Holdet A 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Solberg
Hold A 2022 HI/w (A 1w HI, A 2w HI, A 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det moderne gennembrud - DHO-forløb
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Det osmanniske rige
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Første Verdenskrig
Titel 7 Mellemkrigstiden og ideologierne
Titel 8 Holocaust og 2 verdenskrig
Titel 9 Koldkrig
Titel 10 Kronologi og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det moderne gennembrud - DHO-forløb

Det moderne gennembrud i Danmarks behandles fra 1849-1915. Der lægges fokus på Grundloven, De slesvigske krige, Kvindekamp, , Industrialisering, Arbejderbevægelsens fremvækst, Fagforeninger, klassernes levevilkår og familieforhold.

Eleverne arbejder med ovenstående emner og skal endeligt skrive deres danskhistorie opgave om en problemformulering der enten fokuserer på 1) kvindekamp, herunder sædelighedsfejden, 2) levevilkår, eller 3) Arbejderbevægelsen.
Dette skal afsluttet med en skriftlig opgave som derudover skal besvares mundtligt. I den mundtlige del vil der udover indholdet i deres opgave blive fokuseret på historisk metodiske tilgang herunder kildekritik og synkron og diakron tilgang til historien.

Af faglige mål er berørt:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestoffet er fokuseret på:
hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Kernestof - Kildemateriale

Abortloven 1973, Folketinget via danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-svangerskabsafbrydelse-af-13-juni-1973-abortloven/ (2 sider)

Artikel fra TV2.dk - https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-05-04-en-dominoeffekt-af-abortlove-kan-ramme-90-millioner-amerikanske-kvinder - (2 sider)

Christian Christensens erindringer, 1961. Fra: Bryld Carl-Johan 2013 – Danmark tider og temaer. Digital danmarkshistorie. https://danmark.systime.dk/?id=526#c1035 (2,5 sider)

Elisabeth Grundtvig. Uddrag ”Nutidens sædelige lighedskrav” I kvinden i samfundet (1887) (1,5 sider)

Georg Brandes’ Uddrag : "Det ottende Bud". Svar til Elisabeth Grundtvig (2), 7. juli 1887
(1,5 sider)

Jacob holms sønners fabrik. En slaveanstalt.  "Jacob Holms Sønners Fabrik. En Slaveanstalt" i Social-Demokraten, 18. september 1896 (danmarkshistorien.dk) - https://danmarkshistorien.lex.dk/%22Jacob_Holms_S%C3%B8nners_Fabrik._En_Slaveanstalt%22_i_Social-Demokraten,_18._september_1896 (2 sider)

Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen ”Maalet er fuldt”, bragt i avisen Socialisten 2. maj 1872. (1,2 sider)

Plantegning af Arbejderbolig og herskabslejlighed (0,4 sider)

I sættene. Dvs enkelte elever har arbejdet med enkelte tekster.

Arbejdskonflikter 1871-1914, Georg Nørregaard: Arbejdsforhold inden for dansk håndværk og industri 1857-1899, (1943), s. 182-83 (0,8 sider)

Budget for arbejdsmandsfamilie i Hobro (1879) (1 side)

Emil Hornemann ” Beskrivelse af de fattiges boligforhold i København 1858 (1,5 sider)

”Ugentlige udgifter for to arbejderfamilie (s. 312 i Det industrielle Danmark 1840-1915) (0,5 sider)

Henrik Scharling ” En mands erindringer om sin hustru og sin datter 1868-1894” (1919) (1,2 sider)

Hovedaftalen (1899) Septemberforliget (2,2 sider)

Nanna Videbech.  Brev fra nygifte Nanna til moderen (1865) (1,8 sider)

samlet: 22,1 sider

Supplerende materiale:

Fremstillinger

Andersen, L., 2021. Guldalder, dannelse og religiøs vækkelse. I: U. G. &. L. G. G. J. Bang, red. Historieportalen - Forløb: Danmark i støbeskeen – Kampen om 1800-tallet. s.l.:Systime, pp. pi 1326-1331. - 5 sider

Andersen, L., 2021. Landboreformer, handel og krig. I: J. Bang, U. Grubb & L. G. Gunbak, red. Historieportalen - Forløb: Danmark i støbeskeen – Kampen om 1800-tallet. s.l.:Systime, pp. ip 1318 - ip 1325. - 4 sider

Danmarkshistorien; Busck, Steen: Statsbankerotten 1813 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsbankerotten_1813 -   - 1,5 sider

Danmarkshistorien; Jepsen, Stefan: Slaget på Reden, 2. april 1801 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_Reden,_2._april_1801 – 3 sider

Danmarkshistorien; Jørgensen, Claus Møller: Skole og undervisning efter 1814 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Skole_og_undervisning_efter_1814 -  6,5 sider

Danmarkshistorien; Martinsen, Lone Kølle: Kulturlivet i Danmark 1814-1849 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Kulturlivet_i_Danmark_1814-1849 - 4 sider

Danmarkshistorien; Nygaard, Bertel: Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Nicolai_Frederik_Severin_Grundtvig,_1783-1872 – 2 sider

Engberg, Jens. 1988. Politisk demokrati og krig I Historien om Danmark indtil 1940, Munksgaard 1988 (Uddrag fra - kompendium kan sendes) – 7 sider
Faye Jacobsen, Anette og Løkke, Anne.1986. Levevilkår & Familierne I Familieliv i Danmark 1600 – 1980erne. Systime 1986 (Uddrag fra kompendium kan sendes) – 12 sider

Feldbæk, Ole: Frihed, lighed og borgerskab i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie på lex.dk. Hentet 9. april 2025 fra https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Frihed,_lighed_og_borgerskab – 1,5 sider

Nationalmuseet: Natmus.dk. København bombardement. Hentet 09.april – 2025 fra https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/koebenhavns-bombardement-1807/bombardementet/ - 2 sider

I alt 41,5 sider

samlet 63,6


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den historiske samtid i vikingetiden samt hvordan perioden er blevet fortolket og benyttet i eftertiden.
Derudover har forløbet til formål at gøre perioden mere håndgribelig og praktiskorienteret for eleverne.
Eleverne skal altså først have redegørende viden fra fremstillinger og herefter forholde sig analytisk kritisk til kildematerialet fra tiden. Dette skal eleverne sammenholde med enkeltpersoner som Harald Blåtands, Svend Tveskægs og Knud den stores bedrifter.

Endelig skal eleverne kunne diskutere og vurdere hvordan vikingerne er blevet brugt igennem historien. De skal introduceres for de forskellige former for historiebrug, for herefter at kunne benytte dem på materiale fra romantikken, besættelsen, nutid mm.


Eleverne skal gennem undervisningen arbejde med de fremsatte læringsmål:
Eleverne skal…
• Kunne redegøre for samfundsopbygningen i vikingetiden og vurdere betydningen af magtsymboler
• Kunne redegøre vikingernes fremfærd på togter og betydningen af disse
• Kunne analysere kildemateriale og forholde sig til ophavet af disse
• Kunne diskutere og vurdere hvordan vikinger er blevet brugt i historien efterfølgende, i denne forbindelse skal eleverne kunne benytte de forskellige former for historiebrug.
• Kunne opstille problemstillinger til kildemateriale

Kildetekster:
Adam af Bremen om Harald overgang til kristendommen. Ca. 1090. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178 (1 side)

En arabisk købmand i Hedeby. 975. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/? id=144 (1 side)

Hedninges hærgen på Lindisfarn. 793. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/? id=142 (0,5 side)

Jellingestenen. 965. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden 800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/ (0,5 side)

Lohrenz Frølich: Rigets modige forsvarer. 1855. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/ (0,5 side)

Uddrag - Ibn Fadlan om vikingerne. 921. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (1 side)

Widukind om Haralds overgang til kristendommen 960. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178  (1 side)

Samlet 5,5 sider

Fremstillinger:

Kernestof

Frederiksen, Peter. 2021. Danmark bliver til (ca.800-1050) I Vores Danmarkshistorie, Forlaget Columbus. (29 sider) https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131

samlet 25 sider

Supplerende materiale:

Nationalmuseet 2025. Stormænd og konger. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/stormaend-og-konger/  (1,5 sider)

Nationalmuseet 2025. Storgårde og kongesæder. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/storgaarde-og-kongesaeder/ (1 side)

Nationalmuseet 2025. Trælle i vikingetiden. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/ (0,8 side)

Nationalmuseet 2025. Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/ (3,0 Sider)

Nationalmuseet 2025. Børn i vikingetiden. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/boern-og-leg/ (0,5 side)

Nationalmuseet 2025. Hvordan så vikingerne ud. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/ (1,5 sider)

Nationalmuseet 2025. Vikingernes tøj og smykker. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/smykker-og-toej/ (2,5 sider)

Nationalmuseet 2025. Vikingernes togter. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/ (0,5 sider)

Nationalmuseet 2025. Handel i vikingetiden. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/handel/ (1,0 side)

Nationalmuseet 2024. Trelleborgene – vikingernes ringborge. https://natmus.dk/historisk viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/  (4 sider)

Olling, Anders. & Havsteen, Hans Erik. 2015. Kongerækken # 2 - Harald Blåtand. Podcast. Politiken. https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand (18 minutter = 1,8 sider)

Samlet 18,1

I alt 48,6 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Forløbet skal give eleverne indsigt i romerriget. Eleverne skal starte med at behandle hvordan romerriget er blevet brugt som historiebrug i eftertiden, og med et særligt fokus på historiebevidstheden omkring romerriget hos fx danske gymnasieelever. Der sætter fokus på underholdning, propaganda, og videnskabelig historiebrug som en forforståelsesopgave.

Herefter arbejdes med republikkens politiske opbygning og hvordan dette er kommet til udtryk igennem forskellige kilder. Eleverne arbejder desuden med overgangen fra bystat til verdensmagt og herunder de puniske krige mm. som årsagsforklaring.

Herefter har arbejdes med overgangen fra republik til kejserdømme.
Endeligt skal eleverne behandle undergangen af det vestromerske rige og årsagerne hertil.

Læringsmål:

- Eleverne skal kunne redegøre for udviklingen i det romerske rige fra før republik, under republikken overgang til kejserdømme og undergang
- Eleverne skal endvidere kunne redegøre for republikkens politiske opbygning.
- Eleverne skal analysere og beskrive hvordan Romerriget er benyttet i eftertiden igennem de forskellige historiebrugs-former.
- Eleverne skal arbejde med årsagsforklaringer i forhold til den store udvikling ekspansion af det romerske rige, samt dets undergang.
Eleverne skal diskutere kunne hvordan Romerriget betydning for eftertiden og hvordan samspillet mellem kultur, natur og samfund i det efterfølgende Europa og Mellemøsten (Osmannerriget)


Kilde materiale
Kilder:
Asterix og obelix – Asterix og Briterne 1986 (Astérix chez les Bretons) er en fransk tegnefilm lanceret af Dargaud Films i 1986 og baseret på Asterix-albummet af samme navn. Fra 1:07:19 – 1:12:00 - https://www.youtube.com/watch?v=-_4TG35cQgk - 4 minutter 0,6 sider

Augustin: Gladiatorkampenes tiltrækningskraft. Augustin (354-430 e.v.t.) - https://historieportalen.systime.dk/?id=152  (0,5 sider)

Augustus: Den guddommelige Augustus' bedrifter. 0-14 e.v.t. - https://historieportalen.systime.dk/?id=152  (0,7 sider)

Marcus Tullius Cicero: Om staten 54-51 f.v.t. - https://historieportalen.systime.dk/?id=152 (0,7 sider)

Plutarch, om Tiberius Gracchus. ca. 46-120 - https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138#c245 (0,5 sider)

Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp - 64 f.v.t. - https://historieportalen.systime.dk/?id=152  - (2,0 sider)

Søndergaard, Britta. Er flygtningekrisen et forvarsel om Europas fald? Kristeligt Dagblad 21.09-2015. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/billeder-ligger-i-liselottes-projektmappe. (1,5 sider)

Tacitus: Annales (Årbøgerne) om Augustus' overtagelse af magten. ca. 50-118 e.v.t. - https://historieportalen.systime.dk/?id=152  -( 0,4 sider)

6,9 sider

Kernestof:

Ahle, A., 2021. Augustus og Pax Romana - Afsnit: Augustus' magtposition & Udviklingen af kejserdømmet. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, p. Ip 194 + ip197. - 2,5 sider

Ahle, A., 2021. Republikkens fald - Afsnit: Sullas diktatur, Pompejus, Crassus og Cæsar, Det Første Triumvirat, Cæsars diktatur & Octavian og arven efter Cæsar. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, pp. ip 184-ip 188. - 4,6 sider

Ahle, A., 2021. Rom erobrer Italien og Middelhavsområdet - Afsnittet: Marius' hærreform. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, p. ip 178.
- 0,7 side

Ahle, A., 2021. Romerrigets undergang - afnit: Årsager til Romerrigets undergang. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, pp 237. - 1,7 sider

Carlsen, J., 2015. Konger og Konsuler. I: K. R. Olsen, red. Romerriget historie. s.l.:Systime, pp. ip 122-137. –  30,7 sider

samlet 40,2 sider

Supplerende materiale:

Ahle, A., 2021. Religion. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, pp. ip 148-219. - 10,1 sider

Ahle, A., 2021. Det romerske kejserdømme. I: Historieportalen - Forløb: Romerriget. s.l.:Systime, pp. ip 201-211. - 9 sider

Kongerækken hos Politikens historie.  Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom - https://podcasts.apple.com/dk/podcast/antikkens-rom-4-den-store-diktator-julius-c%C3%A6sar-besejrede/id1398872340?i=1000421188940 – 36 min - (3,6 sider)

Kongerækken hos Politikens historie.  Antikkens Rom #5: Republikkens dødskamp - kaos fulgte i kølvandet på Cæsars død - https://podcasts.apple.com/dk/podcast/antikkens-rom-5-republikkens-d%C3%B8dskamp-kaos-fulgte-i/id1398872340?i=1000421703900 – 26 min ( 2,6 sider)

samlet 25,3 sider

I alt 72,4 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det osmanniske rige

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den historiske samtid i Det Osmanniske Rige. Eleverne tilegner sig viden om, hvordan riget er blevet til, dets muligheder for ekspanderen, samt rigets tilbagefald. I forlængelse af dette vil eleverne beskæftige sig med, hvordan perioden er blevet fortolket i samtiden, men også i eftertiden med særligt fokus på det moderne Tyrkiet og historiebrug. Eleverne skal desuden beskæftige sig med, hvordan udviklinger i det Osmanniske Rige forårsagede tilblivelsen af den tyrkiske republik.

Eleverne tilegner sig først viden gennem fremstillinger og får en idé om den historiske samtid. I forlængelse af dette skal eleverne beskæftige sig med kildemateriale, som de skal forholde sig analytisk og kritisk til.  

Slutteligt kommer eleverne til at beskæftige sig med Osmannerrigets forfald, og tilblivelsen af det moderne Tyrkiet. I denne forbindelse kommer eleverne til at drøfte problemstillinger, som til den dag i dag er aktuelt – nemlig det tyrkisk-kurdiske spørgsmål. Dertil introduceres eleverne også for historiebrug, denne viden skal de bruge i forbindelse med arbejdet med elementer fra Det Osmanniske Rige, som benyttes i det moderne Tyrkiet.

Mål for forløbet, som taget fra læreplanen for historie A, STX:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Kilder:

Atatürks tale i byen Akhisar  den 10. oktober 1925. https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (0,3 side)

Atatürks 2. tale i byen Kastamonu den 30. august 1925. https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (1,2 sider)

Atatürks tale om reformering af det tyrkiske alfabet Istanbul den 9. og 10. august 1928. https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (0,6 side)

Carsten Niebuhr om arabere og tyrkere, 1772
https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=207 (1,6 sider)

En araber i Firenze, 1613-1618 https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=196 (1,5 sider)

30. Gülhane-dekretet, 3. november 1839 https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=211 (2,7 sider)

Ogier Ghiselin de Busbecq (ca. 1555-62) Sultanens udvælgelse af embedsmænd. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1040 (1,5 side)

Ogier Ghiselin de Busbecq (ca. 1555-62) Kvinders ærbarhed https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1042 (0,5 side)

Ogier Ghiselin de Busbecq (ca. 1555-62) Hustruen og konkubiner https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1043 (0,5 side)

Ogier Ghiselin de Busbecq (ca. 1555-62) Skilsmisse. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1044 (0,5 side)

Om vantro i muslimske lande, 1792. https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=208 (1,2 sider)

I alt 13.6 sider

Fremstillinger

Kernestof

Bryld, C.-J., 2017. Islams verden: Muslimernes magt kulminerer. I: Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500.. s.l.:Systime, pp. ip. 147-298. (9,5 sider)

Bryld, C.-J., 2017. Osmannerriget og islams verden. I: Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. s.l.:Systime, pp. Ip. 144-277. (12,0 sider)

Bryld, C.-J., 2017. Osmannerrigets nedgang – islams krise. I: Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500.. s.l.:Systime, pp. ip 151 - 321.  (11,9)

Deniz Kitir, O. B. P. J. M. S. J. F. E. H. K. S. P. o. S. H. N., 2014. Kemal Atatürk og Tyrkiet. I: Tyrkiet. Historie, samfund, religion. s.l.:Systime, pp. ip 177-194. (8,5 sider)

Fledelius, K., 2024. korstog. [Online]
Available at: https://lex.dk/korstog
[Senest hentet eller vist den 11 04 2025] Uddrag heraf. (1sider)

Frederiksen, P., 2019. Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde. I: A. Hassing, red. Vores Verdenshistorie. s.l.:Systime, pp. ip. 149-181.udddrag heraf (15 sider)

i alt  57,9 sider

Supplerende materiale

Frederiksen, P., 2019. Middelalderens Europa: Kirken i centrum. Afsnit: Den tidlige middelalder, Høj- og senmiddelalderen: Kirken & Kulturmøde mellem kristne og muslimer. I: A. Hassing, red. Vores Verdenshistorie. s.l.:Systime, pp. Ip. 154-158. Uddrag heraf (10 sider)

Osmannerne ( 2 ) - Europas muslimske kejsere. 2014. [Film] Instrueret af Gillian Bancroft. s.l.: Danmarks Radio Kultur (DR K). (52 minutter) = (5,2 sider)

I alt 15,2 sider

Samlet for forløbet  86,7 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Forløbet gennemgår den europæiske kolonisering og imperialisme efter de store opdagelser i 1492 og frem mod 1914. Forløber har et fokus på den britiske og den franske imperialisme tankegang og hele forståelsen af den europæiske civilisation som værende overlegen.
Eleverne introduceres i øvrigt metodisk til årsagsforklaringer og har i den forbindelse arbejder med begreberne: bagvedliggende- og udløsende årsager, samt kausalforklaring og motivforklaring. Disse har eleverne konkret arbejdet med til at forsøge at forklare årsagsforklaringerne til at det netop var Europæiske stater der udnyttede kolonier og ikke andre stormagter.

Desuden benyttes dette forløb som forløber for 1.verdenskrig for at eleverne kan forstå de interne spændinger der har været mellem de europæiske stormagter kontinentalt i Europa men også globalt.

Eleverne skal efter undervisningen kunne:

- Redegøre for de imperialistiske staters udbredelse gennem kolonier og kunne redegøre for hvordan de har styret disse.
- Kunne redegøre for det britiske og det franske syn på lokalbefolkningen i kolonierne.
- Kunne redegøre for imperialisme tankegangen i det hele taget.
- Kunne analysere hvilke forskellige årsagsforklaringer der ligger til grund for den europæiske dominans efter 1492.
- Kunne udnytte deres viden om de imperialistiske staters menneske syn til at foretage en analyse af forskelligartet materiale.
Kunne diskutere og vurdere imperialismens betydning for de spændinger og samfundsstrukturer vi har i dag.

Kilde materiale:

Kilder

Breve: Wulff Joseph Wulff (1836,1839) - https://imperialisme.systime.dk/?id=214 (1,1 sider)

Cecil Rhodes: Engelsk overherredømme i Afrika (1877) - https://europasfald.systime.dk/?id=145#c274 (2 sider)

Christoffer Columbus til kong Ferdinand d. 13. februar 1493 - https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=471 (0,5 sider)

Emmanuel Gottlieb Leutze: Westward the Course of Empire Takes Its Way, 1860 - https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c275 (0,5 side)

En spansk soldats erindringer (1570) Bernal Díaz del Castillo. https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176 (2,1 sider)

Hernán Cortés til kejser Karl d. 5. om Tenochtitlan, 1519 - https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=472 (0,3 side)

John Gast: American Progress (1872) - https://imperialisme.systime.dk/?id=153 (0,5 sider)

New York Herald, 1903. Den amerikanske præsident Theodore Roosevelt graver Panama-kanalen. - https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c278 (0,5 side)

Paul Reynaud: Fransk civilisation (1931) - https://europasfald.systime.dk/?id=146#c278 (2 sider)

Ptolemæus verdenskort – ca. 1400. https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c269 (0,5 side)

The Mismeasure of Man - Videnskabelig illustration fra 1857. https://imperialisme.systime.dk/?id=157#c333 ) (0,5 side)

I alt 10,5 sider

Fremstillinger

Kernestof

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Vestens Dominans I Vesten dominans og Imperialisme. Systime  https://imperialisme.systime.dk/?id=132  (18 sider)

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Forklaringen på vestens Dominans I Vesten dominans og Imperialisme. Systime https://imperialisme.systime.dk/?id=133 (8 sider)

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Den imperialistiske periode ca. 1870-1914. I Vesten dominans og Imperialisme. Systime https://imperialisme.systime.dk/?id=134  (27 sider)

Jensen, Poul Steiner. 2020. Imperialismens tidsalder og de europæiske imperiemagters plan I Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud. Systime https://europasfald.systime.dk/?id=132 (13 Sider)

I alt 66 sider

Supplerende materiale:

Bryld, C.-J., 2020. Spanien koloniserer Syd- og Mellemamerika 1492-1600. I: Verden før 1914. s.l.:Systime, pp. Ip. 471-473. (5,6 sider)

Nielsen, J., 2020. Opdagelser, kulturmøder og eftertidens fremstillinger Afnist: Kulturmøder, stereotyper og fordomme. I: Opdaget?. s.l.:Systime, p. 131 + 138.(4,3 sider)

I alt 9,9 sider

Samlet for forløbet: 10,5 + 66 + 9,9 = 86,4sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Første Verdenskrig

Forløbet tager afsæt i forløbet om imperialisme og starter ud med netop at anskueliggøre det store spændinger der var mellem stormagterne i Europa og hvilken betydning Tysklands samling i 1871 havde for stabiliteten. Herefter fokuseres på de enkelte alliancerne forud for mordet i Sarajevo. Herefter arbejdes der med selve krigen med særlig fokus på vestfronten, og særligt med fokus på de tyske overgreb på civil befolkningen i Belgien som en del af deres fremrykning og det efter standsning og skyttegravskrigen.
I denne forbindelse arbejdes med kilder der beskriver forholdene. Eleverne har også et projekt hvor de arbejder med den nye våbenteknologi, for at forstå hvorfor så mange mistede livet.
endelig sluttes forløbet af med at eleverne skal lave et rollespil om versaillestraktaten, hvor de skal påtage sig en stormagts rolle og forhandle indbyrdes.

Eleverne skal efter undervisningen kunne.

- Redegøre for de interne spændinger og alliancer der var mellem stormagterne i slutningen af 1800-tallet.
- redegøre for situationen i Tyskland og de andre stormagter før, under og efter krigen.
- Kunne redegøre for den russiske revolution og kommunismens fremvækst i øst.
- Kunne forstå betydning af den industrielle revolution og den moderne udviklings betydning for krigens karakter, herunder kunne redegøre for våbenteknologi.
- Kunne analysere propaganda og forholdet mellem soldaterne og deres overordnede.
- Kunne diskutere i hvilket omfang imperialisme tankerne har haft betydning for krigens udbrud
- Kunne vurdere og diskutere Versailles-traktaten gennem et rollespil, hvor det bliver praktisknært for eleverne.


Kildemateriale:
Kilder:
Triplealliancen af 1882. https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-14/ (0,8 sider)

Den fransk-russiske militæraftale, 1892. https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-17/ (0,8 sider)

Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/ (1,5 side)

Tysk krigsministerium 1915. Tysk Hvidbog om den belgiske Folkekrig i Dinant og dens folkeretsstridige Førelse (Tysk Hvidbog) (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1915), s.107-109 og s.111-113 (om Dinant). https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-31/
(2 sider)

Versailles Rollespil - kan fremsendes (3 sider)

Viscount Bryce 1915. Grusomheder der paastaas at være begaaede af Tyskerne (Britisk Hvidbog), (1915), s.26-28 (om Dinant). https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-30/  (1 side)

Lenins brev til centralkomiteen den 24. oktober 1917. https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-russiske-revolution/tekst-25/ (1 side)

Samlet: 10,1 sider



Kernestof:

Bryld, C.-J., 2020.Storpolitik i Europa, krigsudbruddet i 1914 & Hvorfor brød krigen ud ?. I: Verden efter 1914. s.l.:Systime, S (IP 537-539+ 549-550) https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=537 - 7,2 sider

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 4.5. Schlieffenplanen. Frydenlund. https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=179 (0,4 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 7. Det tyske felttog i vest, august til november 1914. Frydenlund https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=209 (15 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 8.3 Østfronten, 8.4 Tysk forsvar i Østpreussen, 8.5 Slagene ved Tannenberg og De Masuriske Søer, 8.6 Russisk tilbagetrækning i Karpaterne. Frydenlund. https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=223 (3,1 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. 17.1 Revolutionen i november 1917 og krigen, 17.2 Separatfreden Brest-Litovsk, marts 1918, 17.8 Våbenstilstanden 11. november 1918 & 17.9 fredsslutningen i juni1918. Frydenlund https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=367  (5,9 sider)  

samlet: 31,6 sider

Supplerende materiale

Costelle, Daniel & Clarke, Isabelle. 2017. Første Verdenskrig 1 (Raseri). Dr Kultur. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo.aspx?id=16a21e84-1c53-484f-b9d1-0a981876063b&mode=2&page=2&pageSize=6&search=f%C3%B8rste%20verdenskrig&fui=33&classes=GU&fromdate=0&orderby=title&index=4&SearchID=af1800f6-33c0-4d8b-9550-05d4604b4d69 (53 minutter) = 5,3 sider

Costelle, Daniel & Clarke, Isabelle. 2017. Første Verdenskrig 5 (Forløsning). Dr Kultur. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo.aspx?id=16a21e84-1c53-484f-b9d1-0a981876063b&mode=2&page=2&pageSize=6&search=f%C3%B8rste%20verdenskrig&fui=33&classes=GU&fromdate=0&orderby=title&index=4&SearchID=af1800f6-33c0-4d8b-9550-05d4604b4d69 (53 minutter)= 5,3 sider

Meyhoff, Peder. 2011. 9.5 første og anden verdenskrig I teknologihistorie. Systime. https://teknologihistorie.systime.dk/?id=611 (6 sider)

Samlet 16,6 sider

I alt 58,3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mellemkrigstiden og ideologierne

Forløbet tager sit udgangspunkt i Tysklands situation efter 1.verdenskrig. I den forbindelse arbejdes med hvilke konsekvenser Versaillestraktaten havde for landet og hvilke fjendebilleder dette medførte i forbindelse med dolkestødslegenden. Situationen i mellemkrigstiden berøres og det politiske og økonomiske kaos bliver berørt med fokus på børskrakket i 1929. Centralt i forløbet er nazisternes magtovertagelse og deres aktioner i mod den jødiske befolkning fra magtovertagelse og til holocaust. I denne forløb fokuseres på jødeforfølgelsens udvikling fra diskrimination til decideret folkedrab, i den forbindelse inddrage Greggory Stantons teori om folkedrabs stadier til et belyse holoucast. Endvidere inddrages den nuværende situation i Gaza og beskyldningerne om folkedrab som perspektivering.
Efter undervisningen kan eleverne
- redegøre for situationen i europa efter 1 verdenskrig og særligt i tyskland.
- Redegøre for nazisternes vej til magten
- Redegøre for hvordan udryddelsen af jøderne udviklede sig over tid
- kunne benytte stantons teori om folkedrab til at kunne analysere hvordan dette kom til udtryk under holocaust
- Kunne analysere hvordan propaganda og forskellige fjendebilleder er blevet benyttet under 2 verdenskrig og siden hed.
- Kunne vurdere og diskutere holocaust og den generelle verdenskrigen har påvirket eftertiden.
- Kunne perspektivere holocaust til andre folkedrab, som fx det armenske folkedrab (jf Osmannerriget forløb) og den nuværende situationen i Gaza


Materiale:

Kilder:
F. D. Roosevelts Firesidechat nr. 6. d. 30. september 1934  - https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=179#c315 (1,2 side)

Fire Tabeller om samfundet –Befolkningstal i Sovjet 1926-39 og dets fordeling på by og land, Husdyrbestanden 1928-35, Kornhøsten, kornforsyningerne til staten og korneksporten (millioner tons) 1928-1933 og Industriproduktionen 1928-1937 - Kilde: Erik Bach Nielsen: Sovjetunionens historie (1980) (s.90-93) (1,2 sider)

Herbert Hoovers State of the Union-tale til Kongressen d. 2. december 1930 https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=178#c312  (1 side)

Kilde: Husdyrbestand 1928-1936. Christensen, Jørgen Peter, Sovjetunionens Økonomiske Historie, Herning 1994 https://folkedrab.dk/kilder/kilde-husdyrbestand-1928-1936 (0,4)

Kilde: Kollektivisering af landbruget. Christensen, Jørgen Peter: Sovjetunionens Økonomiske Historie, Herning 1994, side 105. - https://folkedrab.dk/kilder/kilde-kollektivisering-landbruget (0,5 sider)

Mandatfordelingen ved valgene til nationalforsamlingen 1919 og rigsdagsvalgene 1920-1933 (0,5 side) kan sendes

NSDAP’s Partiprogram 1920 - https://ideologi.systime.dk/?id=176 1,2 side
Samlet: 6 sider

Kernestof

Frederiksen, Peter. 2014. 1. Ideologiernes tidsalder, Den industrielle revolution i England, Den amerikanske revolution, Den franske revolution, Ideologiernes opståen & Ideologiernes modning I Ideologiernes Kamp. Systime. Side (IP 138-141 + 148) - https://ideologi.systime.dk/?id=123 – (7 sider)

Frederiksen, Peter. 2014. 5 liberalismens USA I Ideologiernes Kamp. Systime. Side (IP 187-195) - https://ideologi.systime.dk/?id=127  (12,3 sider)

Frederiksen, Peter. 2014. Borgerkrigen 1918-21, Sovjetunionen, Skræmmebillede og forbillede I Ideologiernes Kamp. Systime. Side (IP 167-169) - https://ideologi.systime.dk/?id=169 – (3,1 sider)

Frederiksen, Peter. 2014. Den ideologiske kamp, "Regnskabets time er kommet", Det tyske demokrati (1919-1933), NSDAPs partiprogram, Yderfløjene vinder frem, Hitler bliver rigskansler, De lange knives nat, Nazistaten 1933-45: Fællesskab og forbrydelse I Ideologiernes kamp. Systime. Side (IP 173 – 185)  https://ideologi.systime.dk/?id=173 (8,4 sider)

Samlet 30,8 sider

Supplerende materiale:

Babylon Berlin - Trailer for serien. https://youtu.be/VhqYgq3jSxs (1 side)

Bach Nielsen, Erik. 1980. Stalin, Planøkonomien: kollektivisering og fem-årsplaner 1928-39, Udrensningerne I Sovjetunionens historie. 67-73 (6 sider)

Bak, Sofie Lene. 2021. Optakten: Europa i krise I forløbet Nazisme og Holocaust fra Historieportalen. Systime. Side (IP 1517-1520)  - https://historieportalen.systime.dk/?id=1517  (2,8 sider)

Folkemord.dk. 2025. Stalinismens forbrydelser, befolkningens lidelser, sult og stikkere i samfundet. Eleverne har selv undersøgt de forskellige undertemaer: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser (5 sider)

Samlet 14,8 sider

I alt 51,6 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og 2 verdenskrig

Forløbet tager sit udgangspunkt i Tysklands situation efter 1.verdenskrig. I den forbindelse arbejdes med hvilke konsekvenser Versaillestraktaten havde for landet og hvilke fjendebilleder dette medførte i forbindelse med dolkestødslegenden. Situationen i mellemkrigstiden berøres og det politiske og økonomiske kaos bliver berørt med fokus på børskrakket i 1929. Centralt i forløbet er nazisternes magtovertagelse og deres aktioner i mod den jødiske befolkning fra magtovertagelse og til holocaust. I denne forløb fokuseres på jødeforfølgelsens udvikling fra diskrimination til decideret folkedrab, i den forbindelse inddrage Greggory Stantons teori om folkedrabs stadier til et belyse holoucast. Endvidere inddrages den nuværende situation i Gaza og beskyldningerne om folkedrab som perspektivering.
Efter undervisningen kan eleverne
- redegøre for situationen i europa efter 1 verdenskrig og særligt i tyskland.
- Redegøre for nazisternes vej til magten
- Redegøre for hvordan udryddelsen af jøderne udviklede sig over tid
- kunne benytte stantons teori om folkedrab til at kunne analysere hvordan dette kom til udtryk under holocaust
- Kunne analysere hvordan propaganda og forskellige fjendebilleder er blevet benyttet under 2 verdenskrig og siden hed.
- Kunne vurdere og diskutere holocaust og den generelle verdenskrigen har påvirket eftertiden.
- Kunne perspektivere holocaust til andre folkedrab, som fx det armenske folkedrab (jf Osmannerriget forløb) og den nuværende situationen i Gaza


Materiale:

Kilder

66 benægterspørgsmål & -svar om Holocaust - med tilbagevisninger af benægternes påstande, 2025. http://www.holocaust-uddannelse.dk/eftertid/66sporgsmal.asp Uddrag heraf (1 sider)

Dr. Karl Binding & dr. Alfred Hoche: Tilladelsen til udryddelsen af liv uværdige til liv, 1920 - https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-23/  (0,6 sider)

Ein Volk, Ein Reich, Ein Führer! Billede af Hitler. 1935. https://www.iwm.org.uk/collections/item/object/29118 (0,2 sider)

Hitlers bemyndigelse til at begå drab på handicappede, 1939. https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-24/ (0,2 sider)

Kinder, was wisst ihr vom Führer?. Forside af bog fra 1933 Kinder, was wisst ihr vom Führer? https://www.deslegte.com/kinder-was-wisst-ihr-vom-fuhrer-3148124/ (0,2 sider)

Nürnberglovene –  1935. Kildetekster - http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#10+asp#11  (0,8 sider)

Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941 - https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-47/ (1 side)

Propaganda billede af Jøde afbilledet som edderkop 1930’erne. Tager fra Lex.dk https://lex.dk/antisemitisme (0,2 sider)

Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543 - https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-4/  (1,2 sider)

Wählt Liste 10 der Schlag muss sitzen! Nationalsozialistische-Deutsche Arbeiterpartei, Plakat 1928. https://www.bridgemanimages.com/en/noartistknown/waehlt-liste-10-der-schlag-muss-sitzen-nationalsozialistische-deutsche-arbeiterpartei-1928-poster/poster/asset/2944451 (0,2 sider)
Samlet 11,6

Kernestof

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 2: Nazismens raceideologi I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 132 + 166-169). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=132 (8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. 4.1 Antijødiske tiltag 1933-1935 , 4.2 Volden mod jøder eskalerer fra 1935, 4.3 Nürnberg-lovene, 4.7 Krystalnatten & 4.8 Status før Anden Verdenskrig I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 181-184 + 188-189). – ( 6,8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 6: Eutanasi I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 195-197). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=136 (3 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 8: Koncentrationslejre I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 200-203). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=138  (8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 12: Indsatsgrupperne I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 230-233). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=142 (7,9 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 16: Hvem havde kendskab til Holocaust? I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 146). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=146 (3,8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 17: Holocaust benægtelse I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 255-258). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=147  (5,9 sider)

Samlet 43,4 sider

Supplerende materiale

Amnesti international 2025.Israels regering begår folkedrab i Gaza konkludere Amnesty international i en ny rapport.  https://amnesty.dk/israels-regering-begaar-folkedrab-i-gaza-konkluderer-amnesty-international-i-en-ny-rapport/  - Uddrag heraf  1 side

Bjørnlund, Matthias 2024. Er det folkedrab? For Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/er-folkedrab (1,5 side)

Dr 2. Dødsfabrikkerne. Film  Auschwitz - nazisterne og den endelige løsning (3) - https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=7&pageSize=6&search=emneord:%20koncentrationslejre&orderby=title&SearchID=9c1ae6d9-d2c6-4cd6-aba3-ac431b8180d6&index=2 (49 minutter)= 4,9 sider

Eleverne undersøger et andet folkedrab og holdet et oplæg om dette. Dette gøre de ud fra Folkedrab.dk hjemmeside: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (3 sider)

Folkedrab.dk 2025. Propagandaens fjendebilleder.  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder (1,5 sider)

Folkedrab.dk 2025. Propanda. https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/sig-hvad-du-vil/propaganda (0,5 sider)

Folkedrab.dk 2025. Hvad er antisemitisme? https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme uddrag herfra (2 sider)

Eleverne har hold oplæg om henholdsvis Ghetto, Deportationer eller udryddelseslejre. Dvs 1/3 del af arbejdet med hvert emne, men alle skal kunne redegøre for det indholdsmæssige. De har arbejdet med uddrag fra følgende tre

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 10: Ghettoer I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 209-213). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=140  (2, sider)

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 11: Deportation I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 215-228). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=141   (6 sider)

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 13: Udryddelseslejre I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 235-239).   (8 sider)

Samlet 30,4 sider

I alt 85,4  sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Koldkrig

Forløbet tager sit udgangspunkt i slutningen af 2. Verdenskrig med sit fokus i delingen af Berlin. Centralt for forløbet er de ideologiske modsætninger der er mellem de to supermagter og hvordan dette fører til interne konflikter og spændinger. Eleverne beskæftiger sig med forskellige stedfortræderkrige og konflikter som skal være med til at belyse de ideologiske modsætninger og hvordan begge parter har forsøgt at underminere og begrænse modstanderens indflydelse globalt. Eleverne arbejder med Koreakrigen, Vietnamkrigen, Afghanistan, Chile, Cubakrisen og Berlin som brændpunkt igennem krigen.

Desuden har forløbet fokus på atomtruslernes, massemediernes, propagandaen og rumkapløbets betydning for krigens forløb. Endelig arbejder eleverne med årsagsforklaringer til den kolde krigs afslutning, samt perspektiver til den nuværende globale konflikt mellem USA/Vesten og Rusland/Kina.

Eleverne kan efter undervisningen:

- Redegøre for de ideologiske forskellige hos USA og Sovjetunionen
- Redegøre overordnet for den kolde krigs forløb og udvikling.
- Redgøre for en række stedfortrædderkrige
- Analysere årsagsforklaringerne og sammenhænge til den kolde krigs afslutning
- Analysere hvordan propaganda og fjendebilleder er blevet brug fra de to parter.
- Diskutere og vurdere hvilke ligheder og forskelle der er mellem den kolde krig og den nuværende konflikt mellem Rusland og NATO

Materiale

Kilder:
Atlantpagten, 1949 - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=238 (1,8 sider)

Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946 - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=245 (2,1 sider)

Disney 1944. Commando Duck | Donald Duck vs. the Japanese | 1944 | WW2 Era Cartoon - https://www.youtube.com/watch?v=IWAf3dQxAfQ (6 min = 3 sider)

En rødgardists beretning. 1980. https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-33/ (1,4 sider)


Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989 - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1004 (4,1 sider)

George Kennan om Sovjetunionens politik 1946 - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=246 (3,5 sider)

Japans tegnefilm 1936. Evil Mickey attacks Japan - A 1936 japanese animation. https://www.youtube.com/watch?v=Eu7_P5aIyzQ (7 min = 3,5 sider)

Samlet 19,4 sider

Kernestof
Barner, Kai Otto Von. 2012. Kap. 11 Murens fald I Den kolde krig. Systime. https://koldkrig.systime.dk/?id=128 (12,5 sider)

Bryld, Carl-Johan. 2019. Fra samarbejde til konfrontation 1945-47, Modsætningerne mellem de tidligere allierede, Modsætningerne mellem de tidligere allierede (Kilderne er taget ud af dokumentet til eleverne), De to alliancesystemer, Blokdeling i Asien, Kina mellem Sovjetunionen og USA og Styrkeforholdet mellem øst og vest I verden efter 1914. Systime. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=632 (14,6 sider)

Frederiksen, Peter. 2019. Anden verdenskrigs afslutning & Forhandling af freden I Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. S (IP 348) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348 (7,7 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. Kap 4. Berlin – brændpunktet i den kolde krig I den kolde krigs verden. Systime. https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=132 (13,6 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, Karsten 2022. Kap 5.1 Propaganda i Den Kolde Krigs indledende fase, 5.2 1950'ernes kommunistforskrækkelse & 5.3 Køkkendebatten I den kolde krigs verden. Systime. https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=166  (4.6 side)

Sørensen, Jakob, & Wium Olesen, Niels 2023. Mod enden på det tredje rige & Krigens afslutning i Asien I Anden verdenskrig. Systime. Sider (IP 239-240) https://andenverdenskrig.systime.dk/?id=239 (6,1)

Samlet 59,1 sider

Supplerende materiale
Dr2 2022. Den kolde krig - set med franske øjne ( 6 ). https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=27&pageSize=6&search=Den%20kolde%20krig&orderby=title&SearchID=ebb9f2c7-8420-44c3-92d1-aea11af2af00&index=2 (15 minutter af denne = 1,5 sider)

Dr2. 2013. Flugten over Berlinmuren ( 1 ). https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=11&pageSize=6&search=emneord:%20Berlinmuren&orderby=title&SearchID=6d42b3ee-b112-42d0-9686-ef2d7b3b0529&index=2 (52 min = 5,2 sider)

Eleverne har arbejdet med Stedfortrædderkrige/kriser som Koreakrigen, Vietnamkrigen, Cambodja, Afghanistan, Cuba, Chile, Rumkapløbet og Sport og de olympiske lege. De har hovedsageligt benyttet materiale fra bøgerne ”Den kolde krig” af Barner, Kai Otto Von (https://koldkrig.systime.dk/?id=1)  og ”Den kolde krigs verden” af Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, Karsten (https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=1) begge er også tidligere henvist til (3 sider)

Kastrup, Mads. 2013. Manden, der gjorde ingenting - og frelste verden fra atomkrig. Skoletjenesten.dk https://www.skoletjenesten.dk/sites/default/files/2022-05/Manden%20der%20gjorde%20ingenting%20-%20og%20frelste%20verden%20fra%20atomkrig.pdf (4 sider)

Køkkendebatten" mellem Khrusjtjov og Nixon (1959) - https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=168 (0,7 sider)

Ritzau 2024. Vi har et begrænset antal år til oprustning, siger forsvarschef. Via tv2.dk. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-03-vi-har-et-begraenset-antal-aar-til-oprustning-siger-forsvarschef (0,8 sider)

Samlet 15,2

I alt 93,7 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologi og eksamen

Eleverne introduceres til periodiseringsbegreber og opfrisker en række metodiske tilgange som de har arbejdet med i løbet af de tre år. I forbindelse med periodiseringsdebatten og i forsøget på at give eleverne et kronologisk overblik benyttes og diskuteres ud fra begreberne; brud og kontinuitet, synkron og diakron, årsagsforklaringer og ideografisk og nomotetisk tilgang. I den sammenhæng forsøger vi desuden at lave en repetition af de forløb vi har haft og sætter dem i en kronologisk rækkefølge. I denne forbindelse ser vi øvrigt forskellige kriterier men kan fokusere på i periodiseringsdebatten herunder: Redskaber, begivenheder, kultur og kunsthistorie mm. Eleverne skal gerne forstå at periodisering er en konstruktion og at vi kan diskutere dette.
Endelig repeteres en lang række af metodiske begreber som vi har arbejdet med igennem de 3 år. Herunder: Det funktionelle kildebegreb, Historiebrug, Historiesyn, Kildekritik, Levn og beretning, Historiografi og kontrafaktisk historie.

Eleverne skal efter undervisningen kunne:
- Forklare og benytte forskellige periodiseringsbegreber (nævnt ovenfor)
- Arbejde med årsagsforklaringer og sammenhænge.
- Forklare og benytte Det funktionelle kildebegreb i forbindelse med deres kildekritiske analyse
- Forklare og finde frem til når de forskellige historiebrugsformer anvendes
- Forklare og kunne se hvornår et særligt historiesyn anvendes og i forlængelse af dette kunne anvende begrebet historiografi
- Forklare og kunne perspektivere ud fra et kontrafaktisk historie syn.


Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Periodisering I På sporet af historien https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=153 (2,9 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Diakron og synkron I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=134  (1 side)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Brud og kontinuitet I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=133 (3,5 side)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Funktionelt kildebegreb I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138 (3,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Historiebrug I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141 (3,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Historiesyn I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=142 (5,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Kildekritik I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147 (8 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. kontrafaktisk historie I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=148 (2 sider)
Thomsen, Kasper. 2018. Årsager og forklaringer I Historiefaglig arbejdsbog, Systime https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292 (4,2 sider)

Ialt 34,1 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer