Holdet A 3v Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Anders Kristensen
Hold A 2023 Ih/v (A 2v Ih, A 2v Ih SO, A 3v Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til Idéhistorie B
Titel 2 Forløb#2 Det skabende menneske
Titel 3 Forløb#3 Det videnskabende menneske
Titel 4 Forløb#4 Det oplyste menneske
Titel 5 Forløb#5 Det helbredende menneske
Titel 6 Forløb#6 Det gode menneske
Titel 7 Forløb#7 Det teknologiudviklende menneske
Titel 8 Forløb 8: Det historieskabende menneske
Titel 9 Forløb#9  Det onde menneske: Holocaust
Titel 10 Forløb#10 Teknologisk dannelse - det kritiske menn
Titel 11 Forløb#11: Det nye menneske - industrialiseringen
Titel 12 Forløb#12 Det internalisere menneske
Titel 13 Forløb#9
Titel 14 Forløb#10
Titel 15 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til Idéhistorie B

Introduktion til Idéhistorie B
- Hvad er idéhistorie i gymnasiet?
Om fagets identitet, de tre ben og metodetilgange

Introduktion til de tre bens metoder med tilhørende øvelser.
Hensigten er at introducere til de tre optikker i faget, samt eksempler på fokusering metodisk i hvert af benene.

 ordskaldmodellens kontekst:

 - historiske kontekst (hvad kendetegnet den valgte periode i et historisk perspektiv (f.eks ligestilling, samfundsøkonomi, forholdet til teknologi)
- samfundsmæssig kontekst (rig/fattig - uddannelse, familieforhold, arbejdsliv og interesser)
- politisk kontekst (hvilke politisk styreform og hvem havde magten og hvad brugte de den til f.eks. ændre skolesystemet)
- begreb/modbegreb
- indenfor/udenfor
- oppe/nede

Emnerne har været en kildeøvelse, en teknologi (cyklen) og statsborgerideen.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
6 undervisningstimer, omfang ca. 35 sider.

Kildeperspektiver, ANT (Cyklens oprindelse), Edgerton citat (The Guardian)
Case: De tre idéhistoriske tilgange til statsborgerdiskussion (politisk debat).
Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen (Idéhistorie, 2018): Kap 2
Diverse supplerende materiale.

Korte lærer-introduktioner, praktiske analyseøvelser, opsamlende dialoger om essenser i faget.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Det skabende menneske

Det skabende menneske
- De lange linjer af menneskets artefakthistorie
Det skabende menneske
- Om historiske perioder, deres teknologihistoriske kendetegn og analysetilgange.

Forløbet har som udgangspunkt haft fokus på de lange linjer, hovedsageligt den teknologiske historie, og konkret i en lang række forskellige tidstypiske teknologier, suppleret med en spejling i de almenhistoriske periodekendetegn. Hensigten har været at inddrage teknologi som begreb, de
teknologihistoriske begivenheder og historiske karakteristika ved teknologiens udvikling. Hertil har der været fokus på indledende metodeforståelse og metodeanvendelse på konkrete teknologiudviklinger.

Eleverne er introduceret til udvalgte teknologier i perioderne Deep-History, jæger-samlerkultur, Egyptens forhistorie, middelalderen, renæssance, den industrielle revolution, industrisamfundet, og moderne teknologisk tidsalder.
Metodetilgange, bl.a.:
Deep History-tilgang (kildeanalyse), begreberne teknik, viden, organisation og produkt
SCOT, ANT, LTS/Hughes, kontekstuelle tilgange og internalistiske tilgange

Faglige mål i modul 1: Med fokus på ovennævnte elementer

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra
oldtiden til i dag - teknologien som redskab?
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- Samspil med andre fag (fokus på moderne metodepluralisme)
Kernestof:
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
20 undervisningstimer, omfang ca. 120 sider (inkl. film)

De lange linjer, Oldtiden – the Deep History/Den dybe historie
Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen
(Idéhistorie, 2018): Kap 3. (12.5)
De 4 elementer i teknologibegrebet (eget papir)
De første civilisationer
Hvordan styrker de nye teknologier en civilisationsdannelse, som angivet af V. Gordon Childe (SUE, s. 24-28+32-33 Byudvikling)
Antikken
Film: Pyramidebyggeri + (Internalistisk + eksternalistisk analyser)
Middelalderen: Eget dokument om ”Middelalderen i store træk”, samt vand- og vindmølleteknologi i Middelalderen (Magasinet Historie)
Industriel revolution: ”De store revolutioner”: P. Frederiksen, 2001, s. 9-14
Film: Arbejdslivets underværker (Englands industrielle revolution) (CFU, 30 min).
Moderne tid. betydningsfulde teknologier: P-Pillen og SCOT-modellen , Andersen 282-292
Om AI: Film mennesket mod maskinen (CFU), om AIs indflydelse på fremtidens arbejdsmarked.

Ekskursion: La Sagrada Familia, Barcelona: Naturen inspiration i arkitekturen, herunder tekniske løsninger i lys, symbolik og bæreevne.
Undervisningen har været varieret i form af oplæg, informationssøgning, klassediskussion,
teorioplæg, film og præsentationsformer, f.eks. tidslinjer og selvvalgte præsentationsformer i et
større modulafsluttende problembaseret læringsprojekt, der inddrog kontekstuelle og internalistiske tilgange til selvvalgte historiske eksempler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Det videnskabende menneske

Det videnskabende menneske
- Hovedtræk af tanken om videnskab
Det videnskabende menneske
- viden der skaber: Om videnskabstankens udvikling.

Modulet har fokus på videnskabens idéhistorie, historiske erkendelsesteoretiske positioner til videnskab og videnskabssociologi, herunder det teknologisk-videnskabelige og det samfundsmæssige sammenspil i den historiske sammenhæng. Dertil vurderes videnskabens usikkerhedsmomenter, samt den moderne videnskabs forskellige metodiske og materielle tilgange til at udforske fortiden.

Der arbejdes med cases der tager afsæt i konkrete historiske begivenheder, såsom overgangen mellem mythos og logos, den videnskabelige gennembrudsperiode, Darwins videnskab, samt Intelligent Design.

Faglige mål i spil har fokus på videnskabens udvikling, brug og anvendelighed
- redegøre for væsentlige idehistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof med fokus på videnskabens udvikling, brug og anvendelighed.
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
15 undervisningstimer, omfang ca. 40 sider

Hvad er sand viden? Mythos til logos. Videnskabens idéhistoriske udvikling og om videnskabens natur
”Videnskab og tro”, Hartling o.a. s. 179-185 PDF
Ergo, Engelhardt & Siggaard Jensen, s. 21-24 PDF

Videnskabelige revolutioner
Thomas Kuhn s. 161-165 (gul grundbog)
Film: Den videnskabelige revolution (Den bevægede jord) - Analyse af de tre ben (tæller som 12 sider)

Videnskab i konflikt
Problemorienteret om videnskabelig konflikt – På hvilken måde er Darwin et brud med ideen om naturens udvikling?
FILM: The Tree of Life (BBC)
Tekst. Darwin-tekst: Hans Fink: Evolutionstanken og Darwinismen, i "Menneske, samfund og natur", Darwin, Lamarck, Lysenko
1993, 314-320
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/160-aaret-darwins-bog-om-evolution-den-skaber-stadig-hed-debat

Videnskab som udfordring af samfundet
Case: Intelligent design
Film: War on Science, Horizon/BBC (20 sider)

Didaktisk tilgang der arbejdet med arbejdsspørgsmål til tekstlæsningen, gruppearbejde med fokus på analyse af tekster. Der arbejdes problemorienteret med udvalgte tekststykker. Med udgangspunkt i film analyseres der både vha. fagets tre ben samt problembaseret tilgang. Skriftligt er modulet orienteret mod noter til film og tekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Det oplyste menneske

Det oplyste menneske (inkl. DIHO)
- Ud af enevælde og ind i oplysningstiden
SO Dansk-Idéhistorie-opgaven (20 lektioner, omfang 24 sider)
- Om oplysningstiden
Dansk-Idehistorie opgave: Oplysningstiden 20 sider+ elevens egne informationssøgninger.
Anvendelse af ”begrebshistorie” som metode og fokus på kildekritik, anvendelse og opbygning af dokumentation og almindelig struktur af opgaver.
Foruden en redegørelse for oplysningstidens centrale tanker, en danskfaglig analyse af Holbergs, Jean de France, så skal eleven også vælge én af de nævnte filosoffer: Kant, Voltaire eller Rousseau, samt analysere hvad personen lægger vægt på i forhold til oplysningstanken.
Eleven skal bruge begrebsanalyse på sin analyse: Hvilket begreb er centralt for denne person ift. oplysningstiden, og hvordan skal ordet forstås (sin historiske kontekst)?
Der skal også endvidere indgå et centralt citat fra den valgte person.

Eleven skal afslutningsvis reflektere over i hvilken grad, oplysningstidens tanker har medvirket til at skabe det samfund, vi har i dag i Danmark.

Metodisk: Begrebshistorie som tilgang, ordskals-modellen, begrebers betydningslag samt modsætningspar.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag (fokus her: Oplysningstiden).
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag.
32 timer (SO-projektdel inkl.), 25 sider + elevens eget materiale.

Materiale (udleveret)
Om oplysningstiden, Keld. B. Jessen, Indsigt og Udsyn, s. 103-109 (PDF)
Film: Enevælde og oplysningstid (afsnit 7), ca. 60min. Se individuelt
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Kompendium:
”Introduktion til begrebshistorie” af Anders Hassing (pdf 5 sider)
Overblik: Begrebshistorie som analysemodel, fra Rysensteen Gymnasium:
https://historiskmetode.weebly.com/ (10 sider)
Idehistorie, 2018: Afsnit 2.1 Om idehistoriske tilgange (9 sider)

Dertil kommer eleven egen informationssøgning om oplysningstiden og deres konkrete filosoffer og kontekster.
Klasseundervisning, præsentationer, større projektarbejde (individuelt, SO) med skriftligt formativt feedback (i forhold til SOP).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Det helbredende menneske

Det helbredende menneske
- Væsentlige træk af ideen om sygdom og medicin
Fokus på forskellige historiske perioders sygdomsopfattelser, eksemplificeret i konkrete cases: Antikkens skifte fra religiøs til medicinsk optik, pesten, teknologiens og ideernes udvikling under industrialiseringen, samt Ignaz Simmelweiss: Om oprindelsen af hypotetisk-deduktiv tilgang og barselsfeberen.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idehistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
Kernestof:
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
10 timer, ca. 30 sider.

Antikkens sygdomsopfattelse:
Idéhistorie: https://idehistorie.systime.dk/?id=137  
https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab
Pesten
Systime: Idéhistorie: https://idehistorie.systime.dk/?id=138
Øvelse: Sammenlign pesten med Corona - komparativ metode)
Film: Den industrielle revolution: en ny verden skabes (4) 1700-tallets medicinske udvikling med teknologiske landvindinger (ca. 30 min)
Øvelse: Semmelwies (og den naturvidenskabelig metode)
Tekst + øvelse med opsummering af den hypotetisk-deduktive metode, heldet, og paradigmeteorien.

Mentalitetshistoriske metode/analyse, komparativ metode/analyse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Det gode menneske

Det gode menneske
- Samspillet mellem teknologiudvikling og etik
Hensigten med modulet er at behandle den teknologiske udviklings etiske grænser, herunder historiske og aktuelle perspektiver på den trans-humanismens udfordringer. Hvilke muligheder er efterhånden udviklet for at mennesket kan ”optimere” sig selv, på det ydre, det genetiske og i form af eksistentialismens tanker om essensen af mennesket.

Metoder og tilgange i fokus:
Etisk almengyldighed og analyse, eksistentialismen som menneskelig udviklingsproces, livsfilosofi
Er der grænser for menneskets handlinger? Etikkens rolle: ”Kan og bør ”– hvor går grænsen? Klassiske etiske positioner Eksempler på etiske problemstillinger

Historisk case: James Marion Sims adfærd som ”Gynækologiens fader”


Faglige mål:
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Kernestof
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
15 timer, ca. 25 sider

Hvad er etik? Hvorfor etik?
Kant: Pligtetikken, Sparsø s. 10-17
Bentham: Nytteetikken, Sparsø, s. 18-22

James Marion Sims adfærd som ”Gynækologiens fader”
Øvelse: Casepapir forhold til nytte- og pligtetik
https://historienet.dk/videnskab/medicin/hvem-var-den-foerste-gynaekolog
+ Baggrundsartikel (Wikipedia)

Dialogbaseret undervisning, klasseundervisning, problemorienteret undervisning, diskussionsøvelse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Det teknologiudviklende menneske

Det teknologiudviklende menneske

Om teknologien på tværs af tidsrum, i forskellige kulturer og rum.

Formålet er at lade eleverne udtænke en problemstilling vedr. en historisk teknologi, og dennes kontekst:
Hvilken historisk teknologi kunne være værd at undersøge idéhistorisk? Og hvordan skal den vurderes med teknologihistorisk kontekstualitet som metode, dvs. internalitet og eksternalitet.

Temaerne var Edisons glødepære/elsystem, Bells telefon/opfindelsesproces, Fords produktionssystem/arbejdsvilkår


Fagligt mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

8 timer (inkl. oplæg), ca. 20 siders baggrund

Præsentationer af analyser af konkrete historiske teknologiudviklinger:
Metode: Internalistisk og eksternalistisk kontekstualitet i Systime: kapitel 9. https://idehistorie.systime.dk/index.php?id=160

Grupperne havde oplæg om:  
Ford: SUE s. 305-325
Bell: SUE s. 212-230
Edison: SUE s. 240-261

Eleverne giver faglig feedback på de øvrige gruppers valg at analysetilgange.

Selvstændig analysetilgang, begrebsanalyse og identifikation, præsentation og feedback.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Det historieskabende menneske

Det historieskabende menneske
- Om kildekritik, fortid, historie, historieskabt og historieskabende

Læs om kildekritikken
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=193

Fokus var i dette modul på distinktionen mellem fortid/historie samt ideen om historiebevidsthed, hvilke aktører der kan indgå i skabelsen af historie. Der var særligt fokus på historiebrug: Legitimerende, identitetsskabende, misbrug, underholdende og metodisk-kritisk historiebrug.
Dertil gennemgik vi den grundlæggende kildekritik og argumentationsanalyse .
Øvelse:
Analyse af statsminister Vilhem Buhl tale fra september 1942. Brug af Toul-min og vurdering af hans argumentationskneb.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/

Faglige mål:
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kildekritik og argumentation:
Om kildekritikken Færk & Petersen s. 84-92
Om argumentationsanalysen s. 92-99
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Det onde menneske: Holocaust

Det onde menneske: Holocaust

Fokus på Holocausts forudsætninger, udvikling og folkedrabet af jøderne i Tyskland, ca. (1918) 1938 – 1945.
Dertil suppleres der med selvstændig anvendelse af Stantons model for folke-drab på researchet materiale om Rwanda, 1994. denne viden forholdes kom-parativt til elevens viden om Holocaust.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.

Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

ca. 60 sider (+ elevens egen research)

Læs Historieportalen: Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitisme
https://historieportalen.systime.dk/?id=1522
Kildekritik/kilde

Film: Path to Nazi Genocide 38 min.
https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
Kilde: En tysk skolepiges syn
Kilde: Jødekarikatur
Læs Historieportalen: Kapitel 3 Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
https://historieportalen.systime.dk/?id=1527

Gennemgang ad del 1: Vejen til
Læs Historieportalen Kapitel 4: Isolation:
https://historieportalen.systime.dk/?id=1532
Arbejdsspørgsmål og Filmklip om Einsatzgrupper + Heydrich
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado
https://www.youtube.com/watch?v=Sx4_fuECdeQ
https://www.youtube.com/watch?v=p8FXEqLVK2I  
Læs Historieportalen: Kapitel 5 I ly af krigen: Masseudryddelse
https://historieportalen.systime.dk/?id=1536
FILM (8.50) https://www.youtube.com/watch?v=PJT-lu2h404
https://youtu.be/0XQBRVCToTg
Togenes betydning https://youtu.be/M7_JL10-ZwA

Hvad definerer folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab (Definitionen)
+
https://folkedrab.dk/artikler/folkedrab-og-andre-internationale-forbrydelser (afgrænsingen)


Læs Historieportalen: Kapitel 6 Gerningsmænd og tilskuere
https://historieportalen.systime.dk/?id=1542
https://www.youtube.com/watch?v=G2yiT8Nr0Pk  
https://www.youtube.com/watch?v=ikhG7naYHRM
Modulmateriale:
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/~/link.aspx?_id=A5A6915D4FA345F0B5F9418BD5C17224&_z=z (Asch og Milgrams socialpyskologiske eksperimenter)
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/interview-serie-med-ulrich-herbert (korte videoer om den almindelige tysker)

Lektie: Læs om Stantons fasemodel
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/gregory-stantons-10-stadier-dansk-oversaettelse
Hvordan passer hans faser på det elevens viden om Holocaust?

Komparativt studie af andre folkedrab: Case Rwanda 1994.
Anvend komparativ analyse med udgangspunkt i Stantons fasemodel mellem Holocaust og Folkedrabet i Rwanda.

Opgave: Ligheder og forskelle mellem selvvalgt folkedrab og Holocaust.
Udvælg et par faser i Stantons model, og angiv Rwanda i den kontekst. Sammenlign med Holocaust i de samme faser.
Præsenter konklusioner for resten af klassen. Der er skal være kildegrundlag for begrundelser.
Stantons model: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
+
https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
Rwanda-tema: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/rwanda-fra-fortid-til-fremtid (se nederst for yderligere under ”ressourcer” og ”hjælpematerialer”


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Teknologisk dannelse - det kritiske menn

Teknologisk dannelse: Det kritiske menneske

Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Kernestof:
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

Foucault  analyse af biomagt og  Adorno og Horkheimer teknologikritik  (elever skal efter oplæg finde kilder og løse vedhæftet opgave)
Biomagt.docx
Teknologikkritik med udgangspunkt i Adorno og Horkheimers filosofi.docx

Teknologi og filosofi: (systime )
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=130#c428
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315

Idehistorie:
https://idehistorie.systime.dk/?id=249
https://idehistorie.systime.dk/?id=250
https://idehistorie.systime.dk/?id=251
https://idehistorie.systime.dk/?id=254




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11: Det nye menneske - industrialiseringen

industrialiseringen, modernitet, demokrati og det nye menneske.

Faglige mål:

”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”

analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

Kerne stof:
”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv”
”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab”
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-modernitet/
https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen
Udarbejder tegneserie med den industrieller historie set med fokus på det nye menneske.

udviklingen i industrialiseringen fra land til by, fra stavnsbånd til demokrati, fra landbrug til samlebånd, fra godsejer til kapitalist - ud fra de tegninger I arbejdet med sidst.
ndustrialisering .docx
Arbejder med Max Weber, Henry Ford, Karl Marx, Ricardo og Adam Smidt i elevproduceret podcast. Elever finder kilder og læser som grundlag for podcast.
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=176
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=177
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=180
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=181
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=182
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=183

Filmen : Radioaktive" med Marie Cure med fokus på natur udvikling og brug af teknologi samt kultur og kvindeliv.

køn og gender, hvor vi arbejder med mentalitetshistorie og begrebsanalysen ud fra musik fra to synkrone perioder (Frank Sinatre (The lady is at tramp 1937) og Bety Davis (call here no tramp 1973)
Tramp.docx

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Det internalisere menneske

Det internaliseret menneske - det overvågede samfund.

Faglige mål:
”sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale”

”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”

analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

Kerne stof:
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

Hvorfor er privatliv vigtig -  besvar emnet ud fra nedenstående overskrifter:
1. Identitet og selvudvikling. Privatliv giver os et rum, hvor vi kan:?
2.Frihed og demokrati. Privatliv hænger tæt sammen med: ?
3. relationer og tillid. Intime relationer kræver: ?
4. Magt: Privatliv beskytter os mod ?
5. Digitalisering: Hvordan påvirker det privatliv: ?
Lektier

"Det overvågende  samfund ud fra:1.  Panoptikon som disciplineringsteknologi, 2 Det panoptiske samfund, 3 Overvågningskapitalisme og adfærdsregulering, 4. Adfærdsdata og "forudsigelsesprodukter" og 5. Den instrumentære magt og adfærdspsykologien.

Hvordan har Kina udviklet sig fra drager til højteknologi og social kredit?

Litteratur: Teknologi og filosofi (systime Mikkel Guldhammer Sparsø)
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=335
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=287
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=288
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=306
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=310
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=289
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=290
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=311
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=313

Vores verdens historie (systime Peter Frederiksen)
Kina: Tilbage til riget i midten?
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer