Holdet A 2022 Ih/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e)
Hold A 2022 Ih/v (A 3v Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 Introduktion til Idéhistorie B
Titel 2 02 Det skabende menneske
Titel 3 03 Det videnskabende menneske
Titel 4 04 Det oplyste menneske DIHO
Titel 5 05 Det helbredende menneske
Titel 6 06 Det gode menneske
Titel 7 07 Det teknologiudviklingende menneske
Titel 8 08 Det historieskabende menneske
Titel 9 09 Det onde menneske (Holocaust og andre folkedrab
Titel 10 10 Det magtfulde menneske
Titel 11 11 Afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 Introduktion til Idéhistorie B

Om fagets identitet, de tre ben og metodetilgange

Introduktion til de tre bens metoder med tilhørende øvelser.
Hensigten er at introducere til de tre optikker i faget, samt eksempler på fokusering metodisk i hvert af benene.

Emnerne har været en kildeøvelse, en teknologi (cyklen) og statsborgerideen.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
6 undervisningstimer, omfang ca. 35 sider.

Kildeperspektiver, ANT (Cyklens oprindelse), Edgerton citat (The Guardian)
Case: De tre idéhistoriske tilgange til statsborgerdiskussion (politisk debat).
Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen (Idéhistorie, 2018): Kap 2
Diverse supplerende materiale.

Korte lærer-introduktioner, praktiske analyseøvelser, opsamlende dialoger om essenser i faget.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 Det skabende menneske

Det skabende menneske
- Om historiske perioder, deres teknologihistoriske kendetegn og analysetilgange.

Forløbet har som udgangspunkt haft fokus på de lange linjer, hovedsageligt den teknologiske historie, og konkret i en lang række forskellige tidstypiske teknologier, suppleret med en spejling i de almenhistoriske periodekendetegn. Hensigten har været at inddrage teknologi som begreb, de
teknologihistoriske begivenheder og historiske karakteristika ved teknologiens udvikling. Hertil har der været fokus på indledende metodeforståelse og metodeanvendelse på konkrete teknologiudviklinger.

Eleverne er introduceret til udvalgte teknologier i perioderne Deep-History, jæger-samlerkultur, Egyptens forhistorie, middelalderen, renæssance, den industrielle revolution, industrisamfundet, og moderne teknologisk tidsalder.
Metodetilgange, bl.a.:
Deep History-tilgang (kildeanalyse), begreberne teknik, viden, organisation og produkt
SCOT, ANT, LTS/Hughes, kontekstuelle tilgange og internalistiske tilgange

Faglige mål i modul 1: Med fokus på ovennævnte elementer

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra
oldtiden til i dag - teknologien som redskab?
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- Samspil med andre fag (fokus på moderne metodepluralisme)
Kernestof:
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
20 undervisningstimer, omfang ca. 120 sider (inkl. film)

De lange linjer, Oldtiden – the Deep History/Den dybe historie
Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen
(Idéhistorie, 2018): Kap 3. (12.5)
De 4 elementer i teknologibegrebet (eget papir)
De første civilisationer
Hvordan styrker de nye teknologier en civilisationsdannelse, som angivet af V. Gordon Childe (SUE, s. 24-28+32-33 Byudvikling)
Antikken
Film: Pyramidebyggeri + (Internalistisk + eksternalistisk analyser)
Middelalderen: Eget dokument om ”Middelalderen i store træk”, samt vand- og vindmølleteknologi i Middelalderen (Magasinet Historie)
Industriel revolution: ”De store revolutioner”: P. Frederiksen, 2001, s. 9-14
Film: Arbejdslivets underværker (Englands industrielle revolution) (CFU, 30 min).
Moderne tid. betydningsfulde teknologier: P-Pillen og SCOT-modellen , Andersen 282-292
Om AI: Film mennesket mod maskinen (CFU), om Ais indflydelse på fremtidens arbejdsmarked.

Ekskursion: La Sagrada Familia, Barcelona: Naturen inspiration i arkitekturen, herunder tekniske løsninger i lys, symbolik og bæreevne.
Undervisningen har været varieret i form af oplæg, informationssøgning, klassediskussion,
teorioplæg, film og præsentationsformer, f.eks. tidslinjer og selvvalgte præsentationsformer i et
større modulafsluttende problembaseret læringsprojekt, der inddrog kontekstuelle og internalistiske tilgange til selvvalgte historiske eksempler

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 Det videnskabende menneske

Det videnskabende menneske
- Hovedtræk af tanken om videnskab
Det videnskabende menneske
- viden der skaber: Om videnskabstankens udvikling.

Modulet har fokus på videnskabens idéhistorie, historiske erkendelsesteoretiske positioner til videnskab og videnskabssociologi, herunder det teknologisk-videnskabelige og det samfundsmæssige sammenspil i den historiske sammenhæng. Dertil vurderes videnskabens usikkerhedsmomenter, samt den moderne videnskabs forskellige metodiske og materielle tilgange til at udforske fortiden.

Der arbejdes med cases der tager afsæt i konkrete historiske begivenheder, såsom overgangen mellem mythos og logos, den videnskabelige gennembrudsperiode, Darwins videnskab, samt Intelligent Design.

Faglige mål i spil har fokus på videnskabens udvikling, brug og anvendelighed
- redegøre for væsentlige idehistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof med fokus på videnskabens udvikling, brug og anvendelighed.
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
15 undervisningstimer, omfang 125 sider)

Hvad er sand viden? Mythos til logos. Videnskabens idéhistoriske udvikling og om videnskabens natur
”Videnskab og tro”, Hartling o.a. s. 179-185 PDF
Ergo, Engelhardt & Siggaard Jensen, s. 21-24 PDF

Film: Rosens navn, herunder uafhængigheds-, dialog- og konfliktesen mellem tro og viden.
De tre fakulteters videnskabelige tilgang
Introduktion til videnskab/Hvad er god videnskab i de forskellige fag?
Videnskabsteori -grundlæggende videnskabsteoretiske positioner
PPT: Om videnskabsteori (egen opsamling)

Videnskabelige revolutioner
Thomas Kuhn s. 161-165 (gul grundbog)
Film: Den videnskabelige revolution (Den bevægede jord) - Analyse af de tre ben (12 sider)

Videnskab i konflikt
Problemorienteret om videnskabelig konflikt – På hvilken måde er Darwin et brud med ideen om naturens udvikling?
FILM: The Tree of Life (BBC)
Tekst. Darwin-tekst: Hans Fink: Evolutionstanken og Darwinismen, i "Menneske, samfund og natur", Darwin, Lamarck, Lysenko
1993, 314-320
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/160-aaret-darwins-bog-om-evolution-den-skaber-stadig-hed-debat

Videnskab som udfordring af samfundet
Case: Intelligent design
Film: War on Science, Horizon/BBC (20 sider)

Didaktisk tilgang der arbejde med arbejdsspørgsmål til tekstlæsningen, gruppearbejde med fokus på analyse af tekster. Der arbejdes problemorienteret med udvalgte tekststykker. Med udgangspunkt i film analyseres der både vha. fagets tre ben samt problembaseret tilgang. Skriftligt er modulet orienteret mod noter til film og tekst.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04 Det oplyste menneske DIHO

Det oplyste menneske (inkl. DIHO)
- Ud af enevælde og ind i oplysningstiden
SO Dansk-Idéhistorie-opgaven (20 lektioner, omfang 24 sider)
- Om oplysningstiden
Dansk-Idehistorie opgave: Oplysningstiden 20 sider+ elevens egne informationssøgninger.
Anvendelse af ”begrebshistorie” som metode og fokus på kildekritik, anvendelse og opbygning af dokumentation og almindelig struktur af opgaver.
Foruden en redegørelse for oplysningstidens centrale tanker, en danskfaglig analyse af Holbergs, Jean de France, så skal eleven også vælge én af de nævnte filosoffer: Kant, Voltaire eller Rousseau, samt analysere hvad personen lægger vægt på i forhold til oplysningstanken.
Eleven skal bruge begrebsanalyse på sin analyse: Hvilket begreb er centralt for denne person ift. oplysningstiden, og hvordan skal ordet forstås (sin historiske kontekst)?
Der skal også endvidere indgå et centralt citat fra den valgte person.

Eleven skal afslutningsvis reflektere over i hvilken grad, oplysningstidens tanker har medvirket til at skabe det samfund, vi har i dag i Danmark.

Metodisk: Begrebshistorie som tilgang, ordskals-modellen, begrebers betydningslag samt modsætningspar.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag (fokus her: Oplysningstiden).
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag.
32 timer (SO-projektdel inkl.), 25 sider + elevens eget materiale.

Materiale (udleveret)
Om oplysningstiden, Keld. B. Jessen, Indsigt og Udsyn, s. 103-109 (PDF)
Film: Enevælde og oplysningstid (afsnit 7), ca. 60min. Se individuelt
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Kompendium:
”Introduktion til begrebshistorie” af Anders Hassing (pdf 5 sider)
Overblik: Begrebshistorie som analysemodel, fra Rysensteen Gymnasium:
https://historiskmetode.weebly.com/ (10 sider)
Idehistorie, 2018: Afsnit 2.1 Om idehistoriske tilgange (9 sider)

Dertil kommer eleven egen informationssøgning om oplysningstiden og deres konkrete filosoffer og kontekster.
Klasseundervisning, præsentationer, større projektarbejde (individuelt, SO) med skriftligt formativt feedback (i forhold til SOP).

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05 Det helbredende menneske

Det helbredende menneske
- Væsentlige træk af ideen om sygdom og medicin
Fokus på forskellige historiske perioders sygdomsopfattelser, eksemplificeret i konkrete cases: Antikkens skifte fra religiøs til medicinsk optik, pesten, teknologiens og ideernes udvikling under industrialiseringen, samt Ignaz Simmelweiss: Om oprindelsen af hypotetisk-deduktiv tilgang og barselsfeberen.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idehistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
Kernestof:
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
10 timer, ca. 30 sider.

Antikkens sygdomsopfattelse:
Idéhistorie: https://idehistorie.systime.dk/?id=137  
https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab
Pesten
Systime: Idéhistorie: https://idehistorie.systime.dk/?id=138
Øvelse: Sammenlign pesten med Corona - komparativ metode)
Film: Den industrielle revolution: en ny verden skabes (4) 1700tallets medicin udvikling med teknologiske landvindinger (ca. 30 min)
Øvelse: Semmelwies (og den naturvidenskabelig metode)
Tekst + øvelse med opsummering af den hypotetisk-deduktive metode, heldet, og paradigmeteorien.

Mentalitetshistoriske metode/analyse, komparativ metode/analyse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 06 Det gode menneske

Det gode menneske
- Samspillet mellem teknologiudvikling og etik
Hensigten med modulet er at behandle den teknologiske udviklings etiske grænser, herunder historiske og aktuelle perspektiver på den trans-humanismens udfordringer. Hvilke muligheder er efterhånden udviklet for at mennesket kan ”optimere” sig selv, på det ydre, det genetiske og i form af eksistentialismens tanker om essensen af mennesket.

Metoder og tilgange i fokus:
Etisk almengyldighed og analyse, eksistentialismen som menneskelig udviklingsproces, livsfilosofi
Er der grænser for menneskets handlinger? Etikkens rolle: ”Kan og bør ”– hvor går grænsen? Klassiske etiske positioner Eksempler på etiske problemstillinger

Historisk case: James Marion Sims adfærd som ”Gynækologiens fader”


Faglige mål:
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Kernestof
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
15 timer, ca. 25 timer

Hvad er etik? Hvorfor etik?
Kant: Pligtetikken, Sparsø s. 10-17
Bentham: Nytteetikken, Sparsø, s. 18-22
Trolly-eksemplet

James Marion Sims adfærd som ”Gynækologiens fader”
Øvelse: Casepapir forhold til nytte- og pligtetik
https://historienet.dk/videnskab/medicin/hvem-var-den-foerste-gynaekolog
+ Baggrundsartikel (Wikipedia)
Afstandsetikken
Eksempler på nye teknologiske landvindinger i bioteknologien ikke der kan afgøres med klassisk nærhedsetik
Hvad skal vi overveje?
Sparsø: s. 28-33 (Hans Jonas)
Dialogbaseret undervisning, klasseundervisning, problemorienteret undervisning, diskussionsøvelse.






Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 07 Det teknologiudviklingende menneske

Det teknologiudviklende menneske

Om teknologien på tværs af tidsrum, i forskellige kulturer og rum.

Formålet er at lade eleverne udtænke en problemstilling vedr. en historisk teknologi, og dennes kontekst:
Hvilken historisk teknologi kunne være værd at undersøge idéhistorisk? Og hvordan skal den vurderes med teknologihistorisk kontekstualitet som metode, dvs. internalitet og eksternalitet.


Fagligt mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

8 timer, ca. 20 siders baggrund

Præsentationer af analyser af konkrete historiske teknologiudviklinger:
Metode: Internalistisk og eksternalistisk kontekstualitet i Systime: kapitel 9. https://idehistorie.systime.dk/index.php?id=160

Grupperne vælger imellem:
Ford: SUE s. 305-325
Bell: SUE s. 212-230
Edison: SUE s. 240-261

De giver faglig feedback på de øvrige gruppers valg at analysetilgange.

Selvstændig analysetilgang, begrebsanalyse og identifikation, præsentation og feedback.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 08 Det historieskabende menneske

Det historieskabende menneske
- Om kildekritik, fortid, historie, historieskabt og historieskabende
Historieskabt og historieskabende (10 lektioner, omfang 42 sider )

Fokus var i dette modul på distinktionen mellem fortid/historie samt ideen om historiebevidsthed, hvilke aktører der kan indgå i skabelsen af historie. Der var særligt fokus på historiebrug: Legitimerende, identitetsskabende, misbrug, underholdende og metodisk-kritisk historiebrug.
Dertil gennemgik vi den grundlæggende kildekritik og argumentationsanalyse (Toulmin).
Øvelse:
Analyse af statsminister Vilhem Buhl tale fra september 1942. Brug af Toulmin og vurdering af hans argumentationskneb.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/

Faglige mål:
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
10 timer lektioner, ca. 30 sider

Fra historieskabt til historieskabende, Færk & Petersen, Frydenlund, 2013
Det historieskabende menneske, Færk & Petersen s. 11-19
Identitetsskabende historie, Færk & Petersen s. 21-36

Kildekritik og argumentation:
Om kildekritikken Færk & Petersen s. 84-92
Om argumentationsanalysen s. 92-99
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
Klasseundervisning, diskussion og øvelser.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 09 Det onde menneske (Holocaust og andre folkedrab

Det onde menneske
- Holocaust og Rwanda
Fokus på Holocausts forudsætninger, udvikling og folkedrabet af jøderne i Tyskland, ca. (1918) 1938 – 1945.
Dertil suppleres der med selvstændig anvendelse af Stantons model for folkedrab på researchet materiale om Rwanda, 1994. denne viden forholdes komparativt til elevens viden om Holocaust.
Der inddrages også Milgrams socialpsykologiske studier om magtanvendelse.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
(Dækkende 2022-kernestoffet, Holocaust og andre folkedrab)
12 timer, ca. 60 sider (+ elevens egen research)

Læs Historieportalen: Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitisme
https://historieportalen.systime.dk/?id=1522
Kildekritik/kilde

Film: Path to Nazi Genocide 38 min.
https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
Kilde: En tysk skolepiges syn
Kilde: Jødekarikatur
Læs Historieportalen: Kapitel 3 Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
https://historieportalen.systime.dk/?id=1527

Gennemgang ad del 1: Vejen til
Læs Historieportalen Kapitel 4: Isolation:
https://historieportalen.systime.dk/?id=1532
Arbejdsspørgsmål og Filmklip om Einsatzgrupper + Heydrich
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado
https://www.youtube.com/watch?v=Sx4_fuECdeQ
https://www.youtube.com/watch?v=p8FXEqLVK2I  
Læs Historieportalen: Kapitel 5 I ly af krigen: Masseudryddelse
https://historieportalen.systime.dk/?id=1536
FILM (8.50) https://www.youtube.com/watch?v=PJT-lu2h404
https://youtu.be/0XQBRVCToTg
Togenes betydning https://youtu.be/M7_JL10-ZwA

Hvad definerer folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab (Definitionen)
+
https://folkedrab.dk/artikler/folkedrab-og-andre-internationale-forbrydelser (afgrænsingen)

Læs Historieportalen: Kapitel 6 Gerningsmænd og tilskuere
https://historieportalen.systime.dk/?id=1542
https://www.youtube.com/watch?v=G2yiT8Nr0Pk  
https://www.youtube.com/watch?v=ikhG7naYHRM
Modulmateriale:
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/~/link.aspx?_id=A5A6915D4FA345F0B5F9418BD5C17224&_z=z (Asch og Milgrams socialpyskologiske eksperimenter)
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/interview-serie-med-ulrich-herbert (korte videoer om den almindelige tysker)
Lektie: Læs om Stantons fasemodel
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/gregory-stantons-10-stadier-dansk-oversaettelse
Hvordan passer hans faser på det elevens viden om Holocaust?

Komparativt studie af andre folkedrab: Case Rwanda 1994.
Anvend komparativ analyse med udgangspunkt i Stantons fasemodel mellem Holocaust og Folkedrabet i Rwanda.

Opgave: Ligheder og forskelle mellem Rwanda og Holocaust.
Udvælg et par faser i Stantons model, og angiv Rwanda i den kontekst. Sammenlign med Holocaust i de samme faser.
Præsenter konklusioner for resten af klassen. Der er skal være kildegrundlag for begrundelser.
Stantons model: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
+
https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
Rwanda-tema: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/rwanda-fra-fortid-til-fremtid (se nederst for yderligere under ”ressourcer” og ”hjælpematerialer”
Klasseundervisning og komparativt studie med afsluttende fremlæggelser

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 Det magtfulde menneske

Der fokuseres på magten i politik, i ordet og i teknologien.

Først ses på de forskellige begrundelser for samfundets politiske indretninger. Der tages udgangspunkt i tre epoker i historien, antikken, 1600-tallet og 1970ernes debat. Fokus er på den historiske kontekst i forbindelse med de konkrete ideer om gode samfundsopbygninger, som de politisk-filosofiske begrundelser for de angivne ideer om gode samfund.
Dertil undersøges ytringsfrihedens historie i Danmark, ordets magt, ved at se på de forskellige milepæle for ytringsrummet i Danmarkshistorien. Eleverne præsenterer her forskellige films pointer for hinanden.
Afslutningsvis ses der på den teknologiske magt, først set i lyset af forskelle på tilegnelser af teknologier, derpå med en analyse af en case om teknologioverførsel fra én kulturkreds til en anden: Mejeriteknologi fra Danmark til Kina i 1980´erne.   

Fagligt mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
12 timer, ca. 45 sider.

Samfundet styring og fordeling:
Platon og Aristoteles (antikken)
Politikens filosofihåndbog, Politikens forlag, s. 320-328
Hobbes´ Leviathan (middelalderen)
J. Zander Hagen, eksistens og ansvar, Praktisk filosofi, s. 73-76
Rawls og Nozick (retfærdighed i det moderne samfund)

Om ytringsfrihedens historie i Danmark:
Grupper, der hver behandler én af fire film om forskellige aspekter af ytringsfrihedens kroge i Danmarkshistorien:
https://learning.nexus.dk/gymnasiale-uddannelser/ytringsfrihedens-historie-i-danmark/ytringsfrihed/#_
Og én gruppe der behandlede sociale mediers indirekte magt med case i Elon Musks indblanding i det tyske valg.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-02-musk-maser-sig-ind-i-europaeisk-politik-og-kan-ifoelge-professor-paavirke-magt-som-aldrig-foer-set
https://www.dr.dk/nyheder/politik/elon-musk-skaber-bekymring-danske-politikere-frygter-indblanding-i-danske-valg
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-12-28-verdens-rigeste-mand-blander-sig-i-tysk-valgkamp-og-peger-paa-hoejrefloejsparti
https://jv.dk/danmark/hverken-x-eller-linkedin-har-dansksprogede-moderatorer
https://www.ekkofilm.dk/artikler/zuckerberg-dropper-faktatjekkere-efter-trump-mode/
https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2025-01-18-trump-indsat-i-det-hvide-hus/brugere-beskylder-meta-for-at-hjaelpe-trump?entry=1eb2c139-73e5-4aef-93dc-f8571e502ca5
Afsluttende oplæg med diskussion om mulige vinkler på videre arbejde med casene.

Teknologisk magt:
Hvad skubber på teknologiens udvikling?
Kondratieff og Schumpeter om samfundets udvikling og betydningen for teknologisk udvikling
https://innovationsgrundbogencb.systime.dk/?id=405
Forholdes det den lineære teknologiudvikling og SCOT, ANT og teknologihistorisk kontekstualisme,

Om teknologisk ibrugtagen:
Idehistorie kap 7: Teknologi og kultur fra lokal til global
https://idehistorie.systime.dk/index.php?id=158
Med særligt fokus på at forstå hvad "evolutions", "adaptions" og "appropriations"-begreberne betyder.
Øvelse: Begrebsforståelser

Teknologibegrebet på tværs af kulturer:
Case: Kina og mejeri – anvendelse af appropriationsbegreberne (kap 7)
Overblik over større tekst - find relevante forhold
Hvor adskiller kulturen sig mellem Danmark og Kina i 1980´erne?
Anne Lorentzen: ”Teknologioverførsel”, s. 247-264 i Anne Rostgaard: Samfundet i teknologien, AAU, 1990.

Klasseundervisning, gruppepræsentationer (produkt)., problemorienteret vinkling (elevstyret)





Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Afsluttende projekt

Projektperiode med det afsluttende projekt.
Individuelle eller gruppevise problemstillinger

I henhold til læreplanens kriterier for projektet
Elevens udvalg af min. to faglige mål og kernestofområde
Ca. 10 timer
Elevens egen research af materiale
Udarbejdelse af det afsluttende skriftlige projekt under vejledning.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer