Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Isabella Grønkjær Skøtt Christensen
Hold 2023b_SA (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Politik
Titel 2 Velfærdsstaten
Titel 3 Politisk komunikation
Titel 4 Dansk økonomi
Titel 5 Amerikansk valg
Titel 6 Kriminalitet, Retssystem og Straf
Titel 7 EU
Titel 8 Indvandring og Integration
Titel 9 Social Ulighed
Titel 10 IP
Titel 11 Udenrigspolitik
Titel 12 Når livet gør ondt
Titel 13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk Politik

1. Først vil vi danne os et overblik over, hvad staten egentlig dækker over. Herunder vi vil forstå velfærdstrekanten.
2. For det andet vil vi arbejde med de tre klassiske ideologier liberalisme, socialisme og konservatisme, de ideologiske forgreninger og forskellen på fordelings- (økonomisk) og værdipolitik.
3. For det tredje skal vi arbejde med fordelingspolitik og værdipolitik.
4. For det fjerde skal vi arbejde med, hvorfor man stemmer, som man gør (vælgeradfærd), og hvorfor partier mener, hvad de gør (partiadfærdsmodeller). Er der forskel på, hvordan man stemmer til folketingsvalg, regionsvalg og kommunalvalg?
5. Til sidste kigger vi på året der gik i dansk politik

omfang ca. 65 sider

forløbets supplerende materiale kan tilgås her:

I undervisningen er ordnet.dk og samfundsfag.dk blevet brug og eleverne må derfor tilgå det til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten

Udfordringerne ved at finansiere den danske velfærdsstat og generelt at fordele (velfærds)ydelserne er et kernefokus i samfundsfag. Udviklingen de seneste år med nedskæringer/effektiviseringer og introduktionen af begrebet ’konkurrencestat’ har ikke gjort emnet mindre interessant.
Spørgsmålet er, hvilken retning velfærdsstaten er på vej i?


Dette vil være et forløb som kan inddeles i 4 overordnede dele:
1. Først vil forløbet behandle, hvad der er velfærdsstat og, hvad er velfærdsydelser? Herunder forskellen på indkomstoverførsler og offentlige serviceydelser. Forløbet vil dernæst behandle forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Dette gøres ved at kigge på velfærdsmodellerne: den universelle, selektive og residuale model.
2. Dernæst vil forløbet behandle, hvilke faktorer der udfordrer velfærdsstaten. Altså hvad gør, at velfærdsstatens udgifter bliver større end indtægter?
Faktorer der udfordrer velfærdsstaten:
Interne:
- Ældrebyrden (den demografiske udvikling eller forsørgerbyrden)
- Krævementalitet og rettighedstænkning.
- Mangel på personale
Eksterne:
- EU-udfordringen. Herunder velfærdsturisme, vandrende arbejdstagere og social dumping.
- Globaliseringsudfordringen i form af outsourcing.
3. Dette efterfølges af et fokus på løsningsforslag inddelt i finansieringsrollen, producentrollen og velfærdsteknologi.
4. For det fjerde skal det diskuteres, hvorvidt velfærdsstaten er ved at blive nedbrudt og erstattet af den såkaldte konkurrencestat?

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politisk komunikation

Dette forløb handlede omkring politisk kommunikation, samspillet mellem medierne, politikerne og borgerne, samt mediernes rolle i et demokrati.
Vi har arbejdet med hvilken rolle medierne spiller i en valgkamp (Folketingsvalget 2022 samt EP valget 2024 som cases), samt hvordan sociale medier påvirker den politiske kommunikation - herunder hvorvidt sociale medier er godt eller skidt for demokratiet

Som afslutning har vi arbejdet med hvordan politikerne bruger sociale medier og i den forbindelse har eleverne undersøgt 22 politikeres brug af sociale medier i forbindelse med EP-valget.


omfang ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi

Forløbet tager udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation Forløbet er en introduktion til basal viden om økonomi, økonomiske sammenhænge og økonomisk politik.
Forløbet vil være opbygget i 3 dele. Første vil I skulle lære en række begreber og teorier indenfor økonomi. Derefter vil vi arbejde med 2 cases. I anden del af forløbet vil vi arbejde med casen ’målkonflikt mellem inflation og lav arbejdsløshed’. Vi vil både kigge på udviklingen på målkonflikten siden krigen i Ukraine startede, samt hvordan man kan løse de udfordringer der er forbundet med målkonflikten. I tredje del af forløbet vil vi arbejde med casen ’målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed’. Her vil vi kigge på hvilke udfordringer der er forbundet med denne målkonflikt, samt hvordan man gennem forskellige tiltag kan forsøge at løse de udfordringer.
Overordnet set skal I gennem dette forløb være i stand til at:
- Redegøre for centrale begreber og teorier
- Analysere hvordan det står til med dansk økonomi
- Diskutere hvorledes man kan løse de udfordringer dansk økonomi står overfor.

ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikansk valg

Aldrig har det været mere relevant at beskæftige sig med amerikansk politik, præsidentvalget og generelt det amerikanske samfund. USAs enorme udfordringer med den ekstreme politiske polarisering og den eksploderende ulighed, som gennemsyrer det amerikanske samfund og nærer mistilliden og den latente racisme, svækker den skrøbelige sammenhængskraft internt i landet. Samtidigt udfordres USAs rolle som global hegemon af både et mere og mere ambitiøst, selvbevidst og ressourcestærkt Kina, men også af America First dagsorden, som har skabt forvirring og usikkerhed blandt de traditionelle allierede. Sidst men ikke mindst affødte Trumps manglende accept af sit nederlag til Joe Biden i 2020 en generel demokratisk krise, og kun guderne ved hvilke konsekvenser et eventuelt nederlag i år vil have for de søjler det amerikanske demokrati i århundreder har hvilet på. USA er i sandhed udfordret.

Forløbet fokusere på: Det amerikanske politiske system, polariseringen i amerikansk politik, Harris vs. Trump og det amerikanske demokrati. Der har også kort været snakket om hvilken betydning det amerikanske valg har for Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet, Retssystem og Straf

I sommeren 2024 fyldte historier omkring unge svenskere der blev hyret til at begå kriminalitet i Danmark. Men hvilke årsager er der til at unge svenskere og andre vil begå kriminalitet i Danmark - og hvordan forebygger man kriminalitet?

I dette forløb vil vi arbejde ud fra følgende problemstillinger:
1. Hvad er omfanget af kriminalitet i Danmark?  
2. Hvorfor begås der stadig kriminalitet – altså hvorfor bliver man kriminel?  
3. Og hvordan kan kriminalitet forebygges?
Desuden vil vi kigge på en case i form af bandekriminalitet med udgangspunkt i tendensen, at unge svenskere hyres til at begå kriminalitet i Danmark.

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU

Dette forløb har til forløb at introducere eleverne til EU-samarbejdets formål, ved kort at se på EU´s historiske udvikling - fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til det EU vi kender i dag. Herunder EU udvidelser og centrale politikområder.

Herefter har vi arbejdet med EU´s vigtigste institutioner:
Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd, samt hvordan beslutninger træffes i EU

Herefter har forløbet bevæget sig over i sin analyserende og diskuterende del af forløbet, hvor der er blevet arbejdet med EUs udfordringer(demokratiske underskud, EU skepsis/brexit, sikkerhedspolitik og økonomi) og hvilken vej EU kan bevæge sig i fremtiden, under inddragelse af integrationsteorier

Omfang ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Indvandring og Integration

Integration af indvandrere er et centralt emne på den politiske dagsorden, både for politikere og den bredere befolkning. Det danske fokus på integration af indvandrere og efterkommere er ikke unikt for Danmark, men kan ses som del af en større debat i vestlige demokratier, der i disse år forholder sig til, hvordan man kan bevare eller skabe sammenhængskraft i samfund, der over de seneste årtier er blevet mere etnisk, religiøst og kulturelt blandede som følge af indvandring.
Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af vores samfund og fællesskab, og på den anden side om, hvad vi sætter som betingelser herfor. Er man integreret, hvis har taget en uddannelse, fået et arbejde eller generelt lever lovlydigt? Eller er man først integreret, hvis man bakker op om demokratiet og et liberalt grundsyn, hvor man accepterer eksempelvis homoseksualitet? Svarene på disse to spørgsmål er tit stærkt politiserede og slår gnister, fordi de prikker til folks grundlæggende idéer om ”os” og ”dem”.

Følgende forløb er struktureret således:
1. Først introduceres I for forløbet og indvandring/flygtninge i et globalt perspektiv samt får defineret centrale begreber som skal bruges løbende i forløbet.
2. Derefter forholder vi os til det politisk landskab, når det kommer til integration og indvandring. Her anvender vi en gammel kending i form af Molins model. Samtidig behandler vi begrebet politisk skillelinje og Socialdemokratiets værdipolitiske højredrejning, samt DF’s politiske indflydelse. Dertil forholder vi os både til indvandringen fra muslimske lande og fra Ukraine.
3. Herefter diskuterer ved med udgangspunkt i Honneth, Bourdieu og begreberne danofobi og dobbeltsocialisering, hvad der leder til en vellykket integration.
4. Derudover vurderer og diskuterer vi om indvandring er en økonomisk gevinst eller byrde for det danske samfund.

ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Social Ulighed

En hurtig søgning på infomedia illustrerer, at ulighed længe har været et aktuelt emne i den offentlige debat. Et kort udpluk af overskrifterne lyder: "Det går den gale vej i København. Uligheden stiger." "Uligheden udjævner sig fra vugge til grav". "Vismænd: Intet belæg for at sige at ulighed hæmmer vækst" "Debat: Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?" "Eksplosion i ulighed truer samfund".

Selvom Danmark er et af de mest lige lande i verdenen, er det altså stadig et emne, vi beskæftiger os med i dansk politik. Men hvordan står det så til i lille Danmark? Er vi blevet mere ulige de seneste år - i så fald handler det så kun om penge? Hvorfor opstår ulighed? Og måske vigtigst af alt - hvilken betydning har det til dels for individet og dels samfundet som det store hele? Dertil skal I vide noget om, hvordan man inddeler befolkningen i grupper. Dette er nogle af de spørgsmål dette forløb vil beskæftige sig med.
Forløbets opbygning:
1. Hvad er (social) ulighed?
2. Hvordan tales om de fattige? Herunder den offentlige debat og mediernes rolle.
3. Økonomisk fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom?
4. Teorier om ulighed: Funktionalistisk teori, Konfliktteori, Bourdieu
5. Konsekvenser af ulighed?
6. Ulighed i andre lande

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP

Den internationale verdensorden er i uorden. I bedste fald udfordret.
Siden murens fald, har den liberale verdensorden stået stærkt, men senere års udvikling og begivenheder har sat spørgsmål ved stabiliteten af den. I udviklingsafdelingen er det især Kina, som har gjort kometkarriere på den internationale scene, der udfordrer ordenen. Over en relativ kort årrække er landet gået fra at være et relativt isoleret udviklingsland til at være et internationalt vækstlokomotiv og global stormagt. En stormagt hvis verdenssyn ikke ligefrem flugter med det vestlige liberale verdenssyn og værdier, og det udfordrer det etablerede hierarki. Af begivenheder, for blot at nævne få, står Ruslands invasion af Ukraine og den genopblussede konflikt i Gaza og resten af mellemøsten som eksempler på ”critical junctures” - begivenheder, der radikalt ændrer den internationale verdensorden.

Konsekvenserne af disse udviklinger og begivenheder kan ikke isoleres, de griber på hver sin måde ind i hinanden, med tilhørende spill over effekter for hele magtbalancen i det internationale system.   

Den seneste tids begivenheder har åbnet en reel Pandoras æske, med vidtgående spørgsmål som:

• Hvorfor angreb Rusland overhovedet Ukraine?
• Hvordan påvirker urolighederne i Mellemøsten resten af verden?
• Hvordan skal vi i Europa forholde os til krigene og konflikterne - hvor meget skal vi blande os og hvor meget er vi villige til at ofre for at hjælpe?
• Hvad med de krigstrætte amerikanere, som nok har deres at se til på hjemmefronten?
• Hvordan forholder kineserne sig, specielt set i forhold til Taiwan?
• Og hvordan påvirker alt det her den internationale verdensorden?

Ovenstående er blot et lille udsnit af meget komplekse og omsiggribende spørgsmål om fremtiden, som vi i dette forløb vil forsøge at tage livtag med.

For at blive klædt på til arbejdet skal vi i forløbet:

• Arbejde med de tre store teorier om international politik: realis me og liberalisme (også kaldet idealisme) og konstruktivisme.  Målet er, at eleverne opnår et kendskab til teorierne, så de kan bruge dem til analysere og forklare de aktuelle strukturer og relationer i international politik, samt konsekvenserne af den potentielle udvikling imellem Rusland, Ukraine, EU Kina, USA og resten af verden.
• Lære om tre typer af verdensorden (unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet) og kunne forklare konsekvenserne og fremtidsudsigterne for verdensordenen
• Undersøge konflikter, handlinger, og krige på tre niveauer (images): Internationalt, Indenrigspolitisk, Individniveau.
• Arbejde med et fokus på centrale aktører som Rusland, USA og Kinas roller i IP. Herunder landenes overordnede historie, forholdet mellem statslederne Putin, Trump & Xi Jinping, historiske alliancer og konkrete stridspunkter.
• Kende til begreberne hård, blød og personlig magt og kunne bruge disse begreber til at forklare landenes adfærd og strategier
• Kende de primære aktører og vide at staten er den primære. Dertil kunne redegøre for de vigtigste internationale organisationer (FN, WTO, EU og NATO). Herunder forskellen på internationale organisationer: FN, NATO, WTO, NGO’er. Kan ses som "arena” og som "aktør”
• Kende forskellen på, hvordan småstater og stormagter agerer.
Thukydids fælde

ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Udenrigspolitik

Dansk udenrigspolitik i en brydningstid

Vi befinder os i en international brydningstid, hvor flere skelsættende og tumultariske begivenheder, inden for relativt kort tid, har givet panderynker i stort set samtlige udenrigsministerierne verden over. Fra flygtningestrømme, klimakrise, ustabile internationale relationer, kaotisk tilbagetrækning fra Afghanistan til en aktiv krig på det europæiske kontinent. Disse (og flere) har i den grad sat gang i udenrigs- og sikkerhedspolitiske ændringer, men hvordan skal lille Danmark navigere i de udfordringer som udspringer heraf? Hvordan tilrettelægger vi en udenrigspolitisk strategi som tilgodeser så mange af vores udenrigspolitiske interesser som muligt?
På baggrund af ovenstående overvejelser vil følgende forløb arbejde ud fra spørgsmål som:  
- Hvad er de vigtigste udenrigspolitiske mål?

- Hvilken udenrigspolitiske ændringer har krigen i Ukraine forårsaget?
○ Hvilket konsekvenser har det for Danmarks rolle i verden?

- Hvordan skal/kan Danmark forholde i en udenrigspolitisk brydningstid?
○ Hvorledes påvirker aktuelle begivenheder Danmarks udenrigspolitik?
○ Hvilke udenrigspolitiske muligheder har Danmark, når det kommer til Arktis?
Hvilken strategi kan vi blive enige om i Rigsfællesskabet?

ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Når livet gør ondt

Når livet gør ondt. Stress mistrivsel og identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Stress og mistrivsel fylder mere og mere i den offentlige debat og ventelisterne til psykolog bliver længere og længere.
Men hvad er årsagerne til at flere og flere mistrives og/eller føler sig stressede? – Og hvordan forebygger vi det? Dette vil vi berøre i dette forløb.

1. Forløbet første fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering, familietyper og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’.
2. Den anden fase beskæftiger sig med Anthony Giddens senmoderne samfund. Hvad kendetegner denne samfundstype?
3. Tredje fase behandler, hvordan de kritiske forskere Hartmund Rosa, Sherry Turkle & Arlie Russell Hochschilds vurderer, at samfundet er uhensigtsmæssigt.
4. Fjerde fase fokuserer på ungdomssociologi – hvordan er det at være ung i dag? Herunder perfekthedskultur og præsentationskultur.
5. Endvidere skal vi diskutere, hvordan stress og mistrivsel kan forebygges. Hvem står med ansvaret – individet eller samfundet?

ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13

Håbet var lyseblåt, da verdensøkonomien øjnede en afslutning på Corona pandemien. Virusset ramte nemlig ikke kun mennesker, men i den grad også den globale økonomi. Symptomerne var massive politiske indgreb, massenedlukninger af verdens produktionsapparat, store fald i nærmest samtlige landes BNP, forhøjet statsgæld, hårdt udfordret forsyningskæder samt massiv stigning i arbejdsløshed. Men knapt havde vi sluppet de sidste restriktioner før Putin igangsatte hans specielle militæroperation i Ukraine. Dette resulterede i store økonomiske sanktioner fra Vesten mod Rusland – sanktioner som ramte alle økonomier hårde, udløste en global energikrise og den højeste inflationsrate vi har set i over 40 år.
Læg alt dette sammen med en allerede spirende tendens til øget protektionisme under Trumps første periode i det Hvide Hus, som for alvor ser ud til at springe i flor i hans indeværende periode og så har vi efterhånden opskriften på den perfekte storm til en global økonomisk nedtur.
Nogle økonomer og politikere advokerer for protektionismens nødvendighed, andre plæderer til vores indre homo economicus og frihandlens mange fordele, mens stadig andre drejer opmærksomheden hen på klimaet og bejler til fornuft – til at vi med corona og energikrisen som springbræt kan nytænke hele vores måde at tænke økonomi på og lægge vækstparadigmet i jorden. (Andre vil hellere "drill baby drill" i jorden.)

For at skabe en forståelse af dette noget broget billede af fremtidsudsigterne vil forløbet her behandle frihandelsteori, teori om konkurrenceevne og årsager til protektionisme/handelshindringer.
Vi zoomer ind på, hvad der kendetegner den globale økonomi, hvad fordelene og ulemperne er ved frihandel og protektionisme, og hvordan påvirker alt det her egentlig lille Danmark?
Måske håbet stadig er lyseblåt? Måske ikke?

ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer