Holdet A 2023 Ih/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet A 2023 Ih/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	NEXT
Fag og niveau	Idehistorie B
Lærer(e)	Bjørn Dinesen Larsen
Hold	A 2023 Ih/z (A 2z Ih, A 2z Ih SO, A 3z Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Introduktion og metode til Idehistorie
Titel 2	Forløb# Det gode menneske - etik og transhumanisme
Titel 3	Forløb#3 Det skabende menneske - dyb historie
Titel 4	Forløb#4 Antikken og dens demokratiopfattelse
Titel 5	Forløb#5 Det religøse menneske - Middelalder
Titel 6	Forløb#6 Det rationelle menneske - oplysningstiden
Titel 7	Forløb#7 Det onde menneske - holocaust
Titel 8	Forløb#8 Det historieskabte - skabende menneske
Titel 9	Forløb#9 Det videnskabelige menneske
Titel 10	Forløb#10 Det kritiske menneske - teknologisk dan.
Titel 11	Forløb#11 Det nye menneske - modernitet - industri
Titel 12	Forløb#12: Det internaliseret menneske - det overv
Titel 13	Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Introduktion og metode til Idehistorie Introduktion til Idéhistorie B Introduktion til Idéhistorie B - Hvad er idéhistorie i gymnasiet? Om fagets identitet, de tre ben og metodetilgange Introduktion til de tre bens metoder med tilhørende øvelser. Hensigten er at introducere til de tre optikker i faget, samt eksempler på fokusering metodisk i hvert af benene. Emnerne har været en kildeøvelse, en teknologi (guillotinen) og statsborgerideen. Faglige mål: - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab - forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie. Kildeperspektiver, ANT (guillotinen), Edgerton citat (The Guardian) Case: De tre idéhistoriske tilgange til statsborgerdiskussion (politisk debat). Idéhistorie, Systime 2018 / Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen (Idéhistorie, 2018): Kap 2 Diverse supplerende materiale. Alm.historie: kildebegrebet, historie bevisthed, det historie skabte menneske, det historieskabende menneske. Teknologihistorie: ANT- og SCOT analysen Idehistorie: Mentalitetshistorie, diakrion/synkron, ordskaldsmodellen, etik og eksistens . Litteratur: Historie faglig arbejdsbog (systime Kasper Thomsen https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167 https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168 https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=144 https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167 https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168 Idehistorie (systime Jakob Bek-Thomsen) https://idehistorie.systime.dk/?id=175 https://idehistorie.systime.dk/?id=177 https://idehistorie.systime.dk/?id=178 Hirstorisk metode: https://historiskmetode.weebly.com/mentalitetshistorie.html https://historiskmetode.weebly.com/synkrondiakron-analyse.html https://historiskmetode.weebly.com/ordskalsmodellen.html ordskaldmodellens kontekst: - historiske kontekst (hvad kendetegnet den valgte periode i et historisk perspektiv (f.eks ligestilling, samfundsøkonomi, forholdet til teknologi) - samfundsmæssig kontekst (rig/fattig - uddannelse, familieforhold, arbejdsliv og interesser) - politisk kontekst (hvilke politisk styreform og hvem havde magten og hvad brugte de den til f.eks. ændre skolesystemet) - begreb/modbegreb - indenfor/udenfor - oppe/nede
Indhold	Kernestof: guillotinen.docx description https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-modernitet/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb# Det gode menneske - etik og transhumanisme Det gode menneske - etik og transhumanisme. Faglige mål: analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” ”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende” Kerne stof: ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” De etiske positioner: Pligtetik, konsekventetik, dydsetik, afstandsetik. Transhumansime og eksistens. Litteratur: Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime Kasper Larsen m.f.) https://filosofigrund.systime.dk/?id=123 https://filosofigrund.systime.dk/?id=149 https://filosofigrund.systime.dk/?id=170 https://filosofigrund.systime.dk/?id=124 https://filosofigrund.systime.dk/?id=150 https://filosofigrund.systime.dk/?id=171 https://filosofigrund.systime.dk/?id=128 https://filosofigrund.systime.dk/?id=172 https://filosofigrund.systime.dk/?id=140 Teknologi og filosofi (systime Mikkel Guldhammer Sparsø) https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=132 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=217 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=249 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=251 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=218 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=219 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=220 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=221 Etisk råd https://www.etiskraad.dk/soegning?query=transhumanisme
Indhold	Kernestof: Færdiggør opgaven om transhumanisme (opgaven ligger på lektioskema fra tirsdag d. 5.11)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Det skabende menneske - dyb historie Det skabende menneske - Om historiske perioder, deres teknologihistoriske kendetegn og analysetilgange. Fra madtilpasningshypotesen til mobil telefonen. Faglige mål: - redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag - teknologien som redskab? - analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen - Samspil med andre fag: innovation. Kernestof: - idehistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag - natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab Forløbet har som udgangspunkt haft fokus på de lange linjer, hovedsageligt den teknologiske historie, og konkret i en lang række forskellige tidstypiske teknologier, suppleret med en spejling i de almenhistoriske periodekendetegn. Hensigten har været at inddrage teknologi som begreb, de teknologihistoriske begivenheder og historiske karakteristika ved teknologiens udvikling. Hertil har der været fokus på indledende metodeforståelse og metodeanvendelse på konkrete teknologiudviklinger. Litteratur: Systime Idehistorie (Jakob Bek-Thomsen m.f.) Kap.3: https://idehistorie.systime.dk/?id=154 https://idehistorie.systime.dk/?id=180 https://idehistorie.systime.dk/?id=181 https://idehistorie.systime.dk/?id=182 https://idehistorie.systime.dk/?id=183 Kap.7: https://idehistorie.systime.dk/?id=201 https://idehistorie.systime.dk/?id=205 Innovation (Kristian Philipsen m.f.) Kap. 2 https://innovationsgrundbogencb.systime.dk/?id=438 Kap. 10 https://innovationsgrundbogencb.systime.dk/?id=257#c1079
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Antikken og dens demokratiopfattelse Antikken og dens demokratiopfattelse, herunder Roms fald og storhed ud fra et teknologisk perspektiv Faglige mål: ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” ”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende” Faglige mål: ”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab” Antikken og dens demokrati opfattelse. Udviklingen af demokrati i antikkens Grækenland Platons linje- og hulebilled.Platons kritik af demokrati. Kritik af Platons demokratiopfattelsen. Hvilke teknologiske årsager bidrog til Roms storhed og fald. Litteratur: Det store danske leksikon https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime: Kasper Larsen m.f.) https://filosofigrund.systime.dk/?id=143 https://filosofigrund.systime.dk/?id=144 https://filosofigrund.systime.dk/?id=161 https://filosofigrund.systime.dk/?id=162 Vores verdenshistorie (Systime: Peter Frederiksen) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
Indhold	Kernestof: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Det religøse menneske - Middelalder Middelalder; det religiøse menneske I middelalderen var mennesket grundlæggende religiøst orienteret, og livet blev forstået som en forberedelse til det evige liv. Gud blev opfattet som den øverste autoritet, og kirken spillede en central rolle i både hverdagsliv og samfundsstruktur. Sygdom, krig og naturkatastrofer blev ofte tolket som Guds vilje eller straf. Troen gav både forklaring på verdens orden og tryghed i en usikker tilværelse. Religionen gennemsyrede derfor både tænkning, moral og sociale relationer. Faglige mål ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” kernestof: ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” Litteratur: Litteraturens veje (Systime Gerd Lütken m.f.) https://litteraturensveje.systime.dk/?id=553 https://litteraturensveje.systime.dk/?id=551 Teknologi og filosfi: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=136#c304 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=154 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=325 Faktalink: https://faktalink.dk/emner/middelalderen
Indhold	Kernestof: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=553 Opgaven fra i fredags om middelalderen. Hvilke nye teknologier blev indført i middelalderen.docx description https://filosofigrund.systime.dk/?id=138 Aristoteles var en græsk filosof og videnskabsmand.docx description https://idehistorie.systime.dk/?id=178
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Det rationelle menneske - oplysningstiden Oplysningstiden fra klynge til individ Faglige mål: analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” ”analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale” ”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende” Kerne stof: ”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab” ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” I oplysningstiden ændres menneskesynet markant, idet mennesket i højere grad ses som et selvstændigt individ frem for blot en del af en religiøs eller social orden. Fornuft og rationalitet bliver centrale værdier, og verden forstås gennem videnskab frem for tro alene. Naturen opfattes som noget, der kan undersøges og forklares systematisk. Autoriteter udfordres, og mennesket får tillid til egen tænkning og erkendelse. Videnskaben får dermed stor indflydelse på både samfund, politik og menneskets selvforståelse. Litteratur Klassisk musik fra perioden - struktur og udførelse (Mozarz m.f.) Film fra dr: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid faktalink: https://faktalink.dk/emner/oplysningstiden Litteraturens veje: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=586 https://litteraturensveje.systime.dk/?id=584 Teknologi og filosofi: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=138#c350 Danmarks nationallektion: https://lex.dk/guillotine Følgende filosoffer skal elverne finde kilder og skal kunne præsenterer hovedpointer: - Kant, Voltaire, John Lock, Roussrau og Montesquieu. DIHO - projekt: Oplysningstiden -
Indhold	Kernestof: https://idehistorie.systime.dk/?id=178 Fremlæggelse af opgaven om oplysningstiden
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Det onde menneske - holocaust Det onde menneske: Holocaust Fokus på Holocausts forudsætninger, udvikling og folkedrabet af jøderne i Tyskland, ca. (1918) 1938 – 1945. Dertil suppleres der med selvstændig anvendelse af Stantons model for folke-drab på researchet materiale om Rwanda, 1994. denne viden forholdes kom-parativt til elevens viden om Holocaust. Faglige mål: - analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens. Kernestof - idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag ca. 60 sider (+ elevens egen research) Læs Historieportalen: Kapitel 2 Nazisme, racisme og antisemitisme https://historieportalen.systime.dk/?id=1522 Kildekritik/kilde Film: Path to Nazi Genocide 38 min. https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE Kilde: En tysk skolepiges syn Kilde: Jødekarikatur Læs Historieportalen: Kapitel 3 Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring https://historieportalen.systime.dk/?id=1527 Gennemgang ad del 1: Vejen til Læs Historieportalen Kapitel 4: Isolation: https://historieportalen.systime.dk/?id=1532 Arbejdsspørgsmål og Filmklip om Einsatzgrupper + Heydrich https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado https://www.youtube.com/watch?v=Sx4_fuECdeQ https://www.youtube.com/watch?v=p8FXEqLVK2I Læs Historieportalen: Kapitel 5 I ly af krigen: Masseudryddelse https://historieportalen.systime.dk/?id=1536 FILM (8.50) https://www.youtube.com/watch?v=PJT-lu2h404 https://youtu.be/0XQBRVCToTg Togenes betydning https://youtu.be/M7_JL10-ZwA Hvad definerer folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab (Definitionen) + https://folkedrab.dk/artikler/folkedrab-og-andre-internationale-forbrydelser (afgrænsingen) Læs Historieportalen: Kapitel 6 Gerningsmænd og tilskuere https://historieportalen.systime.dk/?id=1542 https://www.youtube.com/watch?v=G2yiT8Nr0Pk https://www.youtube.com/watch?v=ikhG7naYHRM Modulmateriale: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/~/link.aspx?_id=A5A6915D4FA345F0B5F9418BD5C17224&_z=z (Asch og Milgrams socialpyskologiske eksperimenter) https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/interview-serie-med-ulrich-herbert (korte videoer om den almindelige tysker) Lektie: Læs om Stantons fasemodel https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/gregory-stantons-10-stadier-dansk-oversaettelse Hvordan passer hans faser på det elevens viden om Holocaust? Komparativt studie af andre folkedrab: Case Rwanda 1994. Anvend komparativ analyse med udgangspunkt i Stantons fasemodel mellem Holocaust og Folkedrabet i Rwanda. Opgave: Ligheder og forskelle mellem selvvalgt folkedrab og Holocaust. Udvælg et par faser i Stantons model, og angiv Rwanda i den kontekst. Sammenlign med Holocaust i de samme faser. Præsenter konklusioner for resten af klassen. Der er skal være kildegrundlag for begrundelser. Stantons model: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier + https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier Rwanda-tema: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/rwanda-fra-fortid-til-fremtid (se nederst for yderligere under ”ressourcer” og ”hjælpematerialer
Indhold	Kernestof: faktaling holocaust Standton fasemodel En nøgle til tidens kønsballade.docx description https://filosofigrund.systime.dk/?id=140 description https://idehistorie.systime.dk/?id=248 https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QDFPXEV3JNC5 Er kunstig intelligens en god idé.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Det historieskabte - skabende menneske Det historieskabte menneske og det historieskabende menneske. Læs om kildekritikken https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=193 Det historieskabende menneske - Om kildekritik, fortid, historie, historieskabt og historieskabende Fokus var i dette modul på distinktionen mellem fortid/historie samt ideen om historiebevidsthed, hvilke aktører der kan indgå i skabelsen af historie. Der var særligt fokus på historiebrug: Legitimerende, identitetsskabende, misbrug, underholdende og metodisk-kritisk historiebrug. Dertil gennemgik vi den grundlæggende kildekritik og argumentationsanalyse . Øvelse: Analyse af statsminister Vilhem Buhl tale fra september 1942. Brug af Toul-min og vurdering af hans argumentationskneb. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/ Faglige mål: - analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale - diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Kernestof: - forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie. Kildekritik og argumentation: Om kildekritikken Færk & Petersen s. 84-92 Om argumentationsanalysen s. 92-99 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
Indhold	Kernestof: Lektie: Fem problemstillinger (fra prisopgaverne) Lektie: se skema fra sidste tirsdag. https://filosofigrund.systime.dk/?id=119#c199 https://filosofigrund.systime.dk/?id=139
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9 Det videnskabelige menneske Det videnskabelige menneske. Faglige mål: ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” ”analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale” ”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende” Kerne stof; ”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab” Fra René Descartes til Isaac Newton sker der i 1600-tallet en afgørende udvikling i naturvidenskaben. Descartes formulerede et mekanisk verdensbillede, hvor naturen blev forstået som en maskine styret af matematiske love og rationel tænkning. Han adskilte sind og materie og lagde vægt på deduktion og fornuft. Newton videreudviklede dette ved at forene matematik og empiri i sine bevægelseslove og gravitationsteori. Dermed blev det mekaniske verdensbillede ikke blot en filosofisk idé, men en eksperimentelt underbygget naturvidenskabelig teori. Litteratur: Film: Den bevægende jord (filmcentralen) Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (Systime Kasper Larsen m.f.) https://filosofigrund.systime.dk/?id=138 https://filosofigrund.systime.dk/?id=176 Orbit Systime: https://orbithtxa.systime.dk/?id=183 Elever skal finde kilder der kan beskrive udviklingen inden for astrologi fra Aristoteles, Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galieo Galilei og Isaac Newton.
Indhold	Kernestof: https://filosofigrund.systime.dk/?id=133 Kuhn.docx description https://filosofigrund.systime.dk/?id=132 Kuhb 2.docx description Er dette billedet, som Trump ikke vil have folk til at se? - TV 2 opdagelsen af penicillin i 1928 af Alexander Fleming. En nøgle til tidens kønsballade.docx description https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#10 Det kritiske menneske - teknologisk dan. Teknologisk dannelse: Det kritiske menneske Faglige mål: analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” ”diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende” Kernestof: ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” Foucault analyse af biomagt og Adorno og Horkheimer teknologikritik (elever skal efter oplæg finde kilder og løse vedhæftet opgave) Biomagt.docx Teknologikkritik med udgangspunkt i Adorno og Horkheimers filosofi.docx Teknologi og filosofi: (systime ) https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=130#c428 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315 Idehistorie: https://idehistorie.systime.dk/?id=249 https://idehistorie.systime.dk/?id=250 https://idehistorie.systime.dk/?id=251 https://idehistorie.systime.dk/?id=254
Indhold	Kernestof: Biomagt.docx description Teknologikkritik med udgangspunkt i Adorno og Horkheimers filosofi.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Forløb#11 Det nye menneske - modernitet - industri industrialiseringen, modernitet, demokrati og det nye menneske. Faglige mål: ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” Kerne stof: ”natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv” ”samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab” ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-modernitet/ https://faktalink.dk/emner/industrialiseringen Udarbejder tegneserie med den industrieller historie set med fokus på det nye menneske. udviklingen i industrialiseringen fra land til by, fra stavnsbånd til demokrati, fra landbrug til samlebånd, fra godsejer til kapitalist - ud fra de tegninger I arbejdet med sidst. ndustrialisering .docx Arbejder med Max Weber, Henry Ford, Karl Marx, Ricardo og Adam Smidt i elevproduceret podcast. Elever finder kilder og læser som grundlag for podcast. https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=176 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=177 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=180 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=181 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=182 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=183 Filmen : Radioaktive" med Marie Cure med fokus på natur udvikling og brug af teknologi samt kultur og kvindeliv. køn og gender, hvor vi arbejder med mentalitetshistorie og begrebsanalysen ud fra musik fra to synkrone perioder (Frank Sinatre (The lady is at tramp 1937) og Bety Davis (call here no tramp 1973) Tramp.docx
Indhold	Kernestof: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-modernitet/ industrialisering .docx description https://lex.dk/scientific_management Vi ser filmen Radioactive. Natursyn.docx description Radioactive.docx description Tramp.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Forløb#12: Det internaliseret menneske - det overv Det internaliseret menneske - det overvågede samfund. Faglige mål: ”sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale” ”analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen” analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens” Kerne stof: ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi” Hvorfor er privatliv vigtig - besvar emnet ud fra nedenstående overskrifter: 1. Identitet og selvudvikling. Privatliv giver os et rum, hvor vi kan:? 2.Frihed og demokrati. Privatliv hænger tæt sammen med: ? 3. relationer og tillid. Intime relationer kræver: ? 4. Magt: Privatliv beskytter os mod ? 5. Digitalisering: Hvordan påvirker det privatliv: ? Lektier "Det overvågende samfund ud fra:1. Panoptikon som disciplineringsteknologi, 2 Det panoptiske samfund, 3 Overvågningskapitalisme og adfærdsregulering, 4. Adfærdsdata og "forudsigelsesprodukter" og 5. Den instrumentære magt og adfærdspsykologien. Hvordan har Kina udviklet sig fra drager til højteknologi og social kredit? Litteratur: Teknologi og filosofi (systime Mikkel Guldhammer Sparsø) https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=335 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=287 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=288 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=306 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=310 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=315 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=289 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=290 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=311 https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=313 Vores verdens historie (systime Peter Frederiksen) Kina: Tilbage til riget i midten? https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358
Indhold	Kernestof: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=289 Faglige mål.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb#10
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb