Holdet 2022c_SA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mathias Kjems Drægert, Sørine Brix Larsen
Hold 2022c_SA (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik og ideologier
Titel 2 Velfærdsstaten
Titel 3 kriminalitet, retssystem og straf
Titel 4 Social ulighed
Titel 5 Indvandring og integration
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 EU
Titel 8 International politik
Titel 9 Valg i USA
Titel 10 Stress og mistrivsel
Titel 11 Dansk udenrigspolitik
Titel 12 International økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik og ideologier

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme, socialisme &
ideologiske forgreninger.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder lovgivningsprocessen.
Fordelings- og værdipolitik.

Begreber:
Generelle begreber til dansk politik
Parlamentarisme (positiv og negativ parlamentarisme) & præsidentialisme
Regering (mindretalsregering, flertalsregering)
Direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati
Eastons model (feedback, input & output)
Den parlamentariske styringskæde
Magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende magt)
Lovgivningsprocessen i DK (initiativfase, lovforberedende fase, beslutningsfase, implementeringsfase)

Ideologier:
De tre klassiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme) & forgreninger: Socialliberalisme,
socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionære
socialisme, neoliberalisme, den grønne ideologi, populisme.
Fordelingspolitik og værdipolitik

Partier & partiadfærd:
Højre og venstreorienteret (blå & rød blok)
Det klassiske firepartisystem
Partityperne: Klassepartier/massepartier, Catch-all partier & markedspartier

Partiadfærd:
Molins model, Kaare Strøms model, Downs' model)
Spærregrænse

Vælgerne & vælgeradfærd:
Marginalvælger og kernevælger
Parti-identifikationsmodellen
Rational choice-modellen
Den sociologisk model
Class voting
Inglehart - materialister og postmaterialister.
Issue-voting
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen.
Valgdeltagelse

omfang ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 1 27-11-2022
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Velfærdsstaten

Udfordringerne ved at finansiere den danske velfærdsstat og generelt at fordele (velfærds)ydelserne er et kernefokus i samfundsfag. Udviklingen de seneste år med nedskæringer/effektiviseringer og introduktionen af begrebet ’konkurrencestat’ har ikke gjort emnet mindre interessant. Nuværende statsminister Mette Frederiksen fremlagde i september 2021 et omfattende forslag til nye reformer på det danske arbejdsmarked. Udspillet er det første af flere og har fået titlen "Danmark kan mere 1". Når 2'eren kommer bliver det blandt andet med forslag, der skal mindske sygefravær og skabe flere fuldtidsstillinger, varslede statsministeren. Spørgsmålet er, hvilken retning velfærdsstaten er på vej i?

Dette vil være et forløb som kan inddeles i 4 overordnede dele:
1. Først vil forløbet behandle, hvad der er velfærdsstat og, hvad er velfærdsydelser? Herunder forskellen på indkomstoverførsler og offentlige serviceydelser. Forløbet vil dernæst behandle forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Dette gøres ved at kigge på velfærdsmodellerne: den universelle, selektive og residuale model.
2. Dernæst vil forløbet behandle, hvilke faktorer der udfordrer velfærdsstaten. Altså hvad gør, at velfærdsstatens udgifter bliver større end indtægter? Faktorer der udfordrer velfærdsstaten: Interne: - Ældrebyrden (den demografiske udvikling eller forsørgerbyrden) - Krævementalitet og rettighedstænkning. Eksterne: - EU-udfordringen. Herunder velfærdsturisme, vandrende arbejdstagere og social dumping. - Globaliseringsudfordringen i form af outsourcing.
3. Dette efterfølges af et fokus på løsningsforslag inddelt i finansieringsrollen og producentrollen.
4. For det fjerde skal det diskuteres, hvorvidt velfærdsstaten er ved at blive nedbrudt og erstattet af den såkaldte konkurrencestat?


Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 kriminalitet, retssystem og straf

Følger man nyhedsstrømmen, kan man let få det bedrøvelige indtryk, at kriminaliteten i
Danmark bare stiger og stiger. Samtidig viser flere undersøgelser, at danskerne bliver mere og mere utrygge, og at hele 60 procent er bekymrede for kriminaliteten i samfundet.

Men der er ikke umiddelbart nogen grund til den øgede bekymring, for flere
kriminalitetsopgørelser peger i retning af, at kriminaliteten generelt slet ikke er på vej op.
Den er derimod på vej ned. Antallet af såkaldte anmeldte straffelovsovertrædelser er
eksempelvis faldet med knap 26 procent i forhold til for 20 år siden.
Ikke desto mindre eksisterer der stadig kriminalitet i Danmark, hvilket naturligvis leder til
dette forløbs problemstillinger:
1. Hvad er omfanget af kriminalitet i Danmark?
2. Hvorfor begås der stadig kriminalitet – altså hvorfor bliver man kriminel?
3. Hvordan kan kriminalitet håndteres og forebygges?

Vi skal imidlertid begynde et helt andet sted: For hvad er samfundsvidenskab? Hvad menes med begreber, modeller, teorier og empiri?
Til sidst i forløbet introduceres I for den mundtlige eksamensform, hvor I skal lave en
synopsis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
samf 4 02-10-2023
Synopsis Kriminalitet 11-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Social ulighed

En hurtig søgning på infomedia illustrerer, at ulighed længe har været et aktuelt emne i den offentlige debat. Et kort udpluk af overskrifterne lyder: "Det går den gale vej i København. Uligheden stiger." "Uligheden udjævner sig fra vugge til grav". "Vismænd: Intet belæg for at sige at
ulighed hæmmer vækst" "Debat: Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?" "Eksplosion i ulighed truer samfund".

Selvom Danmark er et af de mest lige lande i verdenen, er det altså stadig et emne, vi beskæftiger os med i dansk politik. Men hvordan står det så til i lille Danmark i 2024? Er vi blevet mere ulige de seneste år - i så fald handler det så kun om penge? Hvorfor opstår ulighed? Er der endvidere ulighed i forbindelse med uddannelse, etnicitet, køn eller noget helt fjerde? Og måske vigtigst af alt - hvilken betydning har det til dels for individet og dels samfundet som det store hele? Hvad kendetegner uligheden på et globalt niveau? Dertil skal I vide noget om, hvordan man inddeler befolkningen i grupper. Dette er nogle af de spørgsmål dette forløb vil beskæftige sig med.

Forløbets opbygning:
1. Hvad er (social) ulighed?
2. Hvordan tales om de fattige?
a. Herunder den offentlige debat og mediernes rolle.
3. Økonomisk fattigdom og ulighed
a. Absolut og relativ?
4. Teorier om ulighed
5. Konsekvenser af ulighed?
a. Geografisk ulighed?
6. Et globalt udsyn – ulighed i verden?
7. Synopsis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 5 fællesdel 05-12-2023
Synopsis social ulighed 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Indvandring og integration

Integration af indvandrere er et centralt emne på dagsordenen, både for politikere og den bredere befolkning. Det danske fokus på integration af indvandrere og efterkommere er ikke unikt, men kan ses som del af en større debat i vestlige demokratier, der i disse år forholder sig til, hvordan man kan bevare eller skabe sammenhængskraft i samfund, der over de seneste årtier er blevet mere etnisk og kulturelt blandede som følge af indvandring. Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af vores samfund og fællesskab, og på den anden side om, hvad vi sætter som betingelser herfor. Svarene på disse to spørgsmål er tit stærkt politiserede og slår gnister, fordi de prikker til folks grundlæggende idéer om ”os” og ”dem”.

Følgende forløb er struktureret således:
1. Først introduceres I for forløbet og de forskellige integrationsopfattelser. (modul 1-2)
2. Derefter forholder vi os til det politisk landskab, når det kommer til integration og indvandring. Her anvender vi en gammel kending i form af Molins model. Samtidig behandler vi begrebet politisk skillelinje, Socialdemokratiets værdipolitiske højredrejning og ghettoplanen. (modul 2-5)
3. Herefter diskuterer ved med udgangspunkt i Honneth, Bourdieu og begreberne danofobi og dobbeltsocialisering, hvad der leder til en vellykket integration. (modul 6-8)
4. Før opsamlings- og diskussionsmodulet vurderer vi om indvandring er en økonomisk gevinst eller byrde for det danske samfund.
5.Slutteligt foretager vi os en kvalitativ og kvantitativ diskursanalyse af italesættelsen af indvandring og integration som enten byrde eller gevins
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 6 04-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi

Forløbet begyndte med en gennemgang af hvad god økonomi er. Her kom vi omkring de økonomiske mål, forskellige typer af arbejdsløshed, konjunkturer og målkonflikter. Herefter så vi nærmere på det økonomiske system - det økonomiske kredsløb og udbud/efterspørgsel. For efterfølgende at beskæftige os med økonomiske politikker: finans-, penge- og strukturpolitik.

Vi arbejdet med 3 cases:
- Økonomisk vækst vs. hensyntagen til klima (her med særlig fokus på strukturpolitik og kontraktiv finanspolitik)
- Ukrainekrigens indflydelse på dansk økonomi
- Inflation vs. beskæftigelse (globaliseringens betydning for økonomien)

Desuden har eleverne haft et miniprojekt, hvor de ved hjælp af empiri, har undersøgt hvordan det står til med dansk økonomi.

I undervisningen er blevet anvendt små klip, bl.a. fra Økonomi for dummies.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til EU-samarbejdets formål, ved kort at se på EU´s historiske udvikling - fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til det EU vi kender i dag.

Herefter har vi arbejdet med EU´s vigtigste institutioner:
Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd, samt hvordan beslutninger træffes i EU

Herefter har forløbet bevæget sig over i sin analyserende og diskuterende del af forløbet, hvor der er blevet arbejdet med EUs udfordringer(demokratiske underskud, EU skepsis/brexit, sikkerhedspolitik og økonomi) og hvilken vej EU kan bevæge sig i fremtiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik

Den internationale verdensorden er i uorden. I bedste fald udfordret.
Siden murens fald, har den liberale verdensorden stået stærkt, men senere års udvikling og begivenheder har sat spørgsmål ved stabiliteten af den. I udviklingsafdelingen er det især Kina, som har gjort kometkarriere på den internationale scene, der udfordrer ordenen. Over en relativ kort årrække er landet gået fra at være et relativt isoleret udviklingsland til at være et internationalt vækstlokomotiv og global stormagt. En stormagt hvis verdenssyn ikke ligefrem flugter med det vestlige liberale verdenssyn og værdier, og det udfordrer det etablerede hierarki. Af begivenheder, for blot at nævne få, står Ruslands invasion af Ukraine og den genopblussede konflikt i Gaza som eksempler på ”critical junctures” - begivenheder, der radikalt ændrer den internationale verdensorden.

Konsekvenserne af disse udviklinger og begivenheder kan ikke isoleres, de griber på hver sin måde ind i hinanden, med tilhørende spill over effekter for hele magtbalancen i det internationale system.   

Den seneste tids begivenheder har åbnet en reel Pandoras æske, med vidtgående spørgsmål som:

· Hvorfor angreb Rusland overhovedet Ukraine?
· Stopper konflikterne i GAZA nogensinde og hvad betyder urolighederne for verdenssamfundet?
· Hvordan skal vi i Europa forholde os til krigene og konflikterne - hvor meget skal vi blande os og hvor meget er vi villige til at ofre for at hjælpe?
· Hvad med de krigstrætte amerikanere, som nok har deres at se til på hjemmefronten?
· Hvordan forholder kineserne sig, specielt set i forhold til Taiwan?
· Og hvordan påvirker alt det her den internationale verdensorden?

Ovenstående er blot et lille udsnit af meget komplekse og omsiggribende spørgsmål om fremtiden, som vi i dette forløb vil forsøge at tage livtag med.

For at blive klædt på til arbejdet skal vi i forløbet:

· Arbejde med de tre store teorier om international politik: realis me og liberalisme (også kaldet idealisme) og konstruktivisme.  Målet er, at eleverne opnår et kendskab til teorierne, så de kan bruge dem til analysere og forklare de aktuelle strukturer og relationer i international politik, samt konsekvenserne af den potentielle udvikling imellem Rusland, Ukraine, EU Kina, USA og resten af verden.
· Lære om tre typer af verdensorden (unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet) og kunne forklare konsekvenserne og fremtidsudsigterne for verdensordenen
· Undersøge konflikter, handlinger, og krige på tre niveauer (images): Internationalt, Indenrigspolitisk, Individniveau.
· Arbejde med et fokus på centrale aktører som Rusland, USA og Kinas roller i IP. Herunder landenes overordnede historie, forholdet mellem statslederne Putin, Biden & Xi Jinping, historiske alliancer og konkrete stridspunkter.
· Kende til begreberne hård, blød og personlig magt og kunne bruge disse begreber til at forklare landenes adfærd og strategier
· Kende de primære aktører og vide at staten er den primære. Dertil kunne redegøre for de vigtigste internationale organisationer (FN, WTO, EU og NATO). Herunder forskellen på internationale organisationer: FN, NATO, WTO, NGO’er. Kan ses som "arena” og som "aktør”
· Kende forskellen på, hvordan småstater og stormagter agerer.
· Thukydids fælde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Valg i USA

Aldrig har det været mere relevant at beskæftige sig med amerikansk politik, præsidentvalget og generelt det amerikanske samfund. USAs enorme udfordringer med den ekstreme politiske polarisering og den eksploderende ulighed, som gennemsyrer det amerikanske samfund og nærer mistilliden og den latente racisme, svækker den skrøbelige sammenhængskraft internt i landet. Samtidigt udfordres USAs rolle som global hegemon af både et mere og mere ambitiøst, selvbevidst og ressourcestærkt Kina, men også af America First dagsorden, som har skabt forvirring og usikkerhed blandt de traditionelle allierede. Sidst men ikke mindst affødte Trumps manglende accept af sit nederlag til Joe Biden i 2020 en generel demokratisk krise, og kun guderne ved hvilke konsekvenser et eventuelt nederlag i år vil have for de søjler det amerikanske demokrati i århundreder har hvilet på. USA er i sandhed udfordret.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf10 30-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Stress og mistrivsel

Stress. Det bliver kaldt en folkesygdom, og man taler om en stress-epidemi. Det senmoderne samfund er et stresset samfund. Det hører vi igen og igen, og nogle af de nationale undersøgelser på området fortæller os endda, at op til omkring hver fjerde dansker døjer med stress.
Især unge i Danmark er stressede og angste. Det viser en række nyere undersøgelser, som alle peger i samme retning: Over halvdelen af eleverne i 2.g fra to gymnasier er ifølge tal fra Psykiatrifonden lige så hårdt ramt af stress, som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning er.
Men hvad er årsagerne til dette fænomen? – Og hvordan forebygger vi det? Dette vil vi berøre i dette forløb.
Samtidig får vi mulighed for at repetere generelle sociologiske begreber i punkt 1 og 2.

1. Forløbet første fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering, familietyper og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’.
2. Den anden fase beskæftiger sig med Anthony Giddens senmoderne samfund. Hvad kendetegner denne samfundstype?
3. Tredje fase behandler, hvordan de kritiske forskere Hartmund Rosa, Sherry Turkle & Arlie Russell Hochschilds vurderer, at samfundet er uhensigtsmæssigt.
4. Fjerde fase fokuserer på ungdomssociologi – hvordan er det at være ung i dag? Herunder perfekthedskultur og præsentationskultur.
5. Endvidere skal vi diskutere, hvordan stress kan forebygges. Hvem står med ansvaret – individet eller samfundet?
6. I skal foretage et interview (kvalitativ metode) om stress.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf11 04-12-2024
Interview transskriberinger 09-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk udenrigspolitik

Vi befinder os i en international brydningstid, hvor flere skelsættende og tumultariske begivenheder, inden for relativt kort tid, har givet panderynker i stort set samtlige udenrigsministerierne verden over. Fra flygtningestrømme, klimakrise, ustabile internationale relationer, kaotisk tilbagetrækning fra Afghanistan, aktiv krig på det europæiske kontinent og i Mellemøsten til stormagternes nyfundne smag for territorial ekspansion. Herunder en slet skjult trussel om magtanvendelse for at få Grønland på amerikanske hænder.  
Disse (og flere) har i den grad sat gang i udenrigs- og sikkerhedspolitiske ændringer, men hvordan skal lille Danmark navigere i de udfordringer som udspringer heraf? Hvordan tilrettelægger vi en udenrigspolitisk strategi, som tilgodeser så mange af vores udenrigspolitiske interesser som muligt?
På baggrund af ovenstående overvejelser vil følgende forløb arbejde ud fra spørgsmål som:  
1. Hvad skal/kan Danmark gøre i en udenrigspolitisk brydningstid, med særlig fokus på Danmarks udenrigspolitiske muligheder, når det kommer til Arktis?
2. Hvilken strategi kan vi blive enige om i Rigsfællesskabet?
3. Hvilken udenrigspolitiske ændringer har krigen i Ukraine og Mellemøsten forårsaget og hvilket konsekvenser har det for Danmarks rolle i verden?
4. Hvad er de vigtigste udenrigspolitiske mål og hvordan skal vi nå dem?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 12 notat 20-01-2025
Arktisk råd tale 18-02-2025
Samf13 19-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International økonomi

Håbet var lyseblåt, da verdensøkonomien øjnede en afslutning på Corona pandemien. Virusset ramte nemlig ikke kun mennesker, men i den grad også den globale økonomi. Symptomerne var massive politiske indgreb, massenedlukninger af verdens produktionsapparat, store fald i nærmest samtlige landes BNP, forhøjet statsgæld, hårdt udfordret forsyningskæder samt massiv stigning i arbejdsløshed. Men knapt havde vi sluppet de sidste restriktioner før Putin igangsatte hans specielle militæroperation i Ukraine. Dette resulterede i store økonomiske sanktioner fra Vesten mod Rusland – sanktioner som ramte alle økonomier hårde, udløste en global energikrise og den højeste inflationsrate vi har set i over 40 år.
Læg alt dette sammen med en allerede spirende tendens til øget protektionisme under Trumps første periode i det Hvide Hus, som for alvor ser ud til at springe i flor i hans indeværende periode og så har vi efterhånden opskriften på den perfekte storm til en global økonomisk nedtur.
Nogle økonomer og politikere advokerer for protektionismens nødvendighed, andre plæderer til vores indre homo economicus og frihandlens mange fordele, mens stadig andre drejer opmærksomheden hen på klimaet og bejler til fornuft – til at vi med corona og energikrisen som springbræt kan nytænke hele vores måde at tænke økonomi på og lægge vækstparadigmet i jorden. (Andre vil hellere "drill baby drill" i jorden.) Nogle økonomer spår en relativ hurtig tilbagevenden og maner til besindighed, mens stadig andre laver sammenligninger med børskrakket i 1929, og den følgende krise i 1930erne.
For at skabe en forståelse af dette noget broget billede af fremtidsudsigterne vil forløbet her behandle frihandelsteori, teori om konkurrenceevne og årsager til protektionisme/handelshindringer. Vi zoomer ind på, hvad der kendetegner den globale økonomi, og hvordan det står til aktørerne USA, Kina, EU samt tredjeverdenslande. Hvad er fordelene og ulemperne ved frihandel og protektionisme, og hvordan påvirker alt det her egentlig lille Danmark?
Måske håbet stadig er lyseblåt? Måske ikke?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 14 13-03-2025
Samf 15 26-04-2025
Afsluttende projekt IØ 01-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer