|
Titel
5
|
Les différents aspect de l'amour
Les différents aspects de l'amour
Formål: Fagets metoder (redegørelse, analyse/fortolkning, perspektivering). Sætte franske tekster i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge.
Indhold: Forløbet fokuserer på forskellige former for kærlighed fremstillet i filmkunsten, populærmusikken og i særdeleshed litteraturen og med særligt fokus på romanen.
I forløbet stifter eleverne bekendtskab med kærligheden som en kulturel adfærd og et kulturelt sprog der tales og udveksles mellem forældre og børn, mellem venner og mellem elskere, men også forskellen mellem kærlighed og begær. Under forløbet stiftes der bekendtskab med klassiske og nye forfattere. Derudover vil der blive arbejdet med at kunne perspektivere en tekst og sætte den ind i en kulturel, historisk og fransk kontekst.
Materialer :
"L'Amant" - En roman af Marguerite Duras (1984)
"Elskeren" - Filmatiseringen af l'Amant fra 1992 instrueret af Jean-Jacques Annaud
Artikel Saviez-vous que… Il existe plusieurs formes d’amour ? (https://journalpsychouqam.wordpress.com/2015/02/12/saviez-vous-queil
existe-plusieurs-formes-damour/)
« Ne me quitte pas » - Jacques Brel
Balzac, Honoré de. Le père Goriot. (uddrag) 1834
Flaubert, Gustave. Madame Bovary (uddrag) 1856
Sangen ” Belle” fra Notre Dame de Paris
'Eiffel' - Film fra 2021 instrueret af Martin Bourboulon med skuespillerne Romain Duris og Emma Mackeu som henholdsvis Gustave Eiffel og Adrienne de Bourgès.
Eleverne arbejder på et abstrakt og konkret plan med at opbygge en teoretisk og en litteraturhistorisk forståelse for kærlighedens forskellige aspekter - les différents aspects de l'amour - amour pur, amour-passion, amour antique, amour familial, un amour non-partagé, etc. Eleverne afleverer desuden et skriftligt portræt af hovedpersonen i filmen 'Eiffel', hvor Gustave Eiffel har et stormfuldt forhold til den gifte kvinde 'Adrienne de Restac', der er gift med Gustave's studiekammerat.
Der opøves kendskab til Frankrig som kolonimagt, indsigt i kærligheden som en kulturel konstruktion og der opbygges hermed interkulturel kompetence, da kærlighedssproget i en fransk kontekst har en lang, rig og fyldig tradition.
Vi beskæftiger os primært med Marguerite Duras' roman »L'Amant« fra 1984 og filmen instrueret af den franske instruktør Jean-Jacques Annaud fra 1992 samt manuskriptet til filmen 'Hiroshima, mon amour', der er instrueret af den franske filminstruktør Alain Resnais med manuskript af Marguerite Duras (1959).
Eleverne lærer begreber og terminologi til at tale om kærlighedens sociale praksis med hensyn til kønsroller og adfærdsmønstre. Særligt begreberne 'amour-courtois' og 'amour-passion' lærer eleverne at definere sprogligt og forstå intellektuelt og de 12 moduler går i dybden med at identificere amour courtois og l'amour-passion i franske romaner og i franske film. Der vil være fokus på mundtlig sprogproduktion, da eleverne skal holde et mundtligt oplæg.
Desuden vil der være en skriftlig opgave, hvor eleverne individuelt skal give en nøgtern, analyserende og fortolkende karakteristik af amour-courtois og amour-passion i form af et portræt af pigen i romanen L'Amant, der er fanget mellem to kulturer i det tidligere Fransk Indokina. Den vestlige franske kultur samt den asiatiske og fremmede kultur i datidens Vietnam.
|