peter Frederiksen: Vores Danmarks historie, Forlaget Columbus, side 117-125

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime (2019), s. 197-214

Den danske koloniudstilling: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-koloniudstilling-i-tivoli-1905

https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-sum%C3%A9/

Supplerende materiale:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/slaver-sukker-og-rom-hvordan-nogle-faa-europaeiske-lande-koloniserede-den-oevrige-verden/

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-groenland-er-fortsat-en-dansk-koloni/

Satirisk fremstilling af ”Kapløbet om Afrika”: https://www.shutterstock.com/da/editorial/image-editorial/french-commentary-on-berlin-conference-1884-1885-otto-9845440a

Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Danmarks%20tabte%20paradis%20-%20De%20Vestindiske%20%C3%98er&orderby=title&SearchID=15e9d250-0355-4ecb-970b-665e5477d59f&index=1

https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/

https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/


Film: Eksperimentet (2010)


Kildemateriale:

• Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 179
• ”Rule Britannia” tekst og sang: https://www.youtube.com/watch?v=v2c5QHtgFxY
• Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 182
• ”Cecil Rhodes om den engelske race” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 183
• Friedrich Faber: ”Behøver Tyskland kolonier?” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 196
• ”Aftalen med Lobengula” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 200
• ”Lobengulas klage til Dronning Victoria Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 201
• ”Dronning Victorias svar til Dronning Victoria” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 201
• Wilfred Blunt: ”Storbritanniens imperialistiske skæbne” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 203
• Mette Dam: ”Myten om der humane Danmark” Fra: Vores Verdenshistorie 2, s. 204
• Pan-afrikanske kongres 1919, resolution, Fra: Ellen Marie Cordes mfl., Afrikas Historie, s.110, Gyldendal, 1999
• "Forordningen om Neger-Handelen" (1792), Fra: Vores Danmarkshistorie, s. 123
• Opslaget 'Afrika', herunder 'Befolkning' (1893), Fra: Halberg, Rikke Lie; Coley, Bertha Rex: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund (2016), side 48
• Uddrag fra tegneserien Tintin i Congo (1948)
• Victor Cornelins: Sorte børn i København: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sorte-boern-i-koebenhavn-1905
• Materiale til historiebrug i forhold til den grønlandske by ”Qullissat”: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-sum%C3%A9/

• Forskellige billeder af produkter med kolonihistorie, der har ændret sig


I alt ca. 130 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Japans historie fra middelalder til 2. verdenskrig

Formål:

Forløbet tager sin begyndelse i overgangen til shogunatet, men det primære fokus ligger på Japans moderniseringsproces med Meiji-Restaurationen og fremefter. Japans imperialistiske ageren i Østasien og landets involvering i 2. verdenskrig bliver også behandlet. I den forbindelse har vi et særligt fokus på Nanjing-massakren og andre japanske krigsforbrydelser. Disse sammenligner vi med holocaust, og vi ser på ligheder og forskelle mellem 'kokutai' og nazistisk ideologi. Vi diskuterer desuden, i hvor høj grad de japanske krigsforbrydelser, kan betegnes som folkedrab.


Overordnet problemstilling:
Hvordan kunne Japan blive den stærkeste ikke-europæiske imperiemagt i starten af 1900-tallet, og hvordan fremstilles landets dramatiske historie i nutiden?

Forløbets problemstillinger:
• Hvorfor blev Japan samlet i et Shogunat?
• Hvilke årsager var der til Japans åbning mod omverdenen, og hvilke konsekvenser fik det for Japan fremadrettet?
• Hvilken betydning fik Meiji-restaurationen i 1868 for forskellige sociale grupper i Japan?
• Hvilke af Meiji-reformerne kan ses som et brud i forhold til den historiske udvikling og hvilke er en forlængelse af tidligere tider og dermed kontinuitet?
• Hvilke interesser havde Japan i at gå i krig Kina og Rusland naboer mellem 1894-1905?
• Hvad kendetegner japansk inden- og udenrigspolitik i 1930'erne?
• Hvordan forløb 2. Verdenskrig set fra et japansk perspektiv og hvordan erindres tiden i moderne amerikansk-japansk rap?
• Hvorfor er der forskelle i den kollektive erindring omkring Nanjingmassakren i Japan?


Faglige mål fra læreplanen:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof fra læreplanen:

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest (Systime, 2011)

Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan – Magt og samfund, (Pantheon, 2011)

Helmer Jørgensen: Japans modernisering 1853-1912, Gyldendal, 1985

Ohrt, Thomas: Verden efter de store opdagelser, 1500-1750, Systime (2017): https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/index.php?id=160&L=0

Jørgensen, Helmer: Japans modernisering 1853-1912, Gyldendal, 1985

Larsen, Henrik Bonne; Smitt, Thorkil: Kina efter 1840 - Riget i Midten i fokus på ny, side 164-165

Dokumentar: Japanske krigsforbrydelser - brutalitet mod civile (2014)


Kildemateriale:
Sakoku. Lov om det lukkede land, juni 1636, fra: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/index.php?id=160&L=0

Tokugawa Nariaki: Brev til bakufu. 14. august 1853, fra: Jørgensen, Helmer: Japans modernisering 1853-1912, Gyldendal, 1985

Udvalgte billeder med japansk propaganda, fra: Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest (Systime, 2011) side 58-61

"Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans imperium"
Udvalgte billeder med japansk propaganda, fra: Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest (Systime, 2011) side 84-85

Kenji Music Video School Project (Fort Minor) w/lyrics: https://www.youtube.com/watch?v=kzIzjUmUc6Q


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer