Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
NEXT
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Poul Malthe Broe
|
Hold
|
A 2022 DA/y (A 1y DA, A 2y DA, A 3y DA, A 3y itp DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Retorik og argumentation
I dette forløb arbejder vi med talen som genre. I den forbindelse er der fokus på den klassiske tales opbygning, forskellige talegenrer, sproglige/retoriske virkemidler og argumentation.
Eleverne analyserer en række taler og producerer selv taler med overvejelser om de elementer, som er arbejdet med i taleforløbet. Der læses i slutningen af forløbet op af talerne med bevidsthed om, hvilken fremtoning man har under mundtlige oplæg.
Faglige mål:
- At få viden om begreberne retorik og argumentation og kendskab til forskellige talegenrer
- At kunne benytte det retoriske pentagram, Toulmins udvidede argumentationsmodel samt kunne redegøre for og gøre brug af appelformer og retoriske virkemidler
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer, herunder argumentere
analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster (taler).
Baggrundsmateriale:
Nielsen, Annette Hauge m.fl: "Retorik og argumentation" + "Stemmens virkemidler" i: Dansk på ny, Systime i-bog
Larsen, Ole Schultz (2019): “Retorik”, “Tre talegenrer”, "Appelformer" og “Retoriske pentagram” i: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Systime i-bog
Taler:
Erica de Casiers takketale til kronprinseparrets priser 2021
Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=inE_bjuisBE
Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, 2018, Youtube. https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=RmT5VhhG0Ls&feature=emb_title
Supplerende materiale:
"Erhverv og Børnefonden": https://www.youtube.com/watch?v=O0DigF5o4Cg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Novelleforløb
Eleverne introduceres til litterær analyse med særligt fokus på novellen.
Vi skal gennem forløbet se på både den klassiske og den moderne novelle og lære redskaber til at analysere disse. Novellerne handler om forskellige mennesker, forskellige miljøer og forskellige måder at tackle livet på.
Faglige mål:
I skal introduceres til og trænes i danskfaglige metoder til analyse og fortolkning.
I skal kende og kunne anvende følgende faglige begreber:
- Præsentation af en tekst
- Formanalyse: komposition, fortællertyper og synsvinkler, fremstillingsformer, personkarakteristik (indre, ydre, sociale kendetegn)
- Tematisk analyse og sammenfattende tolkning
Teori:
Kapitel 3.1-3.5: "Litteratur" i Ole Schultz Larsen: “Håndbog til dansk – litteratur sprog og medier”, Systime i-bog (ca. 15 ns.)
"Hvad er en novelle?" + "At analysere noveller" i Barbara Kjær-Hansen m.fl: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime i-bog (5,5 ns)
"Novelle" i Anette Hauge Nielsen m.fl.: Dansk på ny, Systime i-bog (3 ns.)
Skønlitteratur:
Thomas Korsgaard: “Vintermedister” fra Skam (2017)
Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (en idyl)” (1900)
Naja Marie Aidt: Som englene flyver (1997)
Johs. V. Jensen: Bo´l (1899)
Skriftligt arbejde:
Videoaflevering: Mundtlig analyse af "Vintermedister"
Novelleanalyse: "Vintermedister"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Det moderne gennembrud - DHO 1. værk
I dette forløb har vi arbejdet med den litterære periode Det moderne gennembrud som optakt til DHO.
Vi har arbejdet primært synkront og haft fokus på, hvordan teksterne er udtryk for den historiske periode, hvor de er blevet til. Forløbet har tematisk været opdelt i de tre k'er: Kritik af køn, klasse og kirke, hvor hovedvægten har været på problemlitteratur om de to første. Forløbet er startet med en kort præsentation af nationalromantikken for at forstå, hvad der sker i overgangen til Det moderne gennembrud.
Vi afslutter med impressionismen. Skrivestil og sprog.
Eleverne har analyseret tekster med fokus på nykritisk og socialhistorisk metode.
Faglige og fællesfaglige mål med forløbet:
- At I får lyst til at kende jeres fortid!
- At I får viden om den historiske og kulturelle udvikling i Danmark i 1800-tallet.
- At I bliver bevidste om sammenhængen mellem den historiske og den litterære udvikling.
- At I oplever, hvordan fagene dansk og historie kan støtte hinanden.
- At forberede jer til at skrive Dansk-Historieopgave.
Kernestof:
Du skal have viden om det moderne gennembrud og kende begreberne realisme og naturalisme og impressionisme.
Tekster:
Oehlenschläger, Adam: “Fædrelandssang” (Der er et yndigt land) (1819)
Overby, UP: “Socialisternes March” (1872)
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem (1879, værk)
Pontoppidan, Henrik: "En stor dag" (1899)
Skram, Amalie: "Karens jul" (1885)
Brandes, Georg: "Indledningsforelæsning til emigrantlitteratur" (1872) (uddrag)
Bang, Herman: Foran alteret (1880)og Den sidste Balkjole.(1887)
Baggrundsstof:
Rather Homemade: “Romantikken” + “Det moderne gennembrud”
Kjær-Hansen, Barbara, m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs (I-bog, Systime 2012) https://litthist.systime.dk/
Følgende afsnit:
6. 1870-1890: Det moderne gennembrud
- Det moderne gennembruds samfund
- Livssyn og syn på litteraturen
- Det moderne gennembruds genrer
- Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke
Sørensen, Mimi m.fl.: Brug litteraturhistorien (I-bog Systime 2014)
Følgende kapitler:
-"Litteraturens moderne gennembrud"
-"Retninger i det moderne gennembrud"
-"Mande- og kvinderoller til debat"
"Anne Løkke om kvinderne i 1800-tallet" I: Bryld, Carl-Johan: Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie (I-bog, Systime)
Skriftlighed:
Personkarakteristik af Nora
Dansk-historie-opgave
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Dokumentarfilm + 2. Værk
De forskellige
- Dokumentarfilmgenrer,
- genretræk,
- filmiske virkemidler,
- fakta- og fiktionskoder.
- Personkarakteristik, miljøkarakteristik.
- Tid, miljø, vinkling og symbolik
Klassen arbejder med de forskellige dokumentarfilmgenrer og genretræk.
Herunder filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder, Personkarakteristik, miljøkarakteristik, tid, miljø, vinkling og symbolik
Billedbeskæring
Perspektiv, Billedkomposition, Kamerabevægelser, Lyd, Lys og skygge, Farver, Klipning
Kendskab til den observerende dokumentar, den deltagende, den dramatiserede, den poetiske, den dybdeborende.
Klassen arbejder med Jesper Dalgaards film Kandis for livet med fokus på:
symbolik, personkarakteristik, fakta- og fiktionskoder og temaerne fankultur, fortrængning, ensomhed mfl.
Værk 5: Kandis for livet. Dokumentar. Jesper Dalgaard 2021.
Baggrundstekster:
Larsen, Ole Schultz (2015): Håndbog til dansk. Systime (ibog). Afsnit om filmiske virkemidler. https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Oversigt over fakta- og fiktionskoder
Baggrundstekster:
Larsen, Ole Schultz (2015): Håndbog til dansk. Systime (ibog). Afsnit om filmiske virkemidler. https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Oversigt over fakta- og fiktionskoder
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Romantikken + 3. værk
Romantikken:
Universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme, Biedermeier, romantisme.
Beskrivelse: Romantikken i dansk litteratur 1800-1870.
Klassen arbejder med romantikken og dens genretræk og den historiske samtid.
Få viden om den historiske og kulturelle udvikling i Danmark i 1800-1870.
At blive bevidst om sammenhængen mellem den historiske og den litterære udvikling.
Fokus på nationalromantik og nationalisme i perioden. Opfattelsen af Danmark og danskeren ud fra begreberne: folk, fortid og natur.
Fokus på romantismen og Blichers tematikker. Skæbne og fortæller.
Kernestof
Du skal have viden om romantikken som periode og kende begreberne idealisme, nyplatonisme, universalromantik og nationalromantik.
Du skal have viden om perioden og kende til Danmarks situation i perioden.
Andre tekster:
- Videointroduktion til romantikken som periode, https://litthist.systime.dk/?id=124
- Afsnittet om romantikken i Litteraturhistorien på langs og på tværs, https://litthist.systime.dk/?id=161
Schack Staffeldt: Indvielsen. (1804)
HC Andersen: Klokken. (1845)
NFS Grundtvig: Langt højere bjerge. (1841)
Adam Oehenschläger: Der er et yndigt land (1823)
Christian Winther: Hans og Grethe (1828)
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
Richard Dybeck: Dü gamla dü fria. (1866) - Sveriges nationalsang.
Bjørnstjerne Bjørnsson: Ja, vi elsker dette landet. (1859) Norges nationalsang.
Værk 3:
St. St. Blicher Hosekræmmeren: (1829)
Grundbog:
Litteraturhistorien på langs og på tværs. kapitel om romantikken.
Litteraturens veje: afsnit om nationalromantikken. (Johs. Fibiger)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hvis der skulle komme et menneske forbi. Værk 4.
Værklæsning:
Autofiktion, fiktion, omverdenens reaktion på værket, familiens opfattel-se af barndommen kontra forfatterens.
Temaer: opvækst, faderskikkelser, omsorgssvigt, udkantsdanmark.
Begreber: miljøkarakteristik, personkarakteristik.
Værklæsning: Hvis der skulle komme et menneske forbi. Thomas Korsgaard 2017.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Nyhedsmedier
Fokuspunkter:
Medietyper, avistyper, de fem nyhedskriterier, de fire nyhedskategorier, avis-layout, nyhedstrekanten, stofområder, vinkling, sprog, diskurs og eufemismer.
Endvidere opbygningen af nyhedsartikler, avisens udvikling, målgrupper og avistyper.
Faglige mål:
Du har viden om vilkår for nyhedsformidling i dag
Du har viden om forskellige former for moderne nyhedsformidling.
Du kender de 5 nyhedskriterier
Du kan karakterisere og analysere de vigtigste informationsgenrer: nyhedsartikel, interview, reportage.
Du kan i en analyse anvende begreber som komposition, vinkel og virkemidler.
Du ved, hvad der generelt karakteriserer journalistisk sprog.
Du kender følgende layout-udtryk: rubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks
Skriftligt arbejde:
Nyhedsartikel
Analyse af nyhedsartikler
Værk 2: En nyhedsudsendelse
Stofområder, avistyper, vinkling, nyhedskriterier, nyhedsartiklen, layout, digitale nyheder og reportagen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Den reflekterende artikel
Forløb om skriftlighed og modernisme med fokus på den reflekterende artikel.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Middelalder, Renæssance og Oplysningstid.
Middelalder - renæssance - oplysningstid.
Forløb der bl.a. relaterer sig til studieturen til Firenze.
Vi introducerer sideløbende den reflekterende artikel og arbejder med skriveøvelser og processkrivning.
Fokuspunkter: Billedanalyse, skulpturanalyse, folkevisen, udenlandsk, folkeeventyr, litteratur, renæssancen, oplysningstiden. Holbergs komedier.
Komedien og satiren.
Metoderne strukturalistisk og psykoanalytisk læsning. Jung og Freud.
Litteratur:
Folkevisen: Hr. Torbens datter.
Folkeeventyret Prins Hvidbjørn.
uddrag af Jeppe på Bjerget (1723) af Ludvig Holberg.
Filmen: Jeppe på bjerget Konge for en dag af Kasper Rostrup (1981)
Udenlandsk litteratur:
Boccacio: Novellen Nonnernes gartner. Fra Dekameron.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Metodelæsning
Klassen træner metodelæsning med fokus på:
nykritisk, biografisk, socialhistorisk, strukturalistisk og psykoanalytisk.
Fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
tekster primært: Folkeviser og folkeeventyr.
Prins Hvidbjørn
Hr. Torbens Datter
Kong Lindorm
Gunilla Wolde: Totte rydder op. Øvelse med Børnebog læst med forskellige metoder.
Leif Panduro: Tur i natten.
repetition af: Naja Marie Aidts Som englene flyver.
Grundbog:
Håndbog til dansk. Systime. 2024.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Modernisme 1
Vi har arbejdet med at få et litteraturhistorisk overblik over 1900-tallet og haft fokus på litterær analyse. Vi har arbejdet med samspillet mellem tekst, kultur og samfund, særligt i arbejdet med modernistiske og eksistentialistiske tekster. Eleverne skal kunne:
• Redegøre overordnet for kunstneriske kendetegn ved modernisme og realisme.
• Sætte den litteraturhistoriske udvikling i 1900-tallet i relation til samtiden
• Analysere, fortolke og vurdere både lyrik, noveller og film.
• Fremhæve og undersøge eksistentialistiske temaer i både skønlitteratur og film ud fra både litterære og filmiske virkemidler.
Modernismen:
Fokus: lyriske virkemidler.
Tekster:
Karen Blixen: Ringen.
Tove Ditlevsen:
Aften.
Tom Kristensen:
Nat i Berlin
Det blomstrende spørgsmål
Uddrag af
Ditlevsen: Barndommens gade.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
12. Mellemkrigstiden
-
Kristensen, Tom: Nat i Berlin 1921 (1927)
-
Tjekspørgsmål til mellemkrigstiden
-
Ekspressionisme – en subjektiv kunst
-
Mellem de to verdenskrige
-
Lyrik. MO (3) (2).doc
-
Lyrikanalyse (2).docx
-
Ekspressionisme og Det Blomstrende Slagsmål | Dansk IJG
-
Tidlig modernisme (1890-1945)
-
Tom Kristensen: fantasi om en kunstnerisk revolution
-
4.2 Sproglige billeder
-
Gruppe 1
-
Tove Ditlevsen: Aften
-
Portræt af Tove Ditlevsen
-
5.c Barndommens gade – digt
-
Det fysiske miljø er netop de konkrete steder, handlingen udspiller sig. Der kan være tale om et natur-miljø (skov-, hav-, bjergområde) eller et kultur-miljø (by, virksomhed, havn), om et inde-miljø (stue, hus) eller et ude-miljø (have, skov, vej osv
-
Analyse af udstilling
-
Karen Blixen: Ringen læs novellen på linket
-
KarenBlixen-Ringen.pdf
-
FIMME
-
Eleverne skal kunne: – udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – dokumentere indblik i sprog
-
Afsnit
-
Evaluering
-
Roden, M.A. Hansen.pdf
-
Efterkrigsmodernisme (1945-1960) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Under vejr med mig selv. Værklæsning - + Værk 5
Et kort forløb med fokus på
Modernistisk lyrik, Klaus Rifbjerg - kanonforfatter, 1950'erne, billedet af skole og barndom.
Begreber: lyrik og lyriske virkemidler, semantik.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Mytemotiver i dansk litteratur + Værk nr. 6
Klassen læser noveller og digte med mytiske motiver og perspektiverer motiver til de moderne værker.
Mytemotiver: syndefaldsmyten, narcissus, pygmalion.
Forløbet er delvist tværfagligt forløb med Oldtidskundskab.
6. Værk i samarbejde med Oldtidskundskab.
Euripides' Trojas Kvinder. Oversat fra oldgræsk af Marcel Lech.
Grundbog: Benn, Ove: Antologien: Mytemotiver i dansk litteratur. Systime. 1999.
Noveller:
Andersen, HC: Dejlig. 1860.
Aidt, Naja Marie: Den blomstrende have. 1993.
Reuter, Bjarne: Lille spejl på væggen der. 1983.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Reportage
Et skriftligt forløb. Hvor klassen arbejder med reportagen som genre ifm 3. års studietur til Berlin.
Fokus er på begivenhedsreportagen som genre og eleverne egne skriftlige produkter.
Begreber som: brugen af jeg-fortæller, brugen af sanseverber og adjektiver, brugen af levende kilder, brugen af metaforer og sammenligninger, at kunne bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte.
Tekster
Morten Sabroe: Et svin i Berlin. m.m.
se kernestoffet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Modernisme 2
En fortsættelse af modernisme 1.
Vi har arbejdet med at få et litteraturhistorisk overblik over 1900-tallet og haft fokus på litterær analyse. Vi har arbejdet med samspillet mellem tekst, kultur og samfund, særligt i arbejdet med modernistiske og eksistentialistiske tekster. Eleverne skal kunne:
• Redegøre overordnet for kunstneriske kendetegn ved modernisme og realisme.
• Sætte den litteraturhistoriske udvikling i 1900-tallet i relation til samtiden
• Analysere, fortolke og vurdere både lyrik, noveller og film.
• Fremhæve og undersøge eksistentialistiske temaer i både skønlitteratur og film ud fra både litterære og filmiske virkemidler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Forløb#12
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538409",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538409",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538409"
}