Holdet 2023p Sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Isabella Grønkjær Skøtt Christensen
Hold 2023p Sa (2p Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet, Retssystem og Straf
Titel 2 Stress og Mistrivsel
Titel 3 EU's udfordringer
Titel 4 Dansk økonomi i en brydningstid
Titel 5 Social Ulighed - årsager og konsekvenser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet, Retssystem og Straf

Følger man nyhedsstrømmen, kan man let få det bedrøvelige indtryk, at kriminaliteten i
Danmark bare stiger og stiger. Samtidig viser flere undersøgelser, at danskerne bliver mere og mere utrygge, og at hele 60 procent er bekymrede for kriminaliteten i samfundet.

Men der er ikke umiddelbart nogen grund til den øgede bekymring, for flere
kriminalitetsopgørelser peger i retning af, at kriminaliteten generelt slet ikke er på vej op.
Den er derimod på vej ned. Antallet af såkaldte anmeldte straffelovsovertrædelser er
eksempelvis faldet med knap 26 procent i forhold til for 20 år siden.
Ikke desto mindre eksisterer der stadig kriminalitet i Danmark, hvilket naturligvis leder til
dette forløbs problemstillinger:
1. Hvad er omfanget af kriminalitet i Danmark?
2. Hvorfor begås der stadig kriminalitet – altså hvorfor bliver man kriminel?
3. Hvordan kan kriminalitet håndteres og forebygges?

Vi skal imidlertid begynde et helt andet sted: For hvad er samfundsvidenskab? Hvad menes med begreber, modeller, teorier og empiri?
Til sidst i forløbet introduceres I for den mundtlige eksamensform, hvor I skal lave en
synopsis.

ca. 95 sider

forløbets supplerende materiale kan tilgås her: https://o365itcfyn.sharepoint.com/:o:/s/NAGY_2023pSa-Samfundsfag/EhTN-MiU8dVEuQLxPB5dIEIBnvWM8gXbzJFEO50TGB8CGA?e=d4rSZ5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Stress og Mistrivsel

Stress og mistrivsel fylder mere og mere i den offentlige debat og ventelisterne til psykolog bliver længere og længere.
Men hvad er årsagerne til at flere og flere mistrives og/eller føler sig stressede? – Og hvordan forebygger vi det? Dette vil vi berøre i dette forløb.

1. Forløbet første fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering, familietyper og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’.
2. Den anden fase beskæftiger sig med Anthony Giddens senmoderne samfund. Hvad kendetegner denne samfundstype?
3. Tredje fase behandler, hvordan de kritiske forskere Hartmund Rosa, Sherry Turkle & Arlie Russell Hochschilds vurderer, at samfundet er uhensigtsmæssigt.
4. Fjerde fase fokuserer på ungdomssociologi – hvordan er det at være ung i dag? Herunder perfekthedskultur og præsentationskultur.
5. Endvidere skal vi diskutere, hvordan stress og mistrivsel kan forebygges. Hvem står med ansvaret – individet eller samfundet?
6. I skal foretage et interview (kvalitativ metode) om stress.

Som en del af forløbet har eleverne deltaget i Global Goals og arbejdet med casen ensomhed.
Ligeledes har eleverne arbejdet med metode. De har lavet et socialt eksperiment hvor nogle var forsøgspersonen, som skulle gå 24 timer uden teknologi. Ligeledes har eleverne udarbejdet en interviewguidet og gennemført interviewet.

Ca. 110 sider

forløbets supplerende materiale kan tilgås her: https://o365itcfyn.sharepoint.com/:o:/s/NAGY_2023pSa-Samfundsfag/EhTN-MiU8dVEuQLxPB5dIEIBnvWM8gXbzJFEO50TGB8CGA?e=d4rSZ5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 EU's udfordringer

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til EU-samarbejdets formål, ved kort at se på EU´s historiske udvikling - fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til det EU vi kender i dag.

Herefter har vi arbejdet med EU´s vigtigste institutioner:
Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd, samt hvordan beslutninger træffes i EU

Herefter har forløbet bevæget sig over i sin analyserende og diskuterende del af forløbet, hvor der er blevet arbejdet med EUs udfordringer(demokratiske underskud, EU skepsis/brexit, sikkerhedspolitik og økonomi) og hvilken vej EU kan bevæge sig i fremtiden.

ca. 60 sider

forløbets supplerende materiale kan tilgås her: https://o365itcfyn.sharepoint.com/:o:/s/NAGY_2023pSa-Samfundsfag/EhTN-MiU8dVEuQLxPB5dIEIBnvWM8gXbzJFEO50TGB8CGA?e=d4rSZ5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi i en brydningstid

I de sidste år har Danmarks økonomi af gentagne omgange skulle håndtere forskellige udfordringer. corona, klima, krigen i Ukraine og nu også dem forestående told fra USA.

Forløbet bygger ovenpå jeres økonomi-forløb fra KS, som mest fokuserede på dansk økonomi set fra en klimavinkel. I år har vi kigget ud mod verden og beskæftiget os med hvordan Danmarks økonomi er forbundet med verden.

Forløbet har beskæftiget sig med følgende spørgsmål.
- Hvad er de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og hvilke økonomiske politikker er der?
- Hvorledes står det til med Danmarks økonomi, herunder hvilke udfordringer står Danmarks økonomi overfor?
- Hvordan kan man løse/mindske Danmarks økonomiske udfordringer

ca. 50 sider


forløbets supplerende materiale kan tilgås her: https://o365itcfyn.sharepoint.com/:o:/s/NAGY_2023pSa-Samfundsfag/EhTN-MiU8dVEuQLxPB5dIEIBnvWM8gXbzJFEO50TGB8CGA?e=d4rSZ5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Social Ulighed - årsager og konsekvenser

En hurtig søgning på infomedia illustrerer, at ulighed længe har været et aktuelt emne i den offentlige debat. Et kort udpluk af overskrifterne lyder: "Det går den gale vej i København. Uligheden stiger." "Uligheden udjævner sig fra vugge til grav". "Vismænd: Intet belæg for at sige at
ulighed hæmmer vækst" "Debat: Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?" "Eksplosion i ulighed truer samfund".

Selvom Danmark er et af de mest lige lande i verdenen, er det altså stadig et emne, vi beskæftiger os med i dansk politik. Men hvordan står det så til i lille Danmark? Er vi blevet mere ulige de seneste år - i så fald handler det så kun om penge? Hvorfor opstår ulighed? Er der endvidere ulighed i forbindelse med uddannelse, etnicitet, køn eller noget helt fjerde? Og måske vigtigst af alt - hvilken betydning har det til dels for individet og dels samfundet som det store hele? Hvad kendetegner uligheden på et globalt niveau? Dertil skal I vide noget om, hvordan man inddeler befolkningen i grupper. Dette er nogle af de spørgsmål dette forløb vil beskæftige sig med.

Forløbets opbygning:
1. Hvad er (social) ulighed?
2. Hvordan tales om de fattige? - Herunder den offentlige debat og mediernes rolle.
3. Økonomisk fattigdom og ulighed - Absolut og relativ?
4. Teorier om ulighed
5. Konsekvenser af ulighed? - Geografisk ulighed?
6. Et globalt udsyn – ulighed i verden?
7. Synopsis.

ca. 100 sider

forløbets supplerende materiale kan tilgås her: https://o365itcfyn.sharepoint.com/:o:/s/NAGY_2023pSa-Samfundsfag/EhTN-MiU8dVEuQLxPB5dIEIBnvWM8gXbzJFEO50TGB8CGA?e=d4rSZ5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer