Holdet 3a hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Peter Koch Hansen, Isabella Grønkjær Skøtt Christensen, Mathias Kjems Drægert
Hold 2023a hi (1a hi, 2a hi, 3a hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO - Kvinders rolle under industrialiseringen
Titel 3 Den Spanske Borgerkrig
Titel 4 Vikingetiden
Titel 5 Demokrati og USA
Titel 6 Kina - Riget i midten
Titel 7 Folkedrab
Titel 8 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Oldtiden og Romerrigets dannelse


Formål:

I dette forløb skal eleverne arbejde med emnet Antikkens Samfund, som er et af punkterne i lærerplanen for historie i Gymnasiet. Emnet vil lede op til middelalderen. Forløbet vil også pege ud mod den øvrige europæiske historie.

  

Forløbet vil i øvrigt være elevernes første forløb i Historie i gymnasiet, derfor vil det også være vigtigt, at de får et kendskab til fagets identitet og metode gennem dette forløb. Jeg vil opnå dette ved at vi taler om kildetyper. Tekstmæssigt og metodisk vil forløbet dog primært omhandle redegørelse og referat af fremstillingstekster, samt brug af film til at få en forståelse af Romerriget og de hændelser der skete.  

  

Forløbets problem vil omhandle; Hvordan man i det romerske system anvendte slaver og hvilken udvikling der foregik omkring denne brug?   

  

Dette problem vil løses ud fra følgende problemstillinger;  

  

Redegør for baggrunden og forløbet af Romerriget og hvordan samfundet var struktureret i løbet af Romerriget?  (Tidligere højkulturer, Romerrigets udvikling, Roms forfatning, klientsystemet, livet i By og på landet, slaver)  

  
Analyse af hvorfor synet på slaver udviklede sig i løbet af Romerriget? (Cato, Varro (materiel udvikling) og Seneca (idehistorisk vinkel))  

  

Diskussion af hvordan Romerriget kan have påvirket eftertidens samfund?  (filmen som eksempel på brug af Romerriget)


Evaluering:

I sidste modul af forløbet laves en test med udgangspunkt i det til undervisningen opstillede problemstillinger.


Materiale:  
Grubb, Ulrik ” Overblik” Gyldendal 2006
Carlsen, Jesper ” Romerriget” Systime 2001
Systime ”Romerriget”
"Spartacus" sæson 1 afsnit 1 og sæson 4 afsnit 10 - Serie fra HBO

Normalsider i alt: 120 sider (incl. Film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Kvinders rolle under industrialiseringen

Et fællestræk i kvinders historie fra oldtiden op til i dag er, at historien udspiller sig i et patriarkalsk samfund (et samfund domineret af mænd) med adskilte kønsroller: Manden var hovedforsørger, overhoved for husstanden og arbejder uden for hjemmet, kvinden var bidragende forsørger, underordnet manden og arbejder i hjemmet. Samfundets kønshierarki satte kvindekønnet nederst, dog har kønsulighed ofte været suppleret med race- og klassemodsætninger. Kvinders historie fortæller både om kvinder, der tilpassede sig, og om kvinder, der gjorde oprør. I middelalder og nyere tid (500-1750) var religiøse læresætninger med til at forme kvinders syn på sig selv, på omverdenen og på det modsatte køn.
Vi zoomer ind på en periode, hvor kvinder (og mænd) så småt begyndte at udfordre kønshierarkiet. Selvom det ’begyndende demokrati’ ikke gav plads til kvinder, medvirkede industrialiseringen til at ændre på kønsarbejdsdelingen, og kvinderne tog affære. Stemmeret og adgang til den offentlige sfære på lige fod med mænd blev et erklæret mål for mange kvinder (og enkelte mænd) i anden halvdel af 1800-tallet, og overalt opstod der kvindebevægelser. I den efterfølgende periode frem til 1915 blev den formelle ligestilling i form af politisk stemmeret og økonomisk ligestilling i ægteskabet gennemført i Danmark. Vi skal prøve at forstå, hvorfor dette skete.

Problemformulering:
Hvordan var kvindens rolle og rettigheder under industrialiseringen/det moderne gennembrud i perioden 1849-1915?

Inddeling af historie-delen i DHO:
Selve forløbet kan inddeles i 4 dele:
1. Først danner vi os et overblik over centrale historiske udviklingslinjer for kvindens rolle og rettigheder i Danmark. Nærmere bestemt fra vikingetiden til i dag (800 – i dag).
2. Anden del dykker ned i historiefagets ’identitet’ og ’metoder’ med et fokus på periodiseringsprincippet og historiesyn.
3. Tredje del fokuserer vi primært på den pågældende periode 1848-1915.
4. I fjerde del beskæftiger vi os primært med besvarelsen af opgaven. Herunder opgavestruktur, formalia, årsprøven, taksonomi. Samtidig skal I finde noget materiale selv, som I skal bruge i opgaven.


i alt ca. 33 sider fælles + 3 sider pr gruppe = 36 side
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den Spanske Borgerkrig

Et forløb, der har handlet om den spanske borgerkrig med afsæt primært i Catalonien, da forløbet med afholdt ifm. klassens studietur til Barcelona.

I forhold til de faglige mål er der arbejdet med:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Forløbet har haft brug af følgende kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Formål:

I dette forløb er der arbejdet med følgende centrale begreber og pointer:

- Catalonien og spanske regioner
- Den spanske borgerkrigs forløb
- Konflikter (socioøkonomisk, ideologisk, religiøs, regional)
- Ideologier ift. borgerkrigen (anarkisme, kommunisme, socialisme, konservatisme, fascisme, nationalisme, nazisme)
- Demokrati vs. diktatur
- Facisten Franco
- Folkefronten vs. falangen (lederen, individet, staten)
- Bombardementet af Guernica (1937)
- Den Internationale Brigade
- Tyskland, Italien vs. Sovjetunionen
- El Clásico

Materialer:
Fremstillingsstof:
- "Indefra: Catalonien": https://soundcloud.com/lbbander/episode-7-11-september-i-catalonien-la-diada?in=lbbander/sets/catalonien-indefrahttps://soundcloud.com/lbbander/episode-7-11-september-i-catalonien-la-diada?in=lbbander/sets/catalonien-indefra

- "Den spanske borgerkrig" fra faktalink.dk: https://faktalink.dk/emner/den-spanske-borgerkrig.

- "Det delte samfund" fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "Anarkismen i Spanien" fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "Den spanske republik 1931-36"  fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "Cataloniens fald"  fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "Borgerkrigen og verdenssamfundet"  fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "Guernica"  fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.

- "De internationale brigader"  fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023.


Kilder:
- "Churchill: Rød solnedgang i Spanien, 1938" fra Ovesat af E. Bøgebjerg og S. Elmelund i: Kilder til Mellemkrigstidens historie. Gyldendal, 1972. 28-29 s.

- "Hitlers tale til Condor-Legionen, 1939" fra Oversat af E. Bøgebjerg og S. Elmelund i: Kilder til Mellemkrigstidens historie. Gyldendal, 1972. 33-34 s.

- "Folkefrontens valgprogram, 1936" fra Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen, Systime, i-bog, 2023.

- "Falangens 26 punkter" fra Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen, Systime, i-bog, 2023.

- "Erindringer fra borgerkrigen." Fra Jorge M. Reverte y Socorro Thomás: Hijos de la Guerra Testimonios y recuerdos Temas de Hoy. Historia Selección, 2004. Oversat Anker Leo Jensen i: Spanien - ¿anderledes?. Gyldendal, 2005. 84-88 s.


Supplerende materiale:

- Læreroplæg om erindringshistorie.

- Læreroplæg om El Clásico (fodbold).

- How the Spanish Civil War shaped El Clásico: Real Madrid vs. Barcelona (Roots of Rivalry): ca. 00:35-10:38: https://youtu.be/2WpkS9AUdLY?si=qTbDVnZwK0D6vy6H&t=35.

- af "FC Barcelona har brug for Franco i sin historiefortælling" Schultz, Lauritz Korfix: ”FC Barcelona har brug for Franco i sin historiefortælling”, i: POV. International, 16.07.2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetiden

dette forløb er der arbejdet med følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som - historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


I forhold til kernestof er følgende bearbejdet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Vikinger og arabere)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling


Formål:

I dette forløb skal eleverne arbejde med emnet Danmarks tilblivelse. Emnet under Danmarks tilblivelse er valgt som Vikingetid og kristendommens indførsel i Danmark.

Eleverne vil dog i forløbet stifte bekendtskab med Danmarks oldtid, samt emnet vil lede op til middelalderen i Danmark.

Forløbet vil også pege ud mod europæiske historie, da vi i forbindelse med vikingernes erobringer kommer til at berøre England - samt Frankerriget omkring år 1000 og mellemøstens syn på vikingerne. Dvs. et kultursammenstød.

Der er arbejdet ud fra følgende problem:

Hvordan, hvorfor og hvornår blev danerne kristne samt hvordan har vikingetiden blev brugt i eftertiden og derved påvirket eftertiden?  


I forløbet vil der blive arbejdet ud fra følgende problemstillinger;

Redegørelse af hvad der kendetegner vikingetidsperiode i Danmark? (fortid, samfund, udseende, kongemagt, togter)

Analyse af hvorfor og hvornår danerne blev kristnet? (jellingestene (politik), Arkæologisk materiale – polyreligiøst,  Poppo og Jernbyrden (politik), Vikingernes erobringer (kultur), Andres syn på vikingerne(kultur)

Diskussion af hvordan vikingetiden har påvirket eftertidens Danmark?

Materiale
- Introduktion til Vikingetiden: https://www.youtube.com/watch?v=154AP4z7VoA
- Blom, Mads et. Al. ”Vinkler på vikingetiden”, Nationalmuseet 2013 (Natmus)   s. 15-28  29- 37, 59-70, 83-90, 6-14, 95-111 ca. 56 sider
- "Jelling på Harald Blåtands tid": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-paa-harald-blaatands-tid-mysteriet-om-palisaden
- grafik over vikingernes togter: https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-grafik-over-vikingernes-rejser/
- Historiebrug af vikingetiden: https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_af_vikingetiden

Kilder:
- De 2 Jellinge sten
- Widukinds beretning om Poppo: https://www.fortidensjelling.dk/jelling5a.htm
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
- Thietmar af Merseburgs beskrivelse af offerfester i Lejre, ca. 1000
- Peterborough Chronicle - Laud Chronicle
- Ibn Fadlan om vikingernes skikke, ca. 922

Eksempler på historiebrug og erindringssteder
- klip fra Vikings: https://www.youtube.com/watch?v=iRb5oWZQmBM
- Valhalla Is
- Viking - life saving equipment
- Det danske pas
- SS-symbolet
- Vikingernes Jelling
- Trelleborg ved Slagelse
- Holger Danske på kronbrog
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og USA

Et forløb hvor der arbejdes med demokratiets udvikling i USA med forskellige nedslag: Den amerikanske uafhængighedskrig, den amerikanske borgerkrig, kvindernes stemmeret, borgerrettighedsbevægelsen, og aktualisering til nutidens USA. Forløbet startede med en introduktion til oplysningstankerne og Amerika som koloni.

Vi har arbejdet med følgende faglige problemstillinger:
- Redegør for hvad demokrati er og oplysningstankerne
- Analysere hvordan der gennem tiden er blevet kæmpet for demokrati og medindflydelse i USA
- Diskuter hvordan kampen for demokrati og medindflydelse er blevet brugt og fremstillet i eftertiden



Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Der er i forløbet blevet læst engelsksproget materiale

Materiale:
- Verden før 1914 s. 192-199
- Thor Banke & Andreas Sindberg, USA_s Historie, 2015 (1492-1700-tallet)
- Meier og Østergaard, USA’s tilblivelse, 2019, s. 52-56, 74-76, 170-177
- Hansen og Sindberg, USA - Historie, samfund og religion, s. 181-187
-Aktør og struktur forklaringer: https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
- Niels Bjerre-Poulsen, USA. Historie og Identitet, Kampen om historien: 'The Lost Cause', Ibog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=178
- US Army renames Fort Lee after 2 pioneering Black Army officers, https://edition.cnn.com/2023/04/27/politics/fort-lee-base-rename-army
- statestikker fra: What the Confederate flag means in America today: https://today.yougov.com/politics/articles/27278-what-confederate-flag-means-america-today
- Historiker: Black Lives Matter mangler fortidens stærke fortælling om total uretfærdighed: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-black-lives-matter-mangler-fortidens-staerke-fortaelling-om-total
- Også sorte borgerkrigssoldaters kamp skal fejres: https://www.information.dk/udland/2009/01/ogsaa-sorte-borgerkrigssoldaters-kamp-fejres
- Demokratiforsker Jacob Nyrup: Stormløbet mod Kongressen var et angreb på demokratiet – men det var ikke et statskup: https://www.raeson.dk/2021/demokratiforsker-jacob-nyrup-stormlobet-mod-kongressen-var-et-angreb-pa-demokratiet-men-det-var-ikke-et-statskup/
- Trump underskriver dekret, der kan ændre USA's demokrati – "han forsøger at efterligne Putin", siger ekspert: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-02-19-trump-underskriver-dekret-der-kan-aendre-usas-demokrati-han-forsoeger-at-efterligne-putin-siger-ekspert

Dokumentarer
- America: the story of US(us), 2010: afsnit 3+5
- Fighting for the Vote: Women’s Suffrage in America, 2007, https://www.youtube.com/watch?v=71ERshnPxI8

Kilder:
- uddrag af Uafhængighedserklæringen
- Epancipation proclamation: https://www.archives.gov/milestone-documents/emancipation-proclamation
- Uddrag: frederik douglas, Men of color to arms: https://housedivided.dickinson.edu/sites/teagle/texts/frederick-douglass-men-of-color-to-arms-1863/  
- Introen til Gettysburg talen
- Declaration of Sentiments, 1848, https://www.womenshistory.org/sites/default/files/document/2019-08/Day%203_0.pdf
- Trailer: On the basis of sex
- Reflections on the Greensboro Lunch Counter, https://www.youtube.com/watch?v=uFQ3ZCAgAA0
- I have a dream- talen
- uddrag af Luther King brev fra fængsel, 1963: https://www.facinghistory.org/resource-library/letter-birmingham-jail
- MLK's Dream. Our fight: https://blacklivesmatter.com/mlks-dream-our-fight/
- Erindringssted: Martin Luther King memorial, Washington DC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina - Riget i midten

I dette forløb har vi arbejdet med Kinas moderne historie fra kejserdømmets fald i 1912 til Xi Jinpings Kina i dag. Indledningsvist har vi set på de lange historiske linjer med fokus på dynastierne, opiumskrigene og ”The Century of Humiliation” – den periode hvor Kina blev udsat for udenlandsk dominans og ydmygelse. Disse erfaringer spiller fortsat en central rolle i kinesisk selvforståelse og udenrigspolitik.

Herefter har vi arbejdet med følgende perioder og problemstillinger:

• Kina 1912-1949 – Kejserdømmets fald og etableringen af republikken. Kampen mellem liberalisme, konservatisme og socialisme, borgerkrigen mellem nationalisterne i Kuomintang under Chiang Kai-shek og kommunisterne under Mao Zedong, Den Lange March samt Kinas rolle under 2. verdenskrig.

• Kina 1949-1976 – Mao og etableringen af Folkerepublikken Kina. Det Store Spring Fremad, kollektivisering, hungersnød og Kulturrevolutionen. Fokus på propaganda, persondyrkelse, rødgardisterne og konsekvenserne af Maos styre.

• Kina 1976-1989 – Reformperioden under Deng Xiaoping. Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomiske reformer, ændringer i samfundsstrukturen samt spændingen mellem økonomisk liberalisering og politisk kontrol. Herunder massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

• Kina i en globaliseret verden – Kinas økonomiske vækst og vej mod stormagtsstatus. Den kinesiske drøm, Xi Jinping, overvågning, nationalisme og Kinas rolle i den internationale verdensorden. Fokus på forholdet til USA, Taiwan og Kinas ambitioner i det 21. århundrede.

Gennem forløbet har vi arbejdet med centrale historiske begreber som revolution, ideologi, propaganda, modernisering, nationalisme og stormagtskonkurrence. Derudover har vi haft fokus på samspillet mellem historie og nutid, og hvordan fortiden fortsat bruges aktivt af det kinesiske regime til at legitimere politik og styrke national identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedrab

Holocaust står som det mest systematiske og industrialiserede folkedrab i verdenshistorien, men det er langt fra det eneste. Trods løftet om ”aldrig igen” har verden siden 1945 været vidne til en række folkedrab og masseforbrydelser, hvor stater og regimer bevidst har forsøgt at udrydde befolkningsgrupper på baggrund af etnicitet, religion, race eller nationalitet. Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvordan folkedrab finder sted, men også hvorfor de igen og igen bliver mulige.

I dette forløb har vi arbejdet med folkedrab som historisk og samfundsmæssigt fænomen med Holocaust som centralt eksempel og analytisk udgangspunkt. Vi har undersøgt, hvordan had, propaganda, fjendebilleder og politiske kriser kan udvikle sig til systematisk massevold, samt hvordan almindelige mennesker kan blive medvirkende i ekstreme forbrydelser.

Forløbet har indledningsvist taget udgangspunkt i antisemitismens lange historie og jødedommens placering i Europa. Her har vi arbejdet med udviklingen af antijødiske stereotyper og fjendebilleder gennem næsten 2000 år samt undersøgt, hvordan nazismen kombinerede antisemitisme, propaganda, førerkult, racehygiejne og forestillingen om folkefællesskabet til en totalitær ideologi. I forlængelse heraf har vi arbejdet med Nürnberglovene, koncentrationslejre, udryddelseslejre og Holocaust som historisk proces.

Samtidig har vi arbejdet teoretisk med begrebet folkedrab og undersøgt, hvordan forskere og internationale organisationer forsøger at definere og forklare masseudryddelser. Herunder FN’s folkedrabskonvention og udfordringen ved at bevise hensigt – altså det bevidste forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper.

Derudover har vi arbejdet med en række teorier og forklaringsmodeller:

• Barbara Harffs teori om risikofaktorer og betingelser for folkedrab.
• Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier – fra klassificering og diskriminering til udryddelse og benægtelse.
• Ervin Staubs teori om folkedrabets psykologi og betydningen af ”os og dem”-tænkning, fordomme og dehumanisering.

For at sætte Holocaust i perspektiv har vi afslutningsvist stillet, og arbejdet med spørgsmålet: Begår Isreal folkemord?

Gennem forløbet har vi arbejdet med centrale historiefaglige metoder og begreber som aktør og struktur, udløsende og bagvedliggende årsager samt forskellige former for historiebrug – herunder videnskabelig, moralsk, ideologisk og eksistentiel historiebrug. Fokus har været på, hvordan folkedrab både kan forklares historisk, bruges politisk og fortsat er relevante for forståelsen af aktuelle konflikter, identitetspolitik og demokratiske udfordringer i verden i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Den Kolde Krig var mere end blot en konflikt mellem USA og Sovjetunionen. Perioden var præget af ideologisk kamp, atomoprustning, propaganda, frygt og globale magtkampe, men også af helt almindelige menneskers liv i samfund præget af overvågning, censur og politisk kontrol. Selvom Den Kolde Krig officielt sluttede i 1991, præger dens konflikter, magtstrukturer og verdenssyn fortsat international politik i dag. Krigen i Ukraine, spændingerne mellem Rusland og Vesten samt debatten om en mulig ”kold krig 2.0” viser, at perioden stadig kaster lange skygger ind i nutiden.

I dette forløb har vi arbejdet med Den Kolde Krig fra afslutningen på 2. verdenskrig til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Indledningsvist har vi undersøgt årsagerne til den voksende mistillid mellem USA og Sovjetunionen med særligt fokus på ideologiernes kamp mellem kapitalisme og kommunisme. Her har vi arbejdet med opdelingen af verden i en vestlig og østlig blok samt udviklingen fra stormagter til egentlige supermagter.

Derudover har vi arbejdet med centrale begivenheder og strukturer i perioden, herunder Marshallhjælpen, etableringen af NATO og Warszawapagten samt udviklingen af det europæiske samarbejde fra Kul- og Stålunionen til EF og senere EU.

Et centralt fokus i forløbet har været Tysklands deling og livet i DDR. Her har vi undersøgt forskellene mellem Vesttyskland (BRD) og Østtyskland (DDR), Berlinmurens betydning fra 1961-1989 samt det østtyske overvågningssamfund med Stasi og SED-partiet som centrale aktører. I den forbindelse har vi arbejdet med begreber som indoktrinering, propaganda og kontrol samt diskuteret, hvordan det var at leve som borger i et autoritært samfund. Som led i dette arbejde har vi set filmen De andres liv (Florian Henckel von Donnersmarck, 2006), der gav indblik i overvågning, frygt og menneskelige dilemmaer i DDR.

Afslutningsvist har vi arbejdet med Sovjetunionens opløsning og reformpolitikken under Gorbatjov med fokus på begreberne Perestrojka og Glasnost, Berlinmurens fald og den tyske genforening. Samtidig har vi diskuteret Den Kolde Krigs betydning i dag og undersøgt, hvorvidt nutidens spændinger mellem Rusland og Vesten kan forstås som begyndelsen på en ny kold krig.

Gennem forløbet har vi arbejdet med både internationale og socialhistoriske perspektiver på Den Kolde Krig. Fokus har været på samspillet mellem ideologi, magtpolitik og hverdagsliv samt på, hvordan globale konflikter påvirker almindelige menneskers liv og identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer