Holdet A 3v DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Maja Lau-Jensen Hirani
Hold A 2023 DA/v (A 1v DA, A 1v DA SO, A 2v DA, A 2v DA SO, A 3v DA, A 3v DA SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation i klimadebatten
Titel 2 Læsninger af overgangen fra barn til voksen
Titel 3 Levende billeder
Titel 4 Nyheder - Fra klassisk avisjournalistik til web 2.
Titel 5 Ny litteratur - Tour de Chambre
Titel 6 Frem mod oplysningen - inkl. DIHO
Titel 7 Romantik - og romantisme
Titel 8 Teknologi gennem tiden
Titel 9 Fortælleren
Titel 10 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation i klimadebatten

Et kort forløb, der bygger videre på grundforløbets sproglige fokus:

Under temaet 'klima', arbejder eleverne med analyse og vurdering af klimaretorik. Det er ikke nemt at overbevise millioner af mennesker om at ændre adfærd - klimadebatten har været lang og polariseret. Fronterne er stadig trukket hårdt op i dag. I forløbet undersøger vi: Hvad præger klimadebatten retorisk og argumentatorisk - og med hvilke konsekvenser?

Eleverne træner retorisk analyse og argumentationsanalyse og inddrager følgende begreber/teori:

- Det retoriske pentagram (Ciceros)
- Argumentationsmodellen (Toulmins)
- Sproglige virkemidler: gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, billedsprog, appelformer
- Argumenttyper: fx generaliseringsargument, autoritetsargument m.fl.
- Argumentationskneb og fejltyper: at gå efter manden, glidebaneargument m.fl.
- Ordvalgsargumenter
- Modtager/målgruppe: Minerva-modellen

Tekster:
- Satiretegning fra Politiken
- Videnskab.dk: "Klimadebat forhindrer os i at handle"
- Forskellige klimaretoriske udsagn (i uddrag)
- Greta Thunbergs tale ved FN's COP24
- Kronik i Information: "Så længe klimakampen påfører folk skam og frygt, vil jeg flyve langt og ofte i protest"
- Greenpeace, kampagnefilm: "Herrelogen"

Fagtekster:
Håndbog til dansk, Systime: https://hbdansk.systime.dk/?id=131
- Kapitlet "Argumentation" i Håndbog til dansk, Systime, ibog
- Kapitlet "Retorik": appelformer og Det retoriske pentagram i Håndbog til dansk, Systime, ibog
- Minervamodellen: https://kommita.systime.dk/?id=205
- Lærerudleveret dokument om sproglige virkemidler

Skriftligt arbejde: Eleverne skriver en opgave i genren Analyse og vurdering, og eleverne træner indledning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læsninger af overgangen fra barn til voksen

Forløbet introducerer eleverne til den litterære analyse og fortolkning – af særligt noveller – i gymnasiet. Forløbet centreres om prosa, der behandler overgangen fra barn til voksen som tema eller motiv.
Eleverne arbejder med litteraturanalytiske værktøjer og begreber som:
- Fortællertyper og synsvinkel
- Intertekstualitet
- Komposition
- Konflikter; indre, ydre
- Personkarakteristik
- Tid og miljø
- Novellen som genre: klassisk, moderne
- Symbolik og sproglige billeder
- Tema og perspektivering
- Fremstillingsformer (scenisk, beskrivende, panoramisk, refleksion) og gengivelse af tale og tanke

Eleverne træner indledning og opbygning (PDF-modellen) i eksamensgenren analyse og fortolkning.

Fagtekster:
Fra ”Håndbog til dansk”, Systime
”1.2 Dansk er et hermeneutisk fag”
Kapitlet ”Litteratur”, 3.1-3.5:  https://hbdansk.systime.dk/?id=124

Fra ”Grundbog til dansk”, Systime
2.4.1 Litterær inferens: https://grundbogtildansk.systime.dk/?id=297

Lærerudleverede dokumenter om fortællertyper

Primærtekster:
Jesper Wung-Sung: De tre veninder
Tove Ditlevsen: Nattens Dronning
Pia Juul: Alle kan ro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Levende billeder

I forløbet træner eleverne analyse og fortolkning af fiktive medietekster som kortfilm – samt analyse og vurdering af ikke-fiktive medietekster, særligt dokumentarer og reality.

Forløbet inkluderer også SO-projekt om digital adfærd og etik, hvor elever arbejder med kampagnefilm.

Forløbet starter med introduktion til kortfilmen som genre, filmiske virkemidler og går mere i dybden med dokumentaren som genre, herunder dokumentarens forskellig typer/undergenrer. I forbindelse med dokumentarismen, er formålet især, at eleverne lærer at vurdere dokumentarens virkelighedsbearbejdning ud fra faktakoder (autenticitetsmarkører) og fiktionskoder. Forløbet inkluderer ét fuldt værk; dokumentarenfilmen ”Kandis for livet”, hvor eleverne særligt arbejder med virkemidler og personkarakteristik.

Forløbet runder af med et blik på reality-genren, mediesociologisk teori (Goffmann/Meyrowitz og de sociale scener, Hjarvards teori om medieret sladder, Durkheims syndebuksteori og autenticitet/uafgørlighedsfeltet) om genrens fascinationskraft samt en argumentation og diskussion af, hvorvidt reality er public service.


Fagtekster:
Dokument: ”At analysere levende billeder – INTRO”
Dokument: Oversigt over fakta- og fktionskoder i levende billeder)
Dokument: Hvad er public service
Dokument: Reality-genrens fascinationskraft - 4 teorier NOTE

Fra Håndbog til dansk, Systime:
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Afsnit i kapitlet om dokumentarer: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c744
- Dokumentarfilm
- Autenticitetsmarkører
- Brugen af fiktion og fiktionskoder

Fra Film skal ses i dansk, Systime i-bog:
Hvad er reality: https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=201
Reality-genrens fascinationskraft: https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=205

Primærtekster:
”Lovefield” (2020), kortfilm: https://www.youtube.com/watch?v=coWxYLuk3Sk
”Entropia”, kortfilm: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/entropia/
DR Dokumentar: ”De kødædende bakterier: Mathildes kamp” (uddrag)
I matrix-arbejde med fælles præsentationer med fokus på dokumentartyperne og virkemidler:
- DR: Efterskolen, episode 1 (uddrag)
- DR: Ung, nøgen og udstillet (uddrag)
- DR: Drengene på kanten, episode 1, sæson 1 (uddrag)
- DR: Hvorfor voldtog Jack? Episode 1 (uddrag)
- DR: Prinsesser fra Blokken, episode 2(uddrag)
- Eskimo Diva, Filmcentralen (uddrag)

”Macho”, sæson 1, afsnit 1, DR-dokumentarserie: https://www.dr.dk/drtv/se/macho_-du-ved-godt-jeg-har-ret-til-4-koner-ik_246540
Jesper Dalgaard: ”Kandis for livet”, dokumentarfilm, VÆRK 1
”Singleliv”, kanal 4, uddrag med Sidney Lee her: https://youtu.be/xlwAR8MiaVU

DR: ”Fars pige”, reality/livsstil, episode 1
Artikler om reality som public service (til argumentationsanalyse)



Forløbet inkluderer også SO-projekt om digital adfærd og kampagner.


Pensum: 100 sider

Kernestof:

-  billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, kommerciel kommunikation og øvrige erhvervsrelaterede tekster
- medieanalytiske begreber og metoder
- mediehistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyheder - Fra klassisk avisjournalistik til web 2.

Forløbet sætter fokus på de forandringer, der i en digital virkelighed i dag er undergået nyhedsformidlingen, mediebilledet og den traditionelle journalistik. Forløbet starter med at indkredse kendetegn ved avisens genrer (informations- og opinionsgenrerne) og den traditionelle avisjournalistik, såsom de klassiske nyhedskriterier, vinkling og tilstræbt objektivitet som begreb. Herefter beskæftiger forløbet sig med web 2.0's muligheder og udfordringer for journalistikken i dag, da vi ser videre på, hvad der kendetegner det nyere individualiserede, fragmenterede - og i nogle tilfælde manipulerende - journalistiske mediebillede som konsekvens af nye web 2.0’s teknologiske mulighedsbetingelser på digitale nyhedssites og sociale medier.

Forløbet inddrager også argumentationsanalyse, som bygger på pensum fra grundforløb og Retorik-forløb.
Værklæsning nr. 2 af trykte aviser (matrix)
Eleverne træner kronik og refleksionstekst (emne: nyheder i en digital virkelighed, AI og fake news)


Fagtekster:

Uddrag fra ”Dansk i tiden”, Systime 2022 - UDLEVERET/PDF:
- Avisens genrer: Informationsgenrer (nyhedsartikler, reportagen mv.) og opinionsgenrer (kronik, debatindlæg)
- Nyhedstrekanten i informationsgenrerne
- Fortællende journalistik som stil
- De klassiske nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
- Begreber: Tilstræbt objektivitet og vinkling
- Nyhedskompasset: Hyrdehunden, redningshunden, vagthunden, jagthunden

Udleveret PDF: Om reportagen og fortællende journalistik
Udleveret PDF: Fakta-fiktionskoder og virkemidler samlet
Udleveret doc: Falske nyheder

Uddrag fra ”Dig og digital dannelse i dansk”, Systime:
Digital kommunikation – web 2.0: https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=p131
- Web 2.0
- Polyfaktuelle samfund og filterbobler
- Ansigtsløs kommunikation

Journalistik på sociale medier og internettet: https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=p138
- Et individualiseret og fragmenteret mediebillede
- Sociale medier ændrer nyhedskriterierne
- Fiktionaliserede og manipulerende nyhedsartikler


Primærtekster:
VÆRK 2: Værklæsning af trykte aviser i matrix m. videopræsentationer: EB, Information, Politiken, Kristeligt Dagblad, Berlingske
Nyhedsartikel, DR: ”Elon Musk deler…” https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/elon-musk-deler-falsk-ai-kampagnevideo-med-kamala-harris
Emil Høj. ”Forskere: ’Børnesoldater’ i Danmark skyldes nok ikke blød svensk retspolitik”, Information 14.08.2024
Camilla Nielsen & Sune Fischer: ”Svenske børnekrigere bestilt til bandeopgør i København. 15-årig sigtet for drabsforsøg”. Ekstra Bladet, 13. juni 2024.

Poul Høi: ”Og hele månen blev som blod”. I: Berlingske Tidende 12.9.2001., Fortællende journalistik og reportage (uddrag)


Web 2.0-journalistisk / manipulerende journalistik på www.denkorteavis.dk:


Denkorteavis.dk (Ny web 2.0 journalistisk) - analyse

Rasmus Bo Sørensen (2023): ”Man har altid kunnet manipulere folk på nettet. Men deepfakes har gjort det nemmere”, Information, interview i informationsgenren

Video: ”Sådan spotter du AI-generet indhold”. TjekDet. Youtube. Kilde: Verificat & EFCSN. https://www.youtube.com/watch?v=YmZjixwlEB0  (2.02 min.)

Rose Marie Pontoppidan Thyssen (2023): ”AI kommer til at påvirke alle led i den journalistiske værdikæde”. Lokaliseret på: https://journalisten.dk/ai-kommer-til-at-paavirke-alle-led-i-den-journalistiske-vaerdikaede/ , Fagbladet Journalisten, nyhedsartikel.

AI-genereret deep fake af Trump i 2024 under USA’s præsidentvalgkamp, delt på diverse sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ny litteratur - Tour de Chambre

Forløbet omhandler tendenser i den nyeste litteratur og er centreret omkring værklæsning (nr. 3) af Tine Høegs roman ”Tour de Chambre”.

Forløbet starter med en litterær skriveworkshop af Lone Aburas og derefter et ude-af-huset litteraturarrangement (Avisen Live, på Forbrændingen), hvor elever læser egne tekster op og hører oplæsninger af Elias Sadaq, Lone Aburas, Lars-Emil Foder m.fl.

Derefter læses ”Tour de Chambre” med fokus på sprog og stil. Fokuspunkter/begreber:
- (Eksperimenterende) realisme
- Minimalisme
- Autofiktion
- Genretræk, genrehybrider
- Komposition
- Fremstillingsformer og fortælleteknik
- Samtaleanalyse og sprogteori (herunder sproghandlinger, Grice/samarbejds- og effektivitetsprincippet, høflighedsprincippet, Goffman/facework/ansigttruende adfærd)
- Sproglige virkemidler

Fagtekster:
Dokument: Sproglige virkemidler
Fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime
”Eksperimenterende realisme”: https://litthist.systime.dk/?id=127
”Tendenser i den nyeste litteratur”: https://litthist.systime.dk/?id=294
Slides/dokument om sprogteori og sproghandlinger

Primærtekster:
Lone Aburas: ”Det er et jeg der taler” (uddrag)
Tine Høeg: ”Tour de Chambre” (2020), roman - værklæsning nr. 3.

Forløbet inkluderer også NEXT pitch-projekt (sideløbende) med fokus på retorik og sprog. Her skriver eleverne egen pitch.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Frem mod oplysningen - inkl. DIHO

Litteraturhistorisk forløb, der strækker sig fra folkeviser til oplysningstiden. Der er særligt fokus på oplysningstiden, hvorfra eleverne skriver DIHO centreret om Ludvig Holberg.
Eleverne træner – udover analyse/fortolkning – perspektivering på tværs af tid og genrer. Elever skriver - foruden deres DIHO om 'Jean de France' - en større perspektiveringsopgave af Erasmus Montanus, der perspektiveres til i dag og til komedieserien ”Guru” (2022)


Lærerudleveret PDF: Perspektivering i danskfaget – hvad, hvordan og hvorfor
Analyse af folkeviser
Udleveret doc: Holbergs komedier – Genre
Udleveret doc: Oplysning og dannelse ifølge Holberg og Kant

Fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime: https://litthist.systime.dk/?id=1
- 1 Middelalderen intro + Folkeviser
- 2 Renæssancen (Renæssancens samfund, Livssyn, Renæssancens universalmenneske)
- 4 Oplysningstiden (intro, Oplysningstidens samfund, Livssyn)

DR, Teaterblod, tv-udsendelse: ”Holberg 4ever”: https://www.dr.dk/drtv/se/teaterblod_-holberg-4ever_334137


Primærtekster:
Folkevise: ”Torbens datter”
Tycho Brahe: ”Danmark, hvad har jeg forbrudt?” (uddrag)
Ludvig Holberg: ”Erasmus Montanus” (uddrag)
DR-komedieserie, ”Guru”, episode 1 ’Perception is Reality’ (2022)
Immanuel Kant (1724-1804): ”Hvad er oplysning?” (uddrag)
Ludvig Holberg: ”Jean de France”, akt 1 (DIHO)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantik - og romantisme

Litteraturhistorisk forløb om 1800-tallets idémæssige og kulturelle tendenser, som de ser ud i litteratur - både i digte, samler og i prosaen. Inkl. værklæsning nr. 4: ”Hosekræmmeren”.

Vi ser primært på, hvordan romantikernes følsomhed opstår som reaktion på oplysningstidens kølige fornuft og de tiltagende politiske uroligheder og kriser i Danmark, der fik romantikerne til at vende blikket indad. Vi undersøger, hvordan temaer som natur, nation og kærlighed/lidenskab udtrykkes i litteraturen, og vi beskæftiger os med forskellige litterære strømninger:

- Nyplatonisme, dualisme, individualisme/kunstner-geniet - Schack Staffeldt

- Universalromantik, idealisme, organismetanke, kunstner-geniet - H.C. Andersen, Adam Oehlenschlager

- Nationalromantik, den historiske bevidsthed, folkeånden, Danmark i krig, økonomiske kriser, national identitet, danskhed - N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen.

- Romantismen som adskiller sig fra romantikken ved at tilføre mere realisme i litteratur – romantismens litteratur fokuserer på det dystre, det undertrykte, det interessante, det dæmoniske, den ulykkelige kærlighed, den ulykkelige skæbne - St. St. Blicher (Hosekræmmeren, værklæsning 4).

Der perspektiveres løbende til samfundet i dag, herunder vores forståelse af danskhed i dag (ud fra nationalromantikken). Eleverne skriver i den forbindelse en kronik og refleksionstekst om national identitet/danskhed i deres generation.

Fagtekster:
Romantikken – Introduktion og overblik (kompendium, pdf)
Romantikken – kapitel fra Litteraturhistorien på langs og på tværs)
https://litthist.systime.dk/?id=124 (alle afsnit på nær Biedermeier og Skrivestil), herunder:
Universalromantik: https://litthist.systime.dk/?id=159
Nationalromantikken: https://litthist.systime.dk/?id=160
Perspektivering til i dag: https://litthist.systime.dk/?id=168


Litteraturportalen, Systime:
Periodenoter: ”Romantisme”: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2382

Dokument om fortælleren inkl. den upålidelige fortæller (til Blicher-læsningen)


Primærtekster:
Schack Staffeldt: Indvielsen
Adam Oehlenschlager: Morgen-Vandring (uddrag)
H.C. Andersen: Klokken
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Uddrag fra argumenterende opinionstekster (debatindlæg eller kronikker) om danskhed – til brug i kronik
Maja Lee Langvad: ”Danskerloven” (2006), fra digtsamlingen Find Holger Danske
Benny Andersen: ”Skabssvenskere” (1991) digt (uddrag)
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (værk 4)

Derudover indeholder forløbet et modul om eksamensgenrerne (med elev-eksempler for både analyse/fortolkning, analyse/vurdering og kronik), der fungerer som optakt til elevernes skr. årsprøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Fortælleren

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer