NEXT - Vestskoven Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
NEXT - Vestskoven Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet A 3r SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
NEXT
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Karsten Lade
Hold
A 2023 SA/r (
A 1r SA
,
A 2r SA
,
A 3r itp SA
,
A 3r SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Demokrati og medborgerskab
Titel 2
Individ i forandring
Titel 3
Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 4
Kriminalitet
Titel 5
SRO: Ulighed i USA
Titel 6
Klima, bæredygtighed og økonomi
Titel 7
Populisme og identitetspolitik
Titel 8
Ung i det senmoderne samfund
Titel 9
Politik anno 2025/26
Titel 10
International Politik
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Demokrati og medborgerskab
Forløbet handler om, hvilke muligheder og udfordringer, det politiske system og det danske demokrati står overfor i dag. Eleverne lærer teori og begreber om demokrati, demokratiopfattelser og det politiske system. I forlængelse heraf undersøger vi, hvilken demokratisk rolle klassiske medier/nyhedskilder har, og hvordan sociale medier både kan siges at svække og styrke demokratiet. Overordnede problemstillinger lyder: Hvad kendetegner demokrati og politiske beslutningsprocesser i Danmark, og hvordan påvirker medier demokrati, demokratisk deltagelse?
Central faglig viden og begreber:
o Demokratiformer: indirekte (repræsentativt), direkte
o Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
o Magtens tredeling
o Politiske deltagelsesformer
o Rettigheder og pligter: Civile, politiske og sociale rettigheder
o Det politiske system, Folketinget, Regeringen, herunder Eastons model og lovgivningsprocessen
o Traditionelle/klassiske medier som den 4. statsmagt
Grundbog:
• ”Luk samfundet op!”:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: Hvad er et demokrati?
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
Magtens tredeling
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
03 ELEV ARBEJDSARK - Medborgerskab og demokrati.docx
description
Kapitel 9: Skriv et notat
Kapitel 5: Politiske ideologier
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
5.2: Liberalisme
5.3: Konservatisme
5.5: Ideologiske forgreninger
Socialkonservatisme og nationalkonservatisme
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Grønne ideologier
Nationalisme
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
Molins model og Downs model
Ældre og sundhed er vælgernes vigtigste emner ved kommunalvalget: Se hele listen
Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
7.2: Medieret kommunikation og medialisering
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab
Statsborger, medborger og modborger
(Med)borgerne...
Mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse
Prøvemateriale 10 Partierne, Ideologierne og Folketinget.docx
description
Prøvemateriale 5 Demokrati.docx
description
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
Supplerende stof:
Klager afvist i Amager Fælled-sag - grønt lys til omstridt projekt, siger bygherre
7.4: Kampen om den politiske dagsordhttps://www.lectio.dk/lectio/43/documentchoosercontent.aspx?mode=pickhomework&year=2023&activitycontentid=63194031539&phaseids=63266210852&folderid=createLink#en
Internettets betydning for individet - Luk samfundet op!
Indfødsretsprøven
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Pararbejde
Titel 2
Individ i forandring
Forløbet omhandler konsekvenser og muligheder for ungdommen i det senmoderne samfund. Unge i dag har flere valgmuligheder end nogensinde, hører man ofte – hvorfor er flere og flere i mistrivsel?
Der gives et blik på kulturelle forskelle: National identitet og behovene for anerkendelse i integrationsprocessen.
Hvordan har familien, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse ændret sig – og hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling (fx sociale medier) i al dette? Forløbet centrale problemstilling er således, hvad der kendetegner unges socialisering og identitetsdannelse i et senmoderne samfund, hvor teknologien både udfordrer og skaber muligheder for relationer, selvfremstilling og fællesskaber.
Kernestof – begreber og teori:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt, multi-)
- Identitetsniveauerne (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
- Denciks fre familietyper
- Kulturelle forskelle og national identitet: jeg-kultur, vi-kultur
- Integrationsformerne: pluralistisk integration, assimilation, segregation
- Samfundstyperne og samfundsudviklingen
- Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund: individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum
- Thomas Ziehes teori om formbarhed og kulturel frisættelse – de tre reaktionsmønstre subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffmanns teori om identitet: face, front- og backstage
- Axel Honneths anerkendelsesteori – de tre anerkendelsesformer
- Thomas Hyllands tre identitetsvalg for etniske minoriteter: den rene identitet, bindestregsidentiteten, den kreolske identitet
Grundbog:
• ”Luk samfundet op!”:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Kapitel 2: Identitet i forandring
2.1: Hvad er socialisering?
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet
2.4: Sociale grupper
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
2.5: Kulturelle forskelle og identitet
National identitet
"Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen
Anerkendelse - Axel Honneth
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
Erving Goffman
2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder?
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Den øgede refleksivitet
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering
3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund
Institutionaliseret individualisering
Supplerende stof:
Regnbuefamilien er blevet større
Danmarks 37 forskellige familie former
Zenia Stampe .docx
description
DRTV - De perfekte piger
Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil
Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Søge information
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde
Titel 3
Velfærdsstaten og dens udfordringer
Velfærdsstaten.
Forløbet bygger videre på grundforløbet, der handlede om ideologier og ulighed samt forløbet om økonomi. I dette forløb undersøger eleverne, hvad der kendetegner der den danske velfærdsmodel, hvilke kort- og langsigtede udfordringer, vi står overfor samt hvilke løsninger, der sikre velfærd i fremtiden. Problemstillingerne lyder overordnet set: Hvordan presser den demografiske udvikling og nye familiemønstre mv. den universelle velfærdsstat, og hvordan kan vi sikre både velfærd og vækst fremadrettet? Er økonomisk globalisering og EU en fordel eller en ulempe for den danske velfærdsmodel? Er konkurrencestaten vejen frem – og med hvilke konsekvenser?
Kernestof – begreber og teori:
Velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
Velfærdsmodellerne – den universelle, den residuale og den korporative (fra grundforløbet)
Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Demografisk udvikling/forsørgerbyrde
- Nye familiemønstre
- Forventningspres
- Stigende ulighed
Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- Forandringer på arbejdsmarkedet, herunder social dumping/løndumping
- EU’s Indre Marked
- Flexicurity-modellen og flexicurity-modellens under pres
- Global konkurrence, globalisering: Outsourcing, virksomhedsflugt
- Immigration
Konkurrenceevnebegreber – Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne
Løsningsstrategier: Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien, empowerment
Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik): Stramningsstrategi/pisken og opkvalificeringsstrategien (guleroden)
Udvikling af velfærdsstaten: Konkurrencestaten som begreb og i politiske reformer
Grundbog:
• ”Luk samfundet op!”:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov
8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi
8.2: Hvordan fungerer markedet?
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor
Skatter, afgifter og tilskud
Den finansielle sektor og udlandet
8.4: Hvad er god økonomi?
Tre sidste økonomiske mål
8.5: Udsving i økonomien
Finanskrise og en pandemi
8.6: Økonomisk politik
Finanspolitik
Pengepolitik
Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat
9.1: Velstand og velfærd
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
Markedet
Staten
Civilsamfundet
Tre velfærdsmodeller
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer
Den demografiske udfordring og nye familiemønstre
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat?
Supplerende stof:
Finanskrise og en pandemi
Udledning på baggrund af ....docx
description
Strukturpolitik
8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Projektarbejde
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere
Personlige
Initiativ
Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 4
Kriminalitet
Fokuspunkter:
- Hvad er kriminalitet og hvordan måles det?
- Hvorfor bliver man kriminel? - forskellige teorier om, hvorfor nogle begår kriminalitet.
- Sammenhæng mellem kriminalitetsrater og social ulighed
- Hvordan bekæmpes kriminalitet, og hvorfor straffer vi? - forskellige former for straf og årsager til straf
- Fængselsstraf og resocialisering
- Politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse (partier, ideologier og paradigmer)
Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre.
- Identitetsdannelse og socialisation
- Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Kvantitativ metode
- Betydningen af retssystemet
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
Grundbog:
• ”Fra drengestreger til bandekrig”:
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad er kriminalitet?
1.1: Kriminalitet - en definition
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
DRTV - Aftenshowet: Svenske lejemordere hærger Danmark
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel
Excel i samfundsfag - Lektion 1: At bruge Excel
Rejseforsikring.pdf
description
Excel i samfundsfag - Lektion 2: Vækst i procent
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark
3.1: Hvad er en bande?
3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
Bander i tal og statistik
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.6: Goffman - stigmatisering af individet
Københavnske bander står lejr i Århus
Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen
1.1 Synopsis – skridt for skridt
1.2 Synopsis – to do and not to do!
00 Skabelon - synopsis.docx
description
Kapitel 5: Kriminalitet - en økonomisk byrde for samfundet
5.1: Hvordan koster kriminalitet penge for samfundet?
5.2: Hjælper det at forebygge?
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal
Excel i samfundsfag - Lektion 6: Andelsberegning
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad?
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter?
Synopsis træning.docx
description
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle?
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Spørgeskema om trivsel
Excel i samfundsfag - Lektion 7: Lineær regression
Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne?
8.1: Hvordan skal det danske samfund minimere kriminaliteten?
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?
8.3: De politiske partier og bandepakker
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 38
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Skrive
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Personlige
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Projektarbejde
Titel 5
SRO: Ulighed i USA
Dette forløb har haft fokus på ulighed, men forløbet har også været brugt i det tværfaglige SRO forløb sammen med historien. Forløbet afsluttedes således med en større skriftligt opgave og en mundtlig prøve af deres SRO opgaver. I løbet af SRO forløbet blev der afholdte særskilte metodemoduler.
Fokuspunkter
Socialisering
Absolut vs. relativ fattigdom
Måling af ulighed (Gini-koefficienten)
Social arv og Bourdieus kapitalformer
Struktur/aktør analyse
Politiske holdninger til ulighed (ideologier)
Velfærdsmodeller
Velfærdsstatens interne og eksterne udfordring(er)
Ulighed i sundhed på baggrund af social arv
Kernestof
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode
Grundbøger:
• ”USA’s udfordringer”:
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• ”Ulighedens mange ansigter”:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
Qualtrics Survey | Qualtrics Experience Management
Kapitel 3: Den amerikanske drøm og ulighed | USA"S UDFORDRINGER
3.1: Den amerikanske drøm | USA"S UDFORDRINGER
3.1.1: Økonomisk sikkerhed er blevet afgørende i den amerikanske drøm | USA"S UDFORDRINGER
Kapitel 7: Ulighed og ideologi | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.1: Liberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
7.2: Socialliberalismen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.2: Ulighed i USA | USA"S UDFORDRINGER
3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige | USA"S UDFORDRINGER
3.2.2: Hvorfor er den økonomiske ulighed steget så voldsomt? | USA"S UDFORDRINGER
Øvelsesopgaver til kapitel 7 | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Excel i samfundsfag - Lektion 8: Statistisk usikkerhed
3.3: Uligheden i USA er omfattende, og ikke kun økonomisk | USA"S UDFORDRINGER
3.3.1: Ulighed, social ulighed og klasser i det amerikanske samfund | USA"S UDFORDRINGER
3.3.2: Fattigdommen er dyb og omfattende i USA | USA"S UDFORDRINGER
3.3.3: Ulighed i sundhed i USA | USA"S UDFORDRINGER
3.3.4: Ulighed i uddannelse | USA"S UDFORDRINGER
3.3.5 Ulighed i politisk deltagelse i USA | USA"S UDFORDRINGER
Excel i samfundsfag - Lektion 9: Grafisk fremstilling
3.4: Konsekvenser af økonomisk og social ulighed i USA | USA"S UDFORDRINGER
Øvelsesopgaver - kapitel 3 | USA"S UDFORDRINGER
Kapitel 5: Ulighedsteorier | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Felter og Maxwells dæmon | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Karl Marx og Erik Olin Wright | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
5.3: Afrunding | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Beregning af usikkerhed.xlsx
description
Ulighedsterorier.pptx
description
3.5: Velfærdsstaten USA | USA"S UDFORDRINGER
3.5.1: Tre velfærdstatsmodeller | USA"S UDFORDRINGER
3.5.2: Typer af amerikanske velfærdsprogrammer | USA"S UDFORDRINGER
3.5.3: Social Insurance Programs | USA"S UDFORDRINGER
3.5.4: Means-Tested Programs | USA"S UDFORDRINGER
3.6: Den sociale ulighed truer sammenhængskraften i USA | USA"S UDFORDRINGER
3.6.1: Den omfattende ulighed er et økonomisk problem for USA | USA"S UDFORDRINGER
3.6.2: Den sociale mobilitet er under pres, og det truer den amerikanske drøm | USA"S UDFORDRINGER
3.6.3: Faldende tillid reducerer social kapital og truer sammenhængskraften | USA"S UDFORDRINGER
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
Resten af tiden skal vi arbejde med skriftlighed i genren sammenligning. Læs gerne op på genren …
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 33
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Klima, bæredygtighed og økonomi
Forløbet har været todelt, således den første del har omhandlet 'klima og bæredygtighed' og i slutningen af forløbet er dette kombineret med økonomi.
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Faglige mål:
Klima og bæredygtighed i et internationalt perspektiv (EU, FN) vedrørende international regulering af miljøforhold.
Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Årsager til de menneskesskabte klimaforandringer
Klimasociologi, hvor handler individer og grupper som de gør.
Grundbøger:
• ”Klima og bæredygtighed”:
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• ”Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene”:
https://baeredygtighed.systime.dk/?id=139
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Den antropocæne tidsalder - mennesket forandrer klimaet | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.1: Mennesket forandrer klimaet | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.1.1: Hvad er status på klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.2: Hvorfor forandrer klimaet sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Klima og bæredygtighed - Moldul 1.docx
description
Fem ting du skal vide om klimaet
Miljøhistorie - forskning i den antropocæne tidsalder
1.3: Hvad er årsagerne til de menneskeskabte klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.3.1: Den industrielle revolution | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.4: Hvad karakteriserer den antropocæne tidsalder? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Klima og bæredygtighed - Moldul 2.docx
description
1.5: Bæredygtighed i den antropocæne tidsalder | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.1: Bæredygtighed i et historisk perspektiv | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.2: Grader af bæredygtighed | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.5.3: Bæredygtighedsbegrebets dimensioner | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Tipping Points - Det Fælles Bedste
Verdensmålene
Hvad er bæredygtighed? | Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Kapitel 2: Klimaforandringer i et sociologisk perspektiv | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1: Hvordan kan vi forklare individernes klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.1: Hvordan opfattes klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.3: Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.4 Rationelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Klima og bæredygtighed - Moldul 4.docx
description
2.1.5: Habituelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.6: Værdimæssige forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.7: Strukturelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.8: Interpersonlige forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Klima og bæredygtighed - Moldul 5.docx
description
2.2: Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.2.1: Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.2.2: Er vi på vej til at blive bæredygtige forbrugere? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.2.3: Har vi frihed til at forbruge eller pligt til mådehold? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.3: Hvilken rolle spiller klimabevægelser i kampen mod klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.3.1: Dannelse af klimabevægelser | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.4: Klimaforandringer og samfundsforandringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.4.1: Lever vi i et risikosamfund? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.4.2: Bruno Latour: Fokusér på det nære og jordiske | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Kapitel 3: Klimapolitik - fra det globale til det lokale | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.1: Hvad karakteriserer FN"s klimapolitik? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2.1: EU"s institutioner og hvem beslutter hvad i forhold til klima? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2.2: Hvilken rolle spillede klimaet i EU-Parlamentsvalget 2019? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.2.3: EU"s indsats for at bekæmpe klimaændringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3: Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.1: Eastons model og den danske klimalov | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.2: Hvilken demokratisk indflydelse har borgerne på klimapolitikken? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.3: Repræsentationskrise, klimaborgerting og aleatorisk-repræsentativt demokrati | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.4: Valg og klimavalg | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.5: Partiernes klimapolitik | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.6: Partiernes adfærd i teori og praksis | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
3.3.7: Vælgernes holdninger og adfærd | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Kapitel 4: Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.1: Hvad er vækstøkonomi, og hvordan har den domineret økonomisk tænkning? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.1.1: Den neoliberale økonomi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.1.2: Økonomi som videnskab udtrykt i teorier og modeller | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.2.1: Klimaforandringer og ulighed | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.3: Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.3.1: Den miljømæssige Kuznet-kurve | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.3.2: Klimaforandringer og økonomi - en
4.4: Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.4.1: Markedsfejl og eksternaliteter | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.4.2: Strukturpolitik i kampen mod klimaforandringerne | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.4.3: Kontraktiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.4.4: Ekspansiv finanspolitik - Green New Deal i USA | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Vi gennemgår det foreløbige program for studieturen
4.5: En økonomi i balance? Doughnutøkonomi - en ny økonomisk model for det 21. århundrede? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.1: Hvad er doughnutten? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.2: Syv principper for en fremtidig økonomi | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.3: Et kritisk blik på doughnutten | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.5.4: Den danske doughnut | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
A healthy economy should be designed to thrive, not grow
4.6: Grøn vækst - det mest sandsynlige scenarie? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
4.6.1: Grøn vækst - det bedste fra to verdener? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Øvelsesopgaver til kapitel 4 | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Klimaforhandlingsspil: Kød priser i EU.
Loesningspakker.pdf
description
Politisk aftale på plads - Det indeholder aftalen om den grønne trepart.docx
description
Sådan kan vi forbruge os ud af klimakrisen. Den grønne tænketank Concito / Altinget.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 40
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Populisme og identitetspolitik
Forløbet indeholder:
Populusme, højre- og venstre populisme.
- Case: Trump
- Case: Podemos
Vælgeradfærdsteori.
- Socioligiske modeller: Lipset og Rokan (Columbia modellen)
- Socialpsykologiske modeller: Michigan modellen
- Rational choise modeller: Downs model, Issue voting (positions-, valens voting),
nærhedsmodellen/retningsmodellen.
Populisme og demokrati: Pluralisme, liberale værdier.
Årsager til populisme: Den økonomiske globaliserings tese, teorien og det kulturelle tilbageslag.
Identitetspolitik. Fortalere og modstandere. Symptomallæsning, singulærlæsning.
Identitetspolitiske områder; sprog, kulturelle symboler, social praksis og repræsentation,
Højreorienteret identitetspolitik, venstreorienteret identitetspolitik.
Projektarbejde: Undersøgelse af INCEL fænomenet.
Grundbog:
• ”Populisme og identitetspolitik”:
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad er populisme? | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
To typer populisme: højre- og venstrepopulisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Populismens historie | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Skriftlig opgave: Opstil hypoteser | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 2: Den højreorienterede populisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Teoretisk overblik over højrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Traditionelle værdier | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulisten aflæser folkets vilje | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Når højrepopulisten kommer til magten | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Tjek-på-lektien | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Case: Viktor Orbán i Ungarn | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Case: Donald Trump i USA | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Hvad er identitetspolitik egentlig? Måske kan bondekultur, borgerrettighedskampe og Mumidalen gøre os klogere
Kapitel 3: Den venstreorienterede populisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Venstrepopulismens momentum | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Det venstrepopulistiske alternativ | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Case: Podemos i Spanien | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Case: Bernie Sanders i USA | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Sociologiske modeller | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Socialpsykologiske modeller | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Rationelle modeller | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kritik af rational choice-modellerne | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Vælgeradfærdsteori og populisme | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Den økonomiske globaliseringstese | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Forskellen på højre- og venstrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Tesen om det kulturelle bagslag | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulisterne og de traditionelle værdier | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det demokratiske aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrepopulismen undergraver det liberale aspekt | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Institutionel forebyggelse | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Politisk modsvar | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Venstrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Afmoralisering af debatten | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Incel undersøgelse.pptx
description
Kapitel 8: Hvad er identitetspolitik? | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Fortalere for og modstandere af identitetspolitik | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Fortalere for identitetspolitik på højre- og venstrefløjen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Et overblik over feltet | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 9: Venstrefløjens identitetspolitik | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Venstrefløjens forskellige mål | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
1. Anerkendelsespolitik og særrettigheder | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
2. Dekonstruktion af normerne | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Opgøret med privilegier | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Incel opgave.pdf
description
Kapitel 10: Højrefløjens identitetspolitik | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Den dominerende identitet under pres | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Pres på hvide mennesker | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Pres på de traditionelle værdier | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Højrefløjens reaktion på presset | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Fokus på national identitet | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Oprøret mod politisk korrekthed | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kritik af den højreorienterede identitetspolitik | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Kapitel 11: Populisme og identitetspolitik | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Den højreorienterede identitetspolitik og højrepopulismen | POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 56
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Ung i det senmoderne samfund
Fokuspunkter:
- Socialisering
- Samfundstyper
- Det senmoderne samfund med fokus på Giddens og Ziehe
- Sociale medier - Goffman og Meyrowitz
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Hartmut Rosa
- Unges mistrivsel
- Pierre Bourdieu
- Køn og ligestilling (Judith Butler)
- Habermas' System- og livsverden
- Maffesoli og fællesskaber
- De klassiske sociologer
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- (...) herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Grundbøger:
• Samf på B:
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• Sociologi på A-niveau:
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• Sociologibogen:
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&L=10
Skriftlighed:
• Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-1-at-bruge-excel
• ”Sådan skriver du i samfundsfag”:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
• ”Metodebogen":
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
01 Arbejdsark - Repetition Socialisering og samfundstyperne .docx
description
01 Arbejdsark - Repetition Socialisering og samfundstyperne.docx
description
02 Arbejdsark - Det senmoderne samfund.docx
description
Skemaet over det senmoderne samfund (opgave 1) skal være færdig inden modulet. Se vedhæftede fil.
Begrebsliste til Giddens og Ziehe.docx
description
03 Arbejdsark Sociale medier - Goffman og Meyrowitz.docx
description
Opgave - anvendelse af begreber
5.1: Teorien om anerkendelse | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Sådan skriver du i samfundsfag | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
04 Arbejdsark - Axel Honneths anerkendelsesteori.docx
description
05 Arbejdsark - Hartmut Rosa.docx
description
Lektie: Læs nedenstående link + underafsnit
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
METODEBOGEN
Undersøgelsesopgave - Unge og uddannelse.pdf
description
Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder - undtagen på arbejdsmarkedet - ROCKWOOL Fonden
06 Arbejdsark - Køn og ligestilling.docx
description
Hypoteseopgave køn.pdf
description
07 Arbejdsark - Habermas' System- og livsverden.docx
description
image.png
08 Arbejdsark - Maffesoli og fællesskaber.docx
description
Opgave Udled lineær regression.png
description
Tabel 1.xlsx
description
09 Arbejdsark - De klassiske sociologer.docx
description
10 Begrebsordbog til forløbet Ung i det senmoderne samfund.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Arbejd-selv modul
18-09-2025
Undersøgelsesopgave - Unge og uddannelse
24-09-2025
Aflevering skrivedag
01-10-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 40
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Politik anno 2025/26
Fokuspunkter:
- David Eastons definition af politik og model over det politiske system
- De klassiske ideologier og de ideologiske forgreninger
- Struktur vs. aktør
- Politiske skillelinjer
- Populisme
- Partityper og partiadfærd
- Vælgertyper og vælgeradfærd
- Medier og politisk kommunikation
- Mediernes rolle i demokratiet (herunder sociale medier)
- Magtbegreber og magtopfattelser
- Demokratityper og demokratiopfattelser
- Med- og modborgerskabsbegrebet
- Den parlamentariske styringskæde
- Valgmetoder
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Kommunalvalget 2025
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Grundbøger:
• Politikbogen:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• SamfNU HTX:
https://samfnuhtx.systime.dk/?id=308&loopRedirect=1
• Samfundsfag C:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1258
• Byrådet:
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Skriftlighed:
• Excel til statistisk usikkerhed - beregner
• Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-1-at-bruge-excel
• ”Sådan skriver du i samfundsfag”:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
• ”Metodebogen":
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
01 Arbejdsark - Eastons model.docx
description
Deltagerliste til studietur
02 Arbejdsark - De klassiske politiske ideologier.docx
description
Lektie: Læs de noter I har fra 1g og 2g om de politiske ideologier.
Vær obs på at I skal kunne lave jeres fremlæggelse færdig på 15 min. i undervisningen.
Kommunalvalget.pptx
description
Det er meget vigtigt, at I får scannet jeres pas hurtigst muligt. Benyt nedenstående link:
Kapitel 2: Politiske ideologier | POLITIKBOGEN
3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum? | POLITIKBOGEN
Info om terminsprøven.docx
description
Kapitel 4: Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Beregner Statistisk usikkerhed.xlsx
description
Opgaver - Statistisk usikkerhed.docx
description
04 Arbejd selv - Ideologiske forgreninger og grøn ideologi.docx
description
05 Arbejdsark - Populisme.docx
description
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år? | POLITIKBOGEN
Forsker: Hvem er egentlig det støjbergske folk? - Altinget
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
Lineære regressionsopgaver.docx
description
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Bilag A2.png
description
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? | POLITIKBOGEN
Vigtigt: Medbring jeres hæfte
Downs stemmemaksimeringmodel | POLITIKBOGEN
Kaare Strøms teori | POLITIKBOGEN
4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? | POLITIKBOGEN
Kapitel 6: Vælgeradfærd | POLITIKBOGEN
Berlin program 2026.docx
description
Studietursregler på Vestskoven Gymnasium.docx
description
6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd? | POLITIKBOGEN
Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen | POLITIKBOGEN
Læs de afsnit om vælgeradfærd færdig I fik tildelt sidste modul:
Tabel 1 lineær regression.xlsx
description
Medbring jeres kvartersanalyse fra Berlin + læsestof til den sidste halve time (VGA-læser).
06 Arbejdsark - Mediernes rolle i demokratiet.docx
description
07 Arbejdsark - Sociale mediers betydning for demokratiet.docx
description
7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? | POLITIKBOGEN
7.4: Kampen om den politiske dagsorden | LUK SAMFUNDET OP!
'Klovnebussen kører stadig': Moderaterne har efterhånden flere møgsager bag sig
08 Arbejd selv - Magtbegreber og magtopfattelser.docx
description
09 Arbejdsark - Demokratiopfattelser.docx
description
Kapitel 10: Den parlamentariske styringskæde | POLITIKBOGEN
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde | LUK SAMFUNDET OP!
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 70
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
International Politik
Fokuspunkter:
- IP-skolerne (herunder adskillige begreber): Liberalisme, realisme og konstruktivisme
- Den liberale verdensorden
- Den postliberale/multipolær verdensorden
- Sikkerhedsbegreber
- Magtbegreber i international politik
- Kina og Ruslands potentiale som stormagt
- Ukrainekrigen
- USA’s udenrigspolitiske linje
- Danmarks udenrigspolitik
- Globalisering
- Integration i Europa (integrationsteorierne)
- Økonomiske skoler (herunder repetition af økonomibegreber)
Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Grundbøger:
• Basal IP:
https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• Økonomiens kernestof:
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
• EU’s udfordringer:
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
• IP-bogen:
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&L=10
• International PolitikNU:
https://ip-nu.systime.dk/?id=1
Skriftlighed:
• Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-1-at-bruge-excel
• ”Sådan skriver du i samfundsfag”:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
• ”Metodebogen":
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
01 Arbejdsark - Grundlæggende begreber i IP.docx
description
02 Arbejdsark - Stormagter.docx
description
4.4: Eksempel: IP-teorier og Ukrainekonflikten | BASAL IP
4.1: Realisme | BASAL IP
4.2: Liberalisme | BASAL IP
4.3: Konstruktivisme | BASAL IP
Excel i samfundsfag
Fællesdel tabel 1.xlsx
description
Skriftlig prøve til kl. 13.30. I får ikke mulighed for at forlade lokalet, så husk mad og drikke. Ingen skal ned og sætte parkeringsskive osv.. :)
Kapitel 7: Sammenlign | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 4: Teorier om international politik | BASAL IP
Examcookie
03 Arbejdsark - Fra unipolær til multipolær verdensorden .docx
description
04 Arbejdsark - Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.docx
description
Feedbackskema notatgenren.docx
description
Kapitel 9: Skriv et notat | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Notatopgave - Et konkret eksempel.docx
Faellesdel_tabel 1_ny2-11549.xlsx
description
05 Arbejdsark - Globalisering.docx
description
06 Arbejdsark - Repetition af økonomibegreber.docx
description
Lektie: Kapitel 7: Globalisering (afsnit 7.1, 7.2 og 7.3)
07 Arbejdsark - International økonomi.docx
description
Vi skal arbejde videre med den økonomiske globalisering.
08 Arbejdsark - EU og integrationsteorier.docx
description
Lektie: Kapitel 2: Teorier om europæisk integration | EU"S UDFORDRINGER (afsnit 2.1, 2.2 og 2.3)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540062", "T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540062", "H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540062" }