Holdet A 2023 HI/w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet A 2023 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	NEXT
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Nikolaj Tarp Gregersen
Hold	A 2023 HI/w (A 1w HI, A 2w HI, A 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden
Titel 2	Skoleliv - DHO
Titel 3	Indvandring i DK
Titel 4	Osmannerriget
Titel 5	Ataturk og Tyrkiets oprettelse
Titel 6	Antikkens Grækenland
Titel 7	Jødernes historie og holocaust
Titel 8	Israel-Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden I vores forløb om vikingetiden har vi arbejdet med perioden ca. 800-1050 og undersøgt de store forandringer, der fandt sted i Danmark og resten af Norden. Vi har set på, hvordan samfundet udviklede sig fra mindre landsbysamfund til et mere samlet kongerige med stærkere kongemagt, nye byer og voksende handel. Vi har læst om byer som Hedeby og Ribe, der blev vigtige handelscentre med forbindelser til store dele af Europa og Mellemøsten. Vi har også arbejdet med vikingernes togter og deres betydning for Europa. Her har vi set på, hvordan vikingerne både blev opfattet som brutale krigere og plyndrere, men samtidig også var handelsfolk, søfarere og bosættere. Vi har undersøgt vikingernes rejser mod vest til England, Frankrig, Island og Grønland samt mod øst til Rusland og Byzans. I den forbindelse har vi arbejdet med, hvorfor vikingerne drog ud, og hvilke teknologiske og samfundsmæssige forhold der gjorde togterne mulige, blandt andet udviklingen af de effektive vikingeskibe. Et vigtigt tema i forløbet har været kongemagt og kristendom. Vi har især arbejdet med Harald Blåtand og hans betydning for samlingen af Danmark og indførelsen af kristendommen. Her har vi undersøgt Jellingstenen, trelleborgene og andre arkæologiske fund som tegn på en stærkere og mere organiseret kongemagt. Samtidig har vi arbejdet med overgangen fra nordisk religion til kristendom og diskuteret, hvorfor kristendommen fik større betydning i Danmark. Gennem hele forløbet har vi arbejdet kildekritisk med både skriftlige kilder og arkæologiske fund for at forstå, hvordan historikere skaber viden om vikingetiden, og hvordan forskellige kilder kan have tendens og give forskellige billeder af fortiden. Vigtige begreber og personer: Togter Trelleborge Trosskifte Ting Træl Normanner Munke Harald Blåtand Svend Tveskæg Knud den Store Ansgar Gorm den Gamle Faglige mål i forløbet - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale: Vikingetiden: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=37 Landsbyer og byer: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=75 Kongemagt: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=76 Harald Blåtand: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=77 Trosskifte: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=78 Vikingetogterne: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=79 Historiebrug: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186#c396 Kilder: - En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby (o. 965): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=86 - Logoer fra Stryhns og Gøl som eksempler på historiebrug af vikingetiden
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Skoleliv - DHO Velfærdsstaten som kernestof i historieundervisningen iscenesættes i dette DHO-forløb på en måde, som har til hensigt at bringe kernestof tættere på elevernes livsverden gennem sit perspektiv på Folkeskolen i perioden, hvor udviklingen af en velfærdsstat finder sted. Det sker gennem følgende problemstilling: Hvad er velfærdsstaten for en størrelse? Og hvordan kan skole og lærere ses som en del af velfærdsstaten gennem skolens lovgrundlag, skolens praksis og elevers skoleerindringer? Begreber og temaer: Velfærdsstaten: Thorvald Stauning Kanslergadeforliget Socialdemokratiet Overførselsindkomst Universelle ydelser Skolehistorie: Erindringer Den blå betænkning Revselsesrettens ophævelse Demokratisering Enhedsskole Lovgivning om folkeskolen Folkeskoleloven (1975) Inklusion Læringsmål for DHO: - at læse tekster i en historisk sammenhæng - at opnå almen studiekompetence herunder -at få viden om og erfaring med faglig formidling herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. skriftlig og mundtlig formidling kendskab til dansk- og historiefagets identitet og metode - at kunne anvende fagenes metoder i samspil til belysning af undersøgelsesspørgsmål styrke elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale - karrierelæring: Karriere som tema i undervisningen, refleksion og uddannelsessamarbejde Historie Faglige mål: - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Materiale: Mellemkrigstiden: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=256 En pædagogisk historie: https://bupl.dk/sites/default/files/2022-07/uncategorized-enpaedagogiskhistorie-2164.pdf Efterkrigstiden: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=257 Velfærdsstatens krise: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=258&L=0 - Dansk skolehistorie 1970-2019: https://skolehistorie.au.dk/fileadmin/skolehistorie/Undervisningsmaterialer/Baggrundsartikler_21/UV_Baggrund_7_Dansk_skolehistorie_1970-2019.pdf - Tidslinje: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-se-hvor-meget-folkeskolen-har-rykket-sig-siden-1950 Kilder: - Lov om folkeskolen 1937: https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Folkeskolen,_18._maj_1937 - Bodil Jensen - I folkets skole slog man da børn, Berlingske, 17. august 2017 - Den Blå Betænkning: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/undervisningsvejledning-for-folkeskolen-1960-den-blaa-betaenkning - Bekendtgørelse om målet for folkeskolens undervisning: https://danmarkshistorien.lex.dk/Bekendtg%C3%B8relse_om_Maalet_for_Folkeskolens_Undervisning,_24._maj_1941 - K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934 - Et udvalg af skoleerindringer fra perioden - https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/socialekspert-velfaerdsstaten-som-vi-kender-den-er-doed - https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/idealet-om-velfaerd-alle-er-under-afvikling - https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/velfaerdsstaten-er-igang-med-tilpasse-sig-samfundsudviklingen - https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/xprofessor-vores-menneskesyn-har-oedelagt-velfaerdsstaten - https://www.folkeskolen.dk/debat/glaeden-ved-at-vaere-laerer/
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Indvandring i DK I forløbet om dansk indvandring har vi undersøgt indvandrernes rolle i danmark fra slutningen af 60'erne og op til idag. Vi har både fokuseret på samspillet mellem den historiske udvikling, dansk politik og forholdet mellem danskere og indvandrere. Fra opsvinget i 60erne, over oliekrisen i 70erne og genopretningen af økonomien i 90erne op til i dag. Vi har talt om hvorfor de forskellige indvandrere kom og hvilke begivenheder ude i verden, der har skubbet til indvandring i Danmark. Forløbet blev afsluttet med en tur på immigrationsmuseet sammen med klassens religionslærer. Gæstearbejdere Økonomisk vækst Velfærdsstaten Socialdemokratiet Oliekrisen Indvandrerlovgivning Flygtninge Push-pull faktorer Asylansøgere Ghetto Racisme Islamkritik Fremskridtspartiet Integration/assimilation/segregation Faglige mål i forløbet: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale: Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973): https://dennyindvandring.systime.dk/?id=134 Kapitel 3: Indvandring i krisetider (1973-1983): https://dennyindvandring.systime.dk/?id=135 Kapitel 4: Indvandring som trussel (1983-1993): https://dennyindvandring.systime.dk/?id=136 Kapitel 5: Indvandring og integration (1993-2001): https://dennyindvandring.systime.dk/?id=137 Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011) (1993-2001): https://dennyindvandring.systime.dk/?id=138 Kapitel 7: Indvandring og flygtningekrise (2011-2020) Kilder: - Kilde 10: I Ishøj, 1976: https://dennyindvandring.systime.dk/?id=153 - Kilde 17: Interview med Ishøjs borgmester, 1987 https://dennyindvandring.systime.dk/?id=193 - https://politiken.dk/debat/art5580006/Studerende-Gid-flere-flygtningeb%C3%B8rn-kunne-f%C3%A5-samme-varme-velkomst-som-jeg-fik . Kilde 32-38: https://dennyindvandring.systime.dk/?id=140
Indhold	Kernestof: Studerende: Gid flere flygtningebørn kunne få samme varme velkomst, som jeg fik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Osmannerriget Med udgangspunkt i Osmannerrigets opblomstring i moderne tyrkisk selvforståelse fokuserer dette forløb på udviklingen fra rigets opblomstring i 1200-tallet over Osmannerrigets sejrsgang og efterfølgende nedgang og til sidst dets sammenbrud efter 1. Verdenskrig. Vi har arbejdet med kildekritisk analyse, historiebrug og billedanalyse samt historiske årsagsforklaringer. Fokuspunkter er: Konstantinopel/ Romerriget Janisharer Devshirme-systemet Videnskab og religion politik og religion Sultanen og administrationen kultursammenstød og kulturmøder Orientalisme fjendebilleder, Ulamaer Ungtyrkerne Osmannerriget i lokal, regional og global sammenhæng. Faglige mål:  - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder https://tyrkiet.systime.dk/?id=176 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=220&loopRedirect=1 https://tyrkiet.systime.dk/?id=179 https://tyrkiet.systime.dk/?id=180 https://tyrkiet.systime.dk/?id=181 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221&loopRedirect=1 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223&loopRedirect=1 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=222 Skriftlige kilder: - ”Erdogan genskriver Tyrkiets historie” Information, 15. april 2017 - Rekrutteringen af janitsharerne; https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1036 - Janitsharkorpset: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1037 - Sultanens udvælgelse af embedsmænd: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1040 - Kvindens ærbarhed: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1042 - Hustruen og konkubiner: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1043 - Skilsmisse: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1044 - Den mislykkede belejring af Wien https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253#c1048 - Sir William Eaton om det osmanniske imperium https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253#c1050 - Orientalisme: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1070 - Haremmet: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1071 - Rejsebeskrivelse af ”Europas urolige hjørne” https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1073 Billedkilder: - "En sand beretning om de kristnes lykkelige sejr og triumf i det krabatiske land over Tyrken, hele kristenhedens arvefjende", 1593 - Portræt af Mustafa 3. (1757-1774) - Amerikansk satiretegning fra 1877 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/api/fileadmin/_processed_/3/3/csm_144_8db3e09fc1.png - Italiensk postkort fra 1915, der viser "den gode familie" https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/api/fileadmin/_processed_/e/0/csm_154_4afe68595a.png - Odalisque with Slave. Jean Auguste Dominique Ingres, 1839 - The Snake Charmer. Jean-Léon Gérome, 1879 - John Frederick Lewis' fremstilling af haremmet fra 1873 Andet materiale: - Rise of empires: Ottoman (episode 2 om belejringen af konstantinopel)
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ataturk og Tyrkiets oprettelse Med udgangspunkt i et tidligere forløb om Osmannerriget kiggede vi på Tyrkiets oprettelse og de mange reformer der fulgte med Kemal Ataturks kemalistiske ideologi. Vi så både på hvordan Ataturk forholdte sig til Osmannerriget og dets sammenburd og på hvordan han forholdte sig til samtidens ideologier og hans ønske om at omdanne det tyrkiske samfund efter europæisk forbillede. Vi har også haft perspektiveret til den moderne tyrkiske leder Erdogans nedtoning af Ataturks betydning til fordel for Osmannerrigets. Emner og begreber: Kemalisme Osmannerriget Sekularisme Islam Sevres traktaten Nationalstat Nationalisme Fascisme reformer Ataturk Erdogan Faglige må i forløbet: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof i forløbet: ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale: https://tyrkiet.systime.dk/?id=177 https://tyrkiet.systime.dk/?id=192 https://tyrkiet.systime.dk/?id=193 https://tyrkiet.systime.dk/?id=194 https://tyrkiet.systime.dk/?id=178 https://tyrkiet.systime.dk/?id=196 https://tyrkiet.systime.dk/?id=198 https://tyrkiet.systime.dk/?id=223 Kilder: - Atatürks 2. tale i byen Akhasar den 10. oktober 1925 - Atatürks 2. tale om reformeringen af det tyrkiske alfabet i Istanbul den 9. og 10. august 1928 Billede: "Erdogan bygger bro mellem fortid og nutid" https://tyrkiet.systime.dk/?id=223
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Antikkens Grækenland Forløbet tog udgangspunkt i antikkens Grækenlands historie fra mykensk tid op til Aleksander d. Store. Der har været særligt fokus på opblomstringen af poliskulturen, forholdet mellem de tre klassiske styreformer tyranni, oligarki og demokrati og på hvordan de kom til udtryk i hhv. Athen, Sparta og Perserriget. Samtidig har vi yderligere trænet kildekritik samt historiebrug i forbindelse med hollywoodfilmen "300". Emner og begreber: Hellenere Polis Koloni Akropolis Agora Metoiker Slaver Heloter/Perioiker Makrostat/Mikrostat Nationalstat/Territorialstat Demokrati/Aristokrati/Monarki Folkeforsamling/folkeråd/Folkedomstol Lakedaimoner Barbarer Perserne (Dareios og hans søn Xerxes) Perserkrigene: Marathon, Thermopylæ, Salamis Zack Snyders film 300 Athens søforbund Den Peloponnesiske Krig Alexander d. Store Hellenisme Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof i forløbet: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. Materiale: - Verden før 1914 - i dansk perspektiv: Det gamle Grækenland https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=277 Kilder: - Zack Snyder: 300 (2006) - Louise Kidde Sauntved: 300 brølende spartanere - og én instruktør (Berlingske d. 30. marts 2007) - Herodot om Perserne og Spartanerne https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=286 - Uddrag af Euripides Medea (også læst i Oldtidskundskab) https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=288
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Jødernes historie og holocaust Vi startede jødenes historie helt tilbage fra fortællingerne i det gamle testamente. Herefter fulgte en række nedslag i jødernes historie: Eksilet i Babylon, oprøret mod romerne i 100-tallet, jøderne som syndebukke i middelalderen, antisemitisme i 18 og 1900 tallet og til sidst holocaust. Sammen med holocaust så vi på nazisterne raceideologi og på de internationale love der blev sat i kraft som følge af holocaust. Vi afsluttede forløbet med at eleverne lavede formidlingsprodukter om andre folkedrab i moderne tid. Forløbet blev suppleret med en ekskursion til det jødiske museum i Berlin. Biblen- Det Gamle Testamente Kanaaens land Judæa Det babylonske eksil Ødelæggelsen af templet Diaspora Romersk provins Første jødiske oprør mod romerne (70 e.v.t.) Det andet tempels ødelæggelse Andet jødiske oprør mod romerne (132 e.v.t.) Jerusalem → Aelia Capitolina Judæa → Palæstina Antisemitisme Syndebukke Segregation Religiøs antisemitisme Socioøkonomisk antisemitisme konspiration/sammensværgelse Pest Zions Vise Protokoller Folkemord Progromer Holocaust Raceideologi Nazisme Hitler Nürnberglovene Nürnberg-processerne Faglige mål i forløbet: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof i forløbet: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale: Jødernes historie i Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=165 https://lex.dk/Jerusalems_historie Syndebukke: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160&loopRedirect=1 Antisemitisme: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme Jøderne frigøres, og antisemitismen svarer igen: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=208&L=10 Antisemitismen eksekveres: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=209&L=10 Hvad er folkedrab?: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud Antisemitisme i Europa og Tyskland: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland Den nazistiske raceideologi: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi Nürnberg-lovene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene Krystalnatten: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0 Deportation af Europas jøder: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder Udryddelseslejrene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene Guds spion: Kurt Gerstein – offer, modstandsmand, gerningsmand eller lidt af dem alle?: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/beskyttere-redningsmaend-under-holocaust/guds-spion-kurt-gerstein-offer Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale Folkedrabets aktører https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer Kilder: Jeremiasʼ Bog 29:1-20 Salmernes Bog 137:1-9 Uddrag af Tacitus: Historiae: 5.8, 5.12, 5.13 Billeder af Titusbuen i Rom, hvor Menoraen bliver taget fra templet i Jerusalem https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/maend-og-kvinder-kan-bede-samme-sted-ved-graedemuren Gerstein-rapporten: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten Kilde: Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Israel-Palæstina konflikten Forløbet tog udgangspunkt i zionisternes tidligere planer om oprettelsen af en jødiske stat. Vi har talt om det britiske mandat og om hvem der på det tidspunkt egentlig havde ret til området, som før har været en del af Osmannerriget. Vi har undersøgt hhv. palæstinensernes og jødernes forsøg på at etablere sig i området og de konflikter det medførte. Efter Israels oprettelse kiggede vi på den efterfølgende krig og dens konsekvenser for regionen og til sidst på, hvordan de to parters forhold har været, under inddragelse af andre aktører i området som f.eks. England og Egypten. Sidstnævnte trådte især frem under Suez-krisen, som rundede forløbet af. Zionisme Theodor Herzl 1. verdenskrig og Versaillestraktaten Balfourerklæringen Sykes-Picot-aftale Hussein-McMahon Britisk mandat Peel-kommissionen Haganah Irgun FNs delingsplan Nakhba Palæstinakrigen 1948-49 Det palæstinensiske flygtningeproblem Nasser Panarabisme Suezkrisen Kernestof i forløbet: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ Holocaust og andre folkedrab ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fremstilling: Israel - En stat i Mellemøsten Kapitel 1-6: https://israel.systime.dk/?id=1 Kilder: - DRTV: "Indefra" med Anders Agger: Israel - Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 https://israel.systime.dk/?id=258 - Sykes-Picot aftalen, 1916 https://israel.systime.dk/?id=259 - Balfour-erklæringen 2. november 1917https://israel.systime.dk/?id=150#c277
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb