Holdet A 2023 IØ/o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau International økonomi A
Lærer(e)
Hold A 2023 IØ/o (A 2o IØ, A 2o IØ SO, A 3o IØ)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Global og dansk økonomi
Titel 2 Forløb#2 Velstand og forsyningsbalancen
Titel 3 Forløb#3 Prisdannelsen
Titel 4 Forløb#4 Amerikansk præsidentvalg
Titel 5 Forløb#5 Husholdninger og indkomst
Titel 6 Forløb#6 arbejdsmarkedet
Titel 7 Forløb#7 Velfærdsstat og finanspolitik
Titel 8 Forløb# 8 Betalingsbalance og DKs handel
Titel 9 Forløb#9 Ungarn - landeportræt og SRO
Titel 10 Forløb# 10 Inflation
Titel 11 Forløb#11 arbejdsmarkedspolitik
Titel 12 Forløb#11 Miljø og økonomi
Titel 13 Kvantitativ metode
Titel 14 Repetition: Finanspolitik
Titel 15 Konkurrenceevne (pris - og strukturel KE)
Titel 16 Valuta - og pengepolitik og EU (ERM2)
Titel 17 Makroøkonomisk landeanalyse og holdepunkter
Titel 18 Teorier om handel, frihandel vs protektion, WTO/EU
Titel 19 Globaliseringen: trussel eller mulighed?
Titel 20 Ulande og økonomisk udvikling
Titel 21 Kvantitativ metode (regressionsanalyse)
Titel 22 Eksamensprojekt
Titel 23 Erhvervspolitik
Titel 24 Økonomiske modeller (SE-SU modellen)
Titel 25 Økonomiske Skoler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Global og dansk økonomi

Intro til IØ - aktualitet og avislæsning. Gennemgang og elevpræsentationer om økonomiske tendenser i den danske og globale økonomi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Global økonomi - gruppeopg 22-08-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Velstand og forsyningsbalancen

Introduktion til velstandsbegreber og arbejde med forsyningsbalancen og multiplikatorvirkning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Prisdannelsen

Prisdannelsen, herunder udbud og efterspørgsel, ligevægt, priselasticitet og indgreb i prisdannelsen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver om prisdannelse 11-10-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Amerikansk præsidentvalg

Amerikansk præsidentvalg - landeportræt af USA og amerikansk valgaften
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Husholdninger og indkomst

Husholdningernes rolle i samfundsøkonomien, indkomst, forbrug, opsparing og indkomstfordeling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb#7 Velfærdsstat og finanspolitik

Offentlig sektor, velfærdsstat og finanspolitik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
landeanalyser, forsyningsbalance og velfærd 26-02-2025
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb# 8 Betalingsbalance og DKs handel

Gennemgang af betalingsbalancen og Danmarks internationale handel - indgår i SRO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Ungarn - landeportræt og SRO

Landeportræt/makroøkonomisk landeanalyse inkl. studietur til Ungarn, SRO, arbejdsmarked og immigration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb# 10 Inflation

Inflation - årsager, konsekvenser og hvordan bekæmper vi inflation?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRO - Ungarn 29-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik og repetition af arbejdsmarkedet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11 Miljø og økonomi

Miljø og økonomi - redskaber i miljøpolitik, repetition af afgifter og samspillet mellem økonomi, miljø og klima.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kvantitativ metode

Vi repeterer kvantitative metode:
- arbejde med grafer, kurver, indekstal i excel
- forsyningsbalancen
- analyse af årsager til økonomisk vækst på baggrund af opstilling og analyse af forsyningsbalancen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition: Finanspolitik

Vi repeterer finanspolitikken, finanspolitiske multiplikatorer og udvider med nye elementer: aktiv finanspolitik, automatiske stabilisatorer og finanseffekt.

Vi ser nærmere på anvendelsesmuligheder og begrænsninger for finanspolitikken (målkonflikter, inflationær crowding out).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Konkurrenceevne (pris - og strukturel KE)

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://ioa.systime.dk/  ;  kap. 23.

- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Porters diamant

Vi starter med at kigge på priskonkurrenceevne og de faktorer, der har betydning for god priskonkurrenceevne. Vi arbejder med økonomisk metode (valutakursgrafer, produktivitetstal, indekstal mm.) og undersøger komparative forskelle mellem landes priskonkurrenceevne. Ilande som DK er umiddelbart ringere stillet mht. priskonkurrenceevne grundet højt lønniveau. Vi drøfter strukturel konkurrenceevne som en alternativ måde at anskue konkurrenceevne. Herefter taler vi om Porters Diamant, der fremhæver de rammebetingelser, der anses for vigtige for strukturel konkurrenceevne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Valuta - og pengepolitik og EU (ERM2)

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://iob.systime.dk/;  kap. 9-12. Udvalgte artikler.

Vi starter med at kigge på valutaer som betalingsmiddel i international handel og hvordan valutakurser bestemmes ved udbud og efterspørgsel. Betalingsbalancen inddrages da det opgør et lands valutaregnskab (valutaindtægter og -udgifter). Vi ser herefter på valutapolitik og et lands valg af valutakurssystem og kobler dette til Danmarks fastkurssystem ift. euroen (ERM2). Dernæst kigger vi på den finansielle sektor og Nationalbankens rolle i forhold til pengevæsen og pengepolitik. Vi drøfter pengepolitikkens instrumenter og ser på pengepolitikken som en politik, der kan anvendes både til at påvirke den indenlandske efterspørgsel og valutaforhold, men som i DK føres med prioritet lagt på det sidste. Vi perspektiver over til ECB og FED og deres prioritering af mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Makroøkonomisk landeanalyse og holdepunkter

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, kap. 17, link:
https://iob.systime.dk/?id=1409

Vi arbejder med makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancen og offentlige finanser (saldo og gæld). Formålet er at danne et overblik over et lands økonomi ved at læse nøgletal og identificere eventuelle samfundsøkonomiske ubalancer ved hjælp af holdepunkter.

EUs budgetregler inddrages (holdepunkter vedr. offentligt underskud og gæld).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Teorier om handel, frihandel vs protektion, WTO/EU

Vi starter med at arbejde med de klassiske, liberale handelsteorier (Adam Smith og David Ricardo). Vi løser opgaver, der illustrerer fordelene ved specialisering og samhandel som teorierne gør sig til fortalere for.
Disse handelsteorier har haft stor betydning for fremme af frihandel. Eksempler og institutioner, der baseret på frihandelstankegangen; WTO, EU, globaliseringsbølgen siden 1980erne.

WTOs rolle ift. fremme af frihandel globalt.
Økonomisk integration i EU (øget markedsintegration og økonomisk-politisk samarbejde) gennemgås.  Vi ser på forskellige typer markedsintegration: frihandelsområde, toldunion og fællesmarked. EU er et fællesmarked kendetegnet ved  fri bevægelighed af varer og tjeneste og produktionsfaktorer (arbejdskraft og kapital).

Vi kobler teorierne til den internationale arbejdsdeling og handelsmønstre med ulande ofte specialiseret i arbejdsintensive varer, og ilande, kapitalintensive varer.

Vi ser på styrker og svagheder ved de liberale handels teorier. Gode til at forklare handel mellem meget forskellige lande (mellem ilande og ulande, der viser tydelige forskelle i komparative fordele), også kaldet interregional handel - men knap så gode til at forklare den megen handel mellem ilande (intraregional handel). Vi introducerer Linders efterspørgselsteori, der søger at forklare den store handel man ser mellem ilande. Og Krugmans teori om stordriftsfordele (New trade theory).

Vi ser på kritikpunkter rettet mod senere årtiers liberalisering af handel. Nettogevinsten ved frihandel er ulig fordelt og skaber ikke kun vindere men også tabere både i ilande og ulande.

Herefter arbejder vi med temaet, frihandel vs. protektionisme (told, tekniske handelshindringer og kvoter).

Udover lærebogen inddrages diverse materialer, bl.a.:
- film (Robinson og Fredag, youtube) suppleret af arbejdsark
- indhentning af toldsatser, toldstyrelsens hjemmeside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Globaliseringen: trussel eller mulighed?

Globaliseringens vindere og tabere  -  frihandel vs. protektionisme.

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi B, link: https://io-b.systime.dk/  ;  kap. 21 + kap. 23 + del af kap. 24 (WTO)

Vi ser på globaliseringen, globaliseringens karakteristika, årsager og fordele.
Vi inddrager WTO, der som international organisation har spillet en vigtig rolle ift. at fjerne handelshindringer og fremme frihandel på verdensplan.

Globaliseringens vindere og tabere.
Vi retter herefter et mere kritisk blik på frihandel/globalisering-

Frihandel/globaliseringen har generelt øget den økonomiske velstand, men gevinsten kan  være ulig fordelt. Frihandel skaber både vindere og tabere - outsourcing (udflytning af produktion) til lavtlønslande betyder på den ene side, at vi kan få produceret varer billigere til store glæde for danske/europæiske/amerikanske forbrugere, men det betyder samtidig også at jobs risikere at flytte ud af landet  (fx ufaglærte jobs).

Ulande
Nogle ulande har draget nytte af globaliseringen (spredning af teknologi og fremmede investeringer). Lande typisk med god infrastruktur, relativt veluddannede befolkning.  Fx  flere asiatiske lande. Andre (fx flere lande i Afrika, har været knap så heldige.

Vi arbejder med Milanovics elefantkurve, der illustrerer denne pointe -  at globaliseringen har øget uligheden på globalt plan som og også inden for ilandene.

Danmark og globaliseringen
Vi diskuterer globaliseringen og EU (markedsintegration) fra et dansk perspektiv. Generelt bakker danskerne op om globalisering og markedsintegration selvom det øger konkurrenceudsættelse og relaterede risici (jobtab, udflytning af arbejdspladser).
Mulige forklaringer:
- DK er en lille åben økonomi (med stor eksport -  vi har generelt  god konkurrenceevne, og modtandsdygtige ift. udenlandsk konkurrence)
-  Samfundsmæssige forhold som velfærdsstat + aktiv arbejdsmarkedspolitik bidrager til at skabe accept i befolkningen og hjælpe udsatte grupper videre på arbejdsmarkedet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Ulande og økonomisk udvikling

Ulande og økonomisk udvikling
Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi, kap. 30, 31 og 32
- Udviklingsteorier og strategier
- Udviklingsøkonomisk landeanalyse
- Udviklingsbistand

Vi har set på udviklingsteorier (kap. 30.5), der søger at forklare årsager til manglende økonomisk udvikling.  Samir Amins center- periferimodel. Rostows faseteori om manglende investeringer (hvilket kan føre til en fattigdomscirkel). Samt Acemoglu og Robinson´s "Why Nations Fail" teori, der forklare manglende udvikling med ekstraktive institutioner.

Vi har dernæst arbejdet med udviklingsøkonomisk landeanalyse (kap. 32), der søger at give et bud på hvor langt ulande  er kommet i deres økonomiske udvikling.

Efterfølgende: udviklingsstrategier (kap. 30.5) -  hvad kan ulande gøre for at få gang i industrialisering og økonomisk udvikling?

Endelig ser vi også på ulandsbistand - bilateral og multilateral - med særlig fokus på Danmarks bistand til ulande. Vi gennemgår motiver for at yde ulandsbistand. Vi perspektiverer til internationale organisationer som IMF og Verdensbanken og deres rolle historiske ift. at præge dagordnen for ulandsbistand som område, og deres anbefalinger til bestemte udviklingsstrategier for ulande berørt af økonomisk støtte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Kvantitativ metode (regressionsanalyse)

Emne: lineær regression
- Excel
- opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 23 Erhvervspolitik

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, kap. 16,  link:
https://io-b.systime.dk/?id=1458
Supplerende: https://xn--ia-lka.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=292&loopRedirect=1


Vi arbejder med erhvervspolitik, formålet med erhvervspolitik og de typer af erhvervspolitik, der føres (defensiv, innovationsstrategi, Picking the Winner, Porter´sk, strategisk og liberalististik). Vi skelner mellem interventionistiske (aktiv) og ikke-interventionistiske. Produktivitets- og konkurrenceevnefremmende og ikke. Fordele og risici ved de enkelte politikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Økonomiske modeller (SE-SU modellen)

Emne: SE-SU modellen
Modellen viser, hvordan produktion (BNP) og prisniveau (inflationen) bestemmes ud fra økonomiens samlede efterspørgsel (SE) og samlede udbud (SU)

SE-SU modellen illustrerer Keynes´ pointe om at der ikke er garanti for at økonomien naturligt vil finde vej til fuld beskæftigelse og max BNP.

Modellen kan anvendes til at formulere anbefalinger til den økonomiske politik (konjunktur og strukturpolitik).

Konjunkturpolitikken påvirker SE-kurven (samlet efterspørgselskurve)

Strukturpolitikken påvirker SU-kurven (samlet udbudskurve).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Økonomiske Skoler

Litteratur: Kureer, Henrik: International økonomi A, link: https://io-a.systime.dk/  ;  kap. 19.

Vi ser på de væsentligste makroøkonomiske skoler: merkantilismen, Adam Smith (klassisk liberalisme),  Keynes og keynesianismen. Med Keynes sker et skifte i den økonomiske tænkning. Idéen om samfundsøkonomien som selvregulerende opgives. Behov for aktiv økonomisk politik nødvendigt som svar på økonomiske kriser. Kritikken fra monetaristerne og de neoliberale gennemgås med baggrund i 1970ernes stagflation .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer