Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Z - Demo årsopgørelse Unord
|
|
Fag og niveau
|
projektfag -
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
cb23ht1b-stu (cbht1b-stu, cbht2b-stu, cbht3b-stu-sop)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
SO1 - Scorched Earth
Hvad er Scorched Earth?
I 1991 udgav Wendell Hicken et banebrydende spil til MS-DOS, som efterfølgende er blevet kaldt ”Alle spils moder”, og er kåret til det tredjebedste MS-DOS spil nogensinde (kun overgået af DOOM fra 1993 og det originale Civilization fra 1991).
Link til Scorched Earth's side på Wikipedia
I spillet var man en artilleripjece / kanon / krumbanevåben, der skulle udslette sine fjender ved beskydning. Det eneste, man kunne kontrollere, var mundingshastighed og vinkel.
I sin simpleste form, kan fysikken i spillet reduceres til det skrå kast uden luftmodstand, og når først projektilet har forladt mundingen, er det udelukkende påvirket af tyngdekraften, indtil det rammer jorden (eller modstanderen).
I løbet af de næste syv uger skal I lære at forstå matematikken og fysikken bag det skrå kast, og I skal programmere jeres egen udgave af Scorched Earth – samtidig med, at I laver en rapport over jeres arbejde.
Fysik
Videnskabsteori (den naturvidenskabelige metode)
Indledende mekanik (hastighed og acceleration)
Matematik
Parablen og andengradspolynomiet
Simpel model i GeoGebra
Informatik/programmering
Fagligt indhold:
• HTML/Canvas/CSS
• Javascript
• Principper for animation
• Brugergrænseflade (UI)
• Evt PyGame
• Spilmekanismer
Informatik bidrager med at eleverne skal programmere spillet, lave hensigtsmæssig brugergrænseflade og interaktionsdesign og gøre sig overvejelser om spilmekanismerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
SO2 demokrati og nye medier
Demokrati og medier
SO2: DANSK, ENGELSK, SAMFUNDSFAG
På sociale medier har brugerne mulighed for at interagere med hinanden, og det skabte store forhåbninger til de sociale mediers demokratiske potentiale. De var fri fra de etablerede mediers kontrol og gatekeeping. Alle kunne pludselig dele holdninger, virkelighedsopfattelse og bidrage til den demokratiske debat. Det skabte en enorm entusiasme.
Entusiasmen blev dog afløst af pessimisme, da de sociale medier ikke danner grobund for en alsidig og mangfoldig demokratisk debat. Flere eksperter mener i stedet, at sociale medier udfordrer – og måske ligefrem skader – vores demokrati. De har nemlig bidraget til at sprede falske nyheder, skabe ekkokamre og polarisering, at favorisere sensation, konflikt og forsimpling over dybde, kompromis og kompleksitet, at gøre os til forbrugere frem for borgere osv. (Eggers, 2022) (Knudsen, 2022) (Oehlenschläger, 2021)
Netop denne problemstilling om, hvordan sociale medier påvirker vores demokrati, er emnet for dette SO-forløb.
FAGLIGE MÅL OG FOKUSPUNKTER
• Indledende arbejde med problemformuleringer. Herunder metoder til at arbejde med problemformuleringer.
• Opmærksomhed på fagenes metoder, samt hvordan de spiller sammen i tværfaglige projekter.
• Planlægning og gennemførsel af problembaseret projektarbejde på tværs af fag.
PGAVEFORMULERING
I skal i grupper planlægge og gennemføre et projektarbejde, som falder ind under overskriften Demokrati og medier.
I skal selv formulere en problemformulering, planlægge arbejdet og forberede en fremlæggelse. Fremlæggelsen skal vare 15-18 minutter og bestå af to dele:
1. Det faglige: Hvad I har arbejdet med og fundet ud af. Argumentér for, hvorfor jeres konklusioner er rigtige. Problemformulering og konklusioner.
2. Det overfaglige: Jeres refleksioner over jeres problemformulering, planlægningen af arbejdsprocessen og valg af faglige metoder og empiri.
Del 1 og 2 skal fylde omtrent lige meget af jeres fremlæggelse og er lige vigtige.
BEDØMMELSE
I modtager som gruppe en samlet karakter for jeres arbejde.
I bliver særligt bedømt på:
• Om jeres problemformulering er fagligt interessant og taksonomisk opbygget.
• I hvor høj grad problemformuleringen er besvaret.
• Om I har udvalgt og indsamlet relevant empiri.
• Jeres evne til at reflektere over valg af faglige metoder og planlægning af arbejdet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
SO3 - Studietur 1. år
Odense Bunkermuseum
Besøg på SDU, matematik og programmeringsworkshop m.m.
Carl Nielsen Museet
Thriges Kraftcentral
O-løb i Odense
Sociale aktiviteter
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
SO3 - Erasmus udveksling Västerås
Faglige mål:
- kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen.
Kernestof:
- videnskab og teknologi
Aktiviteter:
- Byrundtur i Västerås med særligt fokus på byens arkitektur og historie som svensk industris vugge.
- Grundlæggende programmering af Arduino.
- Tur til Sala Silvergruva, tur ned i minen, udstillinger og rundvisning i bygningerne.
- Avanceret programmering af Arduino.
Udvekslingen er en forberedelse til SO6 - Cansat, hvor de svenske elever besøger os.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport om Erasmus udveksling, Västerås
|
13-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
SO4 : Studietur til London
Rundtur i det centrale London
Science Museum – opgave løses
Beltchley Park.
Rundvisning Harrow School
Musical - Boys and Dollas.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
SO6 : CanSat
SO6 - Cansat
Cansat er et akronym for ”a satellit in a can”: En satellit i en dåse. I dette projektforløb skal I bygge, programmere og fortage målinger med en Cansat.
Rigtige satellitter, som fx dem, der sender GPS-signaler ned til jordoverfladen, bevæger sig i et fast kredsløb om Jorden typisk i 400 til 1000 kilometers højde (Nogle satellitter dog i 36.000 km. Højde).
Så højt kommer vores satellitter ikke op. Vi flyver dem op til 100 meters højde med en drone, og her slipper vi dem så de daler mod jordoverfladen i en faldskærm. Undervejs foretager satellitten diverse målinger, som sendes til en jordstation på samme måde som en rigtigt observationssatellit ville gøre det.
European Space Agency
Med hensyn til rammer og retningslinjer for designet af satellitterne, så følger vi de retningslinjer, som European Space Agency (ESA) har lagt for deres Cansat-konkurrence. Vi vil nemlig gerne give en eller to af de bedste grupper i dette forløb mulighed for at deltage i ESA’s internationale Cansat-konkurrence.
Derfor er de vigtigste rammer for den Cansat I skal lave:
- den skal kunne være i en beholder på samme størrelse som en 33 cl. Sodavandsdåse.
- den skal veje mellem 300 og 350 gram.
- den skal kunne sende målinger til en jordstation mens den falder mod jorden i en faldskærm.
Vi baserer vores Cansatter på en Arduino, som I jo kender, påsat et shield med diverse komponenter og sensorer, som kan foretage en lang række fysiske målinger.
Primary Mission
Som minimum skal alle grupper gennemføre ESA’s Primary mission, der er beskrevet således:
Efter frigøring og under nedstigning skal der måles lufttryk og –temperatur, og disse data skal transmitteres til jordstationen mindst én gang i sekundet.
Under post-flight analysen skal holdet kunne analysere de modtagne data, f.eks. foretage en beregning af højden på basis af trykmålingerne, og fremvise grafer, f.eks. højde som funktion af tid eller temperatur som funktion af tid
Secondary Mission
Efter I har lavet det arbejde, der gør jeres gruppe i stand til at gennemføre ESA’s primary mission, skal I udarbejde forslag til et forsøgsdesign til en Secondary mission. Her kommer jeres kreativitet og faglige evner for alvor i spil. I denne mission kan I dels benytte de sensorer, der allerede sidder på shield’et, men I kan også udbygge shieldet med andre sensorer, der kan give jer netop de målinger/data, som I ønsker at få opsamlet i jeres eget forsøgsdesign.
I kan eventuelt forsøge at gennemføre enkelte elementer af jeres forslag til Secondary mission i løbet af denne projektuge.
-Metoder til problemformulering, planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag (II)
-kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling (I)
-inddragelse af mindst et verdensmål
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Grupper, Cansat
|
03-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
37 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
SO7: SRC
Emnet for studieretningscasen er kryptering,
Helt fra tidernes morgen har mennesker haft behov for at kunne sende meddelelser til hinanden, som uvedkommende ikke måtte få
kendskab til: Kejser Cæsar krypterede sine ordre til sine underordnede officerer og tyskernes kodemaskine under 2. verdenskrig,
Enigmaen, blev i første omgang lavet til virksomheder, som havde behov for at sende forretningshemmeligheder. Nu til dags er man
nødt til at anvende meget stærkere krypteringsmetoder, for vor tids øgede computerkraft kan anvendes til hurtigt at bryde selv avancerede krypteringer.
De seneste års omfattende digitalisering har gjort behovet for sikker kryptering endnu større. Vi bruger alle netbank, logger på offentlige myndigheders hjemmesider og gør mange af vores indkøb på nettet. På den måde udveksler vi dagligt mange fortrolige oplysninger.
I studieretningscasen skal eleverne:
1. Afgrænse et problem/en problemstilling indenfor det overordnede emne Kryptering
2. Udarbejde en problemformulering
3. Bearbejde konkret empiri/data
Empiri er bredt forstået og kan antage forskellige natur: Tekster, observationer, statistik,
eksperimenter, kildekode mv.
4. Skrive en selvstændig opgave på baggrund af egen problemformulering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
SO8 - SOP
Eleverne skal kunne:
- undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
- søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
- kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
- perspektivere den behandlede problemstilling
- demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
- vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen
- kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/4236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76243114665",
"T": "/lectio/4236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76243114665",
"H": "/lectio/4236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76243114665"
}