Holdet A 3z Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Bjørn Dinesen Larsen
Hold A 2023 Ih/z (A 2z Ih, A 2z Ih SO, A 3z Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion og metode til Idehistorie
Titel 2 Forløb# Det gode menneske - etik og transhumanisme
Titel 3 Forløb#3 Det skabende menneske - dyb historie
Titel 4 Forløb#4  Antikken og dens demokratiopfattelse
Titel 5 Forløb#5 Det religøse menneske - Middelalder
Titel 6 Forløb#6 Det rationelle menneske - oplysningstiden
Titel 7 Forløb#7 Det onde menneske - holocaust
Titel 8 Forløb#8 Det historieskabte - skabende menneske
Titel 9 Forløb#9 Det videnskabelige menneske
Titel 10 Forløb#10 Det kritiske menneske - teknologisk dan.
Titel 11 Forløb#11 Det nye menneske - modernitet - industri
Titel 12 Forløb#12: Det internaliseret menneske - det overv
Titel 13 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion og metode til Idehistorie

Introduktion til Idéhistorie B

Introduktion til Idéhistorie B
- Hvad er idéhistorie i gymnasiet?
Om fagets identitet, de tre ben og metodetilgange

Introduktion til de tre bens metoder med tilhørende øvelser.
Hensigten er at introducere til de tre optikker i faget, samt eksempler på fokusering metodisk i hvert af benene.

Emnerne har været en kildeøvelse, en teknologi (guillotinen) og statsborgerideen.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.


Kildeperspektiver, ANT (guillotinen), Edgerton citat (The Guardian)
Case: De tre idéhistoriske tilgange til statsborgerdiskussion (politisk debat).
Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen (Idéhistorie, 2018): Kap 2
Diverse supplerende materiale.
Alm.historie: kildebegrebet, historie bevisthed, det historie skabte menneske, det historieskabende menneske.
Teknologihistorie: ANT- og SCOT  analysen
Idehistorie: Mentalitetshistorie, diakrion/synkron, ordskaldsmodellen, etik og eksistens
.
Litteratur:
Historie faglig arbejdsbog (systime Kasper Thomsen
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=144
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168

Idehistorie (systime Jakob Bek-Thomsen)
https://idehistorie.systime.dk/?id=175
https://idehistorie.systime.dk/?id=177
https://idehistorie.systime.dk/?id=178

Hirstorisk metode:
https://historiskmetode.weebly.com/mentalitetshistorie.html
https://historiskmetode.weebly.com/synkrondiakron-analyse.html
https://historiskmetode.weebly.com/ordskalsmodellen.html

 ordskaldmodellens kontekst:

 - historiske kontekst (hvad kendetegnet den valgte periode i et historisk perspektiv (f.eks ligestilling, samfundsøkonomi, forholdet til teknologi)
- samfundsmæssig kontekst (rig/fattig - uddannelse, familieforhold, arbejdsliv og interesser)
- politisk kontekst (hvilke politisk styreform og hvem havde magten og hvad brugte de den til f.eks. ændre skolesystemet)
- begreb/modbegreb
- indenfor/udenfor
- oppe/nede


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb# Det gode menneske - etik og transhumanisme

Det gode menneske - etik og transhumanisme.

Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”
”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Kerne stof:
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

De etiske positioner: Pligtetik, konsekventetik, dydsetik, afstandsetik.
Transhumansime og eksistens.

Litteratur:
Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime Kasper Larsen m.f.)
https://filosofigrund.systime.dk/?id=123
https://filosofigrund.systime.dk/?id=149
https://filosofigrund.systime.dk/?id=170
https://filosofigrund.systime.dk/?id=124
https://filosofigrund.systime.dk/?id=150
https://filosofigrund.systime.dk/?id=171
https://filosofigrund.systime.dk/?id=128
https://filosofigrund.systime.dk/?id=172
https://filosofigrund.systime.dk/?id=140

Teknologi og filosofi (systime Mikkel Guldhammer Sparsø)
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=132
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=217
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=249
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=251
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=218
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=219
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=220
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=221

Etisk råd
https://www.etiskraad.dk/soegning?query=transhumanisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Det skabende menneske - dyb historie

Det skabende menneske
- Om historiske perioder, deres teknologihistoriske kendetegn og analysetilgange.

Fra madtilpasningshypotesen til mobil telefonen.

Faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag - teknologien som redskab?
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- Samspil med andre fag: innovation.

Kernestof:
- idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

Forløbet har som udgangspunkt haft fokus på de lange linjer, hovedsageligt den teknologiske historie, og konkret i en lang række forskellige tidstypiske teknologier, suppleret med en spejling i de almenhistoriske periodekendetegn. Hensigten har været at inddrage teknologi som begreb, de
teknologihistoriske begivenheder og historiske karakteristika ved teknologiens udvikling. Hertil har der været fokus på indledende metodeforståelse og metodeanvendelse på konkrete teknologiudviklinger.

Litteratur: Systime
Idehistorie (Jakob Bek-Thomsen m.f.)
Kap.3:
https://idehistorie.systime.dk/?id=154
https://idehistorie.systime.dk/?id=180
https://idehistorie.systime.dk/?id=181
https://idehistorie.systime.dk/?id=182
https://idehistorie.systime.dk/?id=183
Kap.7:
https://idehistorie.systime.dk/?id=201
https://idehistorie.systime.dk/?id=205

Innovation  (Kristian Philipsen m.f.)
Kap. 2
https://innovationsgrundbogencb.systime.dk/?id=438
Kap. 10
https://innovationsgrundbogencb.systime.dk/?id=257#c1079








Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Antikken og dens demokratiopfattelse

Antikken og dens demokratiopfattelse, herunder Roms fald og storhed ud fra et teknologisk perspektiv

Faglige mål:
”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”
”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Faglige mål:
”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab”

Antikken og dens demokrati opfattelse. Udviklingen af demokrati i antikkens Grækenland Platons linje- og hulebilled.Platons kritik af demokrati. Kritik af Platons demokratiopfattelsen. Hvilke teknologiske årsager bidrog til Roms storhed og fald.
  

Litteratur:
Det store danske leksikon
https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati
Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime: Kasper Larsen m.f.)
https://filosofigrund.systime.dk/?id=143
https://filosofigrund.systime.dk/?id=144
https://filosofigrund.systime.dk/?id=161
https://filosofigrund.systime.dk/?id=162

Vores verdenshistorie (Systime: Peter Frederiksen)
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Det religøse menneske - Middelalder

Middelalder; det religiøse menneske

I middelalderen var mennesket grundlæggende religiøst orienteret, og livet blev forstået som en forberedelse til det evige liv. Gud blev opfattet som den øverste autoritet, og kirken spillede en central rolle i både hverdagsliv og samfundsstruktur. Sygdom, krig og naturkatastrofer blev ofte tolket som Guds vilje eller straf. Troen gav både forklaring på verdens orden og tryghed i en usikker tilværelse. Religionen gennemsyrede derfor både tænkning, moral og sociale relationer.


Faglige mål
”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”
kernestof:
”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

Litteratur:
Litteraturens veje (Systime Gerd Lütken m.f.)
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=553
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=551

Teknologi og filosfi:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=136#c304
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=154
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=325

Faktalink:
https://faktalink.dk/emner/middelalderen







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Det rationelle menneske - oplysningstiden

Oplysningstiden fra klynge til individ

Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”
”analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale”
”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Kerne stof:
”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab”
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

I oplysningstiden ændres menneskesynet markant, idet mennesket i højere grad ses som et selvstændigt individ frem for blot en del af en religiøs eller social orden. Fornuft og rationalitet bliver centrale værdier, og verden forstås gennem videnskab frem for tro alene. Naturen opfattes som noget, der kan undersøges og forklares systematisk. Autoriteter udfordres, og mennesket får tillid til egen tænkning og erkendelse. Videnskaben får dermed stor indflydelse på både samfund, politik og menneskets selvforståelse.

Litteratur
Klassisk musik fra perioden - struktur og udførelse (Mozarz m.f.)

Film fra dr: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid

faktalink: https://faktalink.dk/emner/oplysningstiden

Litteraturens veje:
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=586
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=584

Teknologi og filosofi:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=138#c350

Danmarks nationallektion:
https://lex.dk/guillotine

Følgende filosoffer skal elverne finde kilder og skal kunne præsenterer hovedpointer:
- Kant, Voltaire, John Lock, Roussrau og Montesquieu.

DIHO - projekt: Oplysningstiden



-

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Det onde menneske - holocaust

Det onde menneske: Holocaust

Fokus på Holocausts forudsætninger, udvikling og folkedrabet af jøderne i Tyskland, ca. (1918) 1938 – 1945.
Dertil suppleres der med selvstændig anvendelse af Stantons model for folke-drab på researchet materiale om Rwanda, 1994. denne viden forholdes kom-parativt til elevens viden om Holocaust.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.

Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

ca. 60 sider (+ elevens egen research)

Læs Historieportalen: Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitisme
https://historieportalen.systime.dk/?id=1522
Kildekritik/kilde

Film: Path to Nazi Genocide 38 min.
https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
Kilde: En tysk skolepiges syn
Kilde: Jødekarikatur
Læs Historieportalen: Kapitel 3 Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
https://historieportalen.systime.dk/?id=1527

Gennemgang ad del 1: Vejen til
Læs Historieportalen Kapitel 4: Isolation:
https://historieportalen.systime.dk/?id=1532
Arbejdsspørgsmål og Filmklip om Einsatzgrupper + Heydrich
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado
https://www.youtube.com/watch?v=Sx4_fuECdeQ
https://www.youtube.com/watch?v=p8FXEqLVK2I  
Læs Historieportalen: Kapitel 5 I ly af krigen: Masseudryddelse
https://historieportalen.systime.dk/?id=1536
FILM (8.50) https://www.youtube.com/watch?v=PJT-lu2h404
https://youtu.be/0XQBRVCToTg
Togenes betydning https://youtu.be/M7_JL10-ZwA

Hvad definerer folkedrab?
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab (Definitionen)
+
https://folkedrab.dk/artikler/folkedrab-og-andre-internationale-forbrydelser (afgrænsingen)


Læs Historieportalen: Kapitel 6 Gerningsmænd og tilskuere
https://historieportalen.systime.dk/?id=1542
https://www.youtube.com/watch?v=G2yiT8Nr0Pk  
https://www.youtube.com/watch?v=ikhG7naYHRM
Modulmateriale:
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/~/link.aspx?_id=A5A6915D4FA345F0B5F9418BD5C17224&_z=z (Asch og Milgrams socialpyskologiske eksperimenter)
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/interview-serie-med-ulrich-herbert (korte videoer om den almindelige tysker)

Lektie: Læs om Stantons fasemodel
https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/gregory-stantons-10-stadier-dansk-oversaettelse
Hvordan passer hans faser på det elevens viden om Holocaust?

Komparativt studie af andre folkedrab: Case Rwanda 1994.
Anvend komparativ analyse med udgangspunkt i Stantons fasemodel mellem Holocaust og Folkedrabet i Rwanda.

Opgave: Ligheder og forskelle mellem selvvalgt folkedrab og Holocaust.
Udvælg et par faser i Stantons model, og angiv Rwanda i den kontekst. Sammenlign med Holocaust i de samme faser.
Præsenter konklusioner for resten af klassen. Der er skal være kildegrundlag for begrundelser.
Stantons model: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
+
https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
Rwanda-tema: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/rwanda-fra-fortid-til-fremtid (se nederst for yderligere under ”ressourcer” og ”hjælpematerialer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Det historieskabte - skabende menneske

Det historieskabte menneske og det historieskabende menneske.

Læs om kildekritikken
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=193

Det historieskabende menneske
- Om kildekritik, fortid, historie, historieskabt og historieskabende

Fokus var i dette modul på distinktionen mellem fortid/historie samt ideen om historiebevidsthed, hvilke aktører der kan indgå i skabelsen af historie. Der var særligt fokus på historiebrug: Legitimerende, identitetsskabende, misbrug, underholdende og metodisk-kritisk historiebrug.
Dertil gennemgik vi den grundlæggende kildekritik og argumentationsanalyse .
Øvelse:
Analyse af statsminister Vilhem Buhl tale fra september 1942. Brug af Toul-min og vurdering af hans argumentationskneb.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/

Faglige mål:
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Kildekritik og argumentation:
Om kildekritikken Færk & Petersen s. 84-92
Om argumentationsanalysen s. 92-99
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Det videnskabelige menneske

Det videnskabelige menneske.

Faglige mål:

”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”
”analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale”
”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Kerne stof;
”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab”

Fra René Descartes til Isaac Newton sker der i 1600-tallet en afgørende udvikling i naturvidenskaben. Descartes formulerede et mekanisk verdensbillede, hvor naturen blev forstået som en maskine styret af matematiske love og rationel tænkning. Han adskilte sind og materie og lagde vægt på deduktion og fornuft. Newton videreudviklede dette ved at forene matematik og empiri i sine bevægelseslove og gravitationsteori. Dermed blev det mekaniske verdensbillede ikke blot en filosofisk idé, men en eksperimentelt underbygget naturvidenskabelig teori.

Litteratur:
Film: Den bevægende jord (filmcentralen)

Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime Kasper Larsen m.f.)
https://filosofigrund.systime.dk/?id=138
https://filosofigrund.systime.dk/?id=176

Orbit Systime:
https://orbithtxa.systime.dk/?id=183

Elever skal finde kilder der kan beskrive udviklingen inden for astrologi fra Aristoteles, Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galieo Galilei og Isaac Newton.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Det kritiske menneske - teknologisk dan.

Teknologisk dannelse: Det kritiske menneske

Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende”

Kernestof:
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

Foucault  analyse af biomagt og  Adorno og Horkheimer teknologikritik  (elever skal efter oplæg finde kilder og løse vedhæftet opgave)
Biomagt.docx
Teknologikkritik med udgangspunkt i Adorno og Horkheimers filosofi.docx

Teknologi og filosofi: (systime )
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=130#c428
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315

Idehistorie:
https://idehistorie.systime.dk/?id=249
https://idehistorie.systime.dk/?id=250
https://idehistorie.systime.dk/?id=251
https://idehistorie.systime.dk/?id=254
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Det nye menneske - modernitet - industri

industrialiseringen, modernitet, demokrati og det nye menneske.

Faglige mål:

”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”

analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

Kerne stof:
”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv”
”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab”
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-modernitet/
https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen
Udarbejder tegneserie med den industrieller historie set med fokus på det nye menneske.

udviklingen i industrialiseringen fra land til by, fra stavnsbånd til demokrati, fra landbrug til samlebånd, fra godsejer til kapitalist - ud fra de tegninger I arbejdet med sidst.
ndustrialisering .docx
Arbejder med Max Weber, Henry Ford, Karl Marx, Ricardo og Adam Smidt i elevproduceret podcast. Elever finder kilder og læser som grundlag for podcast.
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=176
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=177
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=180
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=181
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=182
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=183

Filmen : Radioaktive" med Marie Cure med fokus på natur udvikling og brug af teknologi samt kultur og kvindeliv.

køn og gender, hvor vi arbejder med mentalitetshistorie og begrebsanalysen ud fra musik fra to synkrone perioder (Frank Sinatre (The lady is at tramp 1937) og Bety Davis (call here no tramp 1973)
Tramp.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12: Det internaliseret menneske - det overv

Det internaliseret menneske - det overvågede samfund.

Faglige mål:
”sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale”

”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen”

analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens”

Kerne stof:
”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi”

Hvorfor er privatliv vigtig -  besvar emnet ud fra nedenstående overskrifter:
1. Identitet og selvudvikling. Privatliv giver os et rum, hvor vi kan:?
2.Frihed og demokrati. Privatliv hænger tæt sammen med: ?
3. relationer og tillid. Intime relationer kræver: ?
4. Magt: Privatliv beskytter os mod ?
5. Digitalisering: Hvordan påvirker det privatliv: ?
Lektier

"Det overvågende  samfund ud fra:1.  Panoptikon som disciplineringsteknologi, 2 Det panoptiske samfund, 3 Overvågningskapitalisme og adfærdsregulering, 4. Adfærdsdata og "forudsigelsesprodukter" og 5. Den instrumentære magt og adfærdspsykologien.

Hvordan har Kina udviklet sig fra drager til højteknologi og social kredit?

Litteratur: Teknologi og filosofi (systime Mikkel Guldhammer Sparsø)
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=335
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=287
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=288
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=306
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=310
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=289
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=290
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=311
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=313

Vores verdens historie (systime Peter Frederiksen)
Kina: Tilbage til riget i midten?
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer