Holdet A 2023 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nikolaj Tarp Gregersen
Hold A 2023 HI/y (A 1y HI, A 2y HI, A 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Skoleliv - DHO
Titel 3 Pest og Pandemi
Titel 4 Osmannerriget
Titel 5 Ataturk og Tyrkiets oprettelse
Titel 6 Antikkens Grækenland
Titel 7 Jødernes historie og holocaust
Titel 8 Israel-Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

I vores forløb om vikingetiden har vi arbejdet med perioden ca. 800-1050 og undersøgt de store forandringer, der fandt sted i Danmark og resten af Norden. Vi har set på, hvordan samfundet udviklede sig fra mindre landsbysamfund til et mere samlet kongerige med stærkere kongemagt, nye byer og voksende handel. Vi har læst om byer som Hedeby og Ribe, der blev vigtige handelscentre med forbindelser til store dele af Europa og Mellemøsten.

Vi har også arbejdet med vikingernes togter og deres betydning for Europa. Her har vi set på, hvordan vikingerne både blev opfattet som brutale krigere og plyndrere, men samtidig også var handelsfolk, søfarere og bosættere. Vi har undersøgt vikingernes rejser mod vest til England, Frankrig, Island og Grønland samt mod øst til Rusland og Byzans. I den forbindelse har vi arbejdet med, hvorfor vikingerne drog ud, og hvilke teknologiske og samfundsmæssige forhold der gjorde togterne mulige, blandt andet udviklingen af de effektive vikingeskibe.

Et vigtigt tema i forløbet har været kongemagt og kristendom. Vi har især arbejdet med Harald Blåtand og hans betydning for samlingen af Danmark og indførelsen af kristendommen. Her har vi undersøgt Jellingstenen, trelleborgene og andre arkæologiske fund som tegn på en stærkere og mere organiseret kongemagt. Samtidig har vi arbejdet med overgangen fra nordisk religion til kristendom og diskuteret, hvorfor kristendommen fik større betydning i Danmark. Gennem hele forløbet har vi arbejdet kildekritisk med både skriftlige kilder og arkæologiske fund for at forstå, hvordan historikere skaber viden om vikingetiden, og hvordan forskellige kilder kan have tendens og give forskellige billeder af fortiden.

Vigtige begreber og personer:
Togter
Trelleborge
Trosskifte
Ting
Træl
Normanner
Munke
Harald Blåtand
Svend Tveskæg
Knud den Store
Ansgar
Gorm den Gamle


Faglige mål i forløbet
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Vikingetiden: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=37
Landsbyer og byer: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=75
Kongemagt: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=76
Harald Blåtand: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=77
Trosskifte: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=78
Vikingetogterne: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=79

Historiebrug: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186#c396

Kilder:
- Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=83
- En rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby (o. 965): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=86
- Logoer fra Stryhns og Gøl som eksempler på historiebrug af vikingetiden
- Plakat fra Frikorps Danmark: For Danmark mod Bolchevismen!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skoleliv - DHO

Velfærdsstaten som kernestof i historieundervisningen iscenesættes i dette DHO-forløb på en måde, som har til hensigt at bringe kernestof tættere på elevernes livsverden gennem sit perspektiv på Folkeskolen i perioden, hvor udviklingen af en velfærdsstat finder sted. Det sker gennem følgende problemstilling:
Hvad er velfærdsstaten for en størrelse? Og hvordan kan skole og lærere ses som en del af velfærdsstaten gennem skolens lovgrundlag, skolens praksis og elevers skoleerindringer?

Begreber og temaer:

Velfærdsstaten:
Thorvald Stauning
Kanslergadeforliget
Socialdemokratiet
Overførselsindkomst
Universelle ydelser

Skolehistorie:
Erindringer
Den blå betænkning
Revselsesrettens ophævelse
Demokratisering
Enhedsskole
Lovgivning om folkeskolen
Folkeskoleloven (1975)
Inklusion





Læringsmål for DHO:
- at læse tekster i en historisk sammenhæng
- at opnå almen studiekompetence herunder
-at få viden om og erfaring med faglig formidling herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
skriftlig og mundtlig formidling
kendskab til dansk- og historiefagets identitet og metode
- at kunne anvende fagenes metoder i samspil til belysning af undersøgelsesspørgsmål
styrke elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- karrierelæring: Karriere som tema i undervisningen, refleksion og uddannelsessamarbejde


Historie

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Materiale:
Mellemkrigstiden: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=256
En pædagogisk historie: https://bupl.dk/sites/default/files/2022-07/uncategorized-enpaedagogiskhistorie-2164.pdf
Efterkrigstiden: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=257
Velfærdsstatens krise: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=258&L=0
- Dansk skolehistorie 1970-2019: https://skolehistorie.au.dk/fileadmin/skolehistorie/Undervisningsmaterialer/Baggrundsartikler_21/UV_Baggrund_7_Dansk_skolehistorie_1970-2019.pdf
- Tidslinje: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-se-hvor-meget-folkeskolen-har-rykket-sig-siden-1950

Kilder:
- Lov om folkeskolen 1937: https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Folkeskolen,_18._maj_1937
-  Bodil Jensen - I folkets skole slog man da børn, Berlingske, 17. august 2017
- Den Blå Betænkning: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/undervisningsvejledning-for-folkeskolen-1960-den-blaa-betaenkning
- Bekendtgørelse om målet for folkeskolens undervisning: https://danmarkshistorien.lex.dk/Bekendtg%C3%B8relse_om_Maalet_for_Folkeskolens_Undervisning,_24._maj_1941
- K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934
- Et udvalg af skoleerindringer fra perioden
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/socialekspert-velfaerdsstaten-som-vi-kender-den-er-doed
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/idealet-om-velfaerd-alle-er-under-afvikling
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/velfaerdsstaten-er-igang-med-tilpasse-sig-samfundsudviklingen
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/xprofessor-vores-menneskesyn-har-oedelagt-velfaerdsstaten
- https://www.folkeskolen.dk/debat/glaeden-ved-at-vaere-laerer/

Kildeanalyseskema: https://www.lectio.dk/lectio/43/lc/79070039056/res/79070039057/Skabelon%20til%20skriftlige%20kilder.docx

Kildeanalyse: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138
Brud og kontinuitet: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=133
Periodisering: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=153
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pest og Pandemi

Dette forløb tager udgangspunkt i uddrag fra bogen Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, hvor pestepidemierne sammenlignes med Covid-19-pandemien.
Vi begyndte med at undersøge, hvad pesten i middelalderen var for en sygdom, hvordan den spredte sig, og hvilke konsekvenser den fik både fysisk, socialt og samfundsmæssigt. Derudover arbejdede vi med, hvordan Venedig håndterede pesten, og sammenlignede dette med myndighedernes håndtering af Covid-19.
Herefter flyttede vi fokus til nutiden, hvor vi undersøgte Covid-19-pandemien ud fra lignende problemstillinger. I arbejdet med begge perioder beskæftigede vi os også med konspirationsteorier som begreb og med den rolle, de spillede under både pestepidemierne og Covid-19-pandemien.

Epidemi
Pandemi
Den Sorte Død
Yersinia pestis
Kaffa
Messina
Spredning
Byldepest
Lungepest
Blodpest
Teologisk forklaring
Syndebukke
Konspirationsteorier
Epicenter
Men In Black
Mette Frederiksen
Myndighed
Inddæmning

Faglige mål i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Den sorte død i middelalderen (inkl. underkapitler): https://pest.systime.dk/?id=136
Venedig viser vejen: https://pest.systime.dk/?id=152
3.2 Kampen mod pesten i København 1711: https://pest.systime.dk/?id=150
Covid-19 – Da Danmark lukkede ned: https://pest.systime.dk/?id=133
Coronavirussens smittevej og symptomer: https://pest.systime.dk/?id=189
Konspiration og konspirationsteori: https://pest.systime.dk/?id=196
Den Sorte Død og jøderne: https://pest.systime.dk/?id=195
Covid-19 og konspirationsteorier: https://pest.systime.dk/?id=194
Mænd og kvinder i sort: https://pest.systime.dk/?id=198
Men In Blacks formål: https://pest.systime.dk/?id=197
Hvorfor konspirerer mennesker?: https://pest.systime.dk/?id=193

Kilder:
Kilde 1: Gabriele de Mussis om belejring af Kaffa: https://pest.systime.dk/?id=158
Maleri af pestremte fra 1400-tallet: https://ichef.bbci.co.uk/images/ic/1024xn/p08d5w0p.jpg.webp
Dansk satiretegning: https://pest.systime.dk/fileadmin/_processed_/8/0/csm_21_satiretegning_Bojesen_red_35aeea4b82.jpg
Kilde 12: Mette Frederiksens tale 11. marts 2020: https://pest.systime.dk/?id=212
Kilde 15: Nanna Skov Høpfners tale ved Men in Black demonstration 2021: https://pest.systime.dk/?id=208
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Osmannerriget

Med udgangspunkt i Osmannerrigets opblomstring i moderne tyrkisk selvforståelse fokuserer dette forløb på udviklingen fra rigets opblomstring i 1200-tallet over Osmannerrigets sejrsgang og efterfølgende nedgang og til sidst dets sammenbrud efter 1. Verdenskrig. Vi har arbejdet med kildekritisk analyse, historiebrug og billedanalyse samt historiske årsagsforklaringer.

Fokuspunkter er:

Konstantinopel/ Romerriget
Janisharer
Devshirme-systemet
Videnskab og religion
politik og religion
Sultanen og administrationen
kultursammenstød og kulturmøder
Orientalisme
fjendebilleder,
Ulamaer
Ungtyrkerne
Osmannerriget i lokal, regional og global sammenhæng.

Faglige mål: 
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder




https://tyrkiet.systime.dk/?id=176
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=220&loopRedirect=1
https://tyrkiet.systime.dk/?id=179
https://tyrkiet.systime.dk/?id=180
https://tyrkiet.systime.dk/?id=181
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221&loopRedirect=1
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223&loopRedirect=1
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=222


Skriftlige kilder:

- ”Erdogan genskriver Tyrkiets historie” Information, 15. april 2017
- Rekrutteringen af janitsharerne; https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1036
- Janitsharkorpset: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1037
- Sultanens udvælgelse af embedsmænd: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1040
- Kvindens ærbarhed: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1042
- Hustruen og konkubiner: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1043
- Skilsmisse: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221#c1044
- Den mislykkede belejring af Wien https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253#c1048
- Sir William Eaton om det osmanniske imperium https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=253#c1050
- Orientalisme: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1070
- Haremmet: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1071
- Rejsebeskrivelse af ”Europas urolige hjørne” https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223#c1073


Billedkilder:
- "En sand beretning om de kristnes lykkelige sejr og triumf i det krabatiske land over Tyrken, hele kristenhedens arvefjende", 1593
- Portræt af Mustafa 3. (1757-1774)  
- Amerikansk satiretegning fra 1877 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/api/fileadmin/_processed_/3/3/csm_144_8db3e09fc1.png  
- Italiensk postkort fra 1915, der viser "den gode familie" https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/api/fileadmin/_processed_/e/0/csm_154_4afe68595a.png
- Odalisque with Slave. Jean Auguste Dominique Ingres, 1839
- The Snake Charmer. Jean-Léon Gérome, 1879
- John Frederick Lewis' fremstilling af haremmet fra 1873

Andet materiale:
- Rise of empires: Ottoman (episode 2 om belejringen af konstantinopel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ataturk og Tyrkiets oprettelse

Med udgangspunkt i et tidligere forløb om Osmannerriget kiggede vi på Tyrkiets oprettelse og de mange reformer der fulgte med Kemal Ataturks kemalistiske ideologi. Vi så både på hvordan Ataturk forholdte sig til Osmannerriget og dets sammenburd og på hvordan han forholdte sig til samtidens ideologier og hans ønske om at omdanne det tyrkiske samfund efter europæisk forbillede. Vi har også haft perspektiveret til den moderne tyrkiske leder Erdogans nedtoning af Ataturks betydning til fordel for Osmannerrigets.

Emner og begreber:
Kemalisme
Osmannerriget
Sekularisme
Islam
Sevres traktaten
Nationalstat
Nationalisme
Fascisme
reformer
Ataturk
Erdogan


Faglige mål i forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
  ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i forløbet:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

https://tyrkiet.systime.dk/?id=177
https://tyrkiet.systime.dk/?id=192
https://tyrkiet.systime.dk/?id=193
https://tyrkiet.systime.dk/?id=194
https://tyrkiet.systime.dk/?id=178
https://tyrkiet.systime.dk/?id=196
https://tyrkiet.systime.dk/?id=198
https://tyrkiet.systime.dk/?id=223


Kilder:
- Atatürks 2. tale i byen Akhasar den 10. oktober 1925
- Atatürks 2. tale om reformeringen af det tyrkiske alfabet i Istanbul den 9. og 10. august 1928
- Tekst om Tyrkiet efter Ataturk: https://tyrkiet.systime.dk/?id=199

Billede: "Erdogan bygger bro mellem fortid og nutid" https://tyrkiet.systime.dk/?id=223
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Antikkens Grækenland

Forløbet tog udgangspunkt i antikkens Grækenlands historie fra mykensk tid op til Aleksander d. Store. Der har været særligt fokus på opblomstringen af poliskulturen, forholdet mellem de tre klassiske styreformer tyranni, oligarki og demokrati og på hvordan de kom til udtryk i hhv. Athen, Sparta og Perserriget. Samtidig har vi yderligere trænet kildekritik samt historiebrug i forbindelse med hollywoodfilmen "300".

Emner og begreber:

Hellenere
Polis
Koloni
Akropolis
Agora
Metoiker
Slaver
Heloter/Perioiker
Makrostat/Mikrostat
Nationalstat/Territorialstat
Demokrati/Aristokrati/Monarki
Folkeforsamling/folkeråd/Folkedomstol
Lakedaimoner
Barbarer
Perserne (Dareios og hans søn Xerxes)
Perserkrigene: Marathon, Thermopylæ, Salamis
Zack Snyders film 300
Athens søforbund
Den Peloponnesiske Krig
Alexander d. Store
Hellenisme

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

- Verden før 1914 - i dansk perspektiv: Det gamle Grækenland https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=277


Kilder:

- Zack Snyder: 300 (2006)
- Louise Kidde Sauntved: 300 brølende spartanere - og én instruktør (Berlingske d. 30. marts 2007)
- Herodot om Perserne og Spartanerne
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=286
- Uddrag af Euripides Medea (også læst i Oldtidskundskab)
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=288
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jødernes historie og holocaust

Vi startede jødenes historie helt tilbage fra fortællingerne i det gamle testamente. Herefter fulgte en række nedslag i jødernes historie: Eksilet i Babylon, oprøret mod romerne i 100-tallet, jøderne som syndebukke i middelalderen, antisemitisme i 18 og 1900 tallet og til sidst holocaust. Sammen med holocaust så vi på nazisterne raceideologi og på de internationale love der blev sat i kraft som følge af holocaust. Vi afsluttede forløbet med at eleverne lavede formidlingsprodukter om andre folkedrab i moderne tid. Forløbet blev suppleret med en ekskursion til det jødiske museum i Berlin.

Biblen- Det Gamle Testamente
Kanaaens land
Judæa
Det babylonske eksil
Ødelæggelsen af templet
Diaspora
Romersk provins
Første jødiske oprør mod romerne (70 e.v.t.)
Det andet tempels ødelæggelse
Andet jødiske oprør mod romerne (132 e.v.t.)
Jerusalem → Aelia Capitolina
Judæa → Palæstina
Antisemitisme
Syndebukke
Segregation
Religiøs antisemitisme
Socioøkonomisk antisemitisme
konspiration/sammensværgelse
Pest
Zions Vise Protokoller
Folkemord
Progromer
Holocaust
Raceideologi
Nazisme
Hitler
Nürnberglovene
Nürnberg-processerne

Faglige mål i forløbet:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof i forløbet:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
  ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
Jødernes historie i Horisont C - grundbog i religion: https://horisontc.systime.dk/?id=165
https://lex.dk/Jerusalems_historie
Syndebukke: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160&loopRedirect=1
Antisemitisme:  https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme
Jøderne frigøres, og antisemitismen svarer igen: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=208&L=10
Antisemitismen eksekveres: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=209&L=10
Hvad er folkedrab?: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Antisemitisme i Europa og Tyskland: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
Den nazistiske raceideologi: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
Nürnberg-lovene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
Krystalnatten: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
Deportation af Europas jøder: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
Udryddelseslejrene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
Guds spion: Kurt Gerstein – offer, modstandsmand, gerningsmand eller lidt af dem alle?: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/beskyttere-redningsmaend-under-holocaust/guds-spion-kurt-gerstein-offer
Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
Folkedrabets aktører https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer






Kilder:
Jeremiasʼ Bog 29:1-20
Salmernes Bog 137:1-9
Uddrag af Tacitus: Historiae: 5.8, 5.12, 5.13
Billeder af Titusbuen i Rom, hvor Menoraen bliver taget fra templet i Jerusalem
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/maend-og-kvinder-kan-bede-samme-sted-ved-graedemuren
Gerstein-rapporten: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
Kilde: Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel-Palæstina konflikten

Forløbet tog udgangspunkt i zionisternes tidligere planer om oprettelsen af en jødiske stat. Vi har talt om det britiske mandat og om hvem der på det tidspunkt egentlig havde ret til området, som før har været en del af Osmannerriget. Vi har undersøgt hhv. palæstinensernes og jødernes forsøg på at etablere sig i området og de konflikter det medførte. Efter Israels oprettelse kiggede vi på den efterfølgende krig og dens konsekvenser for regionen og til sidst på, hvordan de to parters forhold har været, under inddragelse af andre aktører i området som f.eks. England og Egypten. Sidstnævnte trådte især frem under Suez-krisen, som rundede forløbet af.


Zionisme
Theodor Herzl
1. verdenskrig og Versaillestraktaten
Balfourerklæringen
Sykes-Picot-aftale
Hussein-McMahon
Britisk mandat
Peel-kommissionen
Haganah
Irgun
FNs delingsplan
Nakhba
Palæstinakrigen 1948-49
Det palæstinensiske flygtningeproblem
Nasser
Panarabisme
Suezkrisen



Kernestof i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Fremstilling:
Israel - En stat i Mellemøsten Kapitel 1-6: https://israel.systime.dk/?id=1
Podcast: Bakspejl: Uafhængigheden/katastrofen 1948

Kilder:

- DRTV: "Indefra" med Anders Agger: Israel
- Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 https://israel.systime.dk/?id=258
- Sykes-Picot aftalen, 1916 https://israel.systime.dk/?id=259
- Balfour-erklæringen 2. november 1917https://israel.systime.dk/?id=150#c277
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer