Holdet A 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tine Majken Hansen
Hold A 2022 HI/y (A 1y HI, A 2y HI, A 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familieliv
Titel 2 DHO - Industrialisering og klasse
Titel 3 Danmark og kolonierne
Titel 4 Historisk metode - Meget mere end kildekritik!
Titel 5 Da Danmark blev til
Titel 6 Vejen til folkedrab - Holocaust
Titel 7 Andre folkedrab (projektforløb)
Titel 8 Retten til en bolig
Titel 9 Imperier (projektforløb)
Titel 10 Vietnam - Den kolde krigs slagmark
Titel 11 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familieliv

Dette forløb har fokus på familieliv gennem tiderne. Vores fokus har været på lange linjer, men med nedslag i forskellige perioder, men med familien som omdrejningspunkt.

Fokuspunkter:
- Introduktion til kildekritik og det funktionelle kildebegreb
- Introduktion til billedanalyse
- Familiens struktur i de forskellige perioder
- Børneopdragelse
- Kønsroller
- Ægteskab, og ægteskabets rolle
- Seksualmoral

Kilder:
Romerriget
- Plinius, Anbefaling af en ung mand (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159&L=0#c387)
- Plinius, uddrag af bog 3, brev 14: Slaverne slår deres herre ihjel (PDF)

Middelalder:
- Uddrag fra Skånske Lov (kap. 215-224) (PDF)

Jul:
- Uddrag af forskellige erindringer og andet om julen med fokus på mad, traditioner og julemanden (Word)

Renæssance og reformation:
- Ole Worms familieportræt
- Lov om hor, 1558 (https://danmark.systime.dk/?id=371#c626)
- Adelens arrangerede ægteskaber (https://danmark.systime.dk/?id=355)
- Det hellige ægteskabs ordensregler, 1557 (https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-3/)

Hekse:
- Fortællinger om hekse (https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/find-en-heks-taet-paa-dig-omkring-1000-endte-paa-baalet)

Det senmoderne samfund:
- Episode 1 af Sonja fra Saxogade (DR Bonanza)
- Billeder af familien gennem tiden (Word)


Sekundærlitteratur:
Romerriget:
- Familia (https://historieportalen.systime.dk/?id=168)
- Kvinder og børn (https://historieportalen.systime.dk/?id=169)
- Far, mor og børn (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=155)
- Slaver (https://historieportalen.systime.dk/?id=171)
- Slaver og frigivne (https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=157)

Middelalder:
- Tidslinje (https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=235)
- Manden og kvinden - ægteskab i eller udenfor kirken? (https://historieportalen.systime.dk/?id=310&L=0)
- Kvindens stilling i middelalderens samfund (https://historieportalen.systime.dk/?id=311)
- Uægte børn og sex (https://historieportalen.systime.dk/?id=312)

Jul:
- Jul hos bonden (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-hos-bonden/)
- Jul på herregården (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-paa-herregaarden/)
- Jul på den fattige gård (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-paa-den-fattige-gaard/)
- Jul i mellemkrigstiden (https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/jul-i-gamle-dage/jul-i-mellemkrigstiden/)

Renæssance og reformation:
- Børn i det traditionelle samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=275)
- Miniforedrag - Renæssancen i Danmark (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-renaessancen-i-danmark)

Hekse:
- Reformation i Danmark (https://historieportalen.systime.dk/?id=504)
- Heksetro i Renæssancen (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/heksetro-i-renaessancen/)

Det moderne samfund:
- Børn i det moderne samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=276)

Det senmoderne samfund:
- Børn i det senmoderne samfund (https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=277)

Til analyse:
- Billedanalyse (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=132)
- Kildekritik (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147)
- Funktionelt kildebegreb (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Industrialisering og klasse

DHO-forløbet beskæftiger sig med Det Moderne Gennembrud. Vi har fokus på Danmark efter de Slesvigske Krige, samt hvordan industrialiseringen påvirker Danmark. Derudover har vi fokus på de forskellige klasser i samfundet (arbejderne, borgerskabet, landarbejderne og gårdmændene).

I dette forløb var vi på en tur i Arbejdermuseet, Klunkehjemmet og Nationalmuseet.

Fokuspunkter:
- Industrialisering
- Klassesamfund
- Børns opvækst i de forskellige klassesamfund
- Diakron og synkron
- Kildekritik


Forløbet afsluttes med den skriftlige DHO opgave, samt det mundtlige forsvar af denne.

Kilder:
- "Maalet er fuldt!", Louis Pio (PDF)
- Illustration fra Ravnen af Slaget på Fælleden (PDF)
- Uddrag af Christian Christensens erindringer (https://danmark.systime.dk/?id=526&MP=161-436)
- Uddrag af Marinus Langeland "Ad sandede veje" (https://danmark.systime.dk/?id=524&MP=436-161&L=0#c1028)
- Spectatrice: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse" (https://danmark.systime.dk/?id=550&MP=436-161#c1101)
- Uddrag af Elisabeth Grundtvig "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887 (Word)
- Uddrag af Georg Brandes "Det ottende bud", 7. juli 1887 (Word)
- C.S. Engelsted: Beskrivelse af et fattigkvarter i Kjøbenhavn, 1855 (https://industrialiseringen.systime.dk/?id=230)

Sekundærlitteratur:
- Kompendiet "Fra Grundlov til det moderne gennembrud" (PDF)
- Sædelighedsfejden 1883-1887 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden)
- 1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 186s4-1880 (https://www.dr.dk/drtv/se/1800_tallet-paa-vrangen_-kulturkamp-kapitalisme-og-bordelromaner-1864_1880_70416)

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark og kolonierne

Forløbet handler om Danmarks fortid som kolonimagt, med særlig fokus på Dansk Vestindien og Grønland.

Arbejdsformer:
- Oplæg i grupper om Danmarks historiske forbindelser i bredere forstand (ét af de følgende områder undersøges i grupper og resultaterne fremlægges for klassen: Trankebar, Serampore, Guldkysten, Dansk Vestindien, Grønland, Færøerne, Island og Norge)
- Individuelle refleksionsskrivninger med fokus på fortid-nutid-fremtid i relation til emnet
- Metodisk arbejde med analyse af kilder ud fra begreberne fremmedsyn, historiebrug og erindringssteder
- Rollespil, hvor eleverne skulle påtage sig rollen som en given kilde og diskutere med to andre elever der havde kilder med et andet syn på slaveri
- Ekskursion. Byvandring om sporene efter sukker og slaveri i København v/ historiker Kalle Kühlmann.

Emner vi har arbejdet med:
- Oplysningstid og opdagelsesrejsende - Den arabiske rejse og Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse
- Danmark som slavenation
- Dansk Vestindiens historie
- Modstand og opgør med fortiden
- Grønlands historie - Analyse af to erindringssteder i Nuuk; Hans Egede statuen og Havets moder


Vigtige spørgsmål
- Hvilken rolle spillede oplysningstiden og opdagelsesrejsende for at koloniseringen kunne finde sted?
- Hvad var Danmarks økonomiske strategi med koloniseringen, og hvordan kom den til udtryk i praksis?
- Hvad er en koloni, og hvordan foregik livet i en koloni for de forskellige samfundsgrupper?
- Hvilke ligheder og forskelle er der på danske tilstedeværelse i Grønland, og i Dansk Vestindien?
- Hvilke erindringssteder om Danmarks koloniale fortid findes dag i dag?

Vigtige begreber:
Kulturmøder
Imperialisme
Merkantilisme
Kolonialisme
Den florissante periode
Trekantshandel
Forskellige former for fremmedsyn
Materielle og immaterielle erindringssteder
Kollektiv erindring
Forskellige former for historiebrug
Det funktionelle kildebegreb


Kilder

Opdagelsesrejsende
- Uddrag fra Carsten Niebuhrs rejse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774)

Dansk Vestindien
- Aage Sikker Hansen: Cirkel Kaffe. Plakat (1955)
- Skulptur fra Albertslund af cirkelpigen: https://www.sn.dk/art3135620/albertslund-kommune/cirkelpigen-fra-sydafrika-til-albertslund/
- Sophie Petersen uddrag fra "Danmarks Gamle Tropekolonier" om slaver (1946)
- Maleriet Frokost på Christiansborg, Dansk Guinea (1843)
- Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
- Paul Iserts opfattelse af slaveriet på St. Croix (1787)
- Peter Lotharius Oxholms forsvar af den danske koloni (1797).
- Viften (2023) af Frederikke Aspöck (95 min)
-  Pastor John P. Knox om kristendommens indflydelse på oprøret i 1848 (1852)
- Sophie Petersen om Peter von Scholten (1946)
- Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (1946)

Grønland:
- Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
- Kilde: Uddrag fra Hans Egede Relationer (1738) og Perlustration (1741)
- Kobberstik af Grønlænderoptoget gennem Københavns Havn (1724)
- Myten om havets moder: https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A

Baggrundsmateriale

Opdagelsesrejsende:
- Hassani, I. (2025). Kapitel 4: Kulturstudier under oplysningstiden, ca. 1700-1800-tallet. I Danmarks kulturmøder med Mellemøsten. Frydenlund. - https://danmarkskulturmoeder.ibog.frydenlund.dk/?id=137 (4.5.3 Den Arabiske Rejse (1761-1767))
- (uddrag) Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- https://www.information.dk/kultur/2018/08/gud-skabte-linne-ordnede?lst_tag#comments-open

Dansk Vestindien:
- Kauffeldt, S. & Nielsen, L. (2025). 4. Forandringer og forklaringer. I DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE. Columbus. https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (om kulturmøder og forskellige former for fremmedsyn)
- Om begreberne "eurocentrisme" og "racisme": Halberg, R.L. & Coley, B.R. (2025). Kapitel 15: Sprog og historie. I Dansk Vestindien. Frydenlund. https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=145
- Halberg, R. L., & Coley, B. R. (2025). Kapitel 2, 4, 5, 6, 9 i Dansk Vestindien. Frydenlund. https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk
- INTERVIEW MED INSTRUKTØR FREDERIKKE ASPÖCK: OM 'VIFTEN': https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/viften-1

Grønland:
- https://rundtomholberg.dk/temaer/groenland/
- Færk, W. (2025). Uddrag fra kapitel 4: Erindringer – om dansk-grønlandske erindringssteder (s. 59-72) I UNDSKYLD?. Columbus. https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136

Omfang: ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historisk metode - Meget mere end kildekritik!

Dette forløb bygger ovenpå de grundlæggende principper som I kender fra både folkeskolen og 1.g, hvor I især har fokuseret på at anvende kildekritik som historisk metode.

I forløbet skal I arbejde med forskellige historiefaglige tilgange (eller vinkler, om man vil), med særlig fokus på, hvordan man anvender denne viden til at lave gode problemstillinger. I fordyber jer særligt i én historiefaglige tilgang, laver oplæg og tager derefter noter til oplæggene om de øvrige tilgange.

Vi har gennemgået
- Traditionelle tilgange (socialhistorie, økonomisk historie, politisk historie)
- Økohistorie
- Mikrohistorie
- Kønshistorie
- Begrebshistorie
- Globalhistorie
- Postkolonial historie
- Erindringshistorie
- Mentalitetshistorie

Vigtige begreber/pointer
- Alle tilgange har deres egne begreber, fokuspunkter og typiske problemstillinger
- Man tænker stadig kildekritisk i analysen, men man gør det med et bestemt fokus
- Det funktionelle kildebegreb: Kilderne skal kunne spille sammen med den historiefaglige tilgang du vælger

Baggrundsstof
Thomsen, K. (2018). 2. Historiefaglige tilgange. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=135

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Da Danmark blev til

Forløbet handler om, hvordan den historiske fortælling om den danske nation er blevet dannet. Med udgangspunkt i Pierre Noras begreb om erindringseksplosioner, arbejder eleverne med, hvornår (og hvorfor) fortællingen om fortiden har været af særlig stor betydning. Eleverne tager udgangspunkt i fremstillinger om de relevante perioder, kilder, nutidig populærkultur og endelig forskellige former for erindringssteder og eksempler på historiebrug.

Emner vi har arbejdet med:
- Vikingetiden som periode
- Vikingen som politisk symbol
- Vikingen som tv-serie
- Nationalromantikken
- Den danske nationalsang
- Historiebrug og dannebrog

Vigtige spørgsmål
- Hvordan var samfundet bygget op i vikingetiden? (køn, samfundshieraki, fællesskaber)
- Hvilke forestillinger og erindringssteder har vi om vikingetiden har vi den dag i dag?
- Hvilken rolle har dannebrog, vikingetiden og nationalsangen spillet for Danmark som nation? Og hvilken rolle spiller disse ting i dag?

Vigtige begreber:
Forskellige former for fremmedsyn
Materielle og immaterielle erindringssteder
Kollektiv erindring
Det funktionelle kildebegreb
Periodisering
Materielle og immaterielle erindringssteder
Erindringseksplosioner (Pierre Nora)
Forskellige former for historiebrug

Kilder:
- (kort uddrag) Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922
- Historien om Danmark, DR 2017 afsnit 1: Vikingetiden https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
- Oplysningskontoret under Ministerium for Sønderjyske Anliggender, tegnet af Rasmus Christiansen "Vaagn og stem for Danmark" (1920)
- Dansk Folkepartis Ungdom "VÅGN OG STEM FOR DANMARK" (2020)

Baggrundsmateriale:
- https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-farvel-til-vikingetiden-11032315162
- https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Adam_Oehlenschläger_%22Guldhornene%22,_1802
- Forkserzonen "5 ting du skal vide om: Vikingetiden" https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k
- Iversen, K. & Pedersen, U.N. (2025). Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid. I DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL. Columbus. https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 (afsnittet "To erindringseksplosioner - 1800-tallet og i dag")
"Vikingetiden bliver til i 1800-tallet" https://historieportalen.systime.dk/?id=253
"Hvornår og hvad var vikingetiden" https://historieportalen.systime.dk/?id=252
- Frederiksen, P. (2025). Kapitel 2: Danmark bliver til [Ca. 800 – 1050]. I VORES DANMARKSHISTORIE. Columbus. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 (de følgende afsnit er læst: vikingesamfundet, vikingetogter, Danelagen, kristendommens indførelse, synet på slaver, kønsroller, de store slag)
- Tæt på sandheden (om brugen af Dannebrog): https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden-med-jonatan-spang_-programmet-fra-himlen_434275
- Thomsen, K. (2018). 1. Historiefaglige fundamenter. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=129 (om forskellige former for historiebrug)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vejen til folkedrab - Holocaust

Forløbet handler om holocaust og bygger på Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier.

Det har vi arbejdet med
- Folkedrabets århundrede
- Holocaust som fænomen
- Definitionen på folkedrab - FN's folkedrabskonvention
- Folkedrabet som "proces" - Gregory Stantions ti stadier for folkedrab
- Hitlers vej til magten: Propaganda, frenologi og racehygiejne
- Restriktioner og rettigheder: Nürnberglovene
- Krystalnatten og ghettoer
- Einsatzgrupper
- Wannseekonferencen
- Liv og død i lejrene
- Modstand og gerningsmænd: Forbrydelse og straf
- Efter Holocaust: Benægtelse og kollektive traumer

Vigtige spørgsmål
- Hvad er et folkedrab? Hvordan og hvornår blev det defineret?
- Hvad er Holocaust?
- Hvilken rolle spillede f.eks. propaganda og polarisering?
- Hvordan kan man forklare udviklingen ifb med Holocaust med hhv et aktør- og strukturperpsektiv?
- Hvad kan man sige om Stantons sidste stadie ift Holocaust?

Vigtige begreber
Holocaust
demokrati
menneskerettigheder
eufemisme
racehygiejne
aktør- og strukturforklaringer
Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier

Baggrundsviden
- Berlau, S., & Thuge, S. (2025). VEJEN TIL FOLKEDRAB. Columbus. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk
- Faktalink "Ghettoens historie": https://faktalink.dk/emner/ghettoer
- The Warsaw Ghetto af United States Holocaust Memorial Museum, 2020 (2,37 min) ) https://www.youtube.com/watch?v=SCSe1hehBIY&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5
- Genocidewatch: https://www.genocidewatch.com/copy-of-about-the-president
- Om FN's folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
- FN's verdenserklæring om menneskerettighederne: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Spillet "Bantikka" om folkedrab: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Kilder
- Kilde 1: »FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab«, 1948, DIIS, Folkedrab.dk
- Kilde 4: Zions Vises protokoller, Aage H. Andersen, »Zions Vises protokoller«, dansk version, 1920
- Kilde 5: “Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”, Adolf Hitler, »Mein Kampf«, bind 1 (1925), Jørgen Paludans Forlag, 1966, s. 219
- Kilde 6: “Tyskland er ved at vågne!”, Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 30. januar 1933, DIIS, Folkedrab.dk
- Kilde 7: Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«, Fritz Hippler, Deutche Filmherstellungs und Verwertungs GnbH, 1940
- Kilde 8: “Jøder var monstre og ikke mennesker”, Irmgard Paul i »On Hitler’s Mountain: My Nazi Childhood« (forfatternes oversættelse), Atlantic Books, 2005, s. 183
- Kilde 9: “Ord kan virke som bitte små doser arsenik”, Victor Klemperer, »LTI - Det Tredje Riges sprog - en filologs notesbog«, Tekst og Tale, 2013, s. 28-29
- Kilde 19: “Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind”, »Exhibition Kristallnacht in Mannheim, Germany, interview with Shmuel Cohen« (forfatternes oversættelse), Yad Vashem
- Kilde 20: “Mange tilskuere så til”, Inge Neuberger, brev til Martin Gilbert, 15. juni 2005 (forfatternes oversættelse)
- Spiegelman, Art (1986) Maus. (uddrag)
- SEVEN MINUTES IN THE WARSAW GHETTO af Johan Oettinger, 2012 (8 min) https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/seven-minutes-warsaw-ghetto

Omfang: ca. 125 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Andre folkedrab (projektforløb)

Dette forløb handler om folkedrab i bredere forstand og bygger (igen) på Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, som eleverne denne gang selv skal kunne anvende til at forklare og forstå et folkedrab. Eleverne skal i dette forløb arbejde i projektgrupper ud fra et andet folkedrab (end holocaust) som de selv vælger.

Sådan har vi arbejdet
- Grupperne arbejder undersøgelsesorienteret med løbende vejledning og fastlagte delmål
- De skal selv udvælge folkedrabet de vil arbejde med, finde og læse relevant baggrundsviden
- Emnet og materialet skal forklares ud fra Stantons ti stadier
- Grupperne skal finde på en relevant problemstilling og tale om, hvorvidt der er kilder som ville kunne bruges til at besvare den
- Grupperne skal desuden udarbejde slides og et oplæg som de holder for klassen
- Vi afrundede forløbet med en perspektivering til nutidige diskussioner om folkedrabsspørgsmålet:

Følgende folkedrab blev gennemgået af eleverne:
Armenien, Darfur, Stalinismens forbrydelser, Irak, Bosnien, Cambodja, Rwanda.

Vigtige spørgsmål
Hvad er et folkedrab? Hvordan og hvornår blev det defineret?
Beskriv, hvordan Stantons teori kan bruges til at forklare dette folkedrab
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem dette folkedrab og Holocaust?
Hvad kan man sige om dette folkedrab og den kollektive erindring/erindringsssteder? Hvilken rolle spiller disse i forhold til Stantons sidste stadie?
Hvilke folkedrab diskuterer vi den dag i dag, og hvorfor? Hvad afgører om noget er et folkedrab?

Vigtige begreber:
Holocaust og andre folkedrab
FN's folkedrabskonvention
demokrati og menneskerettigheder
aktør- og strukturforklaringer
Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier
Materielle og immaterielle erindringssteder
Forskellige former for historiebrug

Baggrundsmateriale:
- Selvvalgt baggrundsmateriale fra siden "Armenien" på www.folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien
- Selvvalgt baggrundsmateriale fra siden "Darfur" på www.folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/darfur
- Selvvalgt materiale fra siden https://www.genocidewatch.com
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/begaar-israel-folkedrab-i-gaza-i-dag-starter-historisk-hoering-i-haag
- GENSTART "Israel på anklagebænken" https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/israel-paa-anklagebaenken-11802450054

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retten til en bolig

Et forløb som er en fortsættelse af DHO-forløbets tematikker (industrialisering, klassesamfundet, urbanisering), hvor vi igen trækker på det tværfaglige perspektiv med dansk og historie.

Arbejdsformer
- Eleverne har set både nye og ældre dokumentarer om boligpolitik og byudvikling i Danmark, og desuden læst uddrag af Tove Ditlevsens "Barndommens gade" med fokus på skildringen af Vesterbro i den pågældende periode.
- Bbyvandring v/ arbejdermuseet på nørrebro med kort, fortællinger og rollespil baseret på rigtige kilder. Spørgsmålene der behandledes var: Skrider historien altid skrider fremad mod det bedre? Hvad det vil sige at tage handling, og kæmpe for retten til en bolig? Hvilke muligheder er der på fremtidens boligmarked og hvordan kan man påvirke boligpolitikken? Hjemmefra lavede eleverne en videre udforskning af kvarteret og rollerne med opslag i Københavns stadsarkiv og Kbhbilleder.dk. Vi besøgte desuden arbejdermuseets udstilling "kvindeliv" og arbejdede her med museologisk analyse som metode (genstandsniveau, udstillingsniveau, museumsniveau, kommunikationssøjlen).
- Lokalhistorisk fokus. Eleverne fik viden om, hvordan udviklingen i og omkring København førte til "fingerplanen", og hvordan byudvikling i Albertslund og omegn er præget af denne. I forbindelse med forløbet deltog eleverne i fotokonkurrencen "Fang din by". Der er her blevet reflekteret over spørgsmål som: Hvilken by vil I have? Hvem er byen til for? Hvordan forandrer man en by? Hvad kan historien fortælle os?
- Forløbet blev afsluttet med en dialogcirkel over spørgsmålet: Er det samfundets problem, at nogen mangler en bolig?

Vigtige begreber/pointer
Slumromantik, sanering, gentrificering, bolignød, fællesskab og individ, byudvikling, fortid-nutid-fremtid, kontinuitet og brud

Baggrundsmateriale
- Repetition af begreber: https://historiskmetode.weebly.com/brud-eller-kontinuitet.html
- "KAN VI VÆRE DETTE BEKENDT" Lise Roos (1972) Dokumentarfilm, 23 minutter
- De riges by: På desperat boligjagt fra DR (2019) Dokumentarserie, 43 minutter
- Om Albertslunds artiktektur: https://trap.lex.dk/Albertslunds_arkitektur
- Om Fingerplanen: https://dac.dk/viden/artikler/fingerplanen/

Kilder
- (genlæsning af kilde fra DHO forløbet) C.S. Engelsted: Beskrivelse af et fattigkvarter i Kjøbenhavn (1855)
- Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1943)
- Materiale fra stadsarkivet (eleverne skulle selvstændigt søge kilder frem på baggrund af stillede opgaver)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperier (projektforløb)

Dette forløb handler om imperier og forløbet er primært udformet som projektarbejde i grupper.

I de første moduler har vi haft om imperiet som fænomen. I har her fået viden om imperialismens verdenshistorie, imperiers opbygning, om herredømmestrategier (Machiavelli) og om tre imperieteorier (Lenin, Said og Kennedy)

Resten af forløbet har I i projektgrupper undersøgt enten det osmanniske imperium eller det romerske imperium. I har selvstændigt fundet relevante kilder, en problemstilling og lavet en skriftlig opgave hvor i redegører for jeres emne og analyserer kilderne med inddragelse af de teorier I fandt mest relevante. Alle grupper har I forløbet læst om både romerriget og osmannerriget, og har givet og modtaget feedback på eget projekt fra en opponentgruppe.

Til slut har vi trænet perspektivering til nyere imperier og eleverne har selvstændigt udarbejdet quiz og byt kort om forløbet og det imperie de har fordybet sig i.

Baggrundsmateriale
- al., P.F.B.e. (2025). Kapitel 1, 2 og 3 I IMPERIER. Columbus. https://imperier.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139

Kilder (selvvalgte af eleverne i de to grupper)
- https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c738 - Tacitus: Annales (Årbøgerne) om Augustus’ overtagelse af magten. Gengivet efter Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t., 4. oplag, Gyldendal, 1976, side 22-23.
- https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c735 - Augustus: Res Gestae Divi Augusti, Kapitel 1, 34-35 (Den guddommelige Augustus’ bedrifter). Gengivet efter Peter Ørsted: Arven fra Rom, Columbus 2000, side 29-30.

- Erdogan, T. Recep Kapitel 3, Fra: Hürriyet, 18. juni 2016. (oversat af Anders Hassing). Erdogan sværger at genopbygge osmanniske militærbarakker i Istanbuls Gezipark, 2016 https://imperier.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181#c359
- Ludlow, M. James. Kapitel 3, Oversat af Kjeld Mazanti Sørensen. Blodskat og Janitsharkorpset, Devsirme-systemet ifølge englænderen James M. Ludlow (beretning fra 1493).
https://imperier.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181#c701

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv: Imperier 25-10-2024
Projektarbejde: Imperier 04-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnam - Den kolde krigs slagmark

Eleverne har beskæftiget sig indgående med Vietnam i 1945-1975 med fokus ideologiernes kamp. I slutningen af forløbet beskæftigede eleverne sig med krigens konsekvenser både relateret til de menneskelige, samfundsmæssige og miljømæssige.

Undervejs har eleverne arbejdet med stor grad af selvstændighed: I nogle moduler har eleverne selv forfattet arbejdsspørgsmål til grundbogen, laver kreative opgaver til et kildesæt, eller udvalgt hvilken periode de gerne ville fordybe sig i ved at se et afsnit af en længere dokumentarserie. Der arbejdes desuden med skriftlighed som optakt til DHO med fokus på at skrive redegøende i historie.

Afslutningsvis har eleverne perspektiveret til senere og nuværende amerikansk inden- og udenrigspolitik.

Midt i forløbet var eleverne på studietur i Berlin, hvor de skulle skrive en refleksion over betydningen af Berlinmuren. Hjemme arbejdede vi herefter med kollektive erindringer, historiebrug og historiske taler.

Vigtige begreber
Imperialisme, jerntæppet, dominoteorien, krigen uden fronter, bambustæppet, galningeteorien, vietnamisering, ideologi, stedfortræderkrig

Baggrundsviden
- Bjerre-Poulsen, N. (2023). Vietnam – den kolde krigs slagmark 1945-1975. Systime. https://vietnam.systime.dk
- Burcharth, Martin (2024) i Information: "Eliteuniversiteter i USA bruger Vietnam-protester i 1968 som et adelsmærke. Nu har piben fået en anden lyd"
- Thomsen, K. (2018). 4. Historiefaglig formidling. I Historiefaglig arbejdsbog. Systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=137
- Følgende videointerviews med Niels Bjerre-Poulsen: "Hvad var den europæiske imperialisme?", "Hvilke interesser havde stormagterne ved krigens afslutning i forhold til de europæiske kolonier?", "Hvilken betydning havde medierne for den amerikanske krigsførelse?" og "Hvilken betydning kan Vietnamkrigen tillægges i forhold til Den Kolde Krig?",
- DRKultur (2018) Vietnamkrigen (8) april 1969-maj 1970. Dokumentar på 56 minutter.
- Episode 1, 2, 6, 8 fra dokumentar produceret til udstillingen "Remembering Vietnam: Twelve Critical Episodes in the Vietnam War", US National Archives, 2019.

Kilder
- John F. Kennedy “Ich bin ein Berliner” tale i Berlin, 26. juni 1963
- Ronald Reagans tale i Berlin, 12. juni 1987
- Kilde 4: Proklamation om dannelsen af Viet Minh. Ho Chi Minh: Selected Works, Vol. 2 (Hanoi: Foreign Languages Publishing House, 1960-1962), s. 151-154.
- Kilde 6: OSS-officer Archimedes L.A. Pattis erindringer om samarbejdet med Viet Minh (1980). Archimedes L.A. Patti: Why Viet Nam? Prelude to America’s Albatross. © 1980.
- Kilde 7: Ho Chi Minh udråber Republikken Vietnam (2. september 1945). I: Selected Writings. Hanoi: Foreign Languages Publishing House, 1977.
- Kilde 15: Walt Rostow: “Countering Guerilla Attack”, i Special Warfare (1962), s. 20-25 (https://smallwarsjournal.com/blog/special-warfare-1962).
- Kilde 16: Telegram fra Henry Cabot Lodge til det amerikanske udenrigsministerium, 29. august 1963. The Office of the Historian (history.state.gov.). Foreign Relations of the United States, 1961–1963, Volume IV, Vietnam, August–December 1963, Document 12.
- Kilde 17: Telefonsamtale mellem Ngo Dinh Diem og Henry Cabot Lodge (1. november 1963). National Archives / docsteach.org.
- Kilde 18: The North Vietnamese Politburo, Resolution 9, December 1963, i Michael H. Hunt (red.), A Vietnam Reader; American and Vietnamese Perspectives (London: Penguin Books, 2010), s. 60-63.
- Kilde 35: Præsident Richard M. Nixons tale, 30. april 1970. Miller Center / millercenter.org.
- Kilde 36: "The View From Kent State: 11 Speak Out", New York Times, may 11, 1970 / Michael Hunt: A Vietnam War Reader: American and Vietnamese Perspectives. University of North Carolina, 2010.
- Kilde 37: Transskription: John Kerrys vidnesbyrd i senatet, 1971. npr.org.

Omfang: ca. 125 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologi

I dette forløb træner at at tænke på tværs af forløb, det gør vi ved at sætte alle vores andre forløb i kronologisk sammenhæng og tænke i historiens lange linjer.

Vigtige begreber: Brud, kontinuitet, periodisering.

Omfang: ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer