Holdet A 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elisabeth Lollike Ørsted, Morten Frederiksen
Hold A 2023 HI/t (A 1t HI, A 2t HI, A 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Danmark 1848 til 1914
Titel 3 DHO Forløb
Titel 4 Vikingetid og Historiebrug
Titel 5 Hitlers vej til magten og holocaust
Titel 6 Terrorisme eller frihedskamp? Israel-Palæstina
Titel 7 Klimahistorie
Titel 8 Ideologiernes kamp
Titel 9 Fra velfærdsstat til konkurrencestat?
Titel 10 Opdagelsernes tid (ca. 1200-1600)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken


Omkring Grækenland  gennemgås de tidligste græske kulturer. Herudover ligger forløbets fokus på de græske bystater og deres udvikling frem til Alexander den Stores tid.  

Omkring Rom ligger forløbets fokus  på overgangen fra republik til imperium, men behandler også nedslag før år 44 f.vt. og efter 14.
- Republikkens organisation
- De puniske krige
- Marcus Tullius Cicero
- Julius Cæsar
- Augustus
- Dagligliv i Rom


Anvendt Materiale:

GRÆKENLAND

Antikken
Det gamle Grækenland.
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p277

Hellenernes land. 
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p766  

Tidlig græsk civilisation - Kreta og Mykene. 
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p327

Den græske polis fra ÷750 til ÷300
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p326

Samfundet i Athen
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=339

Samfundet i Sparta
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=340

Læs Euripides' tragedie 'Medea' (referat)
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=288

Euripides' tragedie 'Medea'
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=288&L=0

Herodot om perserne og spartanerne
(ligger under dokumenter -aktiviteter som:
231115 Herodot om perserne og spartanerne
Thure Hastrup og Leo Hjortsøe: Herodots Historie. Bind 2. Gyldendal, 1979. s. 135.

Alexander den Store og hellenismen ÷336 til ÷168
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=332

Religion, livssyn og rationalitet
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=333

Det antikke Grækenland og eftertiden
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=334

De græske guder
https://www.britannica.com/list/12-greek-gods-and-goddesses

I må godt bruge wikipedia til at danne jer et overblik:
https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A6ske_guder

Den græske mytologi Odysseus
https://www.researchgate.net/figure/Map-of-ancient-Greece-showing-the-location-of-major-ancient-Greek-centers-Krasilnikoff_fig5_366483588
https://www.openculture.com/2019/06/interactive-map-of-odysseus-10-year-journey-in-homers-odyssey.html



ROM

Romerriget fra Republikkens fald til slutningen af det 2. Årh.
Republikkens undergang ca. ÷107 til 14
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=349

Augustus – den første 'Cæsar'
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=362

Kejsertiden fra 14 til 193
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=350

Romaniseringen
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=364

Det romerske embedsmandssystem
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=131

De puniske krige
De puniske krige ÷264 til ÷146
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=347#c793

Fra lilleputstat til verdensmagt – de puniske krige
https://grammatiknoeglen.ibog.dansklf.dk/?id=167&L=10

De puniske krige - krigene mod Karthago
https://historieportalen.systime.dk/?id=176

Marcus Tullius Cicero's dannelsesideal
Cicero Roman statesman, scholar, and writer
https://www.britannica.com/biography/Cicero

Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138

Cicero, Om pligterne
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=154

Slaveoprør og Spartacus opstanden
Plutarch, Spartacus-opstanden
https://romerrigetshistorie.systime.dk/index.php?id=138#c248

Plutarch, Spartacus-opstanden
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138

Appian, Spartacus-opstanden
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138

Augustus betydning for Romerriget
Det julisk-claudiske dynasti: Augustus (27 f.v.t.-14 e.v.t.)
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=139

Augustus, Bedrifter
Sueton, Den guddommelige Augustus
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=145

Gladiatorer og Betydningen af ”underholdningsindustrien” i Rom
Brød og skuespil
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=165

Cicero, Om gladiatorer
Seneca, En gladiatorforestilling
Fem gladiatorkarrierer
https://romerrigetshistorie.systime.dk/index.php?id=154#c351


Besøg på Ny Calrsberg Glyptotek. Deltagelse i forløbet:
Skulpturen taler! Romersk kunst som kommunikation
https://glyptoteket.dk/undervisning/skulpturen-taler

Polyb om Romernes Statsforfatning
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138
Se også:
https://xraydelta.files.wordpress.com/2016/11/polybius-cycle.jpg


METODE

KAP 23. Museologi (METODE)
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=152&L=0
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
GLYPTOTEKET 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark 1848 til 1914

Forløbet omfatter perioden 1848 til ca. 1910. Der lægges vægt på - Industrialisering, - Urbanisering. - Samspillet mellem stat - industri - arbejdere. - Kvindernes kamp for rettigheder. - Familieliv i forskellige samfundsgrupper.

Introduktion af begreber: Aktør - Struktur, Diakron - Synkron.
Fokus på tendens i billeder, taler og avisartikler.

Kompendiet Fra Grundlov til det moderne Gennembrud
(ligger under Dokumenter)
Kompendiet er primært sammensat af følgende bøger:
- Engberg, Jens. 1988. "Politisk demokrati og krig" I Historien om Danmark indtil 1940, Munksgaard 1988
- Faye Jacobsen, Anette og Løkke, Anne.1986. "Levevilkår & Familierne" I Familieliv i Danmark 1600 – 1980erne. Systime 1986
- Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten. DRTV. 2017.

Gennemgået indhold:
Det Tusindårige Danmark frem til 1848
VIKINGETIDEN 793 TIL 1066
DET KRISTNE DANMARK FRA ÅR 966 TIL 1536
ADELSVÆLDET FRA OMKRING ÅR 1000 TIL 1660
ENEVÆLDEN OG HELSTATEN FRA 1660 TIL 1849
Politisk demokrati og krig 1848-1870
ENEVÆLDENS FALD
TREÅ RSKRIGEN 1848
EJDERPOLITIKKENS FALD - HELSTATSPOLITIKKENS SEJR
GRUNDLOVEN
RIGSDAGEN
FRIHEDSRETTIGHEDERNE
GRUNDLOVEN OG MONARKIET
TYENDELOVEN
NÆRINGSFRIHEDSLOVEN
LIGESTILLINGSPOLITIK.
GRUNDTVIGIANISMEN
Den anden slesvigske krig
Industrialisering og demokrati
Befolkningseksplosion og sociale problemer.
Omlægning af landbruget
Forfatningskampen
Industrialisering og arbejderbevægelse
Gårdmændenes store tid
UDBLIK 1866-1914: NATIONALISME OG IMPERIALISME
FAMILIERNE.
Gårdmandsfamilien
Landarbejderfamilien
Borgerskabets familie
Arbejderfamilien i byerne.
Familien og staten

Fra serien 1800-tallet på vrangen:
Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030704222150

METODE
3. Billedanalyse
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=132

9. Funktionelt kildebegreb
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138&L=0
Genlæs også handout’et: 240123 Det funktionelle kildebegreb(1).docx 

18. Kildekritik
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO Forløb

Forløbet omhandler udviklingen af den danske folkeskole i den danske velfærdsstat gennem 1900-talllet frem til nutiden.

Forløbet munder ud i skrivning af DHO opgave og indgår således i det samlede SRP forløb. Metodemæssigt er der fokus på opgaveskrivning i historie og udnyttelse af skriftlige kilder. Der arbejdes videre med AKTØR-STRUKTUR, HISTORIESYN og begreberne SYNRON og DIAKRON introduceres.


TEORI OM VELFÆRDSSTATEN
Velfærdsstaten
https://faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten?check_logged_in=1

Professor: Vores menneskesyn har ødelagt velfærdsstaten
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/xprofessor-vores-menneskesyn-har-oedelagt-velfaerdsstaten

Eksperter: Velfærdsstaten skal nok overleve
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/velfaerdsstaten-er-igang-med-tilpasse-sig-samfundsudviklingen

Idealet om velfærd for alle er under afvikling
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/idealet-om-velfaerd-alle-er-under-afvikling

Socialekspert: Velfærdsstaten, som vi kender den, er død
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/socialekspert-velfaerdsstaten-som-vi-kender-den-er-doed

Formand for Rådet for Socialt Udsatte: Socialpolitikken har momentum for første gang i årevis
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/raadet-socialt-udsattes-nytiltraadte-formand-30-aars-socialpolitik-har-slaaet-fejl

2.1 Hvad er en konkurrencestat? (uddrag)
https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=135

Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=256&L=0


SKOLEN FREM TIL 1930erne

Fra DR ”Historien om Danmark”
Kvinder får stemmeret 1915
https://www.dr.dk/studie/historie/klip-fra-historien-om-danmark#!/

Kanslergadeforliget 1933
https://www.dr.dk/studie/historie/klip-fra-historien-om-danmark#!/

Andre kilder, som I kan bruge (senere)
Velfærdsstatens fundament blev støbt
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Mere om Kanslergadeforliget: Whiskey eller Kaos!
https://www.youtube.com/watch?v=aKnM00wykD4

K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934

Uddraget af Staunings programerklæring: Afsnit Til det danske folk!
https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/SD1934.pdf

Købstæder (hurtigt hen over denne opgave den er kun til ”baggrund”)
https://denstoredanske.lex.dk/k%C3%B8bstad

Lov om Folkeskolen, 18. maj 1937
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-18-maj-1937


SKOLEN I 1940erne

Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens Undervisning, 24. maj 1941
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/bekendtgoerelse-om-maalet-for-folkeskolens-undervisning-24-maj-1941

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=257&L=0

1.   Min skolegang i Nyboder Skole 1945-55, Af Inger Andersen
1945-55
fotografier forventninger til piger og drenge (billeder og tekst) udtrykt gennem fag og uddannelsesmuligheder, organisering af skolen, ophavssituation
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2728

2.   Erindringer om min skolegang, 1936-46. Af K.A. Henriksen
1936-46
drenge- og pigeklasse, asyl senere børnehave, skolegang på Vesterbro, varm skolemad senere Oslofrokost, skolegang påvirket af besættelsen, mellemskole og realskole – som gav adgang til kontorelevplads i ØK
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2788

3.   Pensionisterindringer, 1995, Elin Andersen, Periode: 1940-1960
1940 (børnehave) 1941- skolegang Vesterbro
afstraffelse, skoledag påvirket af besættelse 8-11 og 2-4 -hjem til frokost, mellemskole fra 1946 (uddannelse en prioritering i familien) nye fag: kønsbestemte (husgerning – husmødre) kvinde
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-20538

4.   Erindringer, 1995, Birthe Andreasen, Periode 1938-1950
skolegang under besættelsen
Nørrebro, lærerne, badedag på skolen, fag og afstraffelse, s. 12 madpakke i skolen, 7 års skolegang
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-21648

5.   Benny August Jensen skolestart 1944
startede skole under besættelsen
feriebarn i Jylland senere plejebarn i Nørre Tornby + skolegang
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2577

6.   Bellahøj Skole: Skoletid og fritidsliv 1947-57. Af Grethe Bille
skolestart 1947
10 års skolegang, realeksamen i 1957, bad på skolen, om lærerne, særlige faglokaler og tillidshverv
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2724

7.   Erindringer, Finn Bjerre, Periode 1940-1945
1940erne
s. 12- 15 skoletiden, lærere, skoledagen, skolens indretning, eftersidning, klassekvotient, skoleskift, privatskole, realskole
https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-21394


SKOLEN I 1950erne og 1960erne

I folkets skole slog man da børn
https://docs.google.com/document/d/1llQb5y4nymrqbtKXDbQYyC7GEb-Vkp9h_-_WtQtpI5o/edit#heading=h.eomv8w12xkbe

Johnny Madsen. Mig og klassen
https://www.dr.dk/drtv/se/mig-og-klassen_-johnny-madsen_281380

Den Blå Betænkning
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/undervisningsvejledning-for-folkeskolen-1960-den-blaa-betaenkning

Skoleerindringer et lille udpluk af ting jeg husker fra min skoletid i København
Af Sussie Blom Hansen
https://api.kbharkiv.dk/asset/2713

Brønshøj Skole 1955-1963
Af Ea Anild
https://api.kbharkiv.dk/asset/2750


VELFÆRDSSTATEN og SKOLEN I NUTIDEN

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=257

Velfærdsstatens krise
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=258

Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-se-hvor-meget-folkeskolen-har-rykket-sig-siden-1950

Vincent Hendricks til pædagogerne: I har et ædelt og vigtigt job
https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/vincent-hendricks-til-paedagogerne-i-har-et-aedelt-og-vigtigt-job

Glæden ved at være lærer ...
https://blog.folkeskolen.dk/blog-dansk-danskundervisning/glaeden-ved-at-vaere-laerer/4668230

Hvorfor er DU pædagog?
https://www.baby.dk/debat/247995pi1/ordet-er-frit/hvorfor-er-du-paedagog.aspx

Pædagog:
https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/paedagogiskkirkeligtogsocialtarbejde/paedagogiskarb/paedagog-job

Lærer:
https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/undervisningforskningogvejledning/grundskolearb/laerer-i-grundskolen-job


METODE

Opgaveskrivning i Historie
https://www.lectio.dk/lectio/43/lc/67265714297/res/64948968397/240212%20Opgaveskrivning.pdf

Diakron og Synkron
1.     Læs: Diakron og synkron og diskuter kort begreberne med din makker

Den Videnskabelige Basismodel
4.     Læs: https://opgaveguide.systime.dk/?id=145
5.     Se: https://www.youtube.com/watch?v=gKbaE8a7Z44

Aktør og struktur
6.     Læs: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130

Historiesyn
7.     Læs: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=142

Arbejdsark til skriftlige kilder
https://www.lectio.dk/lectio/43/lc/67265584213/res/65025869910/240304%20Arbejdsark%20til%20skriftlige%20kilder.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetid og Historiebrug

Forløbet har fokus på historiebrug omkring Vikingetiden. Forløbet går dog ind i empirien omkring Danmark og England i perioden 793 til 1066.
- Togtet mod Lindisfarne 793
- Harald Blåtand
- Svend Tveskæg
- Danelagen og Danegæld
- Kong Ethelræd den rådvilde
- Knud den Store
- Slaget ved Hastings 1066
- Vikingetidens betydning for dansk statsdannelse

Vikingetid og Historiebrug:
- Instrumentalisering i Danmark under 1800-tallets nationalisme
- Politisk anvendelse i Tyskland og Danmark 1933 til 1945
- Kommerciel anvendelse i nutiden




INTRO

Hjelm har alle dage været en god idé
https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc

STUDIET AF VIKINGETIDEN
VIKINGETIDEN SOM KONSTRUKTION

Kapitel 2: Tidslinje: Danmark bliver til [Ca. 800 – 1050]
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131

Saxo Grammaticus og Gesta Danorum
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saxo-grammaticus-og-gesta-danorum

Saxos fortale til Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) fra ca. 1200 ( - kun 1.1 og kun skimme- )
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saxos-fortale-til-gesta-danorum-danernes-bedrifter-fra-ca-1200

Angrebet på Lindisfarne: Kilde 3: Brev til klosteret på Lindisfarne
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143

Se: uddraget af Vikings om angrebet på Lindisfarne     (Fra: S1E2     31:30 – 46:00)

Læs nedenstående afsnit i: Historiebrug af Vikingetiden
-  Thyra Danebod: Rigets modige forsvarer (se specielt Lorentz Fröhlichs billede af Thyra Danebod.)
-  ‘Viking’-blyanter
-  Nordjysk udstilling Aalborg
-  For Danmark mod bolchevismen

Se også: Thyra Danebod malet af August Thomsen

Hvornår og hvad var vikingetiden?
https://historieportalen.systime.dk/?id=252

Vikingetiden bliver til i 1800-tallet
https://historieportalen.systime.dk/?id=253

Studiet af vikingetiden – i krydsfelt mellem arkæologi og historie
https://historieportalen.systime.dk/?id=254

En fælles kultur i vikingetiden?
https://historieportalen.systime.dk/?id=255

Fire korte videoer:
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/

Sprog og runer
Vikingernes togter
Manden fra Bjerringhøj
Skibet

VIKINGETOGTER OG DANELAGEN

Vikingetogter
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143

Nye angreb på England
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187

Vikingesamfundet
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144

POLITIK OG RELIGION

Harald Blåtand og munken Poppo
https://www.dr.dk/skole/historie/mellemtrin/tv-serien-vikingetiden

Harald Blåtand og kristendommen
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178

Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ottars-og-wulfstans-nordiske-rejsebeskrivelser-ca-890

Miniforedrag - Danmarks oprindelse
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse


KIRKEN OG KONGEN

Kapitel 3: Kirken, kongen og folket [1050-1500]
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132

Indledning
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145

Kirken og Kongen:
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146


KONGEMAGTEN OG VALDEMARSTIDEN

https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213
Delafsnittet: Konge og kirke
Delafsnittet: Kongemagten
Delafsnittet: Valdemartiden 1157-1241

BESØG 31 MAJ 2024:
ROSKILDE DOMKIRKE
VIKINGESKIBSMUSEET


METODE

På sporet af historien Kap. 12 Historiebrug
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hitlers vej til magten og holocaust

Hitlers vej til magten og holocaust

Forløbet har fokus på forståelsen af, hvilken betydning 1. verdenskrig fik for især Tyskland og dermed for Hitlers vej til magten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Terrorisme eller frihedskamp? Israel-Palæstina

Terrorisme eller frihedskamp? Israel-Palæstina

Forløbet har fokus på de magtkampe, der har været over territorier i Mellemøsten fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
Der har yderligere været fokus på, hvor syn på denne konflikt kan se fra hhv. moderate synspunkter og yderliggående synspunkter fra både  palæstinensere og jøder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klimahistorie

Klimahistorie:
Vi står i dag i en klimakrise, men hvordan kan vi historisk forstå, hvorfor vi gør det?

Nedslag:
- Industrialiseringen med særligt fokus på England og Danmark
- Masseproduktionen efter 2. verdenskrig med særligt fokus på USA og Danmark
- Handling og viden fra 1970'erne til i dag med fokus på FN, EU og Danmark
- Fokus på periodiseringsprincip, historiebevidsthed og anvendelse af det funktionelle kildebegreb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp

Hvilken betydning havde udfaldet af 2. verdenskrig på Europa og verden? Vi ser på perioden fra 1945 til opløsningen af Sovjetunionen i 1991
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer