Holdet A 2023 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Poul Malthe Broe
Hold A 2023 HI/r (A 1r HI, A 2r HI, A 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Emigrationshistorie og intro til historiefaget
Titel 2 DHO - Skolen i velfærdsstaten.
Titel 3 Besættelsen
Titel 4 Korstog og middelalder.
Titel 5 De store opdagelser
Titel 6 Danmark - Fra statsdannelse til velfærdsstat.
Titel 7 Balkan og 1. Verdenskrig
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Kina
Titel 10 Folkedrab
Titel 11 Den kolde krig
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Emigrationshistorie og intro til historiefaget

Forløbet er en introduktion til historiefaget og kildekritikken og beskæftiger sig med emigration og indvandring i Danmark.
Fokus er perioden fra gæstearbejderne kom til Danmark i 1960'erne og til i dag.
Vigtige fokuspunkter er: udbud og efterspørgsel på arbejdskraft ifm velfærdsboomet i 1960'rne. Oliekrisen og dens konsekvenser. Debatten om flygtninge og indvandrere i 1980'erne. Udlændingeloven i 1983. Familiesammenføring og livet som indvandrer i DK. Ghettodannelse og boligpolitik på vestegnen. Systemskiftet i 2001. Remigration. Kampen om diskursen. Indvandring i dag.
Tekst:
Den ny Indvandring: Karsten NIkolajsen m.fl. Systime. 2021.
Kilder: (alle fra bogen)
Velkommen Mustafa. Jens Fisker. 1970.
Udenlandske arbejderes forhold i Danmark, 1971
Ugens Gallup: Befolkningen og fremmedarbejderne. 1971.
Udlændingeloven 1983. Uddrag.
Befolkningens holdninger til flygtningene, 1985. Gallup.
Gnags: Danmark. 1986. Sangtekst.
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, 1987.
Historien i billeder, 1970.
Etniske gruppers værdier og adfærd, 2007
Ugebrev fra Pia Kjærsgaard, 2006
Unge efterkommere beretter, 2020

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Skolen i velfærdsstaten.

I dette forløb arbejder vi tematisk med skoleliv i velfærdsstaten. Forløbet er en del af den tværfaglige DHO og er udarbejdet i et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, Next/Vestskoven Gymnasium og Københavns Professionshøjskole.

I dansk har vi haft fokus på litterære- og medietekster, herunder tekster fra nyere tid samt af kanonforfattere.

Forløbet har to formål: Dels at give eleverne viden om velfærdsstaten og perioden fra mellemkrigstiden til i dag ved at arbejde med dansk- og historiefaglige begreber og metoder. Dels at inddrage et karrierelæringsperspektiv mhp. at øge elevernes forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg gennem et indblik i Folkeskolens rammer og praksis herunder lærergerningen.

Læringsmål for DHO:
- at læse tekster i en historisk sammenhæng
- at opnå almen studiekompetence, herunder
-at få viden om og erfaring med faglig formidling herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- skriftlig og mundtlig formidling
- kendskab til dansk- og historiefagets identitet og metode
- at kunne anvende fagenes metoder i samspil til belysning af undersøgelsesspørgsmål
- at styrke elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale

Karrierelæring: Karriere som tema i undervisningen, refleksion og uddannelsessamarbejde samt at øge elevernes forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg.

Tekster:
Korsgaard, Thomas: “I bor da meget pænt” fra Tyverier (2019)
Pontoppidan, Henrik: “En stor dag” (1899)
Ditlevsen, Tove: Barndommens Gade (kap. 6 + 16) (1943)
Rifbjerg, Klaus: “Skole” i Under vejr med mig selv (1956)
Arden Oplev, Niels: Drømmen (2006) Værk nr. 1. Spillefilm.
Kilder:
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
Uddrag af 'Lov om offentlig Forsorg' vedrørende særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp, 20. maj 1933
Uddrag af Staunings programerklæring
Til det danske Folk! 1937.
Lov om Folkeskolen, 18. maj 1937
Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens Undervisning, 24. maj 1941
Uddrag af Den blå betænkning. 1961.
Udvalg af 1. Håndskilder fra ca. 1940-1960. Beretninger om livet som skoleelev i perioden.


Baggrundsmateriale:
Håndbog til dansk, Systime i-bog til filmiske og litterær analyse
"Skrivestil og sprog", "Det moderne gennembruds genrer - køn, klasse og kirke" + "Kampen som pige og kvinde" i Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime i-bog
"4.1.3 - Forfatter, værk, læser og tekst - den litterære trekant" i Metoder i dansk, Systime i-bog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen

Forløbet er et kort forløb om besættelsen i DK. 1940-1945.
Der arbejdes med flg. emner: 9. april, samarbejdspolitikken, modstandskampen og befrielsen. Besættelsen som kollektiv erindring.
Klassen arbejder med dilemmaspil og bruger især klip med forskere der beretter om aspekter af besættelsen.
Tekst:
Danmark. Tider og temaer. Carl-Johan Bryld. mfl. 2013.


Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstog og middelalder.

Et forløb der beskæftiger sig med korstogene fra ca. 600-1300 (og i dag)
Fokuspunkter:
- kulturmøder: kristen og muslimsk kultur
- Islams opståen og udbredelse
- årsager til korstogene, kulturmødet i Mellemøsten.
- betydningen af korstogene på kort og langt sigt
- Fremstillingen af korstog i nutidens populærkultur

Vigtige Begreber:
- Den feudale samfundsstruktur
- Lenssystem
-Kaliffat
-”Den mørke middelalder”
-Højmiddelalderen
-Tempelridder
- Det Byzantiske rige

Grundbog:
Verden før 1914. kapitel: Europa og Islam i Middelalderen. Carl-Johan Bryld. 2023.

Film:
"Kingdom of Heaven" (2005)

Kilder:
6: Pave Urban d. 2. tale i 1095 i Clermont
7. Kristen beretning om livet i Det Hellige Land
8. Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land
Muslimerne generobrer Det Hellige Lan
Dokumentar: I krig for Danmark. Korstog mod øst.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde
Indhold editRedigerKernestof:
Intro til Korstogene.

Faglige mål:
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De store opdagelser

Forløbet om handler kolonialisme og kulturmøder imellem europæerne og beboerne i 'den nye verden' bl.a. med udgangspunkt i Danmark.
Fokuspunkterne er: kulturmøder, kolonialisme, merkantilisme, trekantshandel og imperialisme. Danmark som slavenation. Slaveoprøret på Jomfruøerne.
Eleverne arbejder bl.a. selvstændigt med kilder fra Rigsarkivet.   

Kilder:
"Spaniernes vej til inkaerne" - Pedro Pizzaros beskrivelse.
"Las Casas om behandlingen af Indianerne" -
"Colombus finder Amerika 1492.
Uddrag af "Ludvig d. 14.s privilegier til det franske vestindiske kompagni."
Selvvalgte kilder fra rigsarkivet om dansk slavehandel.
Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde.

Historieportalen: Forløb: "Europæisk ekspansion og tilbagetrækning." kapitel 1.
Verden før 1914: England og Frankrig i Nordamerika.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne


Film: Viften. Frederikke Aspöck. 2023

https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark - Fra statsdannelse til velfærdsstat.

Forløbet beskæftiger sig med lange linjer fra vikingetiden og DK's statsdannelse til velfærdsstaten.

Fokuspunkter: Grundlæggelsen af DK som stat, kongemagten i DK,
dannelsen og udviklingen af den danske velfærdsstat fra ca. 1890 til i dag. Derudover har vi undersøgt hvordan familielivet, ungdommen og kønsrollerne forandrede sig i 1960'erne-70'erne
Fokuspunkter:
- Hvornår blev DK en nation
- Vigtige nedslag i Danmarks historien
- Reformation - enevælde - Demokrati.
- Velfærdsstatens dannelse
- loven om alderdomsunderstøttelse 1891
- Værdigt- og uværdigt trængende
- Socialreformen og kanslergadeforliget 1933
- Skøns- og retsprincip
- Den voksende middelklasse
- universelle ydelser
- Folkepensionen 1956.

------------------


-----------------------------------
Historiske fremstillinger og kilder:
Jørgen Jensen om det danske landskab og de første mennesker, 2001
5: Ibn Fadlans beskrivelse af skandinaver ved Volga-floden, ca. 922
Adam af Bremen om Harald Blåtands omvendelse mellem 960 og 965.

Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. Jacob Knudsen.(1908)
En demokratisk forsørgelseslovgivning. KK Steincke (1915)
Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Ernst Hansen. (ca. 1960)
Den aktive velfærdsstat. Bent Rold Andersen (1966)

Grundbog Fokus 2. Gyldendal 2022.
Fra fattighjælp til velfærdsstat.

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmark

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historien
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Balkan og 1. Verdenskrig

Et forløb om 1. verdenskrig ifm med klassens studietur til Sarajevo.
Fokuspunkter:  
Europa op til 1914, mordet på Franz Ferdinand, krigsudbruddet, krigens parter, de forskellige former for krigsførelse, Versaillestraktaten.
Europas grænser efter krigen og krigens konsekvenser.  


Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
̶
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Et forløb med fokus på hverdagsliv i Romerriget (ca. 500 f.v.t. - 500).
Fokuspunkter er:
-Antikken
- Romerrigets tilblivelse, overgang fra republik til kejserdømme samt rigets fald.
- Styreformer: Republik og kejserdømme - og det politiske system (særligt kejsertiden)
- Hvordan overtog og beholdte Kejser Augustus magten?
- Gladiator og gladiatorkampe i Rom
- Kønsroller og børneopdragelse
- Hvordan bliver Romerriget brugt politisk i eftertiden

Historisk fremstilling:
Grundbog: Verden før 1914. Carl-Johan Bryld Systime 2023.
Kapitel: Den tidlige republik.
Romerrigets historie: Jesper Carlsen. Systime 2023.
kapitel: konger og konsuler.

Kilder:
Polybs kredsløb.
Augustin og Juvenal: : Gladiatorkampenes tiltrækningskraft
Petronius: Petronius om gladiatorkampe.
Video: Jesper Carlsen om gladiatorkamp.

podcast: KONGERÆKKEN HOS POLITIKEN HISTORIE
Antikkens Rom #17: Hunner og vandaler hærgede Rom i kejsertidens sidste dage

Film:
Gladiator (Ridley Scott, 2000)
Dokumentar: Gåden om massakren på Hadrians mur. DR.

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde

Faglige mål:
-dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Et forløb med primært fokus på perioden fra 1949 - til i dag i KIna.
Fokuspunkter:
Borgerkrigen og kommunisternes sejr/Folkerepublikkens opståen
Det store spring fremad og dets konsekvenser
Kulturrevolutionen og Mao dyrkelsen
De økonomiske reformer
Menneskerettigheder og 1989
Kina - den nye supermagt

Primærværk:
Nielsen, Christian mfl. "Kina -temaer i moderne kinesisk historie". Systime 2022.
Kapitel 4 og 5.

Kilder:
Kejser Qianlongs brev til
Kong George d. III - 1793

Kilde 13: Mao Zedong – Om nyt demokrati, 9. januar 1940
"Lad tusind blomster blomstre" Mao Tse Dong. 1956.
"En rødgardists beretning" - 1980.
"Kulturrevolutionens korrekte kurs. 1960?. Fra The search for modern

Kilde 18: Mao Zedong: Om den korrekte behandling af modsætninger i folket, 1957
Kilde 19: Folkets Dagblad om studenterdemonstrationerne, 1989
Kilde 22: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning
Indhold editRedigerKernestof:
4. Republikken Kina 1912-1949
DRs serie om Tyranner med fokus på Mao:
afsnit 3, 4 og 5.
https://www.dr.dk/lyd/p3/tyran-mao/mao/4-6-mao-16122593664

Faglige mål:
-dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Folkedrab

Et forløb med fokus på folkedrab. Under Holocaust og i Rwanda.
Tysklands udvikling i 1930'erne. Rwandas historie. Optakten til folkedrabet. Stantons ti faser. Faserne i Holocaust. Problemer ved at undervise i temaet folkedrab. Hvem skriver historie?. Erindringshistorie. Historiebrug (og misbrug).
Perspektivering til Rwanda. Det internationale samfunds reaktioner

Links:
https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier

Litteratur: Kap. 6 Fascisme og nazisme i Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, red. Peter Frederiksen, Systime, 2001
S. 22-26 i Nazisme- nynazisme af Torben Smith, Munksgaard, 1996

Tekst: 6, 7, 8, 12,13 og 15 i Vejen til auschwitz. Det nazistiske Tysklands mord på jøder af Karl Christian Lammers, Gyldendal Uddannelse, 1999

Film: Hotel Rwanda. 2004.
Kilder:
De 25 punkter i NSDAPs partiprogram. 1920.
Streichers rabiate antisemitisme. Der Stürmer  Julius Streicher 1935.
Romeo Dallaire: Fax til FN ifm folkedrabet i 1994.

Video: Peter Longerich om jødeforfølgelserne.
Dokumentar: KZ-Lejrens først vidner. DR. 2025.
https://www.dr.dk/drtv/program/kz_lejrens-foerste-vidner_520437
Film: Hotel Rwanda. Spillefilm. 2004.

Faglige mål:
- viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, monumentsanalyse, remediering, informationssøgning.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kolde krig

Et forløb om ideologiernes kamp og den kolde krig ca 1945-1989. Fokuspunkter:
Blokdannelsen efter 2. Verdenskrig, Berlinkrisen, Oprør i 1956, Koreakrigen, Sovjetunionens og USAs holdning til Europa
Dominoteorien. Cubakrisen, USA og Asien, stedfortræderkrige og
Murens fald. Hvem vandt den kolde krig? Årsager, Ansvar og konsekvenser.

Kilder:
Uddrag af W. Churchills jerntæppetalen og Josef Stalins modsvar 1946.
Natos traktat 1949.
John F. Kennedys tale ifm Cubakrisen.
Uddrag af Den amerikanske historiker Thomas Bailey 1964.
Præsident Trumanns tale i kongressen 1947.
Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946
David Horowitz: Om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
Melvyn P. Leffler: Om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994

Grundbog:
Verden efter 1914. kapitel om Den kolde krig.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=199

Film: Dokumentar: Historien bag den kolde krig. Tysk doku. fra 2019.
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-bag-den-kolde-krig_147278

Faglige mål:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- viden om centrale udviklingslinjer i Europas historie og Danmarks historie
- forklare samfundskæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, diskussionscirkler, online undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer