Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
International økonomi A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
A 2022 IØ/o (A 2o IØ, A 3o IØ)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til IØ og samfundsøkon. metode
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 1+2+3
- Økonomiske konjunkturer og konjunkturbegreber
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb: økonomiske delsektorer og samspillet imellem dem
- BNP som målestok for økonomisk velstand
- BNP i faste og løbende priser, BNP-vækst i pct. og opgjort i indekstal.
- Forsyningsbalancen og BNP
- Multiplikatorvirkningen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Identificere samfundsøkonomiske udfordringer
- Udarbejder samfundsøkonomiske ræsonnement og forklare samfundsøkonomiske forhold ud fra empirisk data
- Fortolke og formidle viden om nationale og internationale forhold
Kernestof:
- Makroøkonomiske nøgletal
- Økonomiske delsektorer
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
ØP 1: Finanspolitik og samfundsøkonom ubalancer
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 8 samt dele af kap. 17. Makroøkonomisk landeanalyse
Vi arbejder med finanspolitik, finanspolitikkens formål og målkonflikter, finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer, finanseffekt og stram/lempelig finanspolitik. Vi inddrager makroøkonomiske nøgletal for udvalgte lande, identificere eventuelle ubalancer og formulerer anbefalinger til finanspolitikken.
Eleverne arbejder med en individuel videoaflevering som del af forløbet.
Dernæst gruppeopgave ”opgave Finansministre”. Produkt: synopsis og fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Prisdannelse
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 4
Vi arbejder med prisdannelse. Vi starter med at se på efterspørgselskurven og dernæst udbudskurven. I forbindelse med arbejdet med efterspørgselskurven, ser vi på efterspørgselsdeterminanter og priselasticiteten for forskellige varer.
Vi viser hvordan samspillet mellem udbud og efterspørgsel (markedskræfterne) normalt fører markedet til en ligevægt.
Som del af forløbet arbejdes der med økonomisk metode (udbuds- og efterspørgselskurver og -diagram og forskydning af kurver).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Projektarbejde: synopsis + fremlæggelse
Gruppeopgave: ”opgave Finansministre”.
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
ØP 2: Valuta, pengepolitik og EU (ERM2)
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 9-12. Udvalgte artikler.
Vi starter med at kigge på valutaer som betalingsmiddel i international handel og hvordan valutakurser bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Betalingsbalancen inddrages da det opgør et lands valutaregnskab (valutaindtægter og -udgifter). Vi ser herefter på valutapolitik og et lands valg af valutakurssystem og kobler dette til Danmarks fastkurssystem ift. euroen (ERM2). Dernæst kigger vi på den finansielle sektor og Nationalbankens rolle i forhold til pengevæsen og pengepolitik. Vi drøfter pengepolitikkens instrumenter og ser på pengepolitikken som en politik, der kan anvendes både til at påvirke den indenlandske efterspørgsel og valutaforhold, men som i DK føres med prioritet lagt på det sidste. Vi perspektiver over til ECB og FED og deres prioritering af mål. Til slut arbejder vi med inflation og pengepolitikken som instrument til at bekæmpe dette.
Eleverne arbejder i grupper og individuelt med diverse opgaver og artikler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
ØP 3: Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/; kap. 6 og kap. 14.1. Samt A-bogen, udvalgte del af kap. 5 og 15.
Vi arbejder med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, fuld beskæftigelse, forskellige former for arbejdsløshed samt udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi undersøger det danske arbejdsmarked og drøfter potentielle udfordringer. Databank: DST (Danmarks Statistik).
Vi taler dernæst om den danske arbejdsmarkedsmodel (kendetegnet ved en høj organisationsgrad ved overenskomstsystemet og flexicurity-modellen).
Vi se på løndannelsen på det danske arbejdsmarked og de to lønsystemer (minimal - og normallønssystemet).
Desuden arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter. Vi drøfter to væsentlige former for ubalancer på AM (flaskehalse og strukturel ledighed).
Dernæst en gruppeopgave om arbejdsmarked. Produkt: synopsis og præsentationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Faglige mål:
- Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter
Kernestoffet:
- virksomheders og husholdningers beslutninger på markedet
arbejdsmarkedet
- økonomiske delsektorer og samspillet mellem dem
- makroøkonomiske nøgletal
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Projektarbejde: synopsis + fremlæggelse
Gruppeopgave: ”Mangel på arbejdskraft"
Produkt: synopsis og mundtlige fremlæggelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Konkurrenceevne
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/ ; kap. 23.
- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Porters diamant
Vi starter med at kigge på priskonkurrenceevne og de faktorer, der har betydning for god priskonkurrenceevne. Vi arbejder med økonomisk metode (valutakursgrafer, produktivitetstal, indekstal mm.) og undersøger komparative forskelle mellem landes priskonkurrenceevne. Ilande som DK er umiddelbart ringere stillet mht. priskonkurrenceevne grundet højt lønniveau. Vi drøfter strukturel konkurrenceevne som en alternativ måde at anskue konkurrenceevne. Herefter taler vi om Porters Diamant, der fremhæver de rammebetingelser, der anses for vigtige for strukturel konkurrenceevne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Erhvervspolitik
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link:
https://io-b.systime.dk/?id=1458
Supplerende: https://xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292&loopRedirect=1
Vi arbejder med erhvervspolitik, formålet med erhvervspolitik og de typer af erhvervspolitik, der føres (defensiv, innovationsstrategi, Picking the Winner, Porter´sk og liberalististik), idet der skelnes mellem interventionistiske (aktiv) og ikke-interventionistiske. Der arbejdes med arbejdsark om emnet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Makroøkonomisk landeanalyse og holdepunkter
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 17, link:
https://iob.systime.dk/?id=1409
Vi arbejder med makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancen og offentlige finanser (saldo og gæld). Formålet er at danne et overblik over et lands økonomi ved at læse nøgletal og identificere eventuelle samfundsøkonomiske ubalancer ved hjælp af holdepunkter.
EUs budgetregler inddrages (holdepunkter vedr. offentligt underskud og gæld).
Som en del af arbejdet indgår indhentning af data, herunder fra engelsk-sprogede databaser (fx OECDs hjemmeside), vurdering og afvejning af ubalancer og inddragelse af økonomisk politik (konjunkturpolitik: penge - og finanspolitik) som mulige løsninger til håndteringen af samfundsøkonomiske ubalancer. Repetition af økonomisk politik, målkonflikter og muligheder/begrænsninger for at føre selvstændig økonomisk politik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Teorier om handel, frihandel vs protektion, WTO/EU
Vi starter med at arbejde med de klassiske, liberale handelsteorier (Adam Smith og David Ricardo). Vi løser opgaver, der illustrerer fordelene ved specialisering og samhandel som teorierne gør sig til fortalere for.
Disse handelsteorier har haft stor betydning for fremme af frihandel. Eksempler og institutioner, der baseret på frihandelstankegangen; WTO, EU, globaliseringsbølgen siden 1980erne.
WTOs rolle ift. fremme af frihandel globalt og den økonomiske integration i EU (øget markedsintegration og økonomisk-politisk samarbejde) gennemgås.
Vi kobler teorierne til den internationale arbejdsdeling og handelsmønstre med ulande ofte specialiseret i arbejdsintensive varer, og ilande, kapitalintensive varer.
Vi ser på styrker og svagheder ved de liberale handels teorier og introducerer Linders efterspørgselsteori, der søger at forklare den store handel man ser mellem ilande. Krugmans teori om stordriftsfordele (New trade theory).
Vi ser på kritikpunkter rettet mod senere årtiers liberalisering af handel. Nettogevinsten ved frihandel er ulig fordelt og skaber ikke kun vindere men også tabere både i ilande og ulande.
Herefter arbejder vi med temaet, frihandel vs. protektionisme (told, tekniske handelshindringer og kvoter).
Udover lærebogen inddrages diverse materialer, bl.a.:
- film (Robinson og Fredag, youtube) suppleret af arbejdsark
- indhentning af toldsatser, toldstyrelsens hjemmeside
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Udviklingsøkonomisk landeanalyse
Udviklingsøkonomisk landeanalyse, udviklingsteorier/strategier
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link:
https://ioa.systime.dk/, kap. 30+32.
Samt International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/?id=1153
Kap. 21.5 og 21.6: Globaliseringens forside og bagside (vindere og tabere)
Udviklingsøkonomi bliver introduceret med begreber som (fattige) ulande, NV og NIC-lande, der indikerer forskellige udviklingsniveauer og udviklingsforløb gennemløbet af ikke-ilande.
Udvalgte udviklingsteorier og forklaringsmodeller gennemgås:
- Fattigdomscirklen, der ser fattige ulandes lave opsparings- og investeringsniveau som en begrænsende faktor ift. vækst og udvikling og som fastholder visse ulande i en tilstand af underudvikling.
- Rostows faseteori, der forklarer industrialisering og økonomisk udvikling med investeringer. Baseret på historiske erfaringer fra ilandene.
- Why Nations fail-teorien, der fokuserer på institutioners betydning for udvikling.
De særlige elementer i en udviklingsøkonomisk landeanalyse gennemgås og eleverne arbejder med en konkret opgave (selvvalgt land) som præsenteres i klassen.
Enkelte udviklingsstrategier præsenteres (importsubstitution, neoliberal og statsinterventionistisk eksportorientering). De asiatiske tigerøkonomier fremhæves som eksempler på lande med en succesfuld strategi baseret på statsinterventionisme gennemført i en periode med større tolerance for protektionistiske tiltag (før WTO).
(udviklingsteorier og strategier uddybes i 3g).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Velfærdsstaten og velfærdsmodeller
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/ ; kap. 8
Vi introducerer velfærdsstaten og forskellige velfærdsmodeller. Forskelle
mellem den universelle/skandinaviske, den kontinentale/ centraleuropæiske og den liberale/residuale velfærdsmodel, fordele og ulemper ved modellerne samt velfærdsstatens udfordringer og finansiering.
Vi arbejder med velfærdsstaten som en måde at omfordele indkomst og begrænse ulighed. Gini koefficienten som metode og indikator for at måle ulighed i samfund præsenteres og vi sammenligner nøgletal for udvalgte lande med forskellige velfærdsmodeller.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af for stor ulighed i samfund diskuteres (kap. 8.3).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
PBL gruppeprojekt. Samfundsøkonomiske ubalancer
Tema. Samfundsøkonomiske ubalancer.
Eleverne udarbejder i grupper eller individuelt en problemformulering og besvarer denne i en rapport af 10 siders omfang.
Efterfølges af gruppefremlæggelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kvantitativ metode
Vi repeterer kvantitative metode:
- arbejde med grafer, kurver, indekstal i excel
- forsyningsbalancen
- analyse af årsager til økonomisk vækst på baggrund af opstilling og analyse af forsyningsbalancen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Repetition: Finanspolitik
Vi repeterer finanspolitikken, finanspolitiske multiplikatorer og udvider perspektivet med nye elementer: aktiv finanspolitik, automatiske stabilisatorer og finanseffekt.
Vi ser nærmere på anvendelsesmuligheder og begrænsninger for finanspolitikken (målkonflikter, inflationær crowding out).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Miljøøkonomi og politik
Miljø og politiske indgreb
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A,
kap. 17 samt dele af kap. 4 om prisdannelse/afgifter ( 4.7 + 4.8)
Vi arbejder med miljøpolitik, miljøpolitikkens instrumenter som består dels af administrative indgreb (kvoter og forbud) og økonomiske instrumenter, der søger at påvirke til ændret adfærd enten via økonomiske sanktioner (afgifter) eller fordele (tilskud) samt omsættelige kvoter.
Eleverne arbejder med diverse opgaver individuelt og i grupper, hvor de enkelte instrumenters fordele og ulemper tages op. Ift. miljøafgifter drøftes de fordelingsmæssige virkninger heraf (effekt på producent- og forbrugeroverskud, omfordeling fra producent + forbrugere til stat samt samfundsmæssig effektivitetstab).
Til sidst gennemgås klimaudfordringen som en særlig væsentlig problemstilling inden for miljøpolitikken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Ferie + Studietur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Projekt. Skriftlighed - arbejde med IØ notat
Notat med udgangspunkt i det amerikanske valg og Trumps udmeldinger om økonomiske politik:
- amerikanske nøgletal
- finanspolitik
- Trickle down economics
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Offentlige sektor, skat og velfærd
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/ ; kap. 7 og kap. 8. Inkl. kap. 5. Husholdningers forbrug og opsparing
Vi arbejder med velfærdsstaten som en måde at omfordele indkomst og begrænse ulighed. Vi ser på Gini koefficienten som målemetode for ulighed.
Vi ser på de 3 velkendte velfærdsmodeller: den danske/nordiske model, den centraleuropæiske/kontinentale model og den liberale velfærdsmodel.
Dernæst arbejder vi med den offentlige sektors økonomi herunder skatters fordelingsvirkning, hvor vi skelner mellem direkte skatter (personskatterne), der fungerer som progressiv beskatning modsat indirekte skatter (moms og afgifter), der typisk fungerer som degressive skatter og har en ”social slagside” ved at ramme lavlønnede/mindste indkomster hårdest.
Som afslutning ser vi på de muligheder stater har for at finansiere gæld og underskud (låntagning, udstedelse af statsobligationer, salg af aktiver, træk på konto i centralbanken/Nationalbanken).
Obligationer som gældsbevis og finansielt aktiv præsenteres. Vi drøfter obligationer og obligationsmarkedet og sammenhængen mellem kursen på en obligation og direkte rente.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Repetition : Penge og valutapolitik
Repeteres som optakt til terminsprøven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
Kvantitativ metode (regressionsanalyse)
Emne: lineær regression
- Excel
- opgaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
26
|
Danmarks internationale handel
Vi ser på Danmarks handel, vigtige handelspartnere og styrkepositioner inden for eksport. Empiri inddrages.
Vi repeterer kort handelsteorier og spørgsmålet om frihandel som optakt til det næste efterfølgende forløb om globalisering, hvor vi også sætter fokus på kritikpunkter rettet mod frihandelstankegangen. Frihandel gør lande samlet set rigere, men gevinsten kan være ulig fordelt og skabe ulighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
27
|
Globaliseringens trussel eller mulighed?
Globaliseringens vindere og tabere - frihandel vs. protektionisme.
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/ ; kap. 21 + kap. 23 + del af kap. 24 (WTO)
Vi ser på globaliseringen, globaliseringens karakteristika, årsager og fordele.
Vi inddrager WTO, der som international organisation har spillet en vigtig rolle ift. at fjerne handelshindringer og fremme frihandel på verdensplan.
Vi kigger dernæst på forskellige måder at organisere frihandel på (kap. 23.1): frihandelsområde, toldunioner og fællesmarked.
EU er et fællesmarked kendetegnet ved ikke bare ingen told (dvs. fri bevægelighed af varer og tjenester), men også for produktionsfaktorer (arbejdskraft og kapital).
Kritik af frihandel/globalisering: Globaliseringens vindere og tabere
Vi retter herefter et mere kritisk blik på frihandel/globalisering-
Frihandel/globaliseringen har generelt øget den økonomiske velstand, men gevinsten kan være ulig fordelt. Frihandel skaber både vindere og tabere - outsourcing (udflytning af produktion) til lavtlønslande betyder på den ene side, at vi kan få produceret varer billigere til store glæde for danske/europæiske/amerikanske forbrugere, men det betyder samtidig også at jobs risikere at flytte ud af landet (fx ufaglærte jobs).
Vi arbejder med Milanovics elefantkurve, der illustrerer denne pointe - at globaliseringen har øget uligheden på globalt plan som og også inden for ilandene.
Herfra arbejder vi med temaet protektionisme (told, tekniske handelshindringer mm.) og politiske og økonomiske årsager til at man i nogle tilfælde vælger at anvende handelshindringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
28
|
Ulande og økonomisk udvikling
I 2g, arbejder vi med udviklingsøkonomiske landeanalyse og berørte udvalgte udviklingsteorier og strategier.
Vi går i dybden med emnet i 3g. Vi repeterer tidligere gennemgåede udviklingsteorier og udvider perspektivet med yderligere teorier og forklaringsmodeller på underudvikling:
- Samir Amins "periferi-center" teori (afhængighedsteori)
- Porters tre udviklingsstadier: brugbar model også til at identificere landes udviklingsstadie ud fra et konkurrenceevne perspektiv samt barrierer for videre økonomisk udvikling.
Endelig ser vi også på bistandspolitik - bilateral og multilateral - med særlig fokus på Danmarks bistand til ulande. Vi diskuterer motiver for at yde ulandsbistand.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
29
|
Eksamensprojekt
Eksamensprojektet i IØ (Makroøkonomi i en globaliseret verden)
Eleverne udarbejder i grupper eller individuelt en problemformulering og besvarer denne i en rapport.
Dernæst udarbejdes en individuel synopsis som er grundlag for den mundtlige eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
37 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
30
|
Økonomiske Skoler
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/ ; kap. 19.
Vi gennemgår væsentlige makroøkonomiske skoler/teoretiker: merkantilismen, Adam Smith (klassisk liberalisme), den usynlige hånd, Keynes og keynesianismen. Med Keynes sker et skifte i økonomisk idéhistorie. Idéen om samfundsøkonomien som selvregulerende anfægtes. Behov for aktiv økonomisk politik for at modvirke risiko for varige kriser. Kritikken fra monetaristerne og de neoliberale gennemgås med baggrund i 1970ernes stagflation og inflationær crowding drøftes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
31
|
Økonomiske modeller (SE-SU modellen)
Emne: SE-SU modellen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538595",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538595",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267538595"
}