Holdet 2022 DA/E - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Z - Eksamenskursus HTG 11. september 1
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jørn Erik Valeur, Maja H.H. Kongskov, Yvonne Sørensen
Hold 2022 DA/E (1E DA, 2E DA, 3E DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Den lille Karen - en nykritisk novellelæsning
Titel 2 2. Retorik og argumentation
Titel 3 3. DHO om Dansk Vestindien og Grønland
Titel 4 4. Tv-serier i dansk
Titel 5 5. Chatbotterne kommer!
Titel 6 6. Kampagner
Titel 7 7. Essay
Titel 8 8. Det moderne gennembrud
Titel 9 9. Mellemkrigstiden
Titel 10 10. Livet i velfærdssamfundet
Titel 11 11. Myter og eventyr
Titel 12 12. Samtaler
Titel 13 13. Dokumentarfilm
Titel 14 14. Journalistik
Titel 15 15. Natur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Den lille Karen - en nykritisk novellelæsning

I dette forløb har vi arbejdet med nykritisk novellelæsning af Thomasine Gyllembourgs "Den lille Karen" (1830).

Det har væsentligt indbefattet:
- dybdegående analyse og fortolkning m. personkarakteristik i fokus
- tekst og sprogforståelse af litteratur fra før år 1900
- diskussion af kønsrollenormer og -forventninger
- skriftligt og grammatisk arbejde
- museumsbesøg i Bakkehuset (taktilt/visuelt perspektiv til øvrige kvindeskæbner i den danske Guldalder)
- perspektiverende læsning til H.C. Andersens "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845)

Forløbets omfang: ca. 26 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: Den lille Karen 11-12-2022
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2. Retorik og argumentation

Dette forløb om retorik og argumentation har introduceret eleverne for basal retorisk analyse med særligt fokus på appelformer og argumentationsanalyse. Eleverne har læst retorik-teori og både læst, set og analyseret 3 danske taler fra nyere tid. I grupper har de også eksperimenteret med forskellig brug af appelformer i reklamer. Som afslutning på forløbet har de skrevet og fremført deres egen tale om ulighed i samfundet.  

Det mundtlige og skriftlige arbejde har desuden været understøttende for en debatterende danskstil om klimaskam og -ansvar.

Primærlitteratur:
"Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds litteraturpris 2019" (https://www.dansketaler.dk/tale/jonas-eikas-tale-ved-modtagelsen-af-nordisk-rads-litteraturpris)
"Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020" (https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/)
"Mette Frederiksens nytårstale 2023" (https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/)

Sekundærlitteratur:
"Hvad er argumentation" fra Krydsfelt, s. 254-257 (Olsen et al., Gyldendal, 2011)
"Retorik" fra Krydsfelt, s. 258-259 (Olsen et al., Gyldendal, 2011)
"Kommunikationsanalyse" "Retorik" fra Krydsfelt, s. 324 (Olsen et al., Gyldendal, 2011)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskstil nr. 3: Klimaskam og klimaansvar 10-02-2023
Skriv en tale om ulighed! 24-03-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 3. DHO om Dansk Vestindien og Grønland

Dette DHO forløb har handlet om dansk kolonihistorie med fokus på Vestindien og Grønland,  og vi har primært brugt grundbogen og antologien "Danske Kolonihistorier - fra sukkerrør til Skipper Mix" (Raarup et al., Dansklærerforeningens Forlag, 2019). Fokus har været for eleverne dels at tilegne sig viden om dansk kolonihistorie gennem læsning og analyse af såvel historiefaglige tekster som kilder, tekstuddrag mm., samt at forholde sig til nutidige problematikker om, hvordan kolonihistorien repræsenteres i kunsten og kulturen og debatteres i samfundet generelt. Formålet har således været at opbygge og udvikle viden om og perspektiver på emnet med henblik på at skrive den tværfaglige Dansk-Historie Opgave i slutningen af forløbet.

Primærlitteratur:
"Whip it good" (Ehlers, J.), kunstvideo (https://www.jeannetteehlers.dk/m4v/video21.htm)
"Black Magic at the White House" (Ehlers, J.), kunstvideo (https://www.videokunst.ch/en/artists/jeannette-ehlers)
"Marronage" i Danske Kolonihistorier - Antologien (Raarup et al., 2019), s 39-46
"Haabet" (Vraa, M.), romanuddrag, ibid., s. 23-30.
"Slavernes øer" (Hansen, T.) ibid., s. 14-22
"Ode til Danaider", "Se vort land" (Lynge, A.), ibid., s. 131-135
"Nordpolen og polareskimoerne" (Rasmussen, K.), ibid., s. 111-120
"Isbjørnen" (Pontoppidan, H.) første side, ibid., s. 144
"Profeterne i Evighedsfjorden" (Leine, K.), første side, ibid., 148
"Vildt postyr om Djurs Sommerland: Er det her racistisk?" BT, 25.6.2015 (https://www.bt.dk/danmark/vildt-postyr-om-djurs-sommerland-er-det-her-racistisk)

Sekundærlitteratur:
Danske Kolonihistorier - fra sukkerrør til Skipper Mix - Grundbog, s. 12-13, 32-48, 56-57 58-60, 138-155, 188-189 (Raarup et al., Dansklærerforeningens Forlag, 2019
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO: På vej til Dansk Vestindien 23-04-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 4. Tv-serier i dansk

Tv-serier i dansk

Formål
Formålet med forløbet om tv-serier er todelt: forløbet skal genopfriske den analytiske tilgang og de grundbegreber, som vi bruger generelt i dansk, når vi arbejder med fiktion, dvs. skabe nysgerrighedover for at viden og analyse kan give en større kunstoplevelse og dannelse. Og desuden skal forløbet give et indblik i tv-serien som særligt moderne mediemæssigt fænomen, herunder undersøge genretræk, fiktionskoder og stiltræk, tematiske forhold, personkarakteristik og kompositionsanalyse.

Materiale
Niels Pedersen, ”Antihelte, vampyre og kæderygning: Da tv-serier blev finkultur”, Børsen, 3.10.2013
Udleverede handouts (Frit efter P. H. Hansen, Tv-serier, 2012, s. 8-13, s. 26-33, s. 130-161)
Poul Henriksen, Tv-serierDK, 2013, s. 66, 71, 72, 78-79, 81-82

Korte uddrag (”citater”) af følgende tv-serier:
”Sex and the city” (intro-del)
”True blood” (intro-del)
”Forbrydelsen” (S1E1, 00:00-12:00)
”The Sopranos” (S1E18 “Tony forsøges myrdet”, 22:00-27:00)
”Band of Brothers” (S1E1 ”Bagholdsangreb”, 22:00.27:00)

Hele afsnit:
”Klovn” (S3E5 ”Thors øje”)
”The Walking Dead” (S1E1) (3. VÆRK)

Test:
DR, Huset (S1E1) (2023)

ca. 30 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Chatbotterne kommer!

Formål

Forløbet omhandlede den nye sprogmodel, ChatGPT (https://chatgpt.com/auth/login). Vi brugte sprogmodellen igennem hele forløbet med en række forskellige øvelser, herunder Turingtest med ChatGPT. Vi lærte at give den ordrer ("prompte") og forholde os kritisk til dens svar og dens 'hallucinationer'. Vi talte om teknologi og menneske, kunstig intelligens, teknologibegejstring, teknologipessimisme, dystopi, robotter, science fiction, transhumanisme

Materiale

H. C. Andersen, ”Jernbanen” (1842)

Marinetti, Futurismens manifest (1909) (uddrag)

Peter Seeberg, Patienten (1962)

Kasper Fast, ”Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen”, Berlingske d. 28. juli 2023

”Transhumanisme – Det nye menneske” in: Sparsø, Teknologi og filosofi 2, s. 77-79, 82, 95

”Den transhumanistiske erklæring” (1998/2002)

Kasper Lippert-Rasmussen, ”Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002)

Georg Mathisen, Skal robotter have ‘menneskerettigheder’? Videnskab.dk, 26.2.2020

Kaspar Colling Nielsen, Mount København (2010) (uddrag)

Olga Ravn, De ansatte (2018) (uddrag)

”Mundtligt og skriftigt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, 22014, s. 123-129

Søren Ulrik Thomsen, Det værste og det bedste, 2002 (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Kampagner

Kampanger

Forløbet var et innovationsforløb, hvor eleverne skulle lave en kampagne med udgangspunkt i viden om retorisk og retoriske virkemidler, der knytter sig til overbevisende kampagner. Som en væsentlig del af forløbet lærte eleverne også at analyse og fortolke kampagner.

Forløbet var et tværfagligt innovationsprojekt med biologi, der omhandlede ønsket om at reducere forbruget af antibiotika.

Materiale

Darger, Begreb om dansk, s. 31-34 ("kommunkationssituationen")
”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57
"Minervamodellen"
"AIDA-modellen"
"Hvad er en kampagne?" (Lærerens egne noter og https://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=185 )
Kræftens Bekæmpelse, Help a Dane, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=NTrPu9xQyMQ&t=227s
Kreativ destruktion og fertilitetskampagne fra Københavns kommune (2015/2018) in: Innovation C, Systime, iBog
Leger Uten Grenser, Derfor er antibiotikaresistens dødsskummelt, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=-8S6Vg0STxc
Statens Seruminstitut, Brug mig med omtanke, 2027: https://www.youtube.com/watch?v=UEQzEaOtdQw  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Essay

Essay

Formål

Formålet med forløbet er dels at lære om den åbne, reflekterende, undersøgende, personlige og kreative genre, som essayet er, og at træne eleverne i genren den reflekterende artikel.

Materiale
Birgitte Therkildsen, Essay – dansk i dybden, Gyldendal, 2013, s. 3-12, 24-26, 30-31
Oversigt over stilistiske virkemidler
Oversigt over ”den personlige stemme”

Michel de Montaigne, Af ”Essays” (1580)
Caroline Albertine Minor, ”Forlovelsen”, Atlas Magasin (25.08.2021)
Søren Ulrik Thomsen, ”Farvel og tobak til tekstens stof” (uddrag) (2001)
Georg Orwell, Hyldest til Catalonien  (uddrag) (1938)
Anna Haargaard Olsen, ”Lakridsbånd” (2013)


Karl Ove Knausgaard, ”Den brune hale” (2012) (4. VÆRK)

Begreber
Forsøg
Refleksion
Associativ
Undren
Tanker
Følelser
Kreativitet
Subjektivitet
Sanser
Afsæt
Flere planer:
Det konkrete plan
Det abstrakte plan
Det erindrede plan
Neutral stil – stilens nulpunkt
Kliché
Konnotation – medbetydning
Retoriske og stilistiske virkemidler
Semantisk skema
Humor-begreber: overdrivelse, underdrivelse, ironi, sarkasme, selvironi, dobbeltbetydninger, tvetydigheder, homonymer, tre teorier om humor: Overlegenhedsteorien, forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Formålets formål vat en introduktion til realismen og den fremkomst under Det moderne gennembrud (1870-1890). Realismens mange underkategorier var naturalisme (Amalie Skram), kritisk realisme (Pontoppidan) og impressionisme (Herman Bang og evt. J. P. Jacobsen). Vi så på Det moderne gennembrud d fra de tre K’er: kirke, klasse og køn – med hovedfokus på køn.

Vi byggede desuden bro til det efterfølgende DHO-forløb om velfærdsstaten ved at arbejde med folkelig realisme og socialrealisme

Materiale

”Det moderne gennembrud” (uddrag) in: Barbara Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og tværs (iBog)
”Hvad er realisme?”, s. 8-13 in:  Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011
”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde” og ”Sammenbrudslitteratur – det moderne gennembruds kvinder” fra Litteraturens veje, Systime, iBog
”Impressionismen og Herman Bang” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog

Henrik Pontoppidan, ”En Vandringsmands” (1887)
Herman Bang, ”Impressionisme. En lille replik”, 1890
Herman Bang, ”Pernille” (1880) (uddrag)
Ibsen, Et dukkehjem, 1879 (3. akt)
Amelie Skram, Af ”Constance Ring” (1885) (uddrag)
Christoffer-Wilhelm Eckersberg, "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820
Bertha Wegmann, "Portræt af Jeanna Bauck", 1881
Pontoppidan, Nådsensbrød, 1887  (analyse i stil)
J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden

Formål
Forløbet gav et indblik i den tidlige modernisme, herunder de mange underkategorier som kendes som avantgarde-bevægelser i Mellemkrigstiden, herunder dadaisme, surrealisme og ekspressionisme. Vi talte om, hvad modernisme betyder og værdisammenbruddet efter første verdenskrig.

Materiale

”Hvad er modernisme?” in: Auring og Svendsen, Realismer og modernismer, Systime, 2011, s. 20-25
”Verdenskrig og værdisammenbrug” in: Lütken, Udsat, 2002, s. 89-90
”Tidlig modernisme (1890-1945) in: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, iBog

”Avantgardekunst. Dadaisme og Surrealisme” in: Paldam et al., Mellemkrigstiden, Systime, 2006, s. 91-100
The living philosophy, Freud's Id, Ego and Superego Explained, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=Lg73J-5xbj0

Friedrich Nietzsche, Det skøre menneske (1888)
Johannes V. Jensen, Interferens (1906)
Tristan Tzara, Opskrift på et dadaistisk digt (1917)
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål (1920)
Tom Kristensen, Nat i Berlin (1921)
James Joyce, Ulysses (1922) (uddrag)
Tom Kristensen, Ulykken (1924) (uddrag)
Yvan Goll, Eurobacillen /1927) (uddrag)
Munch-Petersen, Det underste land (1933)
Bodil Bech, Brombær (1933)

Rudolf Broby-Johansen, BLOD (1922) (VÆRK)

ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Livet i velfærdssamfundet

Formål

At se på realistisk litteratur fra 1960 til i dag, der skildrer sociale forhold og samfundsforhold.

Klassen fik et kort indblik i velfærdssamfundets historie (Velfærdssamfundets historie I: Før velfærdsstaten (1870-1956), Velfærdssamfundets historie II: Den gyldne tid (1957-1973), Velfærdssamfundets historie III: Krise (1973-1993), Velfærdssamfundets historie IV: Konkurrencestat (1993-i dag)).

Vi undersøgte også livet i velfærdssamfundet i dag med fokus på ændringer i mentalitet og identitet.

Litteraturhistorisk arbejdede vi med realistisk kunst - især med fokus på følgende karakteristika:

Realismen er virkelighedsafspejlende.
Realismen vil skildre kendsgerningernes verden.
Kunstneren er iagttager, som forsøger at gengive iagttagelserne i et gennemsigtigt formsprog: Sproget må ikke i sig selv blokere for skildringen af den ydre verden (som den gør i meget modernistisk kunst).

Ordet realisme har forskellige betydninger, nemlig realisme som
En teori om kunsten (litteraturen skal helst være en troværdig repræsentation af virkeligheden; den beskriver den ydre verden og dens objekter og skildrer mennesket i dets forbindelser med omverden).
En norm, et ideal som kunsten skal underlægge sig (fx normen om at skildre virkeligheden, som den er, selvom den er ubehagelig eller noget, magthaverne ikke vil have undersøgt).
En historisk størrelse som for alvor vinder indpas i det 19. århundrede (i Danmark: Det moderne gennembrud, ca. 1870’erne og frem).

De vigtigste realistiske stilretninger var:

1960’erne: Nyrealismen (fx Ander Bodelsen)
1970’erne: Psykologisk og hverdagsrealisme – bekendelseslitteratur (fx Vita Andersen)
1990’erne: Minimalisme (fx Helle Helle)
1990’erne: Rå realisme (’dirty reaism’) (fx Jan Sonnergaard og Jakob Ejersbo)

Materiale

Uddrag fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs om ”Nyrealisme”, uddrag fra Håndbog til dansk om ”Minimalistisk realisme hos Helle Helle”.

Ernst Hemingway, "En meget kort historie" (1925)
Bodelsen, ”Signalet” (1965)
Vita Andersen, ”Søndag” (1977)
Lola Baidel, ”Det svage køn ”(1978)
Helle Helle, ”Film” (1996)
Sonnergaard, ”DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ” (2000)
Villy Sørensen, ”Affaldspligt” (2002)
Stine Pilgaard, Min mor siger (2012)
Asta Olivia Nordenhof, ”når man er vokset op med vold og sex” (2013)


Værklæsning

Vi hold bogklub, hvor eleverne fremlagde læsningen af et selvvalgt VÆRK med velfærdssamfundet som ramme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Myter og eventyr

Formål

Formålet med forløbet var at give indsigt i myter og eventyrs betydning på tværs af kulturer og tider. Gennem arbejdet med genrekendskab undersøgte vi kendetegn ved myter, sagn og eventyr, herunder deres strukturer, motiver og tematikker. Forløbet skabte forståelse for, hvordan disse fortællinger afspejler samfund, værdier og verdenssyn, samt hvordan eventyrlige og mytiske træk kan blive bearbejdet i fx moderne litteratur – i vores tilfælde ’fantastisk litteratur’. Fokus i vores analyse og fortolkning af fx eventyrlige tekster var på symbolik, tematik, komposition og budskab (fx morale).
Som en del af forløbet arbejdede vi med metode og læsestrategier i dansk.

Materiale

”Myte, sagn, legende” in: Textanalyse, Systime, iBog
”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog
”Ridderviser og trylleviser: en farlig overgang” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog
”Den mytiske tekstverden” in: Johannes Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag 2019, s. 36-47
”Eventyrets fortælleregler” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012
”Eventyr” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012

Anonym, Ridderens runeslag
Bibelen, Første Mosebog, ”Verden skabelse” + ”Adam og Eva”
Nordisk mytologi, ”Skabelsen” (fri gendigtning af Samantha Olesen)
Rigveda, ”Skabelsen”
Verdens skabelse ifølge Huaianzi (kinesisk skabelsesberetning)
(de fire skabelsesberetninger er alle taget fra Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag, 2019)
Peter Adolphsen, ”De spredte knogler” (1996)
”Vaskemidler og sæbepulver” in: Roland Barthes, Mytologier (1957)
”Rødhætte” in: Garner, Politisk korrekte eventyr, Ashehoug (1995)
Charlotte Weitze, ”Biller” (1996)

H.C. Andersen, Tepotten (1862)
Tepotten. En biografisk læsning
Tepotten. En ideologikritisk læsning
Tepotten. En kønskritisk læsning
Tepotten. En postkolonial læsning
Tepotten. En psykoanalytisk læsning
(alle læsestrategier er taget fra Litteraturens veje, iBog, Systime: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=768)

Eleverne arbejdede med følgende digte af Morten Søndergaard:

Suveræn
Atlas
Et stort dyrs
Bier dør sovende
Tag et skridt
Kirsebærtræet
Universet leger
Flere og flere danskere
Bøjningsformer
Tak

Morten Søndergaard, Ordapoteket (2010) - VÆRK

Klassen deltog i en heldags myteworkshop med digteren Morten Søndergaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Samtaler

Formål

Vi arbejdede med samtaler både i hverdagen og i litteraturen. Vi øvede os i at forstå forskellige træk ved samtaler, herunder undertekst, humor og sproghandlinger, og vi trænede analyse af samtaler.

• Sproget er menneskets vigtigste kommunikationsmiddel.
• Tavshed er sprogets fundament – og derfor også en slags kommunikation.
• Samtale er menneskets mest almindelige form for kommunikation.
• Samtale foregår mellem flere talende på samme tid og ved at de samtalende skifter roller undervejs.
• Formålet med samtaler i hverdagen er ofte af social karakter, og indholdet vil derfor oftest være præget af uformelle hverdagsoplever og hverdagstanker.
• Samtalen er i sin oprindelse mundtlig.
• Skriftsproget kom senere og er mere standardiseret (”standardsprog”)
• Mundtligt sprog er karakteriseret ved at være her og nu.

Den vellykkede samtale overholder flg. overordnede principper:

Samarbejdsprincippet:

• Hold dig til emnet (relevans)
• Sig kun det nødvendige (omfang)
• Giv plads/send stafetten videre (turtagning)
• Udtryk dig klart
• Tal sandt

Høflighedsprincippet:

• Vær hensynsfuld
• Vær positiv
• Søg enighed
• Undgå at kritisere


Vigtige begreber

Talesprog, skriftsprog, blandingsgenrer (herunder SMS-sprog og sprog på SoMe med gruppesprog og medialekt), Standardsprog, Dialekt, Sociolekt, Medialekt, Gruppesprog, undertekst, Samarbejdsprincippet, Høflighedsprincippet, Samtaletyper (Formel, Uformel, Asymmetrisk, symmetrisk), facework, at tabe ansigt, front stage, backstage, optoning, nedtoning, sproghandlinger (Regulerende, Informerende, Følelses- og holdningsudtrykkende, Samtalestrukturerende, Rituelle)


Materiale

Lasse Winther Jensen, ” En skriftløs verden”, Weekendavisen, 3.9.2024
”Mundtligt og skriftligt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, s. 123-129
”Samtaletyper” (Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser, Systime, iBog, 2012)
”Pacing/dispacing” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 110
”Samtalepartneren som submissiv, assertiv, aggressiv” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 116
”Høflighed og facework” in: Lassen, sprog i brug, Systime iBog, 2012
Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34


”Andres og Sebastian taler om. Musik” (dialog)
”Politiafhøringer” (2007) (fra antologien til Darger, Begreb om dansk)
Hemingway, Noget holder op, 1924
Klip fra den svenske film "Adam & Eva" (1997) (Måns Herngren
Klip fra Blinkende lygter (2000) (Instruktør: Anders Thomas Jensen)
The Talk, Will Smith & Chris Rock (2024): https://www.youtube.com/watch?v=_HML6UYYF-I
Aksildsen, “Et dejligt sted” (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Dokumentarfilm

En kreativ bearbejdning af virkeligheden

Formål

Formålet er at lære om dokumentarfilms fokus, formål og genre.
Dokumentarfilm er betegnelsen for et bredt spektrum af film, der kan se meget forskellige ud, men som ambitionen om at dokumentere virkeligheden. Relationen til virkeligheden og til det faktuelle spiller en helt afgørende rolle i dokumentarfilmen og for vores forventninger til disse film. Selvom dokumentarfilmen har en særlig ambition om at dokumentere virkeligheden, er der ikke et krav om, at dokumentaren - som f.eks. en nyhedsudsendelse - skal være fuldstændig neutral og objektiv. Nok henter den sit stof fra virkeligheden, men det er karakteristisk, at den præsenterer stoffet ud fra en personlig eller subjektiv vinkel: Den er en "kreativ bearbejdning af virkeligheden" (John Grierson). Det betyder ikke, at instruktøren kan behandle virkeligheden, som han eller hun vil. Dokumentarfilm hører under faktagenren. Når vi ser en dokumentarfilm forventer vi og har tillid til, at den er forpligtet på virkeligheden, og at de fakta den præsenterer os for kan dokumenteres.

Undergenrer:
Bill Nichols opererer med seks former for dokumentarfilm
- den forklarende
- den observerende
- den deltagende
- den performative
- den poetiske
- den refleksive

Materiale

”Genrebegrebet – en introduktion” s. 10-19 in: Olsen et al., Levende billeder, Systime, 2020

”Dokumentardramaturgi”, ”Bølgemodellen” og ”Fortællerforhold” s. 70-73 in: Olsen et al., Levende billeder, Systime, 2020

”Dokumentargenrer” s. 199-211 in: Olsen et al., Levende billeder, Systime, 2020

”Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv” s. 234-235 in: Larsen. Håndbog til dansk, Systime, 2017

DR, Kulturmagasinet Gejst, ” Dokumentarfilm og virkeligheden”, 2019:
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011903202155

Hvad er en dokumentarfilm?

Genrer – citater:

Lance Armstrong - Cycling's Greatest Fraud in History – Documentaries:
https://www.youtube.com/watch?v=QNP7CeVc3c4
Med døden til følge:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-doeden-til-foelge (0:0-7:05)
Super Size Me (2004) [Trailer]:
https://www.youtube.com/watch?v=GRPSeVyrd68
Brøgger, Det røde kapel:
https://www.youtube.com/watch?v=1aQRC_4LheY
Truls Lie, The Seduced Human - Jørgen Leth and Haiti (2013):
https://www.youtube.com/watch?v=smYakG2Nsmw
Jørgen Leth: JEG ER LEVENDE – Søren Ulrik Thomsen, digter Uddrag (5:19 min):
http://www.soerenulrikthomsen.dk/sut/diverse/levende-billeder/jeg-er-levende.html

Længere citater:

Den hemmelige krig (0:0-10:10 + 51:00-54) – autenticitetsmarkører
https://www.dr.dk/drtv/se/den-hemmelige-krig_270585
Armadillo (00:00-05:10)
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/armadillo
DR3, Våde veninder (2021):
https://www.dr.dk/drtv/episode/vaade-veninder_260832

Hele dokumentaren:

Dalgaard, Kandis for livet (2021) (5.Værk)

Debatterende artikel:

Simon Lund, ”Forargelsen ligger på lur: Hvad laver Danmarks Radio her? De er med til at gøre kriminelle til idoler!”, Politiken, 17. februar 2021
Sarah Iben Almbjerg, »Er der ikke noget softice-racistisk i at fastholde troen på, at den eneste vej ud af ghettoen går gennem gangstarap?«, Berlingske, 18. februar 2021
DR, Ghettostjerner, 2021: https://www.dr.dk/drtv/serie/223371

Ca. 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Journalistik

Formål

Vi lærte at genkende og analysere de forskellige nyhedsgenrer med fokus på nyhedsartiklen og reportagen, herunder artikler der gør brug af den fortællende journalistiks virkemidler, herunder featuren, new journalisme gonzo-journalistik. Eleverne lærte om nyhedskriterierne, nyhedstrekanten og journalistisk layout, og at kunne skelne mellem fakta- og fiktionskoder, og i arbejdet med reportagen og den fortællende journalistik lærte eleverne at udpege litterære virkemidler og brug af litterære og subjektive udtryksformer i journalistikken.

Vigtige begreber
Nyhedstrekanten, nyhedskriterier, journalistisk layout, herunder rubrik, manchet, brødtekst, nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, reportagen, fortællende journalistik (bl.a new journalism og gonzo-journalistik), fakta- og fiktionskoder (litterære virkemidler)

Fortællerforhold som virkemidler
(fortælletype, fortællemåde, synsvinkel: 1. personsfortæller, 3. personfortæller, personalfortæller, observerende fortæller, skiftende fortællersynsvinkel, alvidende fortæller, upålidelig fortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, den berettende, sceniske og beskrivende fortællemåde)

Materiale


Uddrag fra

”Journalistik, når tekster vil informere” in: Darger, Begreb om dansk, 2020, s. 191
”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015
”Genrer i journalistik” in: Henrik Poulsen, Grundbog til dansk, iBog, 2020
”Den klassiske nyhedsartikel” in: gymdansk.dk – besøgt 16.11.2024

”Tilstræbt objektivitet og vinkling” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015

”Tv-nyheder” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012

”Opinionsgenrer” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Reportagen 2” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022

”Fortællende journalistik” in: Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup, Dansk i tiden. Grundbog, Systime, Første udgivelsesår 2022

”Featuren” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012



Artikler m.m.:

Lotte Højstrøm, ”Kæmpe juletræ er væltet ned over storcenters P-plads: Nåede kun at stå to dage” JydskeVestkysten, 16.11.2024

TV-avisen på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/tva_358871 (vi analyserede en hel udsendelse kl. 18.30 fra den forrige aften) VÆRK

”Samuraisværd, sabler og salonrifler: Sydøstjyllands Politi har fået indleveret hundredvis af ulovlige våben”, LokalAvisen, 19.11.2024

Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne, Politiken, 15.04.2011

Michael S. Lund: På computer-kirkegården hoster børn blod. Politiken/Lnd.dk, 2008

Pernille Stensgaard, Mavefornemmelser, Weekendavisen, 9.10.202

Flott, Laursen og Sønnichsen, ”Som om solen kom for tæt på”, Jyllandsposten, 05.11.2004

Johannes V. Jensen: "Arbejderen". I: "Journalisten Johs. V. Jensen", Ajour, 2002


Eksamensøvelse:

Ritzaus Bureau, "Gammelt tv starter skolebrand i Midtjylland" (2012)

Morten Sabroe, ”Ildkuglen i fjernsynet” (1994)

ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 15. Natur

Natur i dansk

Formål

Formålet med forløbet var at få kendskab til de væsentligste strømninger inden for romantikken (1800-1870), herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantismen. Vi har også haft for øje, at romantikken derfor rummer mere ”lyse” (universalromantikken) og mere ”mørke” (fx nyplatonismen og romantismen) sider, og at mennesket på den ene side kan være med til at ødelægge naturen, men også at naturen rummer kræfter, som kan være uden for menneskets kontrol. Vi har desuden arbejde med moderne digteres forhold til naturen, herunder den såkaldte klimalitteratur og begrebet ”antropocæn”. Vi har set litteraturhistoriens syn på naturen ud fra tre overordnede rammer: 1. Den teocentriske lægger vægt på Gud som skaber og naturen som skaberværket (fx salmer), 2. Den antropocentriske naturdigtning har mennesket i centrum (fx når et landskab beskrives som om, det har som en sjælstilstand); 3. Den økocentriske naturdigtning ser naturen som noget, der selv har et aktivt og levende subjekt.

Materiale

Hvad er lyrik? (”Begreb om dansk, s. 49-69”)
Christensen og Lærkesen, Naturhistorier, 2016, s. 25-26, 160-163, 213, 214
”Romantikken – drømmen om sammenhæng” (fra Bryld et al., ”Dansk litteratur fra runer til graffiti”, Systime, 1996, s. 70-101)
Relevante sider om romantikken fra Litteraturens veje (ibog): (romantikkens filosofi, universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantismen)
”Antropocæn og posthuman litteratur” (uddrag), Litteraturens huse, Systime, iBog: https://litteraturenshuse.systime.dk


‘H. D. Thoreau, Af Walden (1848)
Tomas Espedal, Af “Gå” (2006) (norsk)
Aarestrup, Angst (1848)
B. S. Ingemann, Af ”Aftensang” (1823)
Per Højholt, Den tydelige solsort (1977)
Pia Tafdrup, Vælter (1981)
Tomas Tranströmer, April och tystnad (1996) (svensk)
Pia Juul, Skoven ligner en katedral! (2005)
”To prospekter fra Frederiksberg Have” (fra J. L. Levy et al., ”Litteratur-Historier”, 2001, s. 98-99)

Schack von Staffeldt ”Indvielsen” (1804)
Oehlenschläger, ”Guldhornene”
Oehlenschläger, ”Simon Peder”
H. C. Andersen, ”Klokken”
Adam Oehlenschläger, ”Der er et yndigt land”
St. St. Blicher, ”Kær set du fødeland” (1814)
N. F. S. Grundtvig, ”Langt højere bjerge…” (1820)
Inger Christensen, Af Alfabet (1981)
Strunge, ”Plasticsolen” (1981)
Theis Ørntoft, ”Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle om” (2014)
Siri Jakobsen, Af Havbrevene (2019)

Prøve:
Carsten Hauch, Naturforskeren (1819)

Analyserende artikel:
Adam Oehlenschläger, ”Morgenhimmel” (1802)
Inger Christensen, ”Forgængelighed” (1962)

Årsprøve:
Staffeldt, Liljen og Dugdraaben (1808)
Yahya Hassan, KNÆL FOR MONSUNEN (2019)

Ca. 120 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer