Holdet 3y Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Mathias Kjems Drægert, Sebastian Mathias Nybo Lavallée
Hold 2023y_Hi (2y Hi, 3y Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro + Studietur
Titel 2 Penge!
Titel 3 Kvinders Rettigheder - DHO
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 Danmarks Besættelse
Titel 6 Globalisering (Mini SOP)
Titel 7 Demokrati og USA
Titel 8 Fokedrab
Titel 9 Skriftlig projekt
Titel 10 Pdeusohistorie
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro + Studietur

Introduktion til historie på gymnasiet.
Vi opsamler på hvad eleverne har med sig fra tidligere og fokuserer på kildearbejde: Det funktionelle kildebegreb, forskellige typer af kilder (tekster, sange, "levn" (Jellingestenen)) og går i dybden med hvordan man arbejder kildekritisk.
To moduler er afsat til at forberede elevernes studietur: hurtigt overblik over Spaniens historie samt undersøgelse & præsentation af historiske dele af Barcelona
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Penge!

Vi arbejder med 'aktiemarkedernes historie': Hvordan / Hvorfor de opstod, Hvordan de har formet samfundet, og Hvordan vi har håndteret kriser.

Periode: 1600-nu
Geografi: Verden

Vi starter med middelalderens økonomi, og undersøger hvordan reformation, opdagelsesrejser og renæssance fører til et nyt forhold til penge og oprettelsen af de første aktiemarkeder. Vha. samtidig kilde sammenligner vi disse med nutidens forhold.
Derefter benytter vi finanskriser til at trække en rød tråd op til nutiden: fra Hollands 'tulipanboble' over krakket på Wall Street til Finanskrisen i 2008.  
Endelig ser vi på en debat fra 2018, der ser tilbage på krisen i '08, og 'hvad har vi lært' - med fokus på at vurdere forfatternes forskellige udgangspunkt.

Materiale:
Flere Sider af Penge, Frydenlund 2022 (Elektronisk udgave)
Kap 1.4.1, 1.4.2, 1.4.7, 1.5.5, 1.5.6, 1.7.2, 1.7.5.1  ca. 10 sider.
Kildemateriale:
Udklip fra "Confusion de Confusiones" hentet på https://gwern.net/doc/economics/1688-delavega-confusionofconfusions.pdf.
Debat om Læren af Finanskrisen 2008 på Altinget. Oversigtsartikel:
https://www.altinget.dk/artikel/temadebat-10-aar-efter-finanskrisen-hvad-har-vi-laert
+ arbejde med debatindlæggene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvinders Rettigheder - DHO

DHO-forløb om kvinders rettigheder i Danmark fra vikingetiden til i dag med fokus på tiden under industrialiseringen (herunder kampen for kvinders valgret).

Periode: Hovedvægt på tiden ml. 1500 og 1900.
Geografi: Udgangspunkt i Danmarks historie.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- historiefaglige teorier og metoder.

Ca. 43 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

Forløb om Den Kolde Krig.
Fokus på 'ideologiernes kamp': med USA og Sovjet som modpoler, hvad førte til konflikt, hvordan blev 'krigen' ført - hvor og med hvilke metoder.

Periode: 1900-tallet
Geografi: Verden

Materiale:
Den Kolde Krigs Verden, Systime iBog.
Den Kolde Krig, Systime iBog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks Besættelse

Forløb om Danmarks Besættelse.
Fokus på modstandskamp: Hvad udsprang det af, hvordan foregik samarbejdspolitikken, og hvordan ser vi på den fra nutiden.

Periode: 1900-tallet
Geografi: Danmark

Forløbet blev afkortet pga. temamoduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Globalisering (Mini SOP)

Historie lægger 4 moduler til mini-SOP forløb i samarbejde med Engelsk, VØ og IØ.
Vi præsenterer emnet globalisering med fokus på to virksomheder (McDonalds og CocaCola) for at danne et metodisk grundlag til en uges projektarbejde med IØ og VØ.

Periode: 1900-tallet - nu
Område: Verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati og USA

Et forløb hvor der arbejdes med demokratiets udvikling i USA med forskellige nedslag: Den amerikanske uafhængighedskrig, den amerikanske borgerkrig, kvindernes stemmeret, borgerrettighedsbevægelsen, og aktualisering til nutidens USA. Forløbet startede med en introduktion til oplysningstankerne og Amerika som koloni.

Vi har arbejdet med følgende faglige problemstillinger:
- Redegør for hvad demokrati er og oplysningstankerne
- Analysere hvordan der gennem tiden er blevet kæmpet for demokrati og medindflydelse i USA
- Diskuter hvordan kampen for demokrati og medindflydelse er blevet brugt og fremstillet i eftertiden



Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Der er i forløbet blevet læst engelsksproget materiale

Materiale:
- Verden før 1914 s. 192-199
- Thor Banke & Andreas Sindberg, USA_s Historie, 2015 (1492-1700-tallet)
- Meier og Østergaard, USA’s tilblivelse, 2019, s. 52-56, 74-76, 170-177
- Hansen og Sindberg, USA - Historie, samfund og religion, s. 181-187
-Aktør og struktur forklaringer: https://historiskmetode.weebly.com/aktoslashr--struktur.html
- Niels Bjerre-Poulsen, USA. Historie og Identitet, Kampen om historien: 'The Lost Cause', Ibog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=178
- US Army renames Fort Lee after 2 pioneering Black Army officers, https://edition.cnn.com/2023/04/27/politics/fort-lee-base-rename-army
- statestikker fra: What the Confederate flag means in America today: https://today.yougov.com/politics/articles/27278-what-confederate-flag-means-america-today
- Historiker: Black Lives Matter mangler fortidens stærke fortælling om total uretfærdighed: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-black-lives-matter-mangler-fortidens-staerke-fortaelling-om-total
- Også sorte borgerkrigssoldaters kamp skal fejres: https://www.information.dk/udland/2009/01/ogsaa-sorte-borgerkrigssoldaters-kamp-fejres
- Demokratiforsker Jacob Nyrup: Stormløbet mod Kongressen var et angreb på demokratiet – men det var ikke et statskup: https://www.raeson.dk/2021/demokratiforsker-jacob-nyrup-stormlobet-mod-kongressen-var-et-angreb-pa-demokratiet-men-det-var-ikke-et-statskup/
- Trump underskriver dekret, der kan ændre USA's demokrati – "han forsøger at efterligne Putin", siger ekspert: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-02-19-trump-underskriver-dekret-der-kan-aendre-usas-demokrati-han-forsoeger-at-efterligne-putin-siger-ekspert

Dokumentarer
- America: the story of US(us), 2010: afsnit 3+5
- Fighting for the Vote: Women’s Suffrage in America, 2007, https://www.youtube.com/watch?v=71ERshnPxI8

Kilder:
- uddrag af Uafhængighedserklæringen
- Epancipation proclamation: https://www.archives.gov/milestone-documents/emancipation-proclamation
- Uddrag: frederik douglas, Men of color to arms: https://housedivided.dickinson.edu/sites/teagle/texts/frederick-douglass-men-of-color-to-arms-1863/  
- Introen til Gettysburg talen
- Declaration of Sentiments, 1848, https://www.womenshistory.org/sites/default/files/document/2019-08/Day%203_0.pdf
- Trailer: On the basis of sex
- Reflections on the Greensboro Lunch Counter, https://www.youtube.com/watch?v=uFQ3ZCAgAA0
- I have a dream- talen
- uddrag af Luther King brev fra fængsel, 1963: https://www.facinghistory.org/resource-library/letter-birmingham-jail
- MLK's Dream. Our fight: https://blacklivesmatter.com/mlks-dream-our-fight/
- Erindringssted: Martin Luther King memorial, Washington DC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fokedrab

Et forløb omhandlende folkedrab, der tager udgangspunkt Holocaust som direkte eksempel.

Centrale begreber:
- Folkedrab (eksempler)
   - Udryddelsen af Hereroerne, folkedrabet på armenierne, Holocaust, stalinismens forbrydelser, de Røde Khmerer i Cambodja, Saddam Husseins folkedrab på kurderne i Irak, folkedrab i 1990’erne, folkedrab i Darfur
- FN's folkedrabskonvention (og dens folkedrabs definition som bevidst forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre en af følgende fire grupper:
    - nationale, etniske, racemæssige, religiøse)
- Bevisliggørelse af hensigt
- Barbara Harffs teori om folkedrab
- Gregory Stantons ti stadier:
   1. Klassificering
   2. Symbolisering
   3. Diskriminering
   4. Dehumanisering
   5. Organisering
   6. Polarisering
   7. Forberedelse
   8. Forfølgelse
   9. Udryddelse
   10. Benægtelse
- Ervin Staubs teori om folkedrabets psykologi
- Os og dem
- Fordomme, stereotyper og fjendebilleder
- Antisemitisme (i korte historiske træk cs. 2000) og jødedom
- Propaganda (Førerkult, folkefællesskab og fælles fjende)
- Massesuggestion
- Racehygiejne
- Nürnberglovene
- Koncentrationslejre (KZ-lejre) og udryddelseslejre

- Historiebrug (Videnskabelig, eksistentiel, moralsk, ideologisk, ikke-brug, underholdning/kommerciel)
- Årssagsforklaringer - udløsende og bagvedliggende
- Aktør og struktur
    

Materialer:
Fremstillingsstof:
- Fra folkedrab.dk:
   - "Hvad er folkedrab?"
   - "FN's folkedrabskonvention"
   - "Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud"
   - "Kan folkedrab forebygges?"
   - "Holocaust"
      - "Før folkedrabet"

- Fra Berlau, Solvej; Thuge, Stine: Vejen til folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Columbus, i-bog, 2023:
   - "Farlige forestillinger"
   - "Propaganda til folket"
   - "Når videnskab slår ihjel"
   - "Restriktioner og rettigheder"
   - "Krystalnatten 1938"
   - "Livet i lejrene"


Kilder:
- Fra Folkedrab.dk:
   - "FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)"

- Fra Vejen til folkedrab – Før, under og efter:
   - “Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”
   - "Tysk børnebog fra 1930’erne"
   - "Jøder var monstre og ikke mennesker"
   - "Ord kan virke som bitte små doser arsenik"
   - "JEG VIL GERNE VISE JER, HVORDAN EN JØDE SER UD"
   - "PATIENTER (…) KAN TILDELES NÅDEDØDEN"
   - "»Rigsborgerloven« (15. september 1935)"
   - “Jødelov fulgte efter jødelov”
   - “Mange tilskuere så til”
   - “Hjælp! Hvorfor er der ingen, der hjælper os?”
   - “Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet”
   - "Mit navn er 174517"

- Af Der Ewige Jude + Plakat til filmen

- Plakat: Die NSDAP Sichert die Volksgemeinschaft

- Jojo Rabbit af Taika Waititi, 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlig projekt

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Pdeusohistorie

Et kort tematisk forløb om pseudohistorie og konspirationsteorier og deres betydning for historie.
Der har været fokus på elevoplæg og at gennemskue falsk historieskrivning ud fra følgende overordnede spørgsmål:
- Hvilken betydning vil I så tillægge pseudohistorie og konspirationsteorier ift. samfundet og dets institutioner?

Centrale begreber:
- Pseudohistorie
- Konspirationsteorier (venstre- og højreorienterede)
- Fortidsfortolkninger
- Occams ragekniv

Materiale:
Fremstillingsstof:
- Fra: Fra fortid til historie – Historiefagets identiteter og metoder af Anders Hassing og Christian Vollmond,
Columbus, i-bog, 2024:
   - "Kan det virkelig passe? - om konspirationsteorier og misbrug af fortid".
- Fra Hvem stod bag? af Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen, Frydenlund, i-bog, 2024:
   - "Hvilke konspirationsteorier er udbredt i hvilke miljøer?" (overbliksskema over venstre- og højreorienterede konspirationsteorier)

Kildemateriale og -arbejde:
- "Opgave 1" fra Arbejdsopgaver til Jødekonspirationen i Hvem stod bag?
- "USA og månen" (opgave 1) fra "Kan det virkelig passe? - om konspirationsteorier og misbrug af fortiden"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer