Holdet 2025_2ap3x Sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nakskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Sørine Brix Larsen
Hold 2025_2ap3x Sa (2ap3x Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet, tryghed og straf
Titel 2 EU
Titel 3 Det stressede samfund
Titel 4 Kommunalvalg 25 + Folketingsvalg 26
Titel 5 Politisk kommunikation, medier og demokrati
Titel 6 Dansk økonomi i en brydningstid
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet, tryghed og straf

Kriminalitet, tryghed og straf -
Hvordan håndteres kriminalitet i Danmark og Norden?

Følger man med i nyhederne, kan man let få det indtryk, at kriminaliteten i Danmark er ude af kontrol. Der rapporteres om bandekonflikter, skyderier i det offentlige rum, svindelsager og organiseret kriminalitet. Samtidig viser undersøgelser, at mange danskere føler sig utrygge – faktisk svarer over halvdelen af befolkningen, at de er bekymrede for kriminaliteten i samfundet.
Men statistikkerne fortæller en anden historie. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser generelt faldet markant over de sidste 20 år, i omegnen af 25 %. Der begås altså mindre kriminalitet end tidligere, selvom det kan føles anderledes.
Hvordan hænger det sammen? Og hvordan skal vi forstå kriminalitet som fænomen i et samfund? Det er netop dét, dette undervisningsforløb skal undersøge med udgangspunkt i Danmark, men med inddragelse af eksempler og perspektiver fra både Sverige og Norge.

Forløbets problemstillinger:
1. Hvad er omfanget af kriminalitet i Danmark i dag, og hvordan udvikler det sig?
2. Hvorfor begås der stadig kriminalitet – hvad siger teorierne?
3. Hvordan håndteres og forebygges kriminalitet politisk og socialt – og hvordan
adskiller Danmark sig fra sine nordiske naboer?

Undervejs skal vi også se nærmere på, hvordan kriminalitet opleves forskelligt afhængigt af sociale og økonomiske forhold. Vi skal dykke ned i konkrete kriminalitetstyper – særligt bandekriminalitet – og sammenligne udviklingen og indsatser i Danmark og Sverige, med et kort blik mod Norge.

Men først begynder vi et andet sted: Hvad er samfundsvidenskab egentlig? Hvad betyder begreber som teori, model og empiri – og hvordan kan vi bruge dem til at forstå verden omkring os?

Forløbet afsluttes med introduktion til den mundtlige eksamensform, hvor I skal udarbejde en synopsis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 1 Synopsis Kriminalitet 30-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU

Dette forløb har til forløb at introducere eleverne til EU-samarbejdets formål, ved kort at se på EU´s historiske udvikling - fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab til det EU vi kender i dag. Herunder EU udvidelser og centrale politikområder.
Herefter har vi arbejdet med EU´s vigtigste institutioner:
Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd. Dette for at undersøge spørgsmålet: Hvor ligger magten i EU?
Det gennemgående tema har været EU´s udfordringer, f.eks. det demokratiske underskud. Vi har set på BREXIT som case.
Det er brugt film materiale til at understøtte elevernes forståelse af EU's funktion og store diversitet.

Centrale ord og begreber:
Integration i bredden
Integration i dybden
Fri bevægelighed
EU´s toldunion
EU´s indre marked
Harmonisering
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
Økonomisk og Monetær Union (ØMU)
Retlige og indre anliggender (RIA)
Schengen
Unionsborgerskab
Europarådet
Københavnskriterierne
Liberalt demokrati
Chartret for grundlæggende rettigheder


Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det stressede samfund

1. Forløbet første fase fokuserer på, hvordan samfundets indretning danner nogle rammer for identitetsdannelsen. Dette indebærer et fokus på socialisering og udviklingen mod samfundstypen ’det senmoderne samfund’.
2. Den anden fase beskæftiger sig med Anthony Giddens senmoderne samfund. Hvad kendetegner denne samfundstype?
3. Tredje fase behandler, hvordan de kritiske forskere Hartmund Rosa, Sherry Turkle & Arlie Russell Hochschilds vurderer, at samfundet er uhensigtsmæssigt.
4. Fjerde fase fokuserer på ungdomssociologi – hvordan er det at være ung i dag? Herunder perfekthedskultur og præsentationskultur.
5. Endvidere skal vi diskutere, hvordan stress kan forebygges. Hvem står med ansvaret – individet eller samfundet?
6. I skal foretage et interview (kvalitativ metode) om stress.
7. Synopsis

Omfang: ca. 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kommunalvalg 25 + Folketingsvalg 26

I dette korte forløb har vi arbejdet med både kommunalvalget 2025 og folketingsvalget 2026 med fokus på demokrati, politiske beslutningsniveauer og vælgeradfærd. Vi startede med kommunalvalget, hvor vi undersøgte, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvad kommuner og regioner bestemmer over. Her arbejdede vi med opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner og tog udgangspunkt i Lolland Kommune som konkret eksempel på en kommunal organisation. Derudover arbejdede vi med valgdata ved at udregne et konfidensinterval på kommunalvalget i 2021 og sammenligne det med en meningsmåling fra 2025 for at forstå usikkerhed og forudsigelser i meningsmålinger.
Herefter rettede vi fokus mod folketingsvalget 2026. Vi så den første partilederrunde og arbejdede med parlamentarisme, herunder negativ parlamentarisme, samt forskellen på regeringspartier, støttepartier og oppositionspartier.
Eleverne arbejdede med meningsmålinger og byggede deres egne regeringer og diskuterede, hvor partierne kan blive enige – særligt inden for fordelingspolitik og velfærdspolitik – med tydelige koblinger til arbejdet med kommunalpolitik.
Afslutningsvis arbejdede vi med politiske ideologier og politiske stereotyper om partierne og deres vælgere. Dette gjorde vi med afsæt i Adnans video om partierne som maling talte vi om. I par analyserede eleverne udprint med stereotype fremstillinger af partiernes vælgere. Materialet bestod af billeder og korte tekster, som blev behandlet som multimodale fagtekster, og eleverne anvendte samfundsfaglige begreber til at identificere de underliggende ideologier og vælgersegmenter bag de politiske stereotyper.

Eleverne deltog aktivt i et valgarrangement, som blev afholdt på skolen i forbindelse med folketingsvalget.

Omfang ca. 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politisk kommunikation, medier og demokrati

Forløbet undersøger mediernes betydning for demokratiet og den politiske meningsdannelse. Eleverne arbejder gennem hele forløbet med en kombination af empiriske analyser, teoretiske nedslag, diskussioner, faglige begreber og elevproduktioner, der samlet skal styrke deres forståelse af, hvordan medier former politisk deltagelse, adfærd og offentlig debat.

Arbejdsmetoderne veksler mellem analyse af aktuelle nyheder, gruppearbejde, klassedialog, teoriintroduktion, digital kildeanalyse og selvstændige undersøgelser af politikeres kommunikation på sociale medier.

I begyndelsen arbejder eleverne induktivt ved at identificere mediernes funktioner gennem konkrete nyhedseksempler. Herefter kobles arbejdet til teoretiske perspektiver på demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati, konkurrence-, deltagelses- og deliberativt demokrati), så eleverne kan placere mediernes rolle i forskellige demokratiopfattelser.

I midterdelen fokuseres på politisk kommunikation på sociale medier, hvor eleverne arbejder med priming, framing, spin, polarisering, algoritmer og følelsesorienteret politisk kommunikation.
De anvender begreberne på konkrete artikler og politiske cases for at forstå, hvordan digitale platforme påvirker både politikeres strategier og borgernes meningsdannelse. Dette munder ud i diskussioner om ekkokamre, bobler, flertalsmisforståelser og digital dannelse, hvor eleverne inddrager egen medieerfaring.

Senere i forløbet introduceres eleverne til anerkendelsesteori, sociale mediers designgreb og platformskulturer (f.eks. frontstage/backstage, FOMO, statusangst), som giver et sociologisk perspektiv på, hvordan relationer og adfærd formes af digitale miljøer.

Mod slutningen gennemfører eleverne en selvstændig undersøgelse af politikeres brug af sociale medier med fokus på skellet mellem redaktionelle medier, underholdningsindhold, holdningsbaserede nyheder og journalistiske nyheder.

Forløbet afsluttes med fremlæggelser og en diskussion af hovedspørgsmålet: Er sociale medier en styrke eller en trussel for demokratiet? og et synopsisarbejde, hvor eleverne anvender forløbets begreber og teorier selvstændigt.

Omfang ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi i en brydningstid

I dette forløb arbejder eleverne med centrale samfundsøkonomiske begreber og problemstillinger og opnår forståelse for, hvordan økonomien fungerer både i teorien og i praksis. Forløbet indledes med en introduktion til de overordnede økonomiske mål såsom BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, offentlige budgetter og bæredygtig økonomi. Derudover introduceres forskellige typer af arbejdsløshed samt begreberne høj- og lavkonjunktur, som danner grundlag for forståelsen af økonomiske udsving.
Herefter arbejder eleverne med det økonomiske kredsløb og dets centrale aktører – husholdninger, banker, virksomheder, staten og udlandet – og undersøger, hvordan pengestrømme og ressourcer bevæger sig mellem dem. I denne forbindelse introduceres den økonomiske politik som statens mulighed for at påvirke økonomien, herunder forskellen mellem finanspolitik og pengepolitik. Undervisningen kombinerer fagtekster med korte videoer for at understøtte elevernes begrebsforståelse.
Forløbet fortsætter med fokus på konjunktursvingninger. Eleverne arbejder med finanspolitik og pengepolitik som redskaber til at påvirke den økonomiske aktivitet og introduceres til Nationalbankens rolle, herunder rentepolitik og fastkurspolitik. Samtidig præsenteres strukturpolitik som et mere langsigtet politisk instrument, der har til formål at forbedre økonomiens udbudsside og konkurrenceevne.
I denne sammenhæng inddrages den grønne trepartsaftale som et aktuelt eksempel på strukturpolitik, hvor staten, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet samarbejder om at fremme både grøn omstilling, beskæftigelse og økonomisk bæredygtighed. Eleverne arbejder med, hvordan strukturelle reformer og grønne investeringer kan bidrage til langsigtet vækst og omstilling. Eleverne introduceres her for Kate Raworths idé om doghnutøkonomi.
Dette danner afsæt for et miniprojekt, hvor eleverne i grupper analyserer og vurderer den aktuelle økonomiske situation i Danmark på baggrund af relevante bilag og data. Her inddrages både konjunktursituationen samt betydningen af finans-, penge- og strukturpolitik.
Forløbet afsluttes med et internationalt perspektiv, hvor eleverne arbejder med sammenhængen mellem national økonomi og den globale økonomi. Der introduceres grundlæggende begreber om frihandel og protektionisme, og eleverne diskuterer, hvordan internationale økonomiske forhold og handelspolitik kan påvirke vækst, beskæftigelse og økonomisk handlefrihed i en globaliseret verden.
Slutteligt et synopsisarbejde, hvor eleverne anvender forløbets begreber og teorier selvstændigt.

Omfang: ca. 40 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition

Vi repeterer gennemførte forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer