|
Titel
11
|
Humor, Holberg og oplysning
Forløbet:
Oplysningstiden udgør den centrale kontekst for dette forløb. Forløbet opbygges om dramaerne "Erasmus Montanus" og ”Jean de France” af Ludvig Holberg som værk, med fokus på de satiriske og dialogiske elementer, samt oplysningstiden som den periodemæssige kontekst. I slutningen af forløbet trækkes paralleller til hvordan humor og satire fremstilles i dag i medierne. Dette gøres blandt andet for at imødekomme elevernes kulturelle horisont og skabe en bro til det ukendte sanseområde, som ældre litteratur kan være for flere elever. Lærerens rolle bliver hertil at være guiden mellem den velkendte og den fremmed livsverden for eleverne(informeret af Thomas Ziehe).
Formål
Forløbets faglige mål
Herudover: Mål der kan relateres til almendannelse og studiekompetencer
Faglige mål og fagligt indhold:
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof og supplerende stof
Kernestof: Kernestof
Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman,
digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst to af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis
har et litterært perspektiv.
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Metode
Didaktiske principper, arbejdsformer
Induktiv tilgang(Hvad er humor og satire for jer?)
Tydelig kommunikation: dagsorden + afslutning.
Arbejdsformer:
- Gruppearbejde(herunder særligt matrix)
- Pararbejde
- Lærerstyret undervisning
Fysisk bevægelse + CL stukturer
Høj sekvensering
Catchsekvenser
Motivationsteori:
- Opgaveværdi
- Kompetence-drivkræfter
I dette forløb er særligt informeret af Vygotskys læringsforståelse. Således har jeg et blik for de enkelte elevers zone for nærmeste udvikling og en opmærksomhed på at eleverne skal tilegne sig sproget i netop det faglige rum, som humorforløbet udgør. Ambitionen er således, at eleverne kan lære at anvende de begreber de tilegner sig inter psykisk i mødet med kulturen og sproget i undervisningsrummet og gøre disse intra psykiske. Ideen er at dette vil styrke elevernes mulighed for faglig succes i mødet med eventuelle eksamensspørgsmål, der er litteraturhistorisk funderede. Her vil eleverne forhåbentlig havde erhvervet sig elementer af et sprog, der er særlig virksomt i en danskfaglig kontekst
Materiale
Tekster, film m.m.
Kernestof:
Ludvig Holberg, Erasmus Montanus, 1723 (Værk) (det kgl. bibliotek)
Ludvig Holberg, "Jean de France" 1722 (litteraturhistorien på langs og...)
Ludvig Holberg: epistel 390, 1749 (litteraturhistorien på langs og ...)
"Guru" sæson 1, episode 1, tv-serie af Simon Kvamm, DR, 2021
Drengene fra Angora, DRtv, selvvalgte episoder.
Ludvig Holberg: Epistel 66(1748)
Christian Lollikes greb om Holberg:
DR dokumentar: ”Teaterblod. Holberg 4ever” https://www.dr.dk/drtv/se/teaterblod_-holberg-4ever_334137
Videoer fra Christian Lollikes Erasmus Montanus på Aarhus Teater 2017 https://www.peripeti.dk/2017/02/14/erasmus-montanus-af-instruktoer-og-dramatiker-christian-lollike-aarhus-teate/
Supplerende stof:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, kap. 4: Oplysningstiden, systime 2023
Artikel fra Holbergskrifter.dk om Jean de France
Holberg og Snobberne (pdf)
Ludvig Holberg: Epistel nr. 390 (1749)
Humour Toolbox (engelsk teori om humor)
Alternativet forsvarer Støjberg.docx, Rokkoposten
Evaluering
Evaluering af elevernes læring og undervisningen
I dette forløb er både evaluering af elevernes læring og undervisningen centralt. Løbende vil der således være formative evalueringer, der har til formål at behandle hvad det næste skridt i elevernes læring er. Ved afslutning af forløbet vil en summativ evaluering finde sted med fokus på lærerens undervisning. Ved at fokusere på formative evalueringer i den løbende undervisning gives muligheden for at få en fornemmelse af elevernes læring samt tydeliggøre de faglige mål, der skaber en sammenhæng i forløbet.
Omfang ca. 50 ns
|