Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
NEXT
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Carsten Vium Jørgensen
|
Hold
|
A 2023 Ma/p (A 1p Ma, A 2p Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Statistik
Statistik; beskrivende statistik, udtræk af data fra databaser, konstruktion af tabeller og grafisk præsentation
af data, repræsentative undersøgelser
Beskrivelse af et givet datamateriale på baggrund af EXCEL-ark. Data kan være enten ikke-numeriske eller
numeriske. De numeriske data kan inddeles i diskrete og kontinuerte observationer.
Konstruktion af frekvenstabel, bestemmelse af hyppighed, frekvens og summeret frekvens for et numerisk
datamateriale tillige med grafisk illustration i form at pindediagram, trappediagram, histogram og sumkurve.
Bestemmelse af mindste-/størsteværdi, variationsbredde, typetal/-interval, median, kvartilsæt, kvartilafstand,
gennemsnit, varians, standardafvigelse/spredning, kvartiler og fraktiler samt outliers.
Kendskab til begreberne population, stikprøve, repræsentativitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Andengradspolynomier
Funktionsbegrebet; repræsentationsformer, definitions- og værdimængde, nulpunkter og fortegnsvariation,
monotoniforhold og ekstrema
Eleverne forventes at kende definitionen af en funktion samt være i stand til at skelne mellem den uafhængige og afhængige variabel. Derudover skal eleverne være fortrolige med de fire forskellige repræsentationer af variabelsammenhænge: tabel, graf, sproglige beskrivelse eller formeludtryk.
Dette betyder også, at eleverne på baggrund af en funktions forskrift og dennes graf skal kunne bestemme
definitions- og værdimængde, nulpunkter og fortegnsvariation, monotoniforhold og ekstrema.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Finansiel regning
Finansiel regning; rente- og annuitetsregning, amortisering og restgældsbestemmelse
Grundlæggende forståelse af procentregning.
Kapitalværdi knyttet til et tidspunkt (K0, Kn, A0, An).
Forståelse af begreberne ydelse, rente, rentefod, terminer, gennemsnitlig og effektiv rente.
Bestemmelse af restgæld for et annuitetslån på et givet tidspunkt.
Udfærdigelse af amortisationsplan.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Vækst - eksponentiel og potens
Funktionsbegrebet; repræsentationsformer, definitions- og værdimængde, nulpunkter og fortegnsvariation, monotoniforhold og ekstrema
Eleverne forventes at kende definitionen af en funktion samt være i stand til at skelne mellem den uafhængige og afhængige variabel. Derudover skal eleverne være fortrolige med de fire forskellige repræsentationer af variabelsammenhænge: tabel, graf, sproglige beskrivelse eller formeludtryk.
Dette betyder også, at eleverne på baggrund af en funktions forskrift skal kunne bestemme definitions- og værdimængde, nulpunkter og fortegnsvariation – dvs. løsning af uligheder, monotoniforhold og ekstrema.
De funktioner, som kan indgår i ovenstående analyse er de eksponentielle, potentielle og logaritme-funktioner.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
]
Eleverne skal opnå viden om de grundlæggende funktioner nævnt ovenfor og kende karakteristika samt grafer for disse. Denne viden skal kunne anvendes i forbindelse med modellering i økonomiske problemstillinger.
Den naturlige logaritmefunktion og 10-tals logaritmen skal kendes tillige med benyttelse af logaritmeregne-reglerne.
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Lineær Programmering
Kendskab til lineære funktioner i to variable.
Bestemmelse og indtegning af polygonområde, kriteriefunktion, niveaulinjer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Matematisk vraggods 1
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Sandsynlighed, regression, statistik & test
1) regressionsanalyse; lineær regression, korrelationskoefficient, determinationskoefficient, residualplot,
2) beskrivende statistik; udtræk af data fra databaser, konstruktion af tabeller, grafisk præsentation af data, repræsentative undersøgelser,
3) Chi-i-anden test
4) grundlæggende sandsynlighedsregning; binomial- og normalfordelingen;
5) konfidensintervaller
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Prøve i SS og test
|
25-10-2024
|
Prøve
|
26-10-2024
|
Emneopgave i SS og Tests
|
28-10-2024
|
Emneopgave i SS og Tests
|
29-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Polynomier og differentialregning
Grundlæggende differentialregning;
Polynomier, sammenhæng mellem differentialkvotient monotoniforhold og ekstrema, differenskvotient, overgang fra sekant til tangent
Forståelse af sammenhæng mellem differens- og differentialkvotient.
Forståelse af sammenhæng mellem differentialkvotient og monotoniforhold & ekstrema.
Bestemme differentiation af sum, differens og konstant mulitipliceret med en funktion.
Bestemmelse af differentialkvotient for funktionerne: lineære, eksponentielle og polynomier.
Derudover beherskelse af matematisk modellering i økonomiske sammenhænge ved brug af differentialregning.
Bestemmelse af tangentens ligning
Udledning af formler eller beviser for nogle af de sætninger, der anvendes indenfor emnet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Matematisk vraggods 1
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
45 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Projekt
Matematik på B-niveau afsluttes med en projektprøve, og denne er en del af elevens prøveudtræk, så det er ikke sikkert, at eleven skal til prøve i matematik på B-niveau.
Alle elever, der afslutter matematik på B-niveau, dvs. elever, som ikke fortsætter på valghold i matematik A, skal lave det afsluttende projekt, og arbejdet med dette indgår i den afsluttende standpunktskarakter.
Den afsluttende prøve i matematik B er en kombineret projektprøve og mundtlig prøve.
Ved den mundtlige prøve trækker eksaminanden ved lodtrækning en kendt opgave, der knytter sig til en af emneopgaverne fra undervisningen og den teori, det omhandler.
Derudover trækker eksaminanden ved lodtrækning en ukendt stillet opgave, der afprøver fagets mindstekrav. Denne ukendte stillede opgave er 4 små opgaver i flere emner.
Den mundtlige prøve falder i 3 dele.
I den ene del redegør eksaminanden for sin projektbesvarelse af det centralt udmeldte tema, der suppleres med uddybende spørgsmål for at afklare eksaminandens matematiske forståelse og ejerskab til opgaven. Denne del af eksaminationen må højest omfatte 1/3 af eksaminationstiden.
Den anden del af prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den ved lodtrækning trukne kendte opgave.
Den tredje del bruges til at tjekke om, hvorvidt eksaminanden kan honorere mindstekravene bruges den tredje og sidste del af eksaminationen på at teste fagets mindstekrav.
Honorering af disse mindstekrav vil give en karakter på mindst 02. Det er individuelt hvor lang tid der bruges på disse mindstekravsopgaver, men eleven har tid i forberedelsestid til disse mindstekravsopgaver, og har derfor også forudsætning til at fremlægge dem til prøven. Så for nogle elever bruges der måske 2 minutter og for andre fx 10 minutter på denne sidste del.
Rækkefølgen af de to første dele bestemmer eksaminanden selv, gerne i samråd med eksaminator. For nogle eksaminander er det en fordel at starte med den udtrukne opgave, som man lige har siddet og forberedt sig på.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Matematisk vraggods 2
Vi arbejder målrettet mod en evt eksamen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540019",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540019",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540019"
}