Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Mia Helveg Olsen, Rikke Kølskov Sørensen, Sørine Brix Larsen
Hold 2024p_ ks (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-Hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Verdenshistorisk overblik
Titel 2 Forløb#2 Nazisme og historieopgave
Titel 3 Dansk politik (samfundsfag)
Titel 4 Forløb#3 Fra enevælde til demokrati HISTORIE
Titel 5 Intro til religion
Titel 6 Religion i det senmoderne samfund
Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)
Titel 8 Det gode samfund (religion)
Titel 9 Økonomi og bæredygtighed
Titel 10 Forløb#4 Kold krig Historie
Titel 11 Hinduisme
Titel 12 Indvandring og integration (ks-sa)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Forløb#2 Nazisme og historieopgave

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik (samfundsfag)

Centrale begreber:
Demokrati i Danmark
Det politiske system i Danmark
Ideologier: Liberalisme, socialisme og konservatisme
Ideologiske forgreninger
De politiske partier i Folketinget
Fordelingspolitik og værdipolitik
Class-voting og issue-voting
Downs model
Molins model
Kaare Strøms model

32,3 sider
71,5 min.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Fra enevælde til demokrati HISTORIE

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intro til religion

Dette forløb har til hensigt at give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvad religion er, begrebet verdensreligioner, og hvilken rolle myter og ritualer spiller. Desuden skal eleverne også lære at bruge almene religionsfaglige begreber i tekstanalyse.

Emner:
- Verdensreligionerne
- Religion (fokus: kristendom) og ægteskab, kønsroller, familiedannelse og skilsmisse
- Adam og Eva + Syndefaldet
- Vielsesritualet i kristendommen

Begreber:
- Myte (kaos -> kosmos)
- Rtual (ritual-myte model og overgangsritual)

Generelle almenfaglige begreber:
- Indefra/udefra
- Klassisk/moderne
- Fundamentalisme
- Mainstream/elite
- Inklusiv/eksklusiv
- Os-og-dem

Omfang: ca. 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Religion i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøges religionens rolle i det moderne og senmoderne samfund med fokus på sekularisering, ændrede religiøse udtryksformer og institutionelle og individuelle reaktioner på den moderne virkelighed.

Første modul introduceres begrebet sekularisering og dets forskellige dimensioner. Med udgangspunkt i både fagtekst og aktuelle statistiske målinger analyserer eleverne udviklingen i danskernes forhold til religion og kristendom. Eleverne arbejder med spørgsmål som: Hvad vil det sige, at samfundet sekulariseres? Og hvilke tegn på sekularisering ser vi i Danmark i dag? Gennem kvantitativ analyse og perspektivering til Grundloven diskuteres forholdet mellem stat og kirke og ændrede religiøse praksisser i befolkningen.

I andet modul flyttes fokus til det senmoderne samfund, hvor eleverne arbejder med begreberne fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse. Der diskuteres, hvordan modernitetens værdier har udfordret traditionel religion, og hvordan nye former for religiøsitet og spiritualitet opstår som svar på senmodernitetens krav om individualitet og mening. Eleverne introduceres til sociologiske teorier og refleksioner om religionens betydning i en ny samfundskontekst.

Tredje modul dykker ned i spørgsmålet om, hvorfor mennesker fortsat er eller bliver religiøse i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder med forskellige måder at forstå og måle religiøsitet på og præsenteres for religionssociologiske teorier (socialiseringsteori, deprivationsteori, rational choice teori og ontologisering. Gennem minicases undersøger de forskellige forklaringer på religiøsitet og anvender teorierne på konkrete personer eller grupper.

Fjerde modul fokuserer på Folkekirkens reaktioner på ændret religiøsitet og sekularisering. Eleverne foretager en hjemmesideanalyse af forskellige kirkelige initiativer og tilbud med henblik på at undersøge, hvordan kirken forsøger at tilpasse sig nye behov og livsformer i det senmoderne samfund. Særligt analyseres kirkens kommunikation, sprogbrug og ritualformer, f.eks. gennem koncepter som spaghetti-gudstjenester og digitale platforme.

I sidste modul undersøges unge muslimers reaktioner på senmoderniteten i en europæisk og dansk kontekst. Her arbejdes der med tekster og hjemmesideanalyse for at se, hvordan unge muslimer navigerer i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet. Der fokuseres på identitet, religiøsitet og nyfortolkning af islam, herunder kreative og digitale udtryk for tro.

Forløbet giver eleverne både teoretisk og empirisk indsigt i religionens rolle og udvikling i nutidens samfund og styrker deres evne til at analysere religiøse udtryk med religionssociologiske og religionsfaglige begreber.

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (samfundsfag)

Fokus på:
Velfærdsmodellerne: Universel, residual og korporativ
Velfærdstrekanten: Stat, marked og civilsamfund
Eksterne udfordringer og interne udfordringer
Udvidelsesstrategier og nedskæringsstrategier
Konkurrencestat
Levevilkår i USA og Danmark

29,3 sider
19 min.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gode samfund (religion)

Religion

I forløbet har vi undersøgt centrale emner omkring kristendommens indflydelse på samfundet og individuelle værdier, herunder grundlæggende kristne trosforestillinger, ritualer, næstekærlighed, og diakoniens rolle i Danmark. Undervisningen startede med en introduktion til kristendommens grundfortælling og fortsatte med at dykke ned i ritualer som en central praksis. Eleverne arbejdede både med tekstanalyse, quizzer og gruppearbejde for at fordybe sig i disse emner.

Vi diskuterede også næstekærlighedens rolle, både som en individuel og social forpligtelse, og analyserede, hvordan begreber som filantropi og diakoni spiller en rolle i nutidens Danmark. Et vigtigt fokus var kristendommens indflydelse på velfærdsstaten, hvor eleverne undersøgte filantropiske og diakoniske organisationer.

Senere i forløbet blev religiøsitet og sekularisering analyseret gennem sammenligninger mellem Danmark og USA. Dette blev fulgt op med caseanalyser og diskussioner om forskelle i religiøse praksisser og kirkens rolle i samfundet.

Forløbet afsluttedes med en repetition af analysemetoder i religion, komparative analyser og en enkeltfaglig prøveeksamen, hvor de faglige kompetencer fra forløbet blev testet.

Emner:
- Hvorfor bliver mennesket religiøst (religionssociologi)?
- Kristendom og velfærdsstaten i DK
- Næstekærlighed (Den Barmhjertige Samaritaner & Verdensdommen)
- Kristendom og velgørenhed
- Religionens rolle i DK og USA (religiøsitet og velfærdsmodeller)

Begreber:
- Næstekærlighed - individuel eller social forpligtelse
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Sekularisering
- Diakoni
- Filantropi
- Socialisationsteorien
- Deprivationsteorien
- Teorien om rationelle valg
- Teorien om søgen efter mening og tilknytning (ontologisering)

Generelle almenfaglige begreber:
- Indefra/udefra
- Klassisk/moderne
- Fundamentalisme
- Mainstream/elite
- Inklusiv/eksklusiv
- Os-og-dem

Omfang: ca. 80ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Økonomi og bæredygtighed

I dette forløb skal vi arbejde med klima og klimaudfordringerne. Først kommer vi til at arbejde med emnet fra en økonomisk vinkel, derefter fra en sociologisk vinkel (fokus på individer/mennesker)

Efter forløbet skal I være i stand til at:
• Redegøre for centrale begreber og teorier
• Analysere hvorfor vi har svært ved at løse klimaproblemerne
• Diskutere hvorledes vi kan løse/mindske klimaudfordringerne

Økonomisk vinkel:
Hvad er en god økonomi? Økonomiske mål herunder målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed, økonomiske kredsløb, økonomisk politik (finanspolitik), hvordan påvirker klimaet den økonomiske politik? Hvordan indretter vi økonomien bæredygtigt? Donutmodellen

Sociologisk vinkel:
Hvordan reagerer individer i en tid med klimaforandringer? Giddens paradoks, pragmatiske accept, kyniske pessimisme, vedholdende optimisme, Marslows behovspyramide, identitetsformer, hvorfor ændrer vi ikke klimaadfærd? Rationelle forklaringer, habituelle forklaringer, dobbelt socialisering

Litteratur:
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen, Luk Samfundet op 3.udgave, Columbus, s. 184-189
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen, Luk Samfundet op 3.udgave, Columbus, s. 190-194
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen, Luk Samfundet op 3.udgave, Columbus, s. 194-197
Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, 2020, s. 236--246
Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, 2020, afsnit 2.1.2, s. 47-50
Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, 2020, s. 71-76
Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, 2020, s. 50-56 (Læs IKKE tekstboksene til sidst)
Hasselbalch og Knudsen, Klima og Bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, 2020, s. 56-62
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/kobenhavn-og-deloitte-forsoger-ny-okonomisk-model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#4 Kold krig Historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hinduisme

Dette forløb giver en grundlæggende indføring i hinduismens historie, karmalæren, gudeverdenen, frelsesvejene og kastesystemet.
Forløbet starter med en introduktion til hinduismens oprindelse og udvikling gennem tiden, hvor eleverne får kendskab til centrale begivenheder og skikkelser i religionens historie.

Et centralt tema i forløbet er filosofien om karma og genfødsel. Her lærer eleverne om brahman, atman, karma, samsara og moksha.  
Forløbet dækker også det hinduistiske kastesystem, hvor eleverne undersøger dets betydning for den sociale struktur og de religiøse pligter i hinduismen (dharma). De får indblik i, hvordan kastesystemet former både det individuelle og kollektive liv i den hinduistiske verden.
Bhagavadgita, en af hinduismens vigtigste hellige tekster, introduceres som et nøgleværk. Her diskuterer eleverne de tre veje til frelse: handlingens vej (karma-yoga), erkendelsens vej (jnana-yoga) og hengivenhedens vej (bhakti-yoga).
Derudover undersøges nogle af hinduismens mange guder, såsom Vishnu, Shiva og Brahma, samt deres familier og rolle i den kosmiske orden.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Indvandring og integration (ks-sa)

Integration af indvandrere er et centralt emne på den politiske dagsorden, både for politikere og den bredere befolkning. Det danske fokus på integration af indvandrere og efterkommere er ikke unikt for Danmark, men kan ses som del af en større debat i vestlige demokratier, der i disse år forholder sig til, hvordan man kan bevare eller skabe sammenhængskraft i samfund, der over de seneste årtier er blevet mere etnisk og kulturelt blandede som følge af indvandring. Det handler på den ene side om, hvordan nye borgere bliver en del af vores samfund og fællesskab, og på den anden side om, hvad vi sætter som betingelser herfor. Er man integreret, hvis har taget en uddannelse, fået et arbejde eller generelt lever lovlydigt? Eller er man først integreret, hvis man bakker op om demokratiet og et liberalt grundsyn, hvor man accepterer eksempelvis homoseksualitet? Svarene på disse to spørgsmål er tit stærkt politiserede og slår gnister, fordi de prikker til folks grundlæggende idéer om ”os” og ”dem”.

Følgende forløb er struktureret således:  
1. Først introduceres I for forløbet og de forskellige integrationsopfattelser. (modul 1-2)
2. Derefter forholder vi os til det politiske landskab, når det kommer til integration og indvandring. Her anvender vi en gammel kending i form af Molins model. Samtidig behandler vi begrebet politisk skillelinje og Socialdemokratiets værdipolitiske højredrejning. (modul 2-5)
3. Herefter diskuterer vi med udgangspunkt i Honneth, Bourdieu og begreberne danofobi og dobbeltsocialisering, hvad der leder til en vellykket integration. (modul 6-8)
4. Før opsamlings- og diskussionsmodulet vurderer vi om indvandring er en økonomisk gevinst eller byrde for det danske samfund.

Litteratur:
Ærkedansker - perkerdansker s. 9-14, 80-84, 98-102
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9891499/assimilation-er-noedvendig/
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
https://politiken.dk/danmark/politik/art4722534/Socialdemokraterne-tabte-stemmer-p%C3%A5-asylpolitikken
https://www.dr.dk/nyheder/politik/politiske-analyser/analyse-socialdemokratiet-til-angreb-hvor-fjenden-er-staerkest
https://bss.au.dk/om-aarhus-bss/nyheder/vis/artikel/at-baere-toerklaede-kan-ogsaa-vaere-dansk/
https://open.spotify.com/episode/6fUEDnxUyNS8aV2U44vjID
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer