Holdet A 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hasse Holmen
Hold A 2022 HI/u (A 1u HI, A 2u HI, A 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familieliv
Titel 2 DHO
Titel 3 Kolonisering (opstart 2g)
Titel 4 Da Danmark blev til
Titel 5 Holocaust, et folkedrab
Titel 6 Folkedrab 2.0
Titel 7 Store Imperier: Romerriget og Byzans -
Titel 8 USAs historie - fra uafhængighed til verdenskrig
Titel 9 Vietnam og den kolde krig 1945-89

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familieliv

Dette forløb har fokus på familieliv gennem tiderne. Vores fokus har været på lange linjer, men med nedslag i forskellige perioder, men med familien som omdrejningspunkt.

Fokuspunkter:
- Introduktion til kildekritik og det funktionelle kildebegreb
- Introduktion til billedanalyse
- Familiens struktur i de forskellige perioder
- Børneopdragelse
- Kønsroller
- Ægteskab, og ægteskabets rolle
- Seksualmoral

Kilder:
Romerriget
- Plinius, Anbefaling af en ung mand (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159&L=0#c387)
- Plinius, uddrag af bog 3, brev 14: Slaverne slår deres herre ihjel (PDF)

Middelalder:
- Uddrag fra Skånske Lov (kap. 215-224) (PDF)

Jul:
- Uddrag af forskellige erindringer og andet om julen med fokus på mad, traditioner og julemanden (Word)

Renæssance og reformation:
- Ole Worms familieportræt

Hekse:
- Fortællinger om hekse (https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/find-en-heks-taet-paa-dig-omkring-1000-endte-paa-baalet)

Det senmoderne samfund:
- Episode 1 af Sonja fra Saxogade (DR Bonanza)
- Billeder af familien gennem tiden (Word)


Sekundærlitteratur:
Romerriget:
- Familia (https://historieportalen.systime.dk/?id=168)
- Kvinder og børn (https://historieportalen.systime.dk/?id=169)
- Far, mor og børn (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=155)
- Slaver (https://historieportalen.systime.dk/?id=171)
- Slaver og frigivne (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=157)

Middelalder:
- Tidslinje (https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=235)
- Manden og kvinden - ægteskab i eller udenfor kirken? (https://historieportalen.systime.dk/?id=310&L=0)
- Kvindens stilling i middelalderens samfund (https://historieportalen.systime.dk/?id=311)
- Uægte børn og sex (https://historieportalen.systime.dk/?id=312)

Jul:
- Jul hos bonden (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-hos-bonden/)
- Jul på herregården (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-paa-herregaarden/)
- Jul på den fattige gård (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-paa-den-fattige-gaard/)
- Jul i mellemkrigstiden (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-i-mellemkrigstiden/)

Renæssance og reformation:
- Børn i det traditionelle samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=275)

Hekse:
- Reformation i Danmark (https://historieportalen.systime.dk/?id=504)
- Heksetro i Renæssancen (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/heksetro-i-renaessancen/)

Det moderne samfund:
- Børn i det moderne samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=276)

Det senmoderne samfund:
- Børn i det senmoderne samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=277)

Til analyse:
- Billedanalyse (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=132)
- Kildekritik (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147)
- Funktionelt kildebegreb (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO

DHO-forløbet beskæftiger sig med Det Moderne Gennembrud. Vi har fokus på Danmark efter de Slesvigske Krige, samt hvordan industrialiseringen påvirker Danmark. Derudover har vi fokus på de forskellige klasser i samfundet (arbejderne, borgerskabet, landarbejderne og gårdmændene).

I dette forløb var vi på en tur i Klunkehjemmet og Nationalmuseet, samt en byvandring i København med elevoplæg.

Fokuspunkter:
- Industrialisering
- Klassesamfund
- Børns opvækst i de forskellige klassesamfund
- Diakron og synkron
- Kildekritik


Forløbet afsluttes med den skriftlige DHO opgave, samt det mundtlige forsvar af denne.

Kilder:
- "Maalet er fuldt!", Louis Pio (PDF)
- Illustration fra Ravnen af Slaget på Fælleden (PDF)
- Uddrag af Christian Christensens erindringer (https://danmark.systime.dk/?id=526&MP=161-436)
- Uddrag af Marinus Langeland "Ad sandede veje" (https://danmark.systime.dk/?id=524&MP=436-161&L=0#c1028)
- Spectatrice: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse" (https://danmark.systime.dk/?id=550&MP=436-161#c1101)
- Uddrag af Elisabeth Grundtvig "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887 (Word)
- Uddrag af Georg Brandes "Det ottende bud", 7. juli 1887 (Word)
- C.S. Engelsted: Beskrivelse af et fattigkvarter i Kjøbenhavn, 1855 (https://industrialiseringen.systime.dk/?id=230)

Sekundærlitteratur:
- Kompendiet "Fra Grundlov til det moderne gennembrud" (PDF)
- Sædelighedsfejden 1883-1887 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden)
- 1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 186s4-1880 (https://www.dr.dk/drtv/se/1800_tallet-paa-vrangen_-kulturkamp-kapitalisme-og-bordelromaner-1864_1880_70416)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kolonisering (opstart 2g)

Historisk metode - Meget mere end kildekritik!

Dette forløb bygger ovenpå de grundlæggende principper som I kender fra både folkeskolen og 1.g, hvor I især har fokuseret på at anvende kildekritik som historisk metode.

I forløbet skal I arbejde med forskellige historiefaglige tilgange (eller vinkler, om man vil), med særlig fokus på, hvordan man anvender denne viden til at lave gode problemstillinger. I fordyber jer særligt i én historiefaglige tilgang, laver oplæg og tager derefter noter til oplæggene om de øvrige tilgange.

Vi har gennemgået
- Traditionelle tilgange (socialhistorie, økonomisk historie, politisk historie)
- Økohistorie
- Mikrohistorie
- Kønshistorie
- Begrebshistorie
- Globalhistorie
- Postkolonial historie
- Erindringshistorie
- Mentalitetshistorie
Fokus:
Danmark som kolonimagt
Fremmedsyn
kolonialisme og postkolonialisme

Vigtige begreber/pointer
- Alle tilgange har deres egne begreber, fokuspunkter og typiske problemstillinger
- Man tænker stadig kildekritisk i analysen, men man gør det med et bestemt fokus
- Det funktionelle kildebegreb: Kilderne skal kunne spille sammen med den historiefaglige tilgang du vælger

Baggrundsstof
Thomsen, K. (2018). 2. Historiefaglige tilgange. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=135

Omfang: ca. 25 sider

Forløbet handler om Danmarks fortid som kolonimagt, med særlig fokus på Dansk Vestindien og Grønland.

Arbejdsformer:
- Oplæg i grupper om Danmarks historiske forbindelser i bredere forstand (ét af de følgende områder undersøges i grupper og resultaterne fremlægges for klassen: Trankebar, Serampore, Guldkysten, Dansk Vestindien, Grønland, Færøerne, Island og Norge)
- Individuelle refleksionsskrivninger med fokus på fortid-nutid-fremtid i relation til emnet
- Metodisk arbejde med analyse af kilder ud fra begreberne fremmedsyn, historiebrug og erindringssteder

Emner vi har arbejdet med:
- Oplysningstid og opdagelsesrejsende - Den arabiske rejse og Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse
- Danmark som slavenation
- Dansk Vestindiens historie
- Modstand og opgør med fortiden
- Grønlands historie - Analyse af to erindringssteder i Nuuk; Hans Egede statuen og Havets moder


Vigtige spørgsmål
- Hvilken rolle spillede oplysningstiden og opdagelsesrejsende for at koloniseringen kunne finde sted?
- Hvad var Danmarks økonomiske strategi med koloniseringen, og hvordan kom den til udtryk i praksis?
- Hvad er en koloni, og hvordan foregik livet i en koloni for de forskellige samfundsgrupper?
- Hvilke ligheder og forskelle er der på danske tilstedeværelse i Grønland, og i Dansk Vestindien?
- Hvilke erindringssteder om Danmarks koloniale fortid findes dag i dag?

Vigtige begreber:
Kulturmøder
Imperialisme
Merkantilisme
Kolonialisme
Den florissante periode
Trekantshandel
Forskellige former for fremmedsyn
Materielle og immaterielle erindringssteder
Kollektiv erindring
Forskellige former for historiebrug
Det funktionelle kildebegreb


Kilder

Opdagelsesrejsende
- Uddrag fra Carsten Niebuhrs rejse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774)

Dansk Vestindien
- Aage Sikker Hansen: Cirkel Kaffe. Plakat (1955)
- Skulptur fra Albertslund af cirkelpigen: https://www.sn.dk/art3135620/albertslund-kommune/cirkelpigen-fra-sydafrika-til-albertslund/
- Sophie Petersen uddrag fra "Danmarks Gamle Tropekolonier" om slaver (1946)
- Maleriet Frokost på Christiansborg, Dansk Guinea (1843)
- Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
- Paul Iserts opfattelse af slaveriet på St. Croix (1787)
- Peter Lotharius Oxholms forsvar af den danske koloni (1797).
- Viften (2023) af Frederikke Aspöck (95 min)
-  Pastor John P. Knox om kristendommens indflydelse på oprøret i 1848 (1852)
- Sophie Petersen om Peter von Scholten (1946)
- Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (1946)

Grønland:
- Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
- Kilde: Uddrag fra Hans Egede Relationer (1738) og Perlustration (1741)
- Kobberstik af Grønlænderoptoget gennem Københavns Havn (1724)
- Myten om havets moder: https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A

Baggrundsmateriale

Opdagelsesrejsende:
- Hassani, I. (2025). Kapitel 4: Kulturstudier under oplysningstiden, ca. 1700-1800-tallet. I Danmarks kulturmøder med Mellemøsten. Frydenlund. - https://danmarkskulturmoeder.ibog.frydenlund.dk/?id=137 (4.5.3 Den Arabiske Rejse (1761-1767))
- (uddrag) Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- https://www.information.dk/kultur/2018/08/gud-skabte-linne-ordnede?lst_tag#comments-open

Dansk Vestindien:
- Kauffeldt, S. & Nielsen, L. (2025). 4. Forandringer og forklaringer. I DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE. Columbus. https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (om kulturmøder og forskellige former for fremmedsyn)
- Om begreberne "eurocentrisme" og "racisme": Halberg, R.L. & Coley, B.R. (2025). Kapitel 15: Sprog og historie. I Dansk Vestindien. Frydenlund. https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=145
- Halberg, R. L., & Coley, B. R. (2025). Kapitel 2, 4, 5, 6, 9 i Dansk Vestindien. Frydenlund. https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk
- INTERVIEW MED INSTRUKTØR FREDERIKKE ASPÖCK: OM 'VIFTEN': https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/viften-1

Grønland:
- https://rundtomholberg.dk/temaer/groenland/
- Færk, W. (2025). Uddrag fra kapitel 4: Erindringer – om dansk-grønlandske erindringssteder (s. 59-72) I UNDSKYLD?. Columbus. https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136

Omfang: ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Da Danmark blev til

Da Danmark blev til

Forløbet handler om, hvordan den historiske fortælling om den danske nation er blevet dannet. Med udgangspunkt i Pierre Noras begreb om erindringseksplosioner, arbejder eleverne med, hvornår (og hvorfor) fortællingen om fortiden har været af særlig stor betydning. Eleverne tager udgangspunkt i fremstillinger om de relevante perioder, kilder, nutidig populærkultur og endelig forskellige former for erindringssteder og eksempler på historiebrug.

Emner vi har arbejdet med:
- Vikingetiden som periode
- Vikingen som politisk symbol
- Vikingen som tv-serie
- Nationalromantikken
- Den danske nationalsang
- Historiebrug og dannebrog

Vigtige spørgsmål
- Hvordan var samfundet bygget op i vikingetiden? (køn, samfundshieraki, fællesskaber)
- Hvilke forestillinger og erindringssteder har vi om vikingetiden har vi den dag i dag?
- Hvilken rolle har dannebrog, vikingetiden og nationalsangen spillet for Danmark som nation? Og hvilken rolle spiller disse ting i dag?

Vigtige begreber:
Forskellige former for fremmedsyn
Materielle og immaterielle erindringssteder
Kollektiv erindring
Det funktionelle kildebegreb
Periodisering
Materielle og immaterielle erindringssteder
Erindringseksplosioner (Pierre Nora)
Forskellige former for historiebrug

Kilder:
- (kort uddrag) Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922
- Historien om Danmark, DR 2017 afsnit 1: Vikingetiden https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
- Oplysningskontoret under Ministerium for Sønderjyske Anliggender, tegnet af Rasmus Christiansen "Vaagn og stem for Danmark" (1920)
- Dansk Folkepartis Ungdom "VÅGN OG STEM FOR DANMARK" (2020)

Baggrundsmateriale:
- https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-farvel-til-vikingetiden-11032315162
- https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Adam_Oehlenschläger_%22Guldhornene%22,_1802
- Forkserzonen "5 ting du skal vide om: Vikingetiden" https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
- Iversen, K. & Pedersen, U.N. (2025). Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid. I DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL. Columbus. https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 (afsnittet "To erindringseksplosioner - 1800-tallet og i dag")
"Vikingetiden bliver til i 1800-tallet" https://historieportalen.systime.dk/?id=253
"Hvornår og hvad var vikingetiden" https://historieportalen.systime.dk/?id=252
- Frederiksen, P. (2025). Kapitel 2: Danmark bliver til [Ca. 800 – 1050]. I VORES DANMARKSHISTORIE. Columbus. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 (de følgende afsnit er læst: vikingesamfundet, vikingetogter, Danelagen, kristendommens indførelse, synet på slaver, kønsroller, de store slag)
- Tæt på sandheden (om brugen af Dannebrog): https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden-med-jonatan-spang_-programmet-fra-himlen_434275
- Thomsen, K. (2018). 1. Historiefaglige fundamenter. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=129 (om forskellige former for historiebrug)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Holocaust, et folkedrab

Vejen til folkedrab - Holocaust

Forløbet handler om holocaust og bygger på Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier.

Det har vi arbejdet med
- Folkedrabets århundrede
- Holocaust som fænomen
- Definitionen på folkedrab - FN's folkedrabskonvention
- Folkedrabet som "proces" - Gregory Stantions ti stadier for folkedrab
- Hitlers vej til magten: Propaganda, frenologi og racehygiejne
- Restriktioner og rettigheder: Nürnberglovene
- Krystalnatten og ghettoer
- Einsatzgrupper
- Wannseekonferencen
- Liv og død i lejrene
- Modstand og gerningsmænd: Forbrydelse og straf
- Efter Holocaust: Benægtelse og kollektive traumer

Vigtige spørgsmål
- Hvad er et folkedrab? Hvordan og hvornår blev det defineret?
- Hvad er Holocaust?
- Hvilken rolle spillede f.eks. propaganda og polarisering?
- Hvordan kan man forklare udviklingen ifb med Holocaust med hhv et aktør- og strukturperpsektiv?
- Hvad kan man sige om Stantons sidste stadie ift Holocaust?

Vigtige begreber
Holocaust
demokrati
menneskerettigheder
eufemisme
racehygiejne
aktør- og strukturforklaringer
Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier

Baggrundsviden
- Berlau, S., & Thuge, S. (2025). VEJEN TIL FOLKEDRAB. Columbus. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk
- Faktalink "Ghettoens historie": https://faktalink.dk/emner/ghettoer
- The Warsaw Ghetto af United States Holocaust Memorial Museum, 2020 (2,37 min) ) https://www.youtube.com/watch?v=SCSe1hehBIY&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5
- Genocidewatch: https://www.genocidewatch.com/copy-of-about-the-president
- Om FN's folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
- FN's verdenserklæring om menneskerettighederne: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Spillet "Bantikka" om folkedrab: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Kilder
- Kilde 1: »FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab«, 1948, DIIS, Folkedrab.dk
- Kilde 4: Zions Vises protokoller, Aage H. Andersen, »Zions Vises protokoller«, dansk version, 1920
- Kilde 5: “Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”, Adolf Hitler, »Mein Kampf«, bind 1 (1925), Jørgen Paludans Forlag, 1966, s. 219
- Kilde 6: “Tyskland er ved at vågne!”, Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 30. januar 1933, DIIS, Folkedrab.dk
- Kilde 7: Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«, Fritz Hippler, Deutche Filmherstellungs und Verwertungs GnbH, 1940
- Kilde 8: “Jøder var monstre og ikke mennesker”, Irmgard Paul i »On Hitler’s Mountain: My Nazi Childhood« (forfatternes oversættelse), Atlantic Books, 2005, s. 183
- Kilde 9: “Ord kan virke som bitte små doser arsenik”, Victor Klemperer, »LTI - Det Tredje Riges sprog - en filologs notesbog«, Tekst og Tale, 2013, s. 28-29
- Kilde 19: “Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind”, »Exhibition Kristallnacht in Mannheim, Germany, interview with Shmuel Cohen« (forfatternes oversættelse), Yad Vashem
- Kilde 20: “Mange tilskuere så til”, Inge Neuberger, brev til Martin Gilbert, 15. juni 2005 (forfatternes oversættelse)
- Spiegelman, Art (1986) Maus. (uddrag)
- SEVEN MINUTES IN THE WARSAW GHETTO af Johan Oettinger, 2012 (8 min) https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/seven-minutes-warsaw-ghetto

Omfang: ca. 125 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Store Imperier: Romerriget og Byzans -

I dette forløb har vi sat fokus på det antikke Rom i perioden ca. 500 f.v.t. - 500, samt hvordan man har fremstillet årsagerne til romerrigets fald i eftertiden.

Fokuspunkter:
Brud og kontinuitet
Styreformer
Romerrigets udbredelse
brugen af Romerriget i dag


- Hvad kendetegner republikken som styreform?
- I hvor høj grad kan man argumentere for at republikken havde demokratiske træk?
- Hvilke årsager var der til at Romerriget gik fra at være en republik til et kejserdømme, og hvilken rolle spillede Julius Cærsar og Augustus i denne omvending?
- Hvordan kunne Augustus fastholde sin magt som Roms første kejser?
- Hvad kendetegnede forskellige samfundslag, og hverdagslivet i Romerriget?
- Hvilke årsager var der til Romerrigets undergang, og hvilke historiesyn kommer til udtryk i fremstillingsmaterialet?
- Hvordan er Romerriget blevet brugt i forskellige sammenhænge i eftertiden? (Historiebrug)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USAs historie - fra uafhængighed til verdenskrig

I forløbet beskæftiger eleverne sig med USAs historie fra landets uafhængighed til 1. verdenskrig. Her vil underemner som national identitet, ekspansion, slaveri, racediskrimination, borgerkrig og immigration behandles i undervisningen. Formålet med forløbet er således at gøre eleverne i stand til forklare samfundsmæssige forandringer af både social, politisk, økonomisk og mental art ved tematisk at beskæftige sig med begivenheder og udviklingstendenser i USAs historie.

Kernestof:
1776-1914: Brud og tradition
– revolutioner og menneskerettigheder
– national identitet
– industrialisering

Faglige mål jf. læreplanen:
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Materiale:
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. Systime, 2010, s. 9-25, 47-57
Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000. s. 6-35, 45-46, 50-58, 66-76, 81-92
- Kildematerialet, som omfangsmæssigt udgør en stor del af de ovennævnte sider i bøgerne, er blevet gennemgået på klassen.


Artikler:
Stampe Pelle, "Her brød USA's borgerkrig ud", Historienet.dk, 28. august 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vietnam og den kolde krig 1945-89

Vietnam - Den kolde krigs slagmark

Eleverne har beskæftiget sig indgående med Vietnam i 1945-1975 med fokus ideologiernes kamp. I slutningen af forløbet beskæftigede eleverne sig med krigens konsekvenser både relateret til de menneskelige, samfundsmæssige og miljømæssige.

Undervejs har eleverne arbejdet med stor grad af selvstændighed: I nogle moduler har eleverne selv forfattet arbejdsspørgsmål til grundbogen, laver kreative opgaver til et kildesæt, eller udvalgt hvilken periode de gerne ville fordybe sig i ved at se et afsnit af en længere dokumentarserie. Der arbejdes desuden med skriftlighed som optakt til DHO med fokus på at skrive redegøende i historie.

Afslutningsvis har eleverne perspektiveret til senere og nuværende amerikansk inden- og udenrigspolitik.

Fokuspunkter:
Ideologier
USAs rolle i verden
Den kolde Krig
Stormagterne


Vigtige begreber
Imperialisme, jerntæppet, dominoteorien, krigen uden fronter, bambustæppet, galningeteorien, vietnamisering, ideologi, stedfortræderkrig

Baggrundsviden
- Bjerre-Poulsen, N. (2023). Vietnam – den kolde krigs slagmark 1945-1975. Systime. https://vietnam.systime.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer