Holdet 2024x_Sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024x_Sa (1x Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik og ideologier
Titel 2 Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 3 Kriminalitet, retssystem og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik og ideologier

Forløbsoversigt

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme, socialisme &
ideologiske forgreninger.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder lovgivningsprocessen.
Fordelings- og værdipolitik.

Begreber:
Generelle begreber til dansk politik
Parlamentarisme (positiv og negativ parlamentarisme) & præsidentialisme
Regering (mindretalsregering, flertalsregering)
Direkte demokrati vs. repræsentativt demokrati
Eastons model (feedback, input & output)
Den parlamentariske styringskæde
Magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende magt)
Lovgivningsprocessen i DK (initiativfase, lovforberedende fase, beslutningsfase, implementeringsfase)

Desuden et fokus på det amerikanske præsidentvalg og det amerikanske system

Ideologier:
De tre klassiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme) & forgreninger: Socialliberalisme,
socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, reformistisk socialisme, revolutionære
socialisme, neoliberalisme, den grønne ideologi, populisme.
Fordelingspolitik og værdipolitik

Partier & partiadfærd:
Højre og venstreorienteret (blå & rød blok)
Det klassiske firepartisystem
Partityperne: Klassepartier/massepartier, Catch-all partier & markedspartier
Partiadfærd: Molins model, Kaare Strøms model, Downs' model)
Spærregrænse

Vælgerne & vælgeradfærd:
Marginalvælger og kernevælger
Parti-identifikationsmodellen
Rational choice-modellen
Den sociologisk model
Class voting
Inglehart - materialister og postmaterialister.
Issue-voting
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen.
Valgdeltagelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Udfordringerne ved at finansiere den danske velfærdsstat og generelt at fordele (velfærds)ydelserne er et kernefokus i samfundsfag. Udviklingen de seneste år med nedskæringer/effektiviseringer og introduktionen af begrebet ’konkurrencestat’ har ikke gjort emnet mindre interessant. Nuværende statsminister Mette Frederiksen fremlagde i september 2021 et omfattende forslag til nye reformer på det danske arbejdsmarked. Udspillet er det første af flere og har fået titlen "Danmark kan mere 1". Når 2'eren kommer bliver det blandt andet med forslag, der skal mindske sygefravær og skabe flere fuldtidsstillinger, varslede statsministeren. Spørgsmålet er, hvilken retning velfærdsstaten er på vej i?

Dette vil være et forløb som kan inddeles i 4 overordnede dele:
1. Først vil forløbet behandle, hvad der er velfærdsstat og, hvad er velfærdsydelser? Herunder forskellen på indkomstoverførsler og offentlige serviceydelser. Forløbet vil dernæst behandle forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Dette gøres ved at kigge på velfærdsmodellerne: den universelle, selektive og residuale model.
2. Dernæst vil forløbet behandle, hvilke faktorer der udfordrer velfærdsstaten. Altså hvad gør, at velfærdsstatens udgifter bliver større end indtægter? Faktorer der udfordrer velfærdsstaten: Interne: - Ældrebyrden (den demografiske udvikling eller forsørgerbyrden) - Krævementalitet og rettighedstænkning. Eksterne: - EU-udfordringen. Herunder velfærdsturisme, vandrende arbejdstagere og social dumping. - Globaliseringsudfordringen i form af outsourcing.
3. Dette efterfølges af et fokus på løsningsforslag inddelt i finansieringsrollen og producentrollen. Samt et fokus på, hvorvidt teknologien kan løse nogle af de udfordringer
4. For det fjerde skal det diskuteres, hvorvidt velfærdsstaten er ved at blive nedbrudt og erstattet af den såkaldte konkurrencestat?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet, retssystem og straf

Følger man nyhedsstrømmen, kan man let få det bedrøvelige indtryk, at kriminaliteten i Danmark bare stiger og stiger. Samtidig viser flere undersøgelser, at danskerne bliver mere og mere utrygge, og at hele 60 procent er bekymrede for kriminaliteten i samfundet.

Men der er ikke umiddelbart nogen grund til den øgede bekymring, for flere kriminalitetsopgørelser peger i retning af, at kriminaliteten generelt slet ikke er på vej op. Den er derimod på vej ned. Antallet af såkaldte anmeldte straffelovsovertrædelser er eksempelvis faldet med knap 26 procent i forhold til for 20 år siden.
Ikke desto mindre eksisterer der stadig kriminalitet i Danmark, hvilket naturligvis leder til dette forløbs problemstillinger:

1. Hvad er omfanget af kriminalitet i Danmark?
2. Hvorfor begås der stadig kriminalitet – altså hvorfor bliver man kriminel?
3. Og hvordan kan kriminalitet forebygges?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer