Holdet A 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mette Althoff Kristensen, Søren Arnfeldt Andersen
Hold A 2023 SA/s (A 1s SA, A 2s SA, A 3s itp SA, A 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medborgskab og demokrati
Titel 2 Velfærdsstat og økonomi
Titel 3 Det senmoderne samfund
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Ulighed i det amerikanske samfund (SRO)
Titel 6 AI og tillid i samfundet
Titel 7 Klima og bæredygtighed
Titel 8 Skriftlighedskursus
Titel 9 International politik
Titel 10 Dansk politik og valg i Danmark
Titel 11 Dansk og int. økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medborgskab og demokrati

Fokus i dette forløb har særligt været på politik, hvor der bl.a. har været arbejdet med ideologierne, styreformer, den parlamentariske styringskæde, fordelings- og værdipolitk, medborgerskab, rettigheder og pligter samt Molins og Downs model. Desuden har der også været arbejdet med de forskellige danske folketingspartier.

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


Undervisningsmateriale
Luk Samfundet Op!
Kap. 5
Kap. 5.1
Kap. 5.2
Kap. 5.3
Kap. 5.4
Kap. 5.5
Kap. 5.8
Kap. 5.9
Kap. 6
Kap. 6.1
Kap. 6.2
Kap. 6.3
Kap. 6.4 første to afsnit
Kap. 6.5
Kap. 6.8 underafsnit: statsborger eller medborger

Anden undervisningsmateriale
https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/
https://www.youtube.com/watch?v=O8CfvHH7VOE
https://freedomhouse.org/countries/nations-transit/scores
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/klager-afvist-i-amager-faelled-sag-groent-lys-til-omstridt-projekt-siger-bygherre
https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1
https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
https://vimeo.com/588248722/5e83ef349a
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.information.dk/indland/2021/06/valgforskere-afliver-myten-findes-midtervaelgere-dansk-politik
https://www.regeringen.dk
https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY&t=234s



https://www.venstre.dk/
https://www.socialdemokratiet.dk/
https://nyeborgerlige.dk/
https://enhedslisten.dk/
https://fremad.radikale.dk/
https://danskfolkeparti.dk/
https://www.liberalalliance.dk/
https://konservative.dk/
https://alternativet.dk/
https://sf.dk/
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/
https://moderaterne.dk/
https://www.kd.dk/  
https://friegronne.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstat og økonomi

I dette forløb har der særligt været fokus på økonomi og økonomiske politik. Der i forløbet været arbejdet med Maslows behovspyramide, velfærdsmodellerne, velfærdstrekanten herunder stat, marked og civilsamfund, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, konjunkturer, konkurrencestat vs. velfærdsstat, velfærdstatsudfordringer samt finans og pengepolitik.

Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Undervisningsmateriale

Luk Samfundet Op!
Kap. 5.8
Kap. 8.2
Kap. 8.3
Kap. 8.4
Kap. 8.5
Kap. 8.6
Kap. 9
Kap. 9.1
Kap 9.2
Kap 9.3
Kap. 9.4

Videoer
https://vimeo.com/514322913
https://vimeo.com/588324952/c08a662aa5
https://vimeo.com/539619969
https://vimeo.com/539614990
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/partifilm-om-groen-baeredygtighed-overfor-oekonomisk-vaekst
https://www.youtube.com/watch?v=qSdFst0s8U0
https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzIyNjU1MzM1MTEy
https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1-1-1-1-1



Ekstra materiale
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-02-se-kortet-saadan-fordeler-velstand-og-velfaerd-sig-i-din-kommune

I løbet af forløbet har der været afholdt en prøve og arbejdet med udledning fra fra tabel ift. til skriftlighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det senmoderne samfund

Der har dette forløb været et særligt fokus på identitetdannelse og det senmoderne samfund. I forløbet har der været arbejdet med primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering, familietyper, identitetsniveauer, grupper, Hofsteds Løgmodel, George Meads I and Me, integrationsbegreberne, Axel Honneth, Erving Goffman, Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Ulrich Bech.


Kernestof
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Undervisningsmateriale
Luk Samfundet Op!
Kap. 2.1
Kap. 2.3
Kap. 2.4
Kap. 2.5
Kap. 2.6
Kap. 2.7
Kap. 3.1
Kap. 3.2
Kap. 3.3
Kap. 3.4
Kap. 3.5


Ekstra materiale
https://www.zetland.dk/historie/s81EYkN6-a8dQKjjz-c179d
https://www.dr.dk/drtv/episode/de-perfektepiger_52514
https://www.youtube.com/watch?v=cbUQksawAK0
"Jeg er ikke rigtig dansk eller rigtig arabisk” af
Layal Freije fra Politiken d.29.7.2017.
https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting
https://vimeo.com/536280382
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13626304/earth-overshoot-day-ligger-endnu-engang-tidligere-i-ar---men-corona-har-vist-os-vejen?publisherId=11565599

https://www.altinget.dk/artikel/169809-vi-har-ingen-praestationskultur-vi-har-en-perfekthedskultur-og-det-er-meget-vaerre

https://www.tvsyd.dk/kolding/uge-sex-skal-goere-op-med-unges-skaeve-kropsidealer


I løbet af forløbet har der været arbejdet med en introduktion til hypoteser og været afholdt en prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

Forløbet tager sit udgangspunkt i en case med den tidligere kriminelle, Ali Najei, om hvorfor unge
bliver kriminelle.
Vi taler om gruppepres, tilhørsforhold, socialisering og meget andet, når vi undersøger vejen til
kriminalitet.
Fokuspunkter:
- Hvad er kriminalitet og hvordan måles det?
- Generelle teorier om kriminalitet
- Specifikke teorier omkring bandekriminalitet
- Hvorfor bliver man kriminel? Forskellige teorier om, hvorfor man begår kriminalitet, herunder
Pierre Bourdieu, Axel Honneth og SNAP-modellen.
- Kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, herunder bandekriminalitet
- Hvordan bekæmpes kriminalitet, og hvorfor straffer vi? - forskellige former for straf og årsager til
straf
- Fængselsstraf og resocialisering
- Politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse (partier og ideologier)
Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre.
- Identitetsdannelse og socialisation
- Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Kvantitativ metode
- Betydningen af retssystemet
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved
anvendelse af begreber og teorier
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og
indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk
materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at
gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
- Politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse (partier, ideologier og retsfølelse)
I forløbet har der været foredrag med tidligere kriminelle
Arbejdsformer

Gruppearbejde, individuelt arbejde, debatcirkler, døm-selv-retssager, prøveeksamen med
udgangspunkt i bilagsmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed i det amerikanske samfund (SRO)


Undervejs i forløb har klassen været med til at udvikle et nyt forløb fra LIFE-fonden om AI og tillid i samfundet (3 moduler).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 AI og tillid i samfundet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og bæredygtighed

Forløbet har været todelt, således den første del har omhandlet 'klima og bæredygtighed' og i
slutningen af forløbet er dette kombineret med økonomi.
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder
markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.
Faglige mål:
Klima og bæredygtighed i et internationalt perspektiv (EU, FN) vedrørende international regulering
af miljøforhold.
Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene
Årsager til de menneskesskabte klimaforandringer
Klimasociologi, hvor handler individer og grupper som de gør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skriftlighedskursus

Fokus på en koncentreret gennemgang af de skriftlige genre, herunder også deres beregninger.
Både i dette forløb og ved opgavegennemgang er hele bogen 'Sådan skriver du i samfundsfag'
anvendt som grundbog.
Der har været arbejdet systematisk med genaafleveringer og formativ feedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik

I det forløb arbejder vi med international politik, i første omgang med udgangspunkt i den
nuværende verdensorden, samt Ukraine-krigen. Forløbet introducerer eleverne til grundæggende
begreber og teorier og feltet klassiske teoretiske retninger. Eleverne har arbejdet med liberalisme,
realisme og engelsk skole
Vi ser nærmere på udviklingen i verdensordenen fra bipolaritet, over unipolaritet og til den stadig
mere udtalte multipolaritet - hvor vi blandt har arbejdet med USA og Kina. I slutningen af forløbet
har der været arbejdet indgående med Danmarks rolle i verden, og hvordan man som småstat kan
føre udenrigspolitik.
I forløbet har vi desuden arbejdet med EU's rolle i verden, samt et mindre fokus på svage stater,
og deres rolle i verden.
Primære undervisningsmateriale
IP-bogen
International Politik NU
Kernestof
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Teorier om internnational politik, med hovedvægt på realisme og liberalisme.
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. Herunder viden om EU og
integrationsteorier.
Der er desuden arbejdet med kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
-Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden
om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks
handlemuligheder i forbindelse hermed
Materiale:
International Politik NU(Systime bog)
Kapitel 1.1
Kapitel 1.3
Kapitel 2.1
Kapitel 2.2
Kapitel 2.3
Kapitel 3.1
Kapitel 3.7
Kapitel 5.2
Kapitel 5.1
Kapitel 6.2
Kapitel 8.1
Kapitel 9.4
Kapitel 12.3
Kapitel 14.2
Kapitel 14.6
Kapitel 14.9
Kapitel 14.10
IP-bogen(Systime bog)
Kapitel 2.3
Kapitel 2.4
Kapitel 2.6
Kapitel 7.4; Underafsnit FN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk politik og valg i Danmark

Forløbet har været en repetition af det politiske område, og har koncentreret sig om dansk politik i 2026 med særligt fokus på FT26 og KV25.

I forbindelse med forløbet var klassen på ekskursion til folketinget hvor de fik en rundvisning af
MF'er  (A). Forud for besøget fik klassen skulle klasse undersøge de politiske partier, samt den politiske idelogi bag partiet.
Der har været fokus på teorier omkring vælger- og partiadfærd.

Nøgleord:
Eastons model
Ideologier og ideologiske undergrene
Værdi- og fordelingspolitik
Politiske skillelinjer
Populisme
Magtens tredeling
Regeringens og folketingets roller
Regeringstyper
Molins model
Downs stemmemaksimeringsmodel
Kaare Strøm
Partityper
Vælgertyper og vælgeradfærd
Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske
systemer i Danmark og EU.
Omkring det politisk system i EU har eleverne lært om de centrale aktører (Parlament, Ministerråd,
Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), og hvordan de spiller sammen i EUbeslutningsprocessen.
Heri indgår desuden forholdet mellem det det nationale og overnationale
(føderale) niveau
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at - - Undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk og int. økonomi

Der har i dette forløb været fokus på økonomi, international økonomi og økonomiske teorier.
Herunder strukturpolitik, EU og globalisering samt klima i et økonomisk perspektiv.
Primært undervisningsmateriale
Økonomibogen
Økonomiens kernestof
Det politiske Europa
Kernestof
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,
regionalt og globalt.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske
systemer i Danmark og EU.
Faglige mål
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk
og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger herpå
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks
handlemuligheder i forbindelse hermed
-Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer