Holdet 3b hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Peter Koch Hansen
Hold 2023b hi (1b hi, 2b hi, 3b hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO - Kvinders rolle under industrialiseringen
Titel 3 Spanske borgerkrig
Titel 4 Danmarks oprindelse, Vikingetid og Kristendommens.
Titel 5 Danmark under 2. verdenskrig
Titel 6 Kina
Titel 7 Demokrati og revolution
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Folkedrab og nazismen
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Oldtiden og Romerrigets dannelse - tiden før år 500 ef.kr.


I forhold til lærerplanen er der arbejdet med følgende faglige mål:

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

demonstrere viden om fagets identitet og metoder


I forhold til Kernestoffet dækker dette forløb over følgende:

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

historiefaglige teorier og metoder



Fagligt indhold:

Oldtidens højkulturer og Romerrigets dannelse samt udvikling

Hverdagsliv – Livet i byen og på landet

Politiske system – Roms forfatning og klientsystemet (fokuser på systemets opbygning og sammenhæng med klientsystemet)

Slaver i Romerriget – slavetyper + oprør

Romersk landbrug – Cato, Varro og Columella samt Seneca (udvikling i forholdet til slaver – materiel eller idehistorisk forklaring på udviklingen)

Historiebrug - Spartacusopstanden – kilder + serien + Historiebrug


  
Forløbet vil i øvrigt være elevernes første forløb i Historie i gymnasiet, derfor vil det også være vigtigt, at de får et kendskab til fagets identitet og metode gennem dette forløb. Jeg vil opnå dette ved at vi taler om kildetyper. Tekstmæssigt og metodisk vil forløbet dog primært omhandle redegørelse og referat af fremstillingstekster, samt brug af film til at få en forståelse af Romerriget og de hændelser der skete.  

Forløbets problem vil omhandle; Hvordan man i det romerske system anvendte slaver og hvilken udvikling der foregik omkring denne brug?   

Dette problem vil løses ud fra følgende problemstillinger;  

Redegør for baggrunden og forløbet af Romerriget og hvordan samfundet var struktureret i løbet af Romerriget?  (Tidligere højkulturer, Romerrigets udvikling, Roms forfatning, klientsystemet, livet i By og på landet, slaver)  

Analyse af hvorfor synet på slaver udviklede sig i løbet af Romerriget? (Cato, Varro og Columella (materiel udvikling) og Seneca (idehistorisk vinkel))  

Diskussion af hvordan Romerriget kan have påvirket eftertidens samfund?  (filmen som eksempel på historiebrug af Romerriget)


Materiale:  
Grubb, Ulrik ” Overblik” Gyldendal 2006 s.9-31
Carlsen, Jesper ” Romerriget” Systime 2001 9-13, 13-16, 18-19 (kilde; Cicero, kortfattet vejledning i valgkamp) 21-25, 30-35, 44-49, 60-78, 84-87 (kilde Varro og Columella),  98-100 (Kilde; Seneca),  Spartacus; s. 101 - 105 Plutarch om Spartacus og s. 105-107 Appian om Spartacus
3 kort med romerriget  
Systime ”Romerriget”  (tekst om film som historiebrug)
"Spartacus" sæson 1 afsnit 1 og sæson 4 afsnit 10 - Serie fra HBO

Normalsider i alt: 100 sider (incl. Film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Kvinders rolle under industrialiseringen

DHO - DHO kvinders Rolle under industrialiseringen og sædelighedsfejden samt udviklingen af kvinders rettigheder frem mod i dag.

I forhold til lærerplanen er der arbejder med følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


I forhold til kernestof er der arbejdet med:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

politiske og sociale revolutioner

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv



Hovedpunkter i forløbet:

Kvinder gennem historien - patriarkalsk samfund (et samfund domineret af mænd) med adskilte kønsroller. (middelalder og nyere tid (500-1750) var religiøse læresætninger med til at forme kvinders syn på sig selv, på omverdenen og på det modsatte køn)

Grundloven og kvinderne (de 7 F’er)

Industrialiseringen generelt

Industrialiseringens kvinder (udfordring af kønshierarkiet)

Diskussion om stemmeret og adgang til den offentlige sfære - overalt opstod der kvindebevægelser.

1900-1915 formel ligestilling i form af politisk stemmeret og økonomisk ligestilling i ægteskabet gennemført i Danmark.

Kvindernes rettigheder efter 1945 til i dag (kvinderne på arbejdsmarkedet, familiemønstre ændres, uddannelsesniveau blandt kvinder stiger og overgår mænd, det matriakalske samfund?  







Formål med dette forløb:


Et fællestræk i kvinders historie fra oldtiden op til i dag er, at historien udspiller sig i et patriarkalsk samfund (et samfund domineret af mænd) med adskilte kønsroller: Manden var hovedforsørger, overhoved for husstanden og arbejder uden for hjemmet, kvinden var bidragende forsørger, underordnet manden og arbejder i hjemmet. Samfundets kønshierarki satte kvindekønnet nederst, dog har kønsulighed ofte været suppleret med race- og klassemodsætninger. Kvinders historie fortæller både om kvinder, der tilpassede sig, og om kvinder, der gjorde oprør. I middelalder og nyere tid (500-1750) var religiøse læresætninger med til at forme kvinders syn på sig selv, på omverdenen og på det modsatte køn.
Vi zoomer ind på en periode, hvor kvinder (og mænd) så småt begyndte at udfordre kønshierarkiet. Selvom det ’begyndende demokrati’ ikke gav plads til kvinder, medvirkede industrialiseringen til at ændre på kønsarbejdsdelingen, og kvinderne tog affære. Stemmeret og adgang til den offentlige sfære på lige fod med mænd blev et erklæret mål for mange kvinder (og enkelte mænd) i anden halvdel af 1800-tallet, og overalt opstod der kvindebevægelser. I den efterfølgende periode frem til 1915 blev den formelle ligestilling i form af politisk stemmeret og økonomisk ligestilling i ægteskabet gennemført i Danmark. Vi skal prøve at forstå, hvorfor dette skete.

Problemformulering:
Hvordan var kvindens rolle og rettigheder under industrialiseringen/det moderne gennembrud i perioden 1849-1915?

Inddeling af historie-delen i DHO:
Selve forløbet kan inddeles i 4 dele:
1. Først danner vi os et overblik over centrale historiske udviklingslinjer for kvindens rolle og rettigheder i Danmark. Nærmere bestemt fra vikingetiden til i dag (800 – i dag).
2. Anden del dykker ned i historiefagets ’identitet’ og ’metoder’ med et fokus på periodiseringsprincippet og historiesyn.
3. Tredje del fokuserer vi primært på den pågældende periode 1848-1915.
4. I fjerde del beskæftiger vi os primært med besvarelsen af opgaven. Herunder opgavestruktur, formalia, årsprøven, taksonomi. Samtidig skal I finde noget materiale selv, som I skal bruge i opgaven.


Sider er fra

Danmark – tider og temaer. Digital danmarkshistorie af Carl-Johan Bryld, Systime, i-bog, 2023 ca. 10 normalsider  + 13 normalsider
De danske kvinders historie af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, Systime, i-bog, 2023 - ca. 2,7 og 17 normalsider samt kilder (En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret, Dansk Kvindesamfunds holdning, Socialdemokratiets holdning, Åbent formelt brev fra de danske kvinder til den dan- ske regering samt To svar på kvindernes brev ca. 8 normalsider.
Danmarkshistorien – lex.dk af Kristian Hvidt: ”Den bedre halvdel” i: Danmarkshistorien på lex.dk ca. 1 normalside
Kampe for ligestilling – køn og seksualitet i historisk perspektiv af Elisabeth Lollike Ørsted og Denise Lin-
degaard Nielsen, Columbus, i-bog, 2023 17 normalsider

Ialt ca. 76 normalsider




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Spanske borgerkrig

Den spanske borgerkrig og Catalonien

Et forløb, der har handlet om den spanske borgerkrig med afsæt primært i Catalonien, da forløbet med afholdt ifm. klassens studietur til Barcelona.

I forhold til de faglige mål er der arbejdet med:

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Forløbet har haft brug af følgende kernestof:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Formål:

I dette forløb er der arbejdet med følgende centrale begreber og pointer:

- Catalonien og spanske regioner
- Den spanske borgerkrigs forløb
- Konflikter (socioøkonomisk, ideologisk, religiøs, regional)
- Ideologier ift. borgerkrigen (anarkisme, kommunisme, socialisme, konservatisme, fascisme, nationalisme, nazisme)
- Demokrati vs. diktatur
- Facisten Franco
- Folkefronten vs. falangen (lederen, individet, staten)
- Bombardementet af Guernica (1937)
- Den Internationale Brigade
- Tyskland, Italien vs. Sovjetunionen
- El Clásico

Materialer:
Fremstillingsstof:

Podcast om catalonien (23 MIN) - CA. 20 Sider  

https://soundcloud.com/lbbander/episode-7-11-september-i-catalonien-la-diada?in=lbbander/sets/catalonien-indefrahttps://soundcloud.com/lbbander/episode-7-11-september-i-catalonien-la-diada?in=lbbander/sets/catalonien-indefra


Tekst til podcasts om Barcelona

E-bog ”Romerrigets Historie” forfatter: Jesper Carlsen, cand.mag. i historie og dansk. + https://www.escapeaway.dk/rejseblog/fra-romernes-barcino-til-cataloniens-barcelona/  (2 sider)

E-bog Bang, Peter Fibiger et. Al. ”Imperier fra Oldtid til nutid” Systime (4 sider)

https://www.barcelona-rejser.dk/gaudi-og-hans-tid (ca. 1 side)


Om den spanske borgerkrig:

”Den spanske borgerkrig” af Jesper Samson, Faktalink.dk, iBureauet/Dagbladet Information, januar 2017. + Fra: Frederiksen, Peter: ”Projektforløb: Den spanske borgerkrig”, i: Ideologiernes kamp, Systime, i-bog 2023. (24 sider)

Rybner, Svend: ”Fodbold under Franco – 1939-1975” i: Idrætshistorie.dk 5 sider

Ialt 56 sider

Kilder:

- "Folkefrontens valgprogram, 1936" fra Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen, Systime, i-bog, 2023.

- "Falangens 26 punkter" fra Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen, Systime, i-bog, 2023.

- Maleriet: ’Guernica’ (1937) af Pablo Picasso


Supplerende materiale:

- "Den Spanske Falange" fra lex.dk: https://lex.dk/Den_Spanske_Falange.

- Læreroplæg pm erindringshistorie.

- Læreroplæg om El Clásico (fodbold).

- How the Spanish Civil War shaped El Clásico: Real Madrid vs. Barcelona (Roots of Rivalry): ca. 00:35-10:38: https://youtu.be/2WpkS9AUdLY?si=qTbDVnZwK0D6vy6H&t=35.

- af "FC Barcelona har brug for Franco i sin historiefortælling" Schultz, Lauritz Korfix: ”FC Barcelona har brug for Franco i sin historiefortælling”, i: POV. International, 16.07.2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks oprindelse, Vikingetid og Kristendommens.

Danmarks oprindelse, Vikingetid og Kristendommens indførsel - periode 500-1500 ef. kr.


I dette forløb er der arbejdet med følgende faglige mål:


redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶


I forhold til kernestof er følgende bearbejdet:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Vikinger og arabere)

stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

historiebrug og -formidling


Formål:

I dette forløb skal eleverne arbejde med emnet Danmarks tilblivelse. Emnet under Danmarks tilblivelse er valgt som Vikingetid og kristendommens indførsel i Danmark.

Eleverne vil dog i forløbet stifte bekendtskab med Danmarks oldtid, samt emnet vil lede op til middelalderen i Danmark.

Forløbet vil også pege ud mod europæiske historie, da vi i forbindelse med vikingernes erobringer kommer til at berøre England - samt Frankerriget omkring år 1000 og mellemøstens syn på vikingerne. Dvs. et kultursammenstød.

Der er arbejdet ud fra følgende problem:

Hvordan, hvorfor og hvornår blev danerne kristne samt hvordan har vikingetiden blev brugt i eftertiden og derved påvirket eftertiden?  


I forløbet vil der blive arbejdet ud fra følgende problemstillinger;

Redegørelse af hvad der kendetegner vikingetidsperiode i Danmark? (fortid, samfund, udseende, kongemagt, togter)

Analyse af hvorfor og hvornår danerne blev kristnet? (jellingestene (politik), Arkæologisk materiale – polyreligiøst,  Poppo og Jernbyrden (politik), Vikingernes erobringer (kultur), Andres syn på vikingerne(kultur)

Diskussion af hvordan vikingetiden har påvirket eftertidens Danmark? (miniprojekt – Jonas Wolter – Historiebog s. 28-29 om historiebrug)

Materiale
Blom, Mads et. Al. ”Vinkler på vikingetiden”, Nationalmuseet 2013 (Natmus)   s. 15-28  29- 37, 59-70, 83-90, 6-14, 95-111 ca. 56 sider
Frederiksen, Peter ” Grundbog til Danmarkshistorien” Systime 2010 s. 13-22, 44-45 ca. 11 sider
Wolter, Jonas ”Danmarks Historisk Grundbog” Det ny forlag 2015 s. 28-29 ca 2 sider
Bjernum, Jørgen ”Kilder til vikingetidens historie” Gyldendal 1971 (kopi – tekst + kort s.73-78 + s. 66-67) ca. 8 sider

Ialt ca.  77 normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig - samarbejdspolitik eller modstandskamp  - set i et erindringspolitisk og underholdnings perspektiv.

I forhold til lærerplanen er der arbejdet med følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  

reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


I forhold til fagets kernestof er der arbejdet med:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder


Formål:

I dette forløb skal vi arbejde med Danmarks rolle under 2. verdenskrig. Vi skal arbejde ud fra følgende problem;  

Hvordan agerede Danmark og danskerne under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945 samt hvordan har synet på Danmarks modstand mod besættelsesmagten udviklet sig efter 1945?  


Til at løse dette problem vil vi arbejde med følgende problemstillinger:  

Redegørelse af hvordan optakten samt selve 2. verdenskrig forløb på verdensplan og i Danmark? (herunder 9. april 1940, Aktiv og passiv modstand, Samarbejdspolitikken, Nederlaget på østfronten for nazisterne og Augustoprøret 1943, retsopgøret og konsensysmyten)

Analyse af hvordan og hvorfor den danske regering agerede som den gjorde ved den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 og herudover hvilken rolle Danmark indtog i forhold til Nazityskland i løbet af 2. verdenskrig? (samarbejdspolitik eller aktiv/passiv modstand)

Diskussion af hvordan bla. modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig mindes efter 1945 og hvorfor? (konsensusmyten og historiebrug i et politisk og underholdningsmæssigt perspektiv)


Teams og klassenotesbogen er anvendt sammen med Lectio som undervisningsplatfom og tekster er delvist hentet fra E-bøger på systime E-bibliotek samt danmarkshistorien.dk

   
Til at løse disse problemstillinger vil vi anvende følgende materiale:

Bryld, Carl-Johan ”verden efter 1914 – i dansk perspektiv” Systime 2016 s. 121- 128, 132-139  (optakt og 2. verdenskrig) – 14 sider

hvad der sker I Danmark fra 1914 til 1945 (ca. 10 sider)

Læs om besættelsen af Danmark 9.april 1940 - 2 sider
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/
  
Jagten på Historien (film ca. 38 min) – Diskussion mellem Michael Clemmensen og Søren Helstrup – 20 sider
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=jagten%20på%20historien&orderby=title&SearchID=4be17c99-6ab3-4c36-92af-e853127766d8&index=1

Dilemmaspillet i forbindelse med DK besættelse – 10 sider
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april/

DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL - om besættelsen af Danmark og forløbet
ca. 20 sider

Buhls radiotale 2. sept 1942 (hører den) – 5 sider
Statsminister Buhl´s Anti-sabotage tale 1942

John Christmas Møller Radiotale 6 sept. 1942 – 5 sider
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/john-christmas-moellers-k-radiotale-fra-london-6-september-1942/

https://www.berlingske.dk/podcast-hitlers (ca. 1 time og 20 min) (ca. 20 sider)

Foredrag om Flammen

Filmen: Flammen og Citronen (50 sider)


I alt : 158 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina

Tværfagligt forløb om Kina i Historie og Samfundsfag.


I forhold til faglige mål i lærerplanen har vi arbejdet med følgende:

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

demonstrere viden om fagets identitet og metoder



I forhold til Kernestof er der arbejdet med:


forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling


I dette forløb skal der arbejdes med Kina´s plads i den Internationale verdensorden. I

Historie arbejdes med overgangen fra kejserdømme til kapitalisme i perioden fra 1900 til i dag. Forløbet afsluttes med et tværfagligt projekt i historie og samfundsfag omkring Kina og International politik i en globaliseret verden.  

Fokuspunkter i forløbet er:

Overblik over det tidlige Kina (overbliksstof)
Kina 1912-1949 - Grundlæggelsen af Kinesiske republik, Socialisme overfor liberalisme og konservatisme. Den lange March (MAO), Komindag (Chang Kai Sheg) og Kina under 2. verdenskrig
Kina 1949-1976 - Mao og revolutionen, det store spring fremad og følgerne af dette. Deng Xiaoping. kulturrevolutionen og opgøret med denne, rødgardisterne og maos lille røde.
Kina 1976-1989  - Økonomiske reformer og samfundsorganisering, Massakren på den himmelske fredsplads
Kina i en globaliseret verden  projekt sammen med samfundsfag - den kineske Hybrid


Materiale:
Frederiksen, Peter; Vores Verdenshistorie (Ebog på Systime) kapitel 22 om Kina (13 normalsider)
Holm, Mette; Det moderne Kina – Fra kejserdømme til kapitalisme Kapitel 9 – Forholdet til udlandet (28 normalsider)
Holm, Mette; Beijing 1989 (Dokumentar DR2, 2015) 39 min (6 normalsider)
Horisont ”Det Røde Kina fylder 60 år” (Dokumentar DR, 2009) 29 min (4 normalsider)
”Den Kolde krig  E 15 - Kina 1949-1972” (Dokumentar DR2, 2006) 47 min (7 normalsider)
”Världens Kulturrevolutionen i Kina” (Dokumentar SVT 2012) 29 min (4 normalsider)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-56/ (2 normalsider)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-57/ (2 normalsider)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-58/ (2 normalsider)
https://www.information.dk/mofo/verdens-mest-nuttede-form-magt (2 normalsider)

Youtube videoer med Kina Historie indtil 1912 Del 1-3 (ca. 62 normalsider)
https://www.youtube.com/watch?v=eK-kgz7u-P0&t=21s (18 min)
https://www.youtube.com/watch?v=UMmmsuP-MbU (20 min)
https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk (24 min)


I alt 132 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati og revolution

Formålet med forløbet er at give eleverne en almendannende indsigt i demokratiets historie, og udviklingen i tankerne omkring samfundets indretning, folkesuverænitet og menneskerettigheder samt revolutioner

I forløbet er der i forhold til faglige mål arbejdet med følgende:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

I forhold til Kernestof er der arbejdet med følgende:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Indhold

• Oplysningstiden og enevælden
• Revolutioner og menneskerettigheder (den amerikanske revolution, den franske revolution og den danske revolution)
• Dansk demokrati (den danske revolution og Grundloven)
• National identitet (revolutionernes betydning for Danmark i form af grundloven 1849)


Forløbet vil tage udgangspunkt i følgende problemstillinger

Redegørelse for hvad der var baggrunden for de store revolutioner i Europa og Amerika i 1700-1800 tallet?  

Analyse af hvilken sammenhæng der er  mellem de store revolutioner i 1700-1800-tallet og oplysningstiden?  

Diskussion af hvilken betydning de demokratiske revolutioner i Amerika og Frankrig samt Europa (Danmark) omkring 1848-49 haft for eftertiden?

Materiale
Kjærsgaard, Simon Ege Dal ” HISTORIER OM DEMOKRATI - Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1915” Danmarkshistorien.dk 2018 s. 8-9 (2 sider)
"revolution" fra ordnet.dk: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=revolution&tab=for.  
"Hvad er en revolution?" fra Historieportalen, Systime, i-bog, 2024. Ialt ca 5 sider
Film: Historien om Danmark – episode 7 “Enevælde og oplysningstid i Danmark) (ca. 30 min)  
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370  
Bryld, Carl Johan ” Verden før 1914” E-bog (https://verdenfoer1914.systime.dk) – Revolutionernes epoke (ca. 15 sider)
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=421 (Amerikanske revolution 1776) (2 sider)
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=429 (uafhængighed) (2 sider)
Film: Stormen på Bastillen (Discovery-dokumentar) (ca. 10 sider)
Historien om Danmark – episode 8 ”grundloven, folket og magten”  (ca. 40 min) (ca. 20 sider) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Kjærsgaard, Simon Ege Dal ” HISTORIER OM DEMOKRATI - Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1915” Danmarkshistorien.dk 2018 s.10-19 (ca. 5-6 sider) (I skal ikke læse tænkebokse samt side 16-17)  samt side 19-25 er frivilligt. ialt 8 sider

Omfang ialt
ca. 93 sider

Supplerende stof:
- Læreroplæg om Hobbes og Lockes politiske filosofi
- Læreroplæg om senere revolutioner og demonstrationer
   - Den danske "revolution" - omkring Grundloven 1848-1849
   - Slaget på Fælleden 5. maj 1872
   - Den russiske revolution 1917 (Februar- og Oktoberrevolutionen)
   - DDR's opløsning og Berlinmurens fald 1989
   - Det arabiske forår
   - Black Lives Matter
   - Stormen på Kongressen 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Den kolde krig – verdensordenen fra multi- til bi- og unipolaritet


I dette forløb er der arbejdet med følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg



Der arbejder med følgende kernestof:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

politiske og sociale revolutioner

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder


Formål:
Vi fokuserer først på baggrunden for den kolde krig i form af 2. verdenskrig og afslutningen på denne. Her vil delingen i øst og vest være i fokus rent ideologisk. Herefter dykker vi ned i deling I eksempler på konflikten mellem øst og vest. Endelig skal vi se på den kolde krigs påvirkning af Danmark.

Problemformulering:

Hvordan har verdensordenen udviklet sig fra 2 .Verdenskrig til i dag, og hvilken betydning har den skiftende verdensorden haft for verden og Danmark?  


Problemstillinger:

Redegørelse for hvordan den kolde krig opstod samt hvad den gik ud på? (Nazismen og 2 verdenskrigs afslutning,
Jalta og potsdam konferencerne, Tysklands deling, Churchilles jerntæppe tale, FN oprettelse, Øst og vest, Nato og Warszawapagten, Berlin kriserne og berlinmuren, Stedfortræder krige, Danmark under kolde krig)  

Analyse af forholdet mellem øst og vest under den kolde krig? (Marshallplanen og Sovjets svar på denne samt nedslag i forskellige konflikter mellem øst og vest)  

Diskussion af hvordan den kolde krig påvirkede Danmark og hvordan Danmark ville stå i 3. verdenskrig? (Amerikanisering, Atomtruslen og Stevnsfortet som NATO forpost)

Materiale:

Bryld, Carl Johan ”Verden efter 1914 i Dansk perspektiv” Systime 2006 s. 149-152,153-156, 159-161 ca. 8 sider

Churchills Jerntæppetale ca. 2 sider

video om Nato og Warswawa pagten (10 min)
The Formation of NATO and the Warsaw Pact | History ca. 10 sider

Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1997
Marshallplanen og sovjetunionens svar på marshalllplanen  (ca. 10 sider)


Nikolajsen, Karsten m.fl Den Kolde krigs verden Systime  I alt ca. 40 sider

Den kolde krigs begyndelse 1945-1955
S. 9- 12 + Kilde 1a og 1b
Koreakrigen 1950-1953 (stedfortræderkrig 1) s.27-29 + kilde 2.1
På kanten af atomkrig 1955-1968 s.14 + kilde 1.4 & figur 1.3
Cubakrisen s.46-52 + Kilde 3A og Kilde 3B
Folkeopstande i Østeuropa og Vietnamkrig 1953-1968  s.15  samt Vietnamkrigen 1961-1975 (stedfortræderkrig 2) s. 30-33 + kilde 2.2
Fra tøbrud til oprustning 1969-1985 s.16 samt Den sovjetiske krig i Afghanistan 1979-1989 (stedfortræderkrig 3) s.33-36  + kilde 2.3
Reformer og Berlinmurens fald 1985-1991 s.16-17 samt den kolde krig i dag mv. s. 141-145 + kilde 8a


Pjecen ”Hvis krigen kommer”
Pjecen 'Hvis Krigen Kommer' fra Statsministeriet, 1962  ca. 2 sider (danmarkshistorien.dk)


Tekster om Amerikanisering og Danmark fra 1945-65 ca. 3 sider

Hvordan det ville gå Danmark under et angreb fra sovjetunionen.
https://www.dr.dk/historie/webfeature/atombombe  ca. 10 sider


Omfang ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrab og nazismen

Et forløb omhandlende folkedrab, der tager udgangspunkt Holocaust og nazismen som direkte eksempel.


Der er arbejdet med følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Der er arbejdet med følgende Kernestof:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

politiske og sociale revolutioner

demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Holocaust og andre folkedrab

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

historiebrug og -formidling

historiefaglige teorier og metoder



Indhold i forløbet:

Definition af folkedrab (FN konvention)
Teori om folkedrab - Barbara Harff, Greogory Stanton (10 faser), Ervin Staubb
Nazismens oprindelse (versaillestraktaten, Nazismens ideologi, Socialdarwinismen, Organismetanken, HiItler
Propagandaens betydning for magtovertagelsen (jøderne, Skolerne og SA i gaderne)  
Magtovertagelsen
Jødeforfølgelserne før og efter 1932 (propaganda, Nürenberglovene, videnskaben som argument og endelig livet i lejrene)
Hvordan kunne nogle slå jøderne i ihjel (Socialpsykologi samt Browning og Goldhagen)
Holocaustbenægtelse



Materialer:
Fremstillingsstof:
- Fra folkedrab.dk:
   - "Hvad er folkedrab?"
   - "FN's folkedrabskonvention"
   - "Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud"
   - "Kan folkedrab forebygges?"
   - "Holocaust"
      - "Før folkedrabet"

- Fra Berlau, Solvej; Thuge, Stine: Vejen til folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Columbus, i-bog, 2023:
   - "Farlige forestillinger"
   - "Propaganda til folket"
   - "Når videnskab slår ihjel"
   - "Restriktioner og rettigheder"
   - "Krystalnatten 1938"
   - "Livet i lejrene"

Frederiksen, Peter ” Det tredje rige – fællesskab og Forbrydelse”, Systime 1998(PF) (udleveret) 7-25 ,29-33 , 37-51 (tabeller 3-11), 55-63, 65-73, 75-79, 109-111 , 124-126, 133-135, 158-160    ca. 94 sider

Materiale fra Holocaust.,dk  Talt ca. 10 sider
  Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd | Folkedrab.dk
  https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend

Kilder:
- Fra Folkedrab.dk:
   - "FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)"

- Fra Vejen til folkedrab – Før, under og efter:
   - “Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”
   - "Tysk børnebog fra 1930’erne"
   - "Jøder var monstre og ikke mennesker"
   - "Ord kan virke som bitte små doser arsenik"
   - "JEG VIL GERNE VISE JER, HVORDAN EN JØDE SER UD"
   - "PATIENTER (…) KAN TILDELES NÅDEDØDEN"
   - "Mit navn er 174517"

- Af Der Ewige Jude + Plakat til filmen

- Plakat: Die NSDAP Sichert die Volksgemeinschaft

Ialt ca 53 + 10 + 94 sider - ialt 157 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Kronologiforløb 3g – Historie

Der arbejdes med at give eleverne et overblik over historien fra Oldtid til nutid. Dette gøres for at skærpe elevernes kronologiforståelse, i forhold til de forløb eleverne har været igennem i 3 års undervisning.


I forhold til faglige mål arbejdes med:

diskutere periodiseringsprincipper

anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer