Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Poul Malthe Broe
|
|
Hold
|
A 2023 HI/r (A 1r HI, A 2r HI, A 3r HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Dansk - historieforløb
I dette forløb arbejder vi tematisk med skoleliv i velfærdsstaten. Forløbet er en del af den tværfaglige DHO og er udarbejdet i et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, Next/Vestskoven Gymnasium og Københavns Professionshøjskole.
I dansk har vi haft fokus på litterære- og medietekster, herunder tekster fra nyere tid samt af kanonforfattere.
Forløbet har to formål: Dels at give eleverne viden om velfærdsstaten og perioden fra mellemkrigstiden til i dag ved at arbejde med dansk- og historiefaglige begreber og metoder. Dels at inddrage et karrierelæringsperspektiv mhp. at øge elevernes forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg gennem et indblik i Folkeskolens rammer og praksis herunder lærergerningen.
Læringsmål for DHO:
- at læse tekster i en historisk sammenhæng
- at opnå almen studiekompetence, herunder
-at få viden om og erfaring med faglig formidling herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- skriftlig og mundtlig formidling
- kendskab til dansk- og historiefagets identitet og metode
- at kunne anvende fagenes metoder i samspil til belysning af undersøgelsesspørgsmål
- at styrke elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
Karrierelæring: Karriere som tema i undervisningen, refleksion og uddannelsessamarbejde samt at øge elevernes forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg.
Tekster:
Korsgaard, Thomas: “I bor da meget pænt” fra Tyverier (2019)
Pontoppidan, Henrik: “En stor dag” (1899)
Ditlevsen, Tove: Barndommens Gade (kap. 6 + 16) (1943)
Rifbjerg, Klaus: “Skole” i Under vejr med mig selv (1956)
Arden Oplev, Niels: Drømmen (2006) Værk nr. 1. Spillefilm.
Baggrundsmateriale:
Håndbog til dansk, Systime i-bog til filmiske og litterær analyse
"Skrivestil og sprog", "Det moderne gennembruds genrer - køn, klasse og kirke" + "Kampen som pige og kvinde" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime i-bog
"4.1.3 - Forfatter, værk, læser og tekst - den litterære trekant" i Metoder i dansk, Systime i-bog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Besættelsen
Emnet er besættelsestiden og der arbejdes med flg. emner: 9. april, samarbejdspolitikken, modstandskampen og befrielsen. Erindringen af perioden er en naturlig del af det anvendte grundbogsmateriale (Iversen og Pedersen 2020), og der inddrages film, avisartikler og andet materiale.
Ved forløbets afslutning udarbejdes en flerfaglig skriftlig opgave i historie og dansk (DHO) samt en mundtlig evaluering af denne.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Korstog og middelalder.
korstogene
Korstog: ca. 600-1300 (og i dag)
Faglige mål:
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
Kernestof:
- kulturmøder: kristen og muslimsk kultur
- Islams opståen og udbredelse
- årsager til korstog
- betydningen af korstogene på kort og langt sigt
- Fremstillingen af korstog i nutidens populærkultur
Begreber:
- Den feudale samfundsstruktur
- Lenssystem
-Kaliffat
-”Den mørke middelalder”
-Højmiddelalderen
-Tempelridder
- Det Byzantiske rige
Grundbog:
Verden før 1914. kapitel: Europa og Islam i Middelalderen. Carl-Johan Bryld. 2023.
Film:
"Kingdom of Heaven" (2005)
Kilder:
6: Pave Urban d. 2. tale i 1095 i Clermont
7. Kristen beretning om livet i Det Hellige Land
8. Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land
Muslimerne generobrer Det Hellige Lan
Dokumentar: I krig for Danmark. Korstog mod øst.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde
Indhold editRedigerKernestof:
Intro til Korstogene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
De store opdagelser
Forløbet om handler kolonialisme og kulturmøder imellem europæerne og beboerne i 'den nye verden'. Fokuspunkterne er: kulturmøder, kolonialisme, merkantilisme, trekantshandel og imperialisme.
Kilder:
"Spaniernes vej til inkaerne" - Pedro Pizzaros beskrivelse.
"Las Casas om behandlingen af Indianerne" -
"Colombus finder Amerika 1492.
Uddrag af "Ludvig d. 14.s privilegier til det franske vestindiske kompagni."
Selvvalgte kilder fra rigsarkivet om dansk slavehandel.
Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde.
Historieportalen: Forløb: "Europæisk ekspansion og tilbagetrækning." kapitel 1.
Verden før 1914: England og Frankrig i Nordamerika.
Film: Viften. Frederikke Aspöck. 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Danmark - statsdannelse og velfærdsstat.
Vi vender tilbage til velfærdsstaten som vi arbejdede med under DHO
og skruer derefter tiden tilbage til vikingetiden og DK's statsdannelse.
I dette forløb har vi undersøgt dannelsen og udviklingen af den danske velfærdsstat fra ca. 1890 til i dag. Derudover har vi undersøgt hvordan familielivet, ungdommen og kønsrollerne forandrede sig i 1960'erne-70'erne
Vigtige begivenheder og begreber:
- loven om alderdomsunderstøttelse 1891
- Værdigt- og uværdigt trængende
- Socialreformen og kanslergadeforliget 1933
- Skøns- og retsprincip
- Den voksende middelklasse
- universelle ydelser
- Folkepensionen 1956.
------------------
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historien
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-----------------------------------
Historiske fremstillinger og kilder:
Kilder:
Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. Jacob Knudsen.(1908)
En demokratisk forsørgelseslovgivning. KK Steincke (1915)
Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Ernst Hansen. (ca. 1960)
Velfærdsstaten sløver modstandskraften. Poul Møller. (1956)
Den aktive velfærdsstat. Bent Rold Andersen (1966)
Grundbog Fokus 2. Gyldendal 2022.
Fra fattighjælp til velfærdsstat.
Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Balkan og 1. Verdenskrig
Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Romerriget
Hverdagsliv i Romerriget (ca. 500 f.v.t. - 500)
Faglige mål:
-dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
Kernestof:
-Antikken
- Romerrigets tilblivelse, overgang fra republik til kejserdømme samt rigets fald.
- Styreformer: Republik og kejserdømme - og det politiske system (særligt republikken)
- Hvordan overtog og beholdte Kejser Augustus magten?
- Gladiator og gladiatorkampe i Rom
- Kønsroller og børneopdragelse
Historisk fremstilling:
Grundbog: Verden før 1914. Carl-Johan Bryld Systime 2023.
Kapitel: Den tidlige republik.
Romerrigets historie: Jesper Carlsen. Systime 2023.
kapitel: konger og konsuler.
Kilder:
Polybs kredsløb.
Augustin og Juvenal: : Gladiatorkampenes tiltrækningskraft
Petronius: Petronius om gladiatorkampe.
Video: Jesper Carlsen om gladiatorkamp.
podcast: KONGERÆKKEN HOS POLITIKEN HISTORIE
Antikkens Rom #17: Hunner og vandaler hærgede Rom i kejsertidens sidste dage
Film:
Gladiator (Ridley Scott, 2000)
Dokumentar: Gåden om massakren på Hadrians mur. DR.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kina
Faglige mål:
-dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
Fokus
Borgerkrigen og kommunisternes sejr/Folkerepublikkens opståen
Det store spring fremad og dets konsekvenser
Kulturrevolutionen og Mao dyrkelsen
De økonomiske reformer
Menneskerettigheder og 1989
Kina - den nye supermagt
Primærværk:
Nielsen, Christian mfl. "Kina -temaer i moderne kinesisk historie". Systime 2022.
Kapitel 4 og 5.
Kilder:
Kejser Qianlongs brev til
Kong George d. III - 1793
Kilde 13: Mao Zedong – Om nyt demokrati, 9. januar 1940
"Lad tusind blomster blomstre" Mao Tse Dong. 1956.
"En rødgardists beretning" - 1980.
"Kulturrevolutionens korrekte kurs. 1960?. Fra The search for modern
Kilde 18: Mao Zedong: Om den korrekte behandling af modsætninger i folket, 1957
Kilde 19: Folkets Dagblad om studenterdemonstrationerne, 1989
Kilde 22: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning
Indhold editRedigerKernestof:
4. Republikken Kina 1912-1949
DRs serie om Tyranner med fokus på Mao:
afsnit 3, 4 og 5.
https://www.dr.dk/lyd/p3/tyran-mao/mao/4-6-mao-16122593664
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Folkedrab
Eksamensemne!
Faglige mål:
- viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Fokus:
Tysklands udvikling i 1930'erne
Dehumanisering
Faserne i Holocaust
Problemer ved at undervise i temaet folkedrab
Hvem skriver historie?
Erindringshistorie
Historiebrug (og misbrug)
Perspektivering til Rwanda
Det internationale samfunds reaktioner
Artikel Stantons 10 stadier i folkedrab
https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
Kap. 6 Fascisme og nazisme i Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, red. Peter Frederiksen, Systime, 2001
S. 22-26 i Nazisme- nynazisme af Torben Smith, Munksgaard, 1996
Tekst 6, 7, 8, 12,13 og 15 i Vejen til auschwitz. Det nazistiske Tysklands mord på jøder af Karl Christian Lammers, Gyldendal Uddannelse, 1999
Film: Hotel Rwanda. 2004.
Kilder:
De 25 punkter i NSDAPs partiprogram. 1920.
Streichers rabiate antisemitisme. Der Stürmer Julius Streicher 1935.
Romeo Dallaire: Fax til FN ifm folkedrabet i 1994.
Video: Peter Longerich om jødeforfølgelserne.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, monumentsanalyse, remediering, informationssøgning.
Omfang: ca. 70 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig
Faglige mål:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- viden om centrale udviklingslinjer i Europas historie og Danmarks historie
- forklare samfundskæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Fokus:
Ideologiernes kamp
Blokdannelsen efter 2. Verdenskrig
Sovjetunionens og USAs holdning til Europa
Dominoteorien
Vigtige nedslag: Cubakrisen, USA og Kina, stedfortræderkrige og
Murens fald
Hvem vandt den kolde krig?
Kilder:
Uddrag af W. Churchills jerntæppetalen og Josef Stalins modsvar 1946.
Natos traktat 1949.
John F. Kennedys tale ifm Cubakrisen.
.
Uddrag af Den amerikanske historiker Thomas Bailey 1964.
Præsident Trumanns tale i kongressen 1947.
Grundbog:
Verden efter 1914. kapitel om Den kolde krig.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=199
Kilder:
Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
David Horowitz: Om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
Melvyn P. Leffler: Om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994
Film: Dokumentar: Historien bag den kolde krig. Tysk doku. fra 2019.
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-bag-den-kolde-krig_147278
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, diskussionscirkler, online undervisning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540065",
"T": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540065",
"H": "/lectio/43/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67267540065"
}