Holdet A 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Solberg
Hold A 2023 HI/x (A 1x HI, A 2x HI, A 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Titel 2 Tema 2: Skoleliv i velfærdsstaten (DHO)
Titel 3 Tema 3: Første Verdenskrig (1 del)
Titel 4 Tema 4: Det osmanniske rige
Titel 5 Tema 5: Middelalderen
Titel 6 Tema 6: Det Antikke Grækenland
Titel 7 Tema 7: Demokratiforløb - Begrebshistorieforløb
Titel 8 Tema 8: Imperialisme
Titel 9 Tema 3: Første Verdenskrig (2 del)
Titel 10 Tema 9: Mellemkrigstiden og ideologierne
Titel 11 Tema 10: Holocaust
Titel 12 Tema 11: Den Kolde krig
Titel 13 Kronologi og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Vikingetid og Danmarks tilblivelse

I dette forløb har vi arbejdet med vikingetid og Danmarks tilblivelse i perioden ca. 700-1050, samt 1800- i dag.

Forløbet har sat fokus på følgende spørgsmål og problemstillinger:

- Hvad betyder ordet "viking"?
- Hvilke årsager var der til vikingetiden og vikingeekspansionen?
- Hvordan var vikingetidens samfund indrettet?
- Hvordan og hvorfor blev kristendommen indført i Danmark?
- I hvilket omfang kan man tale om en kongemagt/stat i Danmark i vikingetiden?
- Hvordan er vikinger og vikingetid blevet brugt senere i historien og i dag? - Hvorfor kan man tale om, at vikingetiden blev opfundet i 1800-tallet?

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag (ca. 700-1050)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

------------------------
Arbejdsformer:

Individuelt arbejde
gruppearbejde
Fremlæggelser
Informationssøgning

-----------------------------

Materiale

Kernestof
Dobat, Andres. Hvornår og hvad var vikingetiden? En fælles kultur i vikingetiden?, Nye transportformer, En økonomisk revolution, Plyndringstogterne begynder, Kongemagt og politik, Harald Blåtands stat, Vikingen på mode : I Forløbet Vikingetiden I Historieportalen https://historieportalen.systime.dk/?id=130 (10,7 sider)

Frederiksen, Peter. Vikingesamfundet I Vores Danmarks Historie https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c325 (4,7 sider)

Petersen, Rasmus Kjærgaard & Jensen, Jakob Buhl. Forudsætningerne for vikingetiden i Danmark i Europa, 2021 https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=153 (1 side)

Jensen, Poul Steiner, Olsen, Knud Ryg, Søndberg, Olaf  og Frederiksen, Peter. Vikingetogterne & Trosskifte I Grundbog til Danmarkshistorien. 2022. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=79 (3,4 sider)

I alt 19,8 sider

Supplerende materiale:
Dr.dk  Historien om danmark. – Vikingetidenhttps://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_584084. 59 minutter – (2,9 sider)

Hassing, Anders og Vollmond, Chrstian.  Populærhistorie - historie om underholdning & Faghistorie - historie som videnskab I FRA FORTID TIL HISTORIE 2026. https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146&L=10 (1,9 Side)

Sjøgren, Kristian. Hvorfor var vikingerne så overlegne i kamp? For Videnskab.dk https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-var-vikingerne-saa-overlegne-i-kamp/ (3 sider)

Sørensen, Kurt. Historien om Danmark: Hvornår blev Danmark en nation? For kristelig dagblad 2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation (2,5 side)

Videbæk, Klaus. Vulkanudbrud og et pludseligt barskt klima kan have givet vikingerne vind i sejlene for DR.dk 2021 https://www.dr.dk/nyheder/vejret/vulkanudbrud-og-et-pludseligt-barskt-klima-kan-have-givet-vikingerne-vind-i-sejlene (1,5 Side)

I alt 11,8 sider

Kilder

Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075) https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=84 (0,5 side)

Alcuin om Angrebet på Lindisfarne, ca. 793 – kan sendes (0,5 side)

Alfred den store 1969 - https://www.youtube.com/watch?v=zcrgDyns2ck filmklip 3 min (0,2 side)

En arabisk købmand i Hedeby ca 975 - https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c325 (0,4 side)

Ibn Fadlans beskrivelse af Skandinaver ved Volga floden (Uddrag) Kan sendes https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=87 (1 side)

Jellingstenene, ca. 950-965 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 28. april 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965 (0,5 side)

Nationalmuseet - Vikingetiden - vikingerne og deres verden. https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc Filmklip 3 min – (0,2 side)

Vikings - Battle scenes Wardruna music. 2013. https://www.youtube.com/watch?v=2VH0mx40qW4  filmklip 4 min – (0,2sider)

I alt 3,5 sider

Samlet for forløbet – 35,1 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 2: Skoleliv i velfærdsstaten (DHO)

Velfærdsstaten som kernestof i historieundervisningen iscenesættes i dette DHO-forløb på en måde, som har til hensigt at bringe kernestof tættere på elevernes livsverden gennem sit perspektiv på Folkeskolen som struktur og aktør i perioden, hvor udviklingen af en velfærdsstat finder sted. Det sker gennem følgende problemstilling:
Hvad er velfærdsstaten for en størrelse? Og hvordan kan skole og lærere ses som aktører i velfærdsstaten gennem skolens lovgrundlag, skolens praksis og elevers skoleerindringer?

Læringsmål for DHO:
at læse tekster i en historisk sammenhæng
at opnå almen studiekompetence herunder
-at få viden om og erfaring med faglig formidling herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
skriftlig og mundtlig formidling
kendskab til dansk- og historiefagets identitet og metode
at kunne anvende fagenes metoder i samspil til belysning af undersøgelsesspørgsmål
styrke elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
karrierelæring: Karriere som tema i undervisningen, refleksion og uddannelsessamarbejde


Historie

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (ca. 1920-til i dag)
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Matrixgrupper
- Individuelt arbejde

Materiale:

Kernestof:

Adriansen, Inge mfl. Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud, Efterkrigstidens sociale velfærdsstat & Velfærdsstatens krise I Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration .(6,8 side)

Enoksen, Ivan mfl. En pædagogisk historie s. 10-13 2003. file:///C:/Users/SSSI/Downloads/En%20p%C3%A6dagogisk%20historie.pdf (4 sider)

Coninck-Smith, Ning de Dansk skolehistorie 1970-2019 – i hovedtræk 2019, file:///C:/Users/SSSI/Downloads/07%20UV_Baggrund_7_Dansk_skolehistorie_1970-2019.pdf . (6 sider)

Mencke, Mathias Sonne. Idealet om velfærd for alle er under afvikling. For kristeligt dagblad 2020 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/idealet-om-velfaerd-alle-er-under-afvikling . (2 sider)

Mencke, Mathias Sonne. Professor: Vores menneskesyn har ødelagt velfærdsstaten for kristeligt dagblad. 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/xprofessor-vores-menneskesyn-har-oedelagt-velfaerdsstaten . (2 sider)

Mencke, Mathias Sonne. Formand for Rådet for Socialt Udsatte: Socialpolitikken har momentum for første gang i årevis for kristeligt dagblad. 2020 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/raadet-socialt-udsattes-nytiltraadte-formand-30-aars-socialpolitik-har-slaaet-fejl . (2 sider)

Mencke, Mathias Sonne. Eksperter: 30 års socialpolitik er slået fejl for kristeligt dagblad. 2020 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/eksperter-30-aars-socialpolitik-har-slaaet-fejl (1,5 side)

I alt – 24,3 sider

Supplerende stof

Christensen, Bodil. Glæden ved at være lærer for Folkeskolen.dk 2022 https://www.folkeskolen.dk/debat/glaeden-ved-at-vaere-laerer/ . (1,5 side)

Dr.dk Mig og Klassen: Johnny Madsen 2016  https://www.dr.dk/drtv/episode/mig-og-klassen_-johnny-madsen_281380 43 minutter(2,1side )

Ea fortæller om sin skolegang , Ukendt årstal. Uddrag file:///C:/Users/SSSI/Downloads/06%20kilde_Ea%20Fort%C3%A6ller%20om%20sin%20skolegang.pdf (1 sider)

Frederiksberg Kommune 2020 FOLKESKOLEN 200 ÅR: 40 år som lærer på Skolen på Duevej. https://stadsarkivet.frederiksberg.dk/video/folkeskolen-200-aar-40-aar-som-laerer-paa-skolen-paa-duevej . (6 min) – (0,6 side)

Jensen, Bodil. I folkets skole slog man da børn 2017. For  Berlingske tidende. https://www.berlingske.dk/samfund/i-folkets-skole-slog-man-da-boern Kan sendes (5 sider)

Knudstrup, Amalie Hald & Knudsen Jeppe. TIDSLINJE Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950 (uddrag) for Dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-se-hvor-meget-folkeskolen-har-rykket-sig-siden-1950 (2 sider)

Sussies Skoleerindringer, Ukendt årstal, Uddrag: file:///C:/Users/SSSI/Downloads/6%20lektie_Sussies%20skoleerindringer.pdf (1 sider)

UG.DK - Lærer i grund¬skolen https://www.ug.dk/job-og-karriere/laerer-i-grundskolen (1 side)

14,2 side


Kilder

Bekendtgørelse om Maalet for Folkeskolens Undervisning, 24. maj 1941 - https://danmarkshistorien.lex.dk/Bekendtg%C3%B8relse_om_Maalet_for_Folkeskolens_Undervisning,_24._maj_1941 (2 sider)

Den Blå Betænkning: Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 1960 https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_Bl%C3%A5_Bet%C3%A6nkning_Undervisningsvejledning_for_Folkeskolen,_1960 (2,5 sider)

K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934 (link ugyldigt)

Lov om Folkeskolen, 18. maj 1937. Uddrag særligt § 16-19  - https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Folkeskolen,_18._maj_1937 (1,5 side)

Uddrag af Staunings programerklæring 1934 https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/SD1934.pdf (Link ugyldigt ) men kan sendes (0,3 side)

Ungdomsskole, Arbejdsskole, forlænget Skoletid https://arbejdermuseet.dk/undervisning/historytogo/kanslergadeforliget/ Link ugyldigt men kan sendes (0,2 side)

I alt 6,5

Samlet for forløbet 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Første Verdenskrig (1 del)

I dette forløb har vi arbejdet med temaet 1. Verdenskrig. Vi har kort set på årsagerne til krigen og derefter hovedvægt på begivenheder under krigen og sluttet af med mellemkrigstiden.


Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.


Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (ca. 1800-1939)
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder


Arbejdsformer:
• Gruppearbejde
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde

Materiale
Kernestof

Petersen, Rasmus Kjærgård. Kapitel 1. Frem mod katastrofen i forløbet 1 verdenskrig, fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1457

Petersen, Rasmus Kjærgård. Kapitel 2. Det store europæiske syndefald i forløbet 1 verdenskrig, fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1462

Petersen, Rasmus Kjærgård. 3. Krigens karakter – slagmarken i forløbet 1 verdenskrig, fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1467

Petersen, Rasmus Kjærgård. Kapitel 4. Krigens karakter – hjemmefronten i forløbet 1 verdenskrig, fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1472

Petersen, Rasmus Kjærgård. 5. Efter katastrofen i forløbet 1 verdenskrig, fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1477

Petersen, Rasmus Kjærgård. Kapitel 6. Mellemkrigstiden i forløbet 1 verdenskrig fra Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=1482

I alt  32,1 side

Supplerende stof

Rejsen til Slagmarken: Verdun Dr.dk 2016. https://www.dr.dk/drtv/episode/rejsen-til-slagmarken_-verdun_197415. 28 min. –(1,4 sider)

Life in a Trench | World War I | History 2014, https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38 (3 min) – (0,2 sider)

When the Guns Fell Silent | IWM Lydoptagelse fra 11.11-1918 https://www.youtube.com/watch?v=jwisj9WqWc0 (1 min)- (0,1 side)

I alt 1,7 sider

Kilder
En brites erindringer fra slaget ved Somme 1916, https://historieportalen.systime.dk/?id=1487#c4278 (2,5 side)

En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten 1917. https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/ (1,5 side)

Woodrow Wilsons Fjorten Punkter 1918. https://historieportalen.systime.dk/?id=1487#c4281  (2 sider)

I alt 6 sider

Samlet for forløbet 39,8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Det osmanniske rige

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den historiske samtid i Det Osmanniske Rige. Eleverne tilegner sig viden om, hvordan riget er blevet til, dets muligheder for ekspanderen, samt rigets tilbagefald. I forlængelse af dette vil eleverne beskæftige sig med, hvordan perioden er blevet fortolket i samtiden, men også i eftertiden med særligt fokus på det moderne Tyrkiet og årsagsforklaringer. Eleverne skal desuden beskæftige sig med, hvordan udviklinger i det Osmanniske Rige forårsagede tilblivelsen af den tyrkiske republik.

Eleverne tilegner sig først viden gennem fremstillinger og får en idé om den historiske samtid. I forlængelse af dette skal eleverne beskæftige sig med kildemateriale, som de skal forholde sig analytisk og kritisk til.  

Slutteligt kommer eleverne til at beskæftige sig med Osmannerrigets forfald, og tilblivelsen af det moderne Tyrkiet. I denne forbindelse kommer eleverne til at drøfte problemstillinger, som til den dag i dag er aktuelt – nemlig det tyrkisk-kurdiske spørgsmål. Da mange af eleverne selv har enten kurdisk eller tyrkisk baggrund, skal de øve sig i at argumentere mod deres egen holdning på emnet.  Dertil introduceres eleverne også for historiebrug, denne viden skal de bruge i forbindelse med arbejdet med elementer fra Det Osmanniske Rige, som benyttes i det moderne Tyrkiet.

Mål for forløbet, som taget fra læreplanen for historie A, STX:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale

Kildemateriale:

Abd al-aziz - Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713 -
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193 (0,2 sider)

Ahmad al-Khalidi - En araber i Firenze, 1613-1618 -
http://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=196 (0,4 sider)

Atatürks 2. tale i byen Kastamonu 30.08-1925 - https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (0,2 sider)

Atatürks tale i byen Akhisar 10.10-1925 https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (0,2 sider)

Atatürks tale om reformering af det tyrkiske alfabet 9-10.08 - 1928 https://tyrkiet.systime.dk/?id=195 (0,2 sider)

Cakmak, Azad, 2017: Vesten bør Støtte Et Selvstændigt Kurdistan: https://jyllands-posten.dk/debat/international/ECE9897341/vesten-boer-stoette-et-selvstaendigt-kurdistan/ (1 side)

Carsten Niebuhr om arabere og tyrkere, 1772 - https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=207 (1 side)

Jean-Auguste-Dominique Ingres: Odalisque with Slave., 1842. Walters Art Museum. https://www.munch.no/edvard-munch/kuratortekst/ (0,2 sider)

Korrespondance mellem Henry McMahon og Hussein, 1915 - https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=224 (1,2 sider)

Ogier Ghiselin de Busbecqs første brev fra Konstatinobel (1555) - https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/index.php?id=188 (1 side)

Seeberg, Peter, Et Folk Uden en Stat, 1998: https://www.information.dk/debat/1998/12/folk-uden-stat (3 sider)

Smedevers samt karikatur på løsblad trykt i Nürnberg (1530)  (0,5 side) Kan fremsendes

Sørensen, Bo, Hvis man vil sikre  sin befolkning, skalman have sit eget land. Det har Kurderne ikke’: https://www.information.dk/udland/2019/10/sikre-befolkning-eget-land-kurderne   (2 sider)

To historikere om Det osmanniske rige i Bulgarien(1985) https://tyrkiet.systime.dk/?id=187  -(1 sider)

Ulla Nedergård Pedersen ”Den gode tyrker" – glemt af alle (2008) Af historiker Ulla Nedergård Pedersen i samarbejde med DIIS, 2008- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien/gerningsmaend-hjaelpearbejdere-redningsmaend/gode-tyrker-glemt-alle  (0,8 sider)

Umar-pagten. Ca. 637 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152 (0,4 sider)

I alt 13,3 sider

Kernestof
Frederiksen, Peter, De muslimske imperier, det muslimske Spanien og Osmannerriget & Konstantinopels fald i ”Vores Verdenshistorie ”, Columbus 2019, https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152 (11,2 sider)

Bryld, Carl-Johan, Osmannerriget og islams verden I ”Civilisationernes verdenshistorie” systime 2017 (9,3 sider)

Bryld, Carl-Johan, Islams verden: Muslimernes magt kulminerer, Osmannerrigets vanskeligheder i 1600-tallet & Styret svækkes, Osmannerne på tilbagetog I ”Civilisationernes verdenshistorie” systime 2017 (9,8 sider)

Bryld, Carl-Johan, Moderniseringspolitik, Imperiet smuldrer: De arabiske provinser, Balkan og de europæiske stormagter, den muslimske verden 1914 I ”Civilisationernes verdenshistorie” systime 2017 (6,3 sider)

Kitir, Deniz, Skabelsen af det sekulære Tyrkiet, Et europæisk Tyrkiet gennem reformer  i ”Tyrkiet – historie, samfund, religion”, Systime, 2014
https://tyrkiet.systime.dk/?id=176 (7 sider)

I alt 43,6 sider

Supplerende materiale

Fenger – Grøndahl, Malene, Det osmanniske rige Fra faktalink. (uddrag) https://faktalink.dk/emner/det-osmanniske-rige . Fakta link 2007 (3 sider)

Globalis.dk. Konflikter – Kurdistan. Fra Globalis.dk (uddrag) https://globalis.dk/Konflikter/kurdistan#Introduktion-0. Globalis 2022. (2 sider)

Nordentoft, Ane, Kurderne fra faktalink. (uddrag) https://faktalink.dk/emner/kurderne . Faktalink 2019 (2 sider)

Rømhild, Lars Peter; Munk, Jens Peter; de Visme, Ulla: orientalisme i Lex på lex.dk. Hentet 23. april 2026 fra https://lex.dk/orientalisme. (3 sider)

Wikipedia. Europas syge mand. (uddrag) https://da.wikipedia.org/wiki/Europas_syge_mand (1 sider)

I alt  11 sider

Samlet i alt 67,9 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 5: Middelalderen

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til middelalderen i Europa. Forløbet tager sit udgangspunkt i hvordan middelalderen springer ud af Romerrigets fald og hvordan korstogene får betydning for samtidens forhold mellem gestlig og verdslig magt. I forlængelse af disse vil der blive set mere på den gestlige del af samfundet og kirkerne og kristendommens dominerende betydning i privat sammenhæng i form af ægteskab og seksualsamkvem gennemgået, men også den mere strukturelle betydning i samfundet af kirker og klostre som organisationer i samfundet. På det verdslige område gennemgås samfundsstrukturen og feudalisme for at forstå det indbyrdes forhold mellem konge, vasaler og bønder som desuden også sammenkobles til den gejstlige magt.   

Endeligt skal eleverne kigge på enkeltstående begivenheder i grupper og bl.a. beskægtige sige med pesten, 100 års krigen, reformationen. Men også hvordan overgangen fra middelalder til renæssancen så ud.

Eleverne tilegner sig først viden gennem fremstillinger og får en idé om den historiske samtid. I forlængelse af dette skal eleverne beskæftige sig med kildemateriale, som de skal forholde sig analytisk og kritisk til.  Forløbet afsluttes med en prøveeksamen hvor eleverne arbejde med et udvalgt kildesæt.


Mål for forløbet, som taget fra læreplanen for historie A, STX:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶   Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶   Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶   opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
Kilder:

Bønder tager deres gårde i fæste af kejseren. Jørgen Mentz: Landliv og byliv i højmiddelalderen. Gyldendal, 1975. s. 28. (0,2 side)

Dommedag, 1506-1508, malet af Hieronymus Bosch (ca. 1450-1516). https://historieportalen.systime.dk/?id=303 (0,2 side)

Fortegnelse over forbrug af føde- og drikkevarer ved et fornemt bryllup, ca. 1550. (0,2)
Kingdom of Heaven - Official® Trailer 2005. https://www.youtube.com/watch?v=moNH4N44D28 (0,2)

Kongespejlet, midt 1200-tallet. https://historieportalen.systime.dk/?id=298
(0,8 side)

Kroning af jomfruen, malet af Enguerrand Quarton i 1454. https://historieportalen.systime.dk/?id=303  (0,2 side)

Middelalderens Hierarki – Fra bogen Teknologihistorie, Peder Meyhoff, 2011 (0,2 side)

Om ægteskab, ca. 1150 https://historieportalen.systime.dk/?id=298 (1 side)

Ægteskabshåndbog, 1300-tallet https://historieportalen.systime.dk/?id=298 (2 sider)

Ægteskabsscene fra 'Histoire des Nobles Princes de Hainaut', af Jacques de Guise, 1400-tallet. https://historieportalen.systime.dk/?id=310 (0,2 side)

Ægteskabet, fra Renaud de Montaubans cyklus. Af Loyset Liedet (fl.1448-78). https://historieportalen.systime.dk/?id=310 (0,2 side)

I alt 5,4 sider

Kernestof
Jahnke Carsten: 1. Kristendommen I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen, 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=291

Jahnke Carsten: 2. Kirke og moral i middelalderen I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=292

Jahnke Carsten: 3. Kirker og klostre I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=293

Jahnke Carsten: 4. Konger og magt i middelalderen I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=294

Jahnke Carsten: 5. Bønder og byer i Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=295

Jahnke Carsten: 6. Internationale forbindelser I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 – https://historieportalen.systime.dk/?id=296

Jahnke Carsten: 7. Forandring I Forløbet: Det katolske årtusinde fra Historieportalen , 2021 - https://historieportalen.systime.dk/?id=297

I alt Hele kapitlet 50,4 sider

Supplerende materiale:

Andersen, Frederik Bjerre. Tidligere fodboldstjerne om nye homofobiske tilråb: Ekstremt ærgerligt at høre på. (uddrag) DR.DK 2024. https://www.dr.dk/sporten/fodbold/tidligere-fodboldstjerne-om-nye-homofobiske-tilraab-ekstremt-aergerligt-hoere-paa (1 sider)

Carlsen, Rikke Caroline. Guide til middelaldersex: Én dydig - og ni utroligt syndige måder at have sex på. DR.DK 2019, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/guide-til-middelaldersex-en-dydig-og-ni-utroligt-syndige-maader-have-sex-paa. (2 sider)

Helsborg, Thomas. Sexolog: Sådan håndterer du dine seksuelle hemmeligheder. Dr.dk 2016. https://www.dr.dk/levnu/parforhold/sexolog-saadan-haandterer-du-dine-seksuelle-hemmeligheder (0,5 side)

Jensen, Kurt Villads: vendertogene i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/vendertogene (0,8 side)

Ryge, Signe. Surt for os: Sex var sjovere i middelalderen. TV2-fyn 2021.  https://www.tv2fyn.dk/odense/surt-for-os-sex-var-sjovere-i-middelalderen. (1 side)



I alt 5,3 sider

Samlet for forløbet61,1 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 6: Det Antikke Grækenland

Forløber introducerer det livet og samfundet i det antikke Grækenland, med fokus på samfundsstrukturen, styreformer, familieforhold, krige, kultur mm.
Forløbet tager sit udgangspunkt i at beskrive begrebet polis og forståelsen af den græske bystat, og hvorledes disse var bygget strukturelt op og hvordan forskellige styreformer og livsformer kom til udtryk. Der bliver særligt fokuseret på Athen og Sparta, som repræsentanter. I den forbindelse bliver fokuseret på Demokrati og oligarki, men også kvinders betydning og de sexuelle forhold der gjorde sig gældende bliver gennemgået. Herefter bliver den græske kulturelle udvikling gennemgået relativ dybdegående og fokus på religion, billedkunst, filosofi, matematik og medicin. Endelig arbejders der med Perserkrigene og de peloponnesiske krige og deres betydning. Til slut læses om Alexander den store.  

Eleverne tilegner sig først viden gennem fremstillinger og får en idé om den historiske samtid. I forlængelse af dette skal eleverne beskæftige sig med kildemateriale, som de skal forholde sig analytisk og kritisk til. De skal desuden arbejde med Historiebrug og fokusere på hvordan antikken fylder i deres samtid i dag. Forløbet afsluttes desuden med at eleverne besøger Athen på deres studietur og udarbejder en skriftlig opgave med udgangspunkt i en analyse af forskellige bygninger og monumenter på af Akropolis.


Mål for forløbet, som taget fra læreplanen for historie A, STX:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale

Kilder:
Disney - Herkules – Disneyfilm fra 1997, plakat. https://www.imdb.com/title/tt0119282/ (0,2 side)

Euripides' tragedie 'Medea' fra ÷431 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=328 (0,4 side)

Græske kvinder – Forskellige portrætter på vaser og anden keramik. Fra -525 - -400) https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=281 (1,5 side)

Herodot - Et møde mellem spartanerne og perserne  https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=286 (1,2 side)

Herodot - Familielove og børneavl i Sparta https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=632 (2 sider)

Homer – Iliaden (uudrag). https://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/homer/iliaden.htm#1 (0,5 side)

Raffaello Santi – Skolen I Athen 1509-1511. https://da.wikipedia.org/wiki/Skolen_i_Athen (1 side)

Rudolph Tegner - Herakles og hydra – 1919-1921 – Står i dag i Helsingør https://helsingorleksikon.dk/index.php/Herakles_og_Hydraen. (0,2 side)

Sofokles (ca. ÷496 til ÷406) af tragedien 'Ødipus' https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=333 (0,3 side)

Thukydid . Alliancen mellem perserne og Sparta, ÷413 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=284 (0,6 side)

Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta (-430—354) https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=340  (2,3 sider)

I alt 10,2 sider

Kernestof:

Bryld, Carl-Johan  Kapitel 1. Det gamle Grækenland I Verden før 1914 - i dansk perspektiv. 2020. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=277 (12,9 sider)

Frederiksen, Peter. Indledning & Græsk kultur i Vores verdenshistorie. 2026. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138 (5,9 sider)

Larsen Henrik Bonne og Smitt, Thorkil. Styreformer i bystaterne I En europæisk verdenshistorie. https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=150  (1,2 side)

I alt 20 sider

Supplerende stof

Uddrag af følgende lex sider

Andersen, Lene: religion i oldtidens Grækenland i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/religion_i_oldtidens_Gr%C3%A6kenland. (1,5 sider)

Brix, Johannes: medicin i oldtidens Grækenland i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/medicin_i_oldtidens_Gr%C3%A6kenland (1 side)

Nationalmuseet.dk - Erotik på græsk keramik. https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/erotik-paa-graesk-keramik/ . (1,5 sider)

Hansen, Mogens Herman: polis i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/polis. (2 Sider)

Hastrup, Helene Blinkenberg: billedkunst i oldtidens Grækenland i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/billedkunst_i_oldtidens_Gr%C3%A6kenland. (1 sider)

Johansen, Karsten Friis: filosofi i oldtidens Grækenland i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/filosofi_i_oldtidens_Gr%C3%A6kenland. (1 sider)

Taisbak, Chr. Marinus: matematik i oldtidens Grækenland i Lex på lex.dk. Hentet 24. april 2026 fra https://lex.dk/matematik_i_oldtidens_Gr%C3%A6kenland . (1 sider)

I alt 9 sider

Samlet antal sider i alt 39,2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tema 7: Demokratiforløb - Begrebshistorieforløb

Forløbet et fokuseret omkring begrebet demokrati og hvordan forståelsen af begrebet har udviklet sig igennem historien.

I Forløbet har vi arbejdet med tre periodiske nedslag i Antikken, Oplysningstiden og i elevernes egen samtid.

Forløbet tjener som en introducerende forløb i at beskrive at for netop at forstå historien er vi nødt til at se på samtiden begreberne benyttes i for at kunne forstå intentionerne i kilderne

Af faglige mål er i forløbet arbejdet med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

Af kernestof er fokuseret på:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- ̶ historiefaglige teorier og metoder

Da faget har været en kronologiforløb har fokus ikke været på én særlig periode. Men snarere tre: før 500, 1500-1900 og efter 1900 og det geografiske fokus har været i Europa.


Materialer
Kernestof -

Hassing, Anders. 2011. Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. Nationalmuseet og skoletjenesten. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/da_demokratiet_02.pdf  (22 sider)

I alt 22 sider

Supplerende materiale:

Bryld, Carl-Johan. 2022. Tyranni, aristokrati & demokrati I Verden før 1914. s. 19-23. Systime. (4 Sider)

I alt 4 sider

Kildetekster:
Den gamle oligark-430 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=289  (1,5 side)

Den franske menneskerettighedserklæring 1789, Inddgår i PDF (kernestof)(1 side)

Karikatur- Det Franske folk under det absolutte kongedømme 1789. https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=460. (0,2 side)

Perikles gravtale ifølge Thukydid -431—430 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=290  (1 side)

Trumps milliardærer er gode for mere end 1250 milliarder dollars til sammen – artikel for tv2.dk af Peter Møller bragt d. 21. jan kl. 20.54 https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-21-trumps-milliardaerer-er-gode-for-mere-end-1250-milliarder-dollars-til-sammen. (2 sider)

I alt: 5,7 sider

Samlet antal sider i alt 31,7 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tema 8: Imperialisme

Forløbet gennemgår den europæiske kolonisering og imperialisme efter de store opdagelser i 1492 og frem mod 1914. Forløber har et fokus på den britiske og den franske imperialisme tankegang og hele forståelsen af den europæiske civilisation som værende overlegen.
Eleverne introduceres i øvrigt metodisk til årsagsforklaringer og har i den forbindelse arbejder med begreberne: bagvedliggende- og udløsende årsager, samt kausalforklaring og motivforklaring. Disse har eleverne konkret arbejdet med til at forsøge at forklare årsagsforklaringerne til at det netop var Europæiske stater der udnyttede kolonier og ikke andre stormagter.

Desuden benyttes dette forløb som forløber for 1.verdenskrig for at eleverne kan forstå de interne spændinger der har været mellem de europæiske stormagter kontinentalt i Europa men også globalt.

Eleverne skal efter undervisningen kunne:

- Redegøre for de imperialistiske staters udbredelse gennem kolonier og kunne redegøre for hvordan de har styret disse.
- Kunne redegøre for det britiske og det franske syn på lokalbefolkningen i kolonierne.
- Kunne redegøre for imperialisme tankegangen i det hele taget.
- Kunne analysere hvilke forskellige årsagsforklaringer der ligger til grund for den europæiske dominans efter 1492.
- Kunne udnytte deres viden om de imperialistiske staters menneske syn til at foretage en analyse af forskelligartet materiale.
Kunne diskutere og vurdere imperialismens betydning for de spændinger og samfundsstrukturer vi har i dag.

Kernestof:

Bryld, Carl-Johan.  England og Frankrig i Nordamerika & Den store kolonikrig 1755-1763 ? I Verden før 1914 - i dansk perspektiv. 2020 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=405 (4 sider)

Bryld, Carl-Johan. Spanierne erobrer Syd- og Mellemamerika & Spaniens sølv – en velsignelse eller forbandelse? I Verden før 1914 - i dansk perspektiv. 2020 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=472  (4,5 sider)

Jensen, Poul Steiner. Imperietankegangen i England & Imperietankegangen i Frankrig I Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud. https://europasfald.systime.dk/?id=139 (3,5 sider)

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Vestens Dominans I Vesten dominans og Imperialisme. Systime  https://imperialisme.systime.dk/?id=132  (12 sider)

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Forklaringen på vestens Dominans I Vesten dominans og Imperialisme. Systime https://imperialisme.systime.dk/?id=133 (7,5 sider)

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  4. Vestens dominans på retur? Systime https://imperialisme.systime.dk/?id=133 (6,4 sider)

I alt 37,9 sider

Supplerende materiale
Dr2. Conquistadorernes storhed og fald (1) - En ny verden – 2023 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1135607 . (45 min) – 2,2 sider

Munk, Morten Hilligsø & Ørnstrøm, Susanne. 2021.  Den imperialistiske periode ca. 1870-1914. (uddrag) I Vesten dominans og Imperialisme. Systime https://imperialisme.systime.dk/?id=134  (10 sider)

Nielsen, Jesper. Kapitel 1: Opdagelser, kulturmøder og eftertidens fremstillinger I Opdaget? 2026. https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 (6,5 sider)


I alt 18,7 sider

Kilder:

Antal døde på et slaveskib - Tabel over døde på en række danske slaveskibe, der sejlede fra Afrika til Vestindien i periode 1778-1782. https://historielab.dk/tema-3-en-livsfarlig-sejltur/ (0,5 side)

Cecil Rhodes: Engelsk overherredømme i Afrika (1877) - https://europasfald.systime.dk/?id=145#c274 (2 sider)

Columbus finder Cuba, 1492 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=151  (1,3 side)

Emmanuel Gottlieb Leutze: Westward the Course of Empire Takes Its Way, 1860 - https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c275 (0,2 side)

Hernán Cortés til kejser Karl d. 5. om Tenochtitlan, 1519 - https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=472 (0,3 side)

Import af ædelmetal til Spanien opgjort i dukater fra J. H. Elliott, Imperial Spain 1469-1716, 1964, https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=473 (0,2 side)

New York Herald, 1903. Den amerikanske præsident Theodore Roosevelt graver Panama-kanalen. - https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c278 (0,2 side)

Lasteevne for et slaveskib: Billede af Thomas Clarkson, ”The cries of Africa to the inhabitants of Europe”, ca. 1822. Billede fra Wikipedia. - https://historielab.dk/tema-3-en-livsfarlig-sejltur/ (0,2 side)

Paul Reynaud: Fransk civilisation (1931) - https://europasfald.systime.dk/?id=146#c278 (2 sider)

Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787) (Uddrag) - https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-17/ (1 side)

Ptolemæus verdenskort – ca. 1400. https://imperialisme.systime.dk/?id=138#c269 (0,2 side)

The Mismeasure of Man - Videnskabelig illustration fra 1857. https://imperialisme.systime.dk/?id=157#c333 ) (0,2 side)

Traktat med Kongen af Benin 26. marts, 1892 - https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=338 (1,5 side)

I alt 9,8 sider

Samlet for forløbet: 66,4 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tema 3: Første Verdenskrig (2 del)

Forløbet tager afsæt i forløbet om imperialisme og starter ud med netop at anskueliggøre det store spændinger der var mellem stormagterne i Europa og hvilken betydning Tysklands samling i 1871 havde for stabiliteten. Herefter fokuseres på de enkelte alliancerne forud for mordet i Sarajevo. Herefter arbejdes der med selve krigen med særlig fokus på vestfronten, og særligt med fokus på de tyske overgreb på civil befolkningen i Belgien som en del af deres fremrykning og det efter standsning og skyttegravskrigen.
I denne forbindelse arbejdes med kilder der beskriver forholdene. Eleverne har også et projekt hvor de arbejder med den nye våbenteknologi, for at forstå hvorfor så mange mistede livet.
endelig sluttes forløbet af med at eleverne skal lave et rollespil om versaillestraktaten, hvor de skal påtage sig en stormagts rolle og forhandle indbyrdes.

Eleverne skal efter undervisningen kunne.

- Redegøre for de interne spændinger og alliancer der var mellem stormagterne i slutningen af 1800-tallet.
- redegøre for situationen i Tyskland og de andre stormagter før, under og efter krigen.
- Kunne redegøre for den russiske revolution og kommunismens fremvækst i øst.
- Kunne forstå betydning af den industrielle revolution og den moderne udviklings betydning for krigens karakter, herunder kunne redegøre for våbenteknologi.
- Kunne analysere propaganda og forholdet mellem soldaterne og deres overordnede.
- Kunne diskutere i hvilket omfang imperialisme tankerne har haft betydning for krigens udbrud
- Kunne vurdere og diskutere Versailles-traktaten gennem et rollespil, hvor det bliver praktisknært for eleverne.


Kildemateriale:
Kilder:

Soldaterbrev fra vestfronten, 1915. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292 (0,5 sider)

Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/ (1,5 side)

Wilhelm 1.’s proklamation i Versailles 18. januar 1871 - https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-9/ (0,5 sider)


Versailles Rollespil - kan fremsendes (3 sider)


Samlet: 5,5 sider



Kernestof:


Frederiksen, Peter. 2019. Krigens fronter og kulturmøder I Vores verdenshistorie. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292 (3,8 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 2: Stormagtspolitik, 1815-1871: Oprør, kriser og krige
Frydenlund I 1 verdenskrig (uddrag heraf). https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=179 (5 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 3.1, 3,2 3,3 & 3,6 . I første verdenskrig. Frydenlund https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=209 (3,3 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 4.1, 4.3 & 4.5 I 1. verdenskrig . Frydenlund. https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=223 (1,6 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 6.1 ,6.2 & 6.3 I 1. verdenskrig . Frydenlund. https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=223 (4,2 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 13.1, 13.4, 13.5 & 13.6 I 1. verdenskrig . Frydenlund. https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=223 (5 sider)

Thomasson, Birgitte. 2023. Kapitel 17.7, 17.8 & 17.9 I 1 verdenskrig . Frydenlund https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk/?id=367  (3,8 sider)  

samlet: 26,7 sider

Supplerende materiale

Costelle, Daniel & Clarke, Isabelle. 2017. Første Verdenskrig 1 (Raseri). Dr Kultur. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo.aspx?id=16a21e84-1c53-484f-b9d1-0a981876063b&mode=2&page=2&pageSize=6&search=f%C3%B8rste%20verdenskrig&fui=33&classes=GU&fromdate=0&orderby=title&index=4&SearchID=af1800f6-33c0-4d8b-9550-05d4604b4d69 (53 minutter) = 2,8 sider

Meyhoff, Peder. 2011. 9.5 første og anden verdenskrig I teknologihistorie (del om 1 verdenskrig). Systime. https://teknologihistorie.systime.dk/?id=611 (3 sider)

uddrag af følgende lexartikler:

Bjørn, Claus; Sevaldsen, Jørgen: Storbritanniens historie 1783-1880 i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Storbritanniens_historie_1783-1880 (1 side)

Bjørn, Claus; Sevaldsen, Jørgen: Storbritanniens historie 1880-1914 i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Storbritanniens_historie_1880-1914 (1 side)

Løfting, Carsten; Prebensen, Henrik: Frankrig - historie (1830-1852: Julimonarkiet, Februarrevolutionen og Den Anden Republik) i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Frankrig_-_historie_(1830-1852_Julimonarkiet,_Februarrevolutionen_og_Den_Anden_Republik) (1 side)

Løfting, Carsten; Prebensen, Henrik: Frankrig - historie (1852-1870: Det Andet Kejserdømme) i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Frankrig_-_historie_(1852-1870_Det_Andet_Kejserd%C3%B8mme) (1 side)

Løfting, Carsten: Frankrig - historie (1870-1940: Den Tredje Republik) i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Frankrig_-_historie_(1870-1940_Den_Tredje_Republik) (1 side)

Nygaard, Anders; Harding, Merete: Østrigs historie i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/%C3%98strigs_historie (1 side)

Petersen, Thomas: Ruslands historie 1689-1917 i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Ruslands_historie_1689-1917 (1 side)

Stöber, Birgit; Bjørn, Claus: Tysklands historie 1792-1866 i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Tysklands_historie_1792-1866 (1 side)

Stöber, Birgit; Mygind, Finn: Tysklands historie 1866-1913 i Lex på lex.dk. Hentet 18. maj 2026 fra https://lex.dk/Tysklands_historie_1866-1913 (1 side)


Samlet 14,8sider

I alt  for forløbet 47 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tema 9: Mellemkrigstiden og ideologierne

Forløbet tager sit udgangspunkt i Tysklands situation efter 1.verdenskrig. I den forbindelse arbejdes med hvilke konsekvenser Versaillestraktaten havde for landet og hvilke fjendebilleder dette medførte i forbindelse med dolkestødslegenden. Situationen i mellemkrigstiden berøres og det politiske og økonomiske kaos bliver berørt med fokus på børskrakket i 1929. Centralt i forløbet er nazisternes magtovertagelse og deres aktioner i mod den jødiske befolkning fra magtovertagelse og til holocaust. I denne forløb fokuseres på jødeforfølgelsens udvikling fra diskrimination til decideret folkedrab, i den forbindelse inddrage Greggory Stantons teori om folkedrabs stadier til et belyse holoucast. Endvidere inddrages den nuværende situation i Gaza og beskyldningerne om folkedrab som perspektivering.
Efter undervisningen kan eleverne
- redegøre for situationen i europa efter 1 verdenskrig og særligt i tyskland.
- Redegøre for nazisternes vej til magten
- Redegøre for hvordan udryddelsen af jøderne udviklede sig over tid
- kunne benytte stantons teori om folkedrab til at kunne analysere hvordan dette kom til udtryk under holocaust
- Kunne analysere hvordan propaganda og forskellige fjendebilleder er blevet benyttet under 2 verdenskrig og siden hed.
- Kunne vurdere og diskutere holocaust og den generelle verdenskrigen har påvirket eftertiden.
- Kunne perspektivere holocaust til andre folkedrab, som fx det armenske folkedrab (jf Osmannerriget forløb) og den nuværende situationen i Gaza


Materiale:

Kernestof:

Frederiksen, Peter. Indledning, Rusland: Revolution, Tyskland: Den tyske republik og konsekvenserne af Første Verdenskrig & USA: Efter Første Verdenskrig I ”Vores verdens historie” 2019. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=321. (12,5 sider)

Frederiksen, Peter. Liberalisme, Socialisme & Fascisme I ”Ideologiernes kamp” 2014. https://ideologi.systime.dk/?id=142 . (5 sider)

I alt 17,5 sider

Supplerende materiale

Frederiksen, Peter. 3. Kommunismens Rusland  (uddrag herfra) I ”Ideologiernes kamp” 2014. https://ideologi.systime.dk/?id=125. (5 sider)

Frederiksen, Peter. 4. Nazismens Tyskland (uddrag herfra) I ”Ideologiernes kamp” 2014. https://ideologi.systime.dk/?id=126 . (5 sider)¨

Frederiksen, Peter. 5. Liberalismens USA (uddrag herfra) I ”Ideologiernes kamp” 2014. https://ideologi.systime.dk/?id=127 . (5 sider)

I alt 15 sider

Kilder:

Adam Smith om statens opgaver, 1776 - https://ideologi.systime.dk/?id=142 (0,3 sider)

Den franske menneskerettighedserklæring, 1789 https://ideologi.systime.dk/?id=142 (0,4 sider)

Europæiske immigranter ankommer til New York, ca. 1900. - https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=344 (0,2 sider)¨

Gør riget rent! Stem på De Tyske Demokrater! Valgplakat fra 1928, https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=341 (0,2 sider)

Hitlers tale om styreformer, 1923  https://ideologi.systime.dk/?id=147  (0,1 side)

Karl Marx og Friedrich Engels: Det kommunistiske manifest, 1848 https://ideologi.systime.dk/?id=143 (1,1 side)

Lenin fejer de herskende klasser bort med revolutionens røde kost ca. 1920 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=339 (0,2 side)

Mussolini om staten, 1935 https://ideologi.systime.dk/?id=147 (0,1 side)

I alt 2,6 sider

Samlet i forløbet 35,1 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tema 10: Holocaust

Forløbet tager sit udgangspunkt i Tysklands situation efter 1.verdenskrig. I den forbindelse arbejdes med hvilke konsekvenser Versaillestraktaten havde for landet og hvilke fjendebilleder dette medførte i forbindelse med dolkestødslegenden. Situationen i mellemkrigstiden berøres og det politiske og økonomiske kaos bliver berørt med fokus på børskrakket i 1929. Centralt i forløbet er nazisternes magtovertagelse og deres aktioner i mod den jødiske befolkning fra magtovertagelse og til holocaust. I denne forløb fokuseres på jødeforfølgelsens udvikling fra diskrimination til decideret folkedrab, i den forbindelse inddrage Greggory Stantons teori om folkedrabs stadier til et belyse holoucast. Endvidere inddrages den nuværende situation i Gaza og beskyldningerne om folkedrab som perspektivering.
Efter undervisningen kan eleverne
- redegøre for situationen i europa efter 1 verdenskrig og særligt i tyskland.
- Redegøre for nazisternes vej til magten
- Redegøre for hvordan udryddelsen af jøderne udviklede sig over tid
- kunne benytte stantons teori om folkedrab til at kunne analysere hvordan dette kom til udtryk under holocaust
- Kunne analysere hvordan propaganda og forskellige fjendebilleder er blevet benyttet under 2 verdenskrig og siden hed.
- Kunne vurdere og diskutere holocaust og den generelle verdenskrigen har påvirket eftertiden.
- Kunne perspektivere holocaust til andre folkedrab, som fx det armenske folkedrab (jf Osmannerriget forløb) og den nuværende situationen i Gaza


Materiale:

Kernestof
Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 2: Nazismens raceideologi I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 132 + 166-169). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=132 (8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. 4.1 Antijødiske tiltag 1933-1935 , 4.2 Volden mod jøder eskalerer fra 1935, 4.3 Nürnberg-lovene, 4.7 Krystalnatten & 4.8 Status før Anden Verdenskrig I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 181-184 + 188-189). – ( 6,8 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 6: Eutanasi I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 195-197). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=136 (3 sider)

Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 8: Koncentrationslejre I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 200-203). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=138  (8 sider)

Folkedrab.dk. Mennesker eller monstre? 2026 - https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre .( 3,5 sider)



Samlet 28,9 sider

Supplerende materiale:


Eleverne undersøger et andet folkedrab og holdet et oplæg om dette. Dette gøre de ud fra Folkedrab.dk hjemmeside: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (3 sider)

Folkedrab.dk 2025. Propagandaens fjendebilleder.  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder (1,5 sider)

Folkedrab.dk 2025. Propanda. https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/sig-hvad-du-vil/propaganda (0,5 sider)

Folkedrab.dk 2025. Hvad er antisemitisme? https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme uddrag herfra (2 sider)

Eleverne har hold oplæg om henholdsvis Ghetto, Deportationer eller udryddelseslejre. Dvs 1/4 del af arbejdet med hvert emne, men alle skal kunne redegøre for det indholdsmæssige. De har arbejdet med uddrag fra følgende tre

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 10: Ghettoer I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 209-213). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=140  (3, sider)

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 11: Deportation I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 215-228). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=141   (3 sider)

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 12: Indsatsgrupperne. Frydenlund. Sider (IP 215-228). https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=142&loopRedirect=1     (3 sider)

• Halvas Bjerre, Jacob. 2022. Kapitel 13: Udryddelseslejre I Holocaust. Frydenlund. Sider (IP 235-239).   (3 sider)

I alt 19 sider

Kilder

Dr. Karl Binding & dr. Alfred Hoche: Tilladelsen til udryddelsen af liv uværdige til liv, 1920 - https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-23/  (0,6 sider)

Ein Volk, Ein Reich, Ein Führer! Billede af Hitler. 1935. https://www.iwm.org.uk/collections/item/object/29118 (0,2 sider)

Hitlers bemyndigelse til at begå drab på handicappede, 1939. https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-24/ (0,2 sider)

Intolerance over for jøder. Folkedrab.dkhttps://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/intolerance/intolerance-over-joeder. (1,5 sider)

Nürnberglovene –  1935. Kildetekster - http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#10+asp#11  (0,8 sider)


Propaganda billede af Jøde afbilledet som edderkop 1930’erne. Tager fra Lex.dk https://lex.dk/antisemitisme (0,2 sider)

Uddrag fra Adolf Hitler: Mein Kampf – Folk og Race) 1925 https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/ (2,5 sider)

Wählt Liste 10 der Schlag muss sitzen! Nationalsozialistische-Deutsche Arbeiterpartei, Plakat 1928. https://www.bridgemanimages.com/en/noartistknown/waehlt-liste-10-der-schlag-muss-sitzen-nationalsozialistische-deutsche-arbeiterpartei-1928-poster/poster/asset/2944451 (0,2 sider)

i alt  6,2 sider

Samlet for forløbet 54,1 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tema 11: Den Kolde krig

Forløbet tager sit udgangspunkt i slutningen af 2. Verdenskrig med sit fokus i delingen af Berlin. Centralt for forløbet er de ideologiske modsætninger der er mellem de to supermagter og hvordan dette fører til interne konflikter og spændinger. Eleverne beskæftiger sig med forskellige stedfortræderkrige og konflikter som skal være med til at belyse de ideologiske modsætninger og hvordan begge parter har forsøgt at underminere og begrænse modstanderens indflydelse globalt. Eleverne arbejder med Koreakrigen, Vietnamkrigen, Afghanistan, Chile, Cubakrisen og Berlin som brændpunkt igennem krigen.

Desuden har forløbet fokus på atomtruslernes, massemediernes, propagandaen og rumkapløbets betydning for krigens forløb. Endelig arbejder eleverne med årsagsforklaringer til den kolde krigs afslutning, samt perspektiver til den nuværende globale konflikt mellem USA/Vesten og Rusland/Kina.

Eleverne kan efter undervisningen:

- Redegøre for de ideologiske forskellige hos USA og Sovjetunionen
- Redegøre overordnet for den kolde krigs forløb og udvikling.
- Redgøre for en række stedfortrædderkrige
- Analysere årsagsforklaringerne og sammenhænge til den kolde krigs afslutning
- Analysere hvordan propaganda og fjendebilleder er blevet brug fra de to parter.
- Diskutere og vurdere hvilke ligheder og forskelle der er mellem den kolde krig og den nuværende konflikt mellem Rusland og NATO

Materiale

Materiale
Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. Kapitel 1. Den Kolde Krig – et overblik (- Danmark i Den Kolde Krig 1945-1991) I den kolde krigs verden https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=141 . (5 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. Kapitel 2. Den Kolde Krig var også varm (- Danmark og den kolde krigs konflikter) I den kolde krigs verden https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=142 (6,9 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. kap 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig  I den kolde krigs verden https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=143 (2,9 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. Kap 4. Berlin – brændpunktet i den kolde krig I den kolde krigs verden. https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=132 (13,6 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022. Kap. 5. Kampen om hjerter og sind I den kolde krigs verden. https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=144 (6,8 sider)

Ohnesorge, Thomas & Nikolajsen, karsten 2022.  8.2 Hvorfor ophørte Den Kolde Krig?, 8.3 Kold Krig i dag &  8.4 Krigen i Ukraine I den kolde krigs verden. https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=189 (4,3 sider)

I alt 33,7 sider

Supplerende materiale:

Fléron, René; Andersen, Thomas A.E.; Norsk, Peter: rumfart i Lex på lex.dk. Hentet 28. april 2026 fra https://lex.dk/rumfart (3 sider)

Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne.  Koreakrigen, Vietnamkrigen, Cuba & Krig mod terror (2001-2014) I  USA. Historie, samfund, religion, 2025 https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=187 (9,4 sider)


I alt 12,4 sider

Kilder:
Den amerikanske præsident Ronald Reagans tale i Berlin (1987) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=139 (0,3 side)

Ernst Reuters tale i Berlin (1948) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=139 (0,6 side)

John M. Hightower: USA og Europa (1948) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=156 (0,7 side)

Køkkendebatten" mellem Khrusjtjov og Nixon (1959) - https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=168 (0,7 sider)

Marshal Vasily Sokolovsky 5. oktober 1948 Situationen i Berlin (1948) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=139 (0,9 side)

Muren brydes ned af borgere i Berlin (1989) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=139 (0,2 side)

Plakat om NATO fra de vesttyske myndigheder (1956) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=156 (0,2 sider)

Stående hærenheder NATO og Warszawa-pagten (1987) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=156 (0,2 sider)

Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c449 (1,1 side)

"To verdener, to veje" i Pravda (1949) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=156 (1,1 side)

I alt 6 sider

Samlet for forløbet 52,1 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologi og eksamen

Eleverne introduceres til periodiseringsbegreber og opfrisker en række metodiske tilgange som de har arbejdet med i løbet af de tre år. I forbindelse med periodiseringsdebatten og i forsøget på at give eleverne et kronologisk overblik benyttes og diskuteres ud fra begreberne; brud og kontinuitet, synkron og diakron, årsagsforklaringer og ideografisk og nomotetisk tilgang. I den sammenhæng forsøger vi desuden at lave en repetition af de forløb vi har haft og sætter dem i en kronologisk rækkefølge. I denne forbindelse ser vi øvrigt forskellige kriterier men kan fokusere på i periodiseringsdebatten herunder: Redskaber, begivenheder, kultur og kunsthistorie mm. Eleverne skal gerne forstå at periodisering er en konstruktion og at vi kan diskutere dette.
Endelig repeteres en lang række af metodiske begreber som vi har arbejdet med igennem de 3 år. Herunder: Det funktionelle kildebegreb, Historiebrug, Historiesyn, Kildekritik, Levn og beretning, Historiografi og kontrafaktisk historie.

Eleverne skal efter undervisningen kunne:
- Forklare og benytte forskellige periodiseringsbegreber (nævnt ovenfor)
- Arbejde med årsagsforklaringer og sammenhænge.
- Forklare og benytte Det funktionelle kildebegreb i forbindelse med deres kildekritiske analyse
- Forklare og finde frem til når de forskellige historiebrugsformer anvendes
- Forklare og kunne se hvornår et særligt historiesyn anvendes og i forlængelse af dette kunne anvende begrebet historiografi
- Forklare og kunne perspektivere ud fra et kontrafaktisk historie syn.


Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Periodisering I På sporet af historien https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=153 (2,9 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Diakron og synkron I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=134  (1 side)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Brud og kontinuitet I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=133 (3,5 side)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Funktionelt kildebegreb I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138 (3,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Historiebrug I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141 (3,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Historiesyn I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=142 (5,5 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. Kildekritik I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147 (8 sider)
Lund, Christian & Larsen, Brian Dupont. 2021. kontrafaktisk historie I På sporet af historien
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=148 (2 sider)
Thomsen, Kasper. 2018. Årsager og forklaringer I Historiefaglig arbejdsbog, Systime https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292 (4,2 sider)

Ialt 34,1 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer