Holdet 2022c_ re-2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Sørine Brix Larsen
Hold 2022c_ re-2 (3c re-2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Islam
Titel 5 Nordisk religion
Titel 6 Nordisk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Eleverne skal introduceres til begrebet religion, samt få et indtryk af religionsfagets mange facetter. Det faglige fokus kommer til at lægge vægt på Smarts religionsdefinition.

Derudover skal vi berøre de religionsfænomenologiske begreber: ritual og myte, samt introducere religionsfaglige begreber:
- Kosmologi, kosmogoni
- Antropologi, antropogoni
- Teologi, teogoni
- Eskatologi
- Ætiologi
- Overgangsritualer/initiationsritualer
- Årsritualer
- Kriseritualer
- Kultdrama

Andre relevante begreber/teorier/tilgange:
- Indefra/udefra perspektiver på religion
- Religionsdefinitioner
- Essentialisme, socialkonstruktivisme og funktionalisme
-  Helligt og profant (Emilie Durkheim)
-  Dynamisk tilgang til religion
-  Arnold van Genneps overgangsritual
-  Jørgen Podemann Sørensen fænomenologiske ritualanalyse
- Myteteori

Omfang ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hinduisme

Dette forløb giver en grundlæggende indføring i hinduismens historie, filosofi, ritualer og udbredelse med udgangspunkt i lærebogen Hinduismen. Forløbet starter med en introduktion til hinduismens oprindelse og udvikling gennem tiden, hvor eleverne får kendskab til centrale begivenheder og skikkelser i religionens historie.
Eleverne bliver også introduceret til Smart's model.
Et centralt tema i forløbet er filosofien om karma og genfødsel. Her lærer eleverne om brahman, atman, karma, samsara og moksha.  
Forløbet dækker også det hinduistiske kastesystem, hvor eleverne undersøger dets betydning for den sociale struktur og de religiøse pligter i hinduismen (dharma). De får indblik i, hvordan kastesystemet former både det individuelle og kollektive liv i den hinduistiske verden.
Bhagavadgita, en af hinduismens vigtigste hellige tekster, introduceres som et nøgleværk. Her diskuterer eleverne de tre veje til frelse: handlingens vej (karma-yoga), erkendelsens vej (jnana-yoga) og hengivenhedens vej (bhakti-yoga).
Derudover undersøges hinduismens mange guder, såsom Vishnu, Shiva og Brahma, samt deres familier og rolle i den kosmiske orden. Tilbedelsen af guderne, kendt som puja, bliver også gennemgået. Eleverne får indsigt i de ritualer, der praktiseres både i templer og i hjemmet, og hvordan disse illustrerer hinduistisk religiøsitet.
Endelig belyses betydningen af Indien som et helligt land, med særligt fokus på byen Benares (Varanasi), der betragtes som et centralt helligsted for hinduer. Forløbet afsluttes med en diskussion af hinduismens tilstedeværelse og udvikling i Danmark, hvor eleverne undersøger, hvordan religionen har tilpasset sig den danske kontekst.
Dette forløb giver eleverne et bredt og dybdegående kendskab til hinduismen, både i forhold til dens historiske udvikling, religiøse praksisser og rolle i både Indien og Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom

Forløbet har haft fokus på at eleverne kan redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser.

I dette undervisningsforløb har vi arbejdet med kristendommen som den største religion i verden - en religion med mange ansigter og udtryk.
Forløbet indledes med en introduktion til de semitiske religioner og kristendommens mangfoldighed med udgangspunkt i artiklen Troens træ fra Jyllands-Posten. Herefter undersøges kristendommens grundmyter: skabelsesmyten og problemmyten. Eleverne har lyttet til DR’s lydfortællinger Biblen Leth fortalt og arbejdet med skabelsesberetningen og syndefaldet i 1. Mosebog. Dette giver et indblik i menneskets forhold til Gud og de grundlæggende eksistensvilkår ifølge kristendommen.

Vi har efterfølgende beskæftiget os med kristendommens tidlige historie, hvor der er arbejdet med patriarkerne Abraham og Moses, deres pagter med Gud og det jødiske samfund, som Jesus var en del af. Dette er blevet sat i perspektiv til, hvordan Jesus i Det Nye Testamente omfortolker Moseloven – særligt i Bjergprædikenen (radikal etik) – og hvordan dette markerer overgangen fra jødedom til kristendom.

Dernæst har vi undersøgt, hvem Jesus Kristus er ifølge kristen tro. Gennem videomateriale og bibellæsning har eleverne fået indsigt i hans liv, budskab og betydning. Dette har dannet baggrund for at arbejde med næstekærlighed som et centralt kristent etisk ideal. Eleverne har analyseret lignelsen om den barmhjertige samaritaner og diskuteret forskellige synspunkter på, hvem der er ”min næste” med afsæt i debatartikler af Marie Krarup og Kim Hartzner.

Vi har også arbejdet med kristne ritualer, særligt dåb og nadver. Gennem tekstlæsning, videomateriale og en påsketegneserie har eleverne fået forståelse for disse rituelle praksissers betydning – både som symbolske handlinger og som fællesskabsmarkører. Dette er fulgt op af en undersøgelse af centrale kristne forestillinger såsom synd, nåde og frelse.

Forløbet er afsluttet med en gennemgang af kristendommens historiske udvikling – fra opstandelsen til reformationen – og en diskussion af moderne kristendom i Danmark i dag. Her er der blandt andet arbejdet med Jens Formans skelnen mellem investeringskristendom og provokationskristendom samt aktuelle debatter om køn og seksualitet i kirken. Eleverne har læst tekster af Karsten Nissen og Svend Andersen samt set en dokumentar med Signe Molde.

Afslutningsvis har vi set på forholdet mellem kristendom og videnskab, og hvordan kristendom spiller en rolle i dagens Danmark. Med udgangspunkt i artiklen "Mig og Gud og mig" har eleverne reflekteret over, hvordan religion kan være en personlig og kulturel faktor i det moderne liv.

Vi har arbejdet religionshistorisk, -sociologisk og -fænomenologisk.

Faglige begreber knytte til kristendom:
-  Frelser / Messias og messiasforventningen  
- Radikal etik
- Reformation
- Prædiken
- Lignelse
- Afmytologisering, Historisk-kritisk metode, Fundamentalistisk bibelsyn, moderat-modernistisk bibelsyn, radikal-modernistisk bibelsyn
- Næstekærlighed  
- Syndefaldet og arvesynden
- Opstandelsen
- Nadver og Dåben
- Paven
- Mytisk og Historisk Jesus
- Treenigheden
- Frelse og Synd
- Evangelierne
- Det gammel og det nye testamente
- Folkekirken  
- Investeringskristendom og provokationskristendom
- Bjergprædiken
- Kreationisme

Almenbegreber:
- Ateisme
- Monoteisme/polyteisme
- Individualisering, synkretisme
- Jan Hjärpes idealtyper
- Ekspert vs. mainstream
- Traditionel, moderne og senmoderne samfund
- Overgangsritual (van Gennep)
- Ritual-myte-model (Podemann Sørensen)

Omfang ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam

I dette forløb har vi arbejdet med islam ud fra både den historiske, dogmatiske, rituelle og oplevelsesmæssige dimension. Vi startede forløbet med at se på islams historiske opståen. Her blev begrebet jahiliyya introduceret for at beskrive den præ-islamiske periode i Arabien, som var præget af polyteisme. Vi undersøgte, hvordan islam indebar et brud med fortiden, men også hvordan visse praksisser, som f.eks. dyrkelsen af Ka’baen i Mekka, blev videreført i en ny religiøs sammenhæng. Der blev arbejdet med Muhammeds rolle som profet og modtager af Guds åbenbaringer samt Koranens tilblivelse og funktion som islams hellige skrift.

Dernæst gik vi i dybden med islams dogmatiske dimension og arbejdede med de seks trosartikler: troen på Gud, englene, bøgerne, profeterne, dommedag og forudbestemmelsen. Her blev begrebet tawhid (Guds enhed) og Profetens himmelrejse gennemgået som centrale dogmer i islam. Eleverne arbejdede med tekstanalyse og forskellen på indefra- og udefra-perspektiv, særligt i forhold til Koranens struktur og indhold.

Efterfølgende fokuserede vi på islams eskatologi. Her blev der arbejdet med suratekster og artikler, som belyste, hvad der ifølge islam sker, når dommedag indtræffer, og hvordan menneskers gerninger bliver vejet.

Herefter gik vi i dybden med den rituelle dimension og de fem søjler i islam. Vi begyndte med trosbekendelsen (shahada) og bønnen (salat), hvor eleverne arbejdede med sammenhængen mellem dogmatik og ritualpraksis. Vi så, hvordan trosartiklerne afspejler sig i muslimers daglige praksis. Dernæst arbejdede vi med pilgrimsrejsen til Mekka (hajj), som både rummer en rituel og en oplevelsesmæssig dimension. Vi undersøgte ritualets struktur og betydning og satte det i relation til viden om Abrahams rolle og islams helligsteder.

Senere arbejdede vi med faste (ramadan) og almisse (zakat) som de sidste af de fem søjler. Her blev begreber som renselse, fællesskab og almisse belyst.

Forløbet afsluttedes med et modul om sharia – islams retsopfattelse og etik. Her blev begrebet nuanceret gennem læsning og diskussion af forskellige typer kilder, herunder lovemner og Q&A-sider, som viser spændet mellem ideal og praksis. Vi diskuterede også sharias rolle i moderne samfund med udgangspunkt i aktuelle debatter og artikler.

Emner:
- Islams historiske udvikling
- De seks trosartikler
- Dommedag
- De fem søjler
- Klassisk sharia
- Moderne tilgange til sharia


Begreber:
- Sharia
- Dogme
- Guds egenskaber (tawhid)
- Profet
- Koranen
- Bøn
- Trosbekendelsen
- Hajj (valfarten)
- Ramadan
- Almisse
-Traditionalisme
- Modernisme
- Sekularisme
- Fundamentalisme


Generelle almenfaglige begreber:
- Indefra/udefra
- Klassisk/moderne
- Fundamentalisme
- Mainstream/Elite
- Inklusiv/eksklusiv
- Os-og-dem
- Ninian Smarts model
- axis mundi
- helligt sted
- Ritualanalyse (Myte-ritual & Van Gennep)

Omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nordisk religion

I dette undervisningsforløb har vi arbejdet med nordisk religion med fokus på både mytologi, ritualer og religionsskifte. Forløbet begyndte med en introduktion til nordisk religion og de kilder, vi har til rådighed for at forstå den. Eleverne blev introduceret til kildekritik og diskuterede de udfordringer, man står over for, når man undersøger skriftløse samfund, herunder kristendommens påvirkning af de skriftlige overleveringer. Centralt for modulet var Den poetiske Edda, Snorris Edda og Dumézils teori om mytologiske funktioner, som vi arbejdede med ud fra en faglig tekst af Jens Peter Schjødt.

Herefter rettede vi fokus mod det nordiske gudepantheon. Eleverne blev introduceret til de vigtigste nordiske guder/væsner og deres funktioner samt forholdet mellem guder og mennesker. Dette gav en grundlæggende forståelse for vikingernes verdensopfattelse og den rolle, religion spillede i deres hverdag.

Dernæst arbejdede vi med vikingernes eskatologiske forestillinger, særligt myten om Ragnarok, og hvordan forestillinger om verdens undergang afspejlede samtidens frygt og livsforståelse. Vi analyserede blandt andet Loke som tricksterfigur og brugte både mytiske tekster og dokumentarudsendelse til at forstå forestillingens betydning.

I det følgende modul havde vi fokus på ritualer og religiøs praksis med særligt blik på offerritualer og begravelsesskikke. Gennem konkrete kilder og arkæologiske fund analyserede eleverne ritualernes funktion i vikingetidens samfund. Der blev arbejdet med religionsfaglige begreber som ritual, myte og funktionalisme for at sætte praksis ind i en bredere sammenhæng.

Forløbet afsluttedes med et modul om religionsskiftet i Danmark, hvor eleverne arbejdede med overgangen fra nordisk religion til kristendom. Gennem en dokumentar diskuterede vi de motiver, der lå bag skiftet, og hvilke konsekvenser det havde for både samfund og individ. Eleverne fik indsigt i, hvordan religiøs forandring påvirker identitet, magtstrukturer og verdensopfattelse.

Omfang: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nordisk religion

I dette undervisningsforløb har vi arbejdet med nordisk religion med fokus på både mytologi, ritualer og religionsskifte. Forløbet begyndte med en introduktion til nordisk religion og de kilder, vi har til rådighed for at forstå den. Eleverne blev introduceret til kildekritik og diskuterede de udfordringer, man står over for, når man undersøger skriftløse samfund, herunder kristendommens påvirkning af de skriftlige overleveringer. Centralt for modulet var Den poetiske Edda, Snorris Edda og Dumézils teori om mytologiske funktioner, som vi arbejdede med ud fra en faglig tekst af Jens Peter Schjødt.

Herefter rettede vi fokus mod det nordiske gudepantheon. Eleverne blev introduceret til de vigtigste nordiske guder/væsner og deres funktioner samt forholdet mellem guder og mennesker. Dette gav en grundlæggende forståelse for vikingernes verdensopfattelse og den rolle, religion spillede i deres hverdag.

Dernæst arbejdede vi med vikingernes eskatologiske forestillinger, særligt myten om Ragnarok, og hvordan forestillinger om verdens undergang afspejlede samtidens frygt og livsforståelse. Vi analyserede blandt andet Loke som tricksterfigur og brugte både mytiske tekster og dokumentarudsendelse til at forstå forestillingens betydning.

I det følgende modul havde vi fokus på ritualer og religiøs praksis med særligt blik på offerritualer og begravelsesskikke. Gennem konkrete kilder og arkæologiske fund analyserede eleverne ritualernes funktion i vikingetidens samfund. Der blev arbejdet med religionsfaglige begreber som ritual, myte og funktionalisme for at sætte praksis ind i en bredere sammenhæng.

Forløbet afsluttedes med et modul om religionsskiftet i Danmark, hvor eleverne arbejdede med overgangen fra nordisk religion til kristendom. Gennem en dokumentar diskuterede vi de motiver, der lå bag skiftet, og hvilke konsekvenser det havde for både samfund og individ. Eleverne fik indsigt i, hvordan religiøs forandring påvirker identitet, magtstrukturer og verdensopfattelse.

Omfang: ca. 35 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer